Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bugner dit klædeskab – men alligevel har du ikke noget at tage på? Keder du dig i det samme tøj og jagter nyt? Har du svært ved at skille dig af med tøj? Hader du at købe tøj – eller har du bare alt for meget af det? Så er du ikke alene. Vi bruger kun 30 procent af det tøj, vi har. Men betyder det, at de 70 procent, vi ikke bruger, så skal ud? Nej! Vi skal i stedet lære at bruge det. Men ligesom man ikke udleverer mel og vand og forventer, at alle kan bage godt brød, kræver det en opskrift, når man skal lære at bruge sit tøj.Bogens metoder klæder dig på til at se på dit tøj med nye øjne og til at sammensætte lækre outfits til alle anledninger. På den måde flyttes fokus fra forbrug til brug, så tøjinvesteringerne fremover bliver færre – og så du til gengæld lærer at investere i tøj, du mangler, og som fornyer.Gennem viden, inspiration og en række nemme metoder lærer du at style tøj, sammensætte outfits og kombinere farver af tøj, du allerede har – uafhængigt af smag og stil.Det bliver til uendelige outfits af tøjet i skabet for nul kroner og med nul procent CO2- aftryk.Med Genopdag din garderobe får du go’ stil og go’ samvittighed.Om forfatterLaura Lava er selvstændig garderobeekspert, uddannet designer fra Danmarks Designskole med sideløbende modestudier på Københavns Universitet og har arbejdet med tøj og mennesker i mere end 20 år. Hun har Facebook-gruppen ”Genopdag din Garderobe”, hvor tusindvis af kvinder inspirerer hinanden til at bruge tøjet i skabet.E-bogen er lavet i fixed format
Vi danskere har et ret fattigt ordforråd, når det gælder smag. En beskrivelse bliver ofte ”det smagte godt”, ”det var mærkeligt” eller ”det mangler salt”. Men det fortæller ikke noget om, hvordan det faktisk smagte, eller giver en oplevelse af, hvorfor det smagte godt, mærkeligt, eller måske var det ikke salt, der manglede. Måske var det noget helt andet. Det, der lige mangler – hvad er det? Sanserne er et højt specialiseret måleapparat, som kun få er bevidste om. Vi bruger alle sanser, når vi spiser, uanset om vi er klar over det eller ej. Men vi kan øve os i at udnytte lugt, følelse, lyd, udseende og smag langt bedre. Denne bog giver dig en indgang til at forstå, hvordan maden smager. Der er ingen opskrifter, men øvelser, der træner opmærksomheden. For når du mestrer at forstå sammensætning af smag og brug af sanser, bliver opskriften en vejledning, du kan tage udgangspunkt i og dermed gøre alle retter til dine egne. Når du har øvet dig længe nok, bliver opskriften måske endda unødvendig, og du kan nemt sammensætte et lækkert måltid ud fra det, køleskabet, indkøbet og jorden byder på. Laver du mad til andre, giver bogen dig en forståelse for, hvordan måltidet bliver værdifuldt for den, der skal spise det. Laver du mad til dig selv, bliver du klogere på, hvordan det kommer til at smage endnu bedre. Alle kan have glæde af at læse denne bog. Målgruppen er særligt de madinteresserede som fx kokke, tjenere, slagtere og foodies, som finder denne viden brugbar. Men også de, der arbejder med mennesker og mad, kan have stor nytte af viden om sanser i måltidet. Det kan være ernæringsfaglige, skolelærere eller sosu’er og sygeplejersker, som i deres samtale med børn, overvægtige, småt spisende, fejlernærede eller andre får mere i værktøjskassen til samtalen om mad. Om forfatterenSimon Milwertz Philipsen er kok, eddikebrygger og underviser i mad. Efter at have lært madhåndværk og fået kærlighed til råvarerne på nogle af de bedste restauranter i Danmark og Sydfrankrig, begyndte han at dele sin passion med andre. Via sin virksomhed, Simons Kogeskole, har han arbejdet sammen med mange inspirerende mennesker, der beskæftiger sig med mad. Han har været dommer for kantineprisen, optrådt i tv, deltaget i forskningsprojekter og trænet køkkenpersonale i mere smag. Målet med denne bog er at nå ud til endnu flere.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.