Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
De kognitive metoder har over de seneste årtier vundet stort indpas i psykologiskog psykiatrisk behandling over hele landet. Metoderne har udviklet og forgrenet sig – og den terapeutiske effekt er dokumenteret videnskabeligt. Kognitiv adfærdsterapi(KAT) er en af de mest udbredte psykologiske behandlingsmetoder – både herhjemme og internationalt – og er anbefalet som førstevalg i de vejledende guidelines for psykoterapi. GRUNDBOG I KOGNITIVE METODER giver grundig viden om kognitiv adfærdsterapi, men også indsigt i hvordan mennesker med psykiske lidelser reagerer, og hvordan man som terapeut griber det praktisk an og overvinder barrierer i den psykologiske behandling. Bogen beskriver centrale aspekter af arbejdet med KAT, herunder: det vigtige ligeværdige samarbejde, modstand i terapien, medicin, særlige psykiske lidelser, organiseringen af kognitive behandlingsmiljøer, sundhedspersonalets tilgang og evidens. Grundbogens første del giver en nuanceret indføring i de kognitive metoder. Med forankring i den kognitive model kortlægges terapiens stadier, miljøterapi, klassiske, transdiagnostiske og nyere metoder, bl.a. skemafokuseret terapi, ACT og dialektisk adfærdsterapi (DAT). Anden del omhandler de kognitive metoder i praksis – særligt i psykiatrien og andre behandlingsinstitutioner. De fleste psykiske problemer beskrives, herunder personlighed og personlighedsforstyrrelser. GRUNDBOG I KOGNITIVE METODER henvender sig til tværfaglige behandlere, studerende og professionelle, der arbejder med kognitiv metode i teori og praksis. Den er skrevet i et let tilgængeligt sprog med fokus på praksis og indeholder et væld af cases og let anvendelige arbejdsark. Grundbogen indeholder bidrag af følgende specialister: Sebastian Swane, speciallæge i psykiatri Kapitel 5: Skematerapi Lasse M. Schmidt, speciallæge i psykiatri Kapitel 6: ACT Casper Aaen, psykolog og specialist i voksenpsykoterapi Kapitel 7: Dialektisk adfærdsterapi Kasper Thybo, speciallæge i psykiatri, overlæge & Jannik Bjerrum, speciallæge i psykiatri, overlæge Kapitel 8: Diagnoser og medicin Tine Wøbbe, chefpsykolog, specialist og supervisor i psykopatologi og psykoterapi Kapitel 17: De svære psykotiske tilstande. Forord af Judith S. Beck.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.