Bøger om Samtidskrønike

Balladen i Mekka er historien om Aalborgdrengen Henrik Bertelsen. Handlingen starter i juli 1979, hvor Henriks liv skal til at slå nogle gevaldige koldbøtter. Verden omkring ham undergår kolossale ændringer, der åbner muligheder, men også faldgruber. Han sidder i et godt solidt job som fuldmægtig i Arbejdsministeriet med en klar karrierevej foran sig. Ved siden af underviser han på Danmarks Forvaltningshøjskole og på Københavns Universitet. Ikke fordi han er fagligt super skarp, men fordi han har været lidt heldig med sit netværk, og fordi han er en god pædagog. Henriks elever kan godt lide hans måde at undervise på. Han er faktisk populær. På privatfronten flasker tingene sig fint. Henriks ægteskab fungerer fremragende, han er i gang med at stifte familie (adoptere) og er ved at etablere bofællesskab i Nordsjælland (en ny model for villa, Volvo og vovse), som han selv er medinitiativtager til.Ud af det blå dukker der en mulighed op for at komme med i et ambitiøst erhvervsprojekt i Saudi-Arabien. Han griber chancen, og så ruller lavinen. Projektet løber løbsk og kræver mere og mere tid. Tid som han ikke har. Igen er heldet med ham, og lige som det ser sortest ud, udskrives der folketingsvalg. Aktiviteterne i hans afdeling i ministeriet går i stå, og han kan frigøres til arbejdet i Mellemøsten.Parallelt med erhvervsprojektet og indflytningen i bofællesskabet, skal han og hans kone, engelske Samantha, adoptere et barn fra Indonesien. Det indebærer, at de skal opholde sig i landet i tre uger. De ved ikke, hvornår de skal af sted, men skal være klar til at rejse med få dages varsel.Midt i virakken får Henrik tilbudt et særdeles vellønnet job som salgstrainee i et stort amerikansk computerfirma. I den retning havde han aldrig set, men arbejdet i Mellemøsten havde åbnet hans øjne for, hvad det private erhvervsliv kunne tilbyde.Forblændet af muligheden for eventyr får Henrik ikke forholdt sig til de langsigtede konsekvenser af projektet i Saudi-Arabien, og langsomt men sikkert fanger bordet. Samantha vil under ingen omstændigheder flytte til et arabisk land, og hans egne planer går da heller ikke i den retning. Igen reddes han af udefrakommende hændelser. Novemberoprøret i Mekka i 1979 sætter en stopper for projektet, og han kan trække sig ud af det uden at lade nogen i stikken. Det sker dog ikke uden drama, for han opholder sig netop i Mekka på det tidspunkt, hvor oprøret bryder ud og er tæt på at komme alvorligt i klemme.Overvejelserne om et jobskifte er en karrieremæssig koldbøtte af de helt store, der kræver grundige overvejelser, og hvor udfaldet svinger frem og tilbage. Henrik beslutter at tage springet. Umiddelbart efter rejser han og Samantha til Indonesien for at adoptere deres første barn. Adoptionen, der indebærer tre ugers eventyr i fjernøsten, fuldstændiggør den lille familie, men efterlader også en undertone af mere snævre rammer for fremtiden.

I efteråret 2013 lå min mor på sygehuset, og under ét af mine besøg, sagde hun pludselig til mig – ”Bo, du skal skrive min historie og du må ikke fortælle det til far. Det er nemlig min historie.”Efter en dags betænkningstid vendte jeg tilbage med følgende tilbagemelding – ”Mor, jeg synes at det er bedre, hvis jeg skriver en historie, som både handler om dig – og far og jeres familier.” Dette godkendte min mor, helt uden betænkningstid og få uger senere døde hun.Derfor blev samtidskrøniken ”Den svære tid” en historie, der som udgangspunkt kom til at handle om to helt almindelige familier, familien Jensen, der bor i Erritsø Missionshus udenfor Fredericia, og familien Michelsen, der bor på en firlænget gård i den nordlige ende af Fredericia, i det område, der hedder Nørremarken. Handlingen udspiller sig under besættelsen fra 1940 – 45 i Fredericia og nærmeste omegn, dog med få ”gæstevisit” til andre dele af Danmark, f.eks. Fyn, Hillerød, Gilleleje og endelig både Tyskland og Sverige. Begge familier har afsæt i den Indre Missionske bevægelse og tankegang, men fædrene er politisk vidt forskellige. Johannes Jensen i Erritsø er socialdemokrat og Marinus Michelsen på Nørremarken er inkarneret venstremand. Ønsket med samtidskrøniken er derudover også at fortælle en historie om en svær tid, som på mange måder giver læseren et billede af de mange problemstillinger, en ufrivillig besættelse kom til at betyde. Således møder læseren en stribe personer, der på forskellig måde kommer til at præge historien.Derfor er samtidskrøniken ”Den svære tid” frit baseret på virkelige hændelser.