Bøger om Seksuelt misbrug

"Farven lilla" er Alice Walkers mesterværk, som hun vandt en Pulitzer Prize og National Book Award for i 1982. Romanen foregår i 1930’ernes Georgia, USA, hvor afroamerikanske kvinders rettigheder var nærmest ikkeeksisterende, og de forventedes at finde sig i hvad som helst. Alice Walker fortæller om dem, der lod sig kue, og dem, der tog kampen op for at få et bedre liv.Den amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af magasinet "Ms" og af det afroamerikanske tidsskrift "Freedomways". I 1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for sin mest kendte roman "Farven lilla". Alice Walkers bøger er blevet solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder."Alice Walker er overhovedet Amerikas mest interessante kvindelige forfatter i disse år. Med både Pulitzerprisen og The National Book Award i ryggen kommer nu hendes seneste roman til Danmark… Rå og gribende roman." – Politiken"Race, køn, klasse, kærlighed. Det hele bliver her til en menneskesag… Det er længe siden, at det sorte Amerika har talt så klart og stærkt." – Weekendavisen"Nogle bøger er så gode, at man får inderlig lyst til at begrænse sin anmeldelse til tre ord: Læs den bog! "Farven lilla" er en af dem." – Berlingske Tidende

Hvad sker der, når man plukker onde blomster? Hvad skal man sige i sin åbningstale, når ens fine, nye museum er sunket i jorden? Og hvad stiller man op, når man har glædet sig til at opleve Dovers hvide klipper, men er forhindret af sin egen død? Det er den slags spørgsmål, personerne tumler med i Gunnhild Øyehaugs noveller. Den norske forfatter er internationalt anerkendt for sine korte tekster, hvor perspektivskift og overraskende udviklinger lurer i hver eneste sætning. ”Onde blomster” indeholder 25 noveller, der både læner sig op ad genrens konventioner og bryder alle dens regler. Med vanlig sans for sammenstødet mellem det, der er normalt, og det, der normalt er umuligt, skriver Øyehaug om kærlighed, død, forvandling og ål.Om forfatteren: Gunnhild Øyehaug (f. 1975) er forfatter og underviser ved skrivekunstakademiet i Bergen. Hun debuterede i 1998 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og noveller. Hun slog igennem med den anmelderroste roman "Vente, blinke" (da. 2010), som vandt Sultprisen i Norge og blev nomineret til den amerikanske National Book Award. Hendes bøger er oversat til engelsk, tysk, hollandsk og svensk.

"Du er ikke alene - En hård opvækst" er en hudløs ærlig selvbiografi om min barndom/ungdom, som var baseret på svigt, alkoholmisbrug samt årelange seksuelle misbrug. Dette er en beretning om min hårde opvækst, som bla. resulterede i lavt selvværd og selvmordstanker. Men på samme tid også en fortælling om, hvordan jeg fik livmodet tilbage, hvor jeg gik fra at miste mig selv til at bane vejen tilbage til livet, kroppen og kærligheden. Bogen kommer med råd til andre udsatte samt pårørende, der kan læses om mine erfaringer, senvirker samt bearbejdelser. Dette er bogen hvor jeg forsøger at komme alvorlige tabuer til livs. Jeg er i dag femogtyve og klar til at fortælle min historie.

Hvorfor kom du igen hver sommer er beretningen om det seksuelle misbrug, som Belén López Peiró var udsat for i flere år, mens hun var teenager. Misbrugeren var hendes egen onkel, en magtfuld politikommissær, en bevæbnet machomand i en mindre by i Argentina, hvor hun tilbragte sine somre. Det er beretningen om at komme til en forståelse af det skete og kampen for blive anerkendt som offer for en forbrydelse, som lokalsamfundet og dele af familien foretrak at lukke øjnene for og benægte.De mange brudstykker og stemmer flettes sammen med retslige dokumenter i en bog, som udspringer af forfatterens personlige oplevelser og gennem litteraturen bliver til en politisk handling, der tvinger os til ikke at vende blikket væk fra det, vi helst vil undgå at se.

Uden at bevæge mig, uden at åbne mine øjne og uden at trække vejret lader jeg, som om jeg sover og prøver at bevare roen. Jeg har lært, hvordan jeg bliver følelsesløs og kan forsvinde ud af min krop. Alt bliver sort, jeg er helt alene, selvom manden rører ved min krop og kønsdele. Jeg ligger på madrassen på gulvet uden forbindelse med min krop, jeg er alene med mit hjerte, som jeg kan høre banke hurtigt. Bag smilet er en hudløs beretning om, hvad der sker, når et barn bliver udsat for seksuelle overgreb. Det er forfatterens personlige historie, og den er fortalt og udgivet for at sætte fokus på et tabubelagt emne. Bogen er en øjenåbner for alle, der har faglig eller familiemæssig kontakt til ofre for seksuelle overgreb – og en identifikationsmulighed for dem, der selv har gået noget lignende igennem. Laila Andrés er i dag midt i fyrrerne og er flyttet tilbage til sin barndomsby Ilulissat. Hun har et godt liv og bestræber sig på at være ’den voksne, hun selv manglede som barn.’

Grønlandsk udgave af Bag smilet.Uinnanga nikinnangalu sinittuusaarlunga eqqumanera paasitinnaveersaarlugu anersaartorunnaarpunga. Misigissutsima malugissutsimalu timima matussallugit ilikkareernikuummagit sequnngeqqaninni timera qimattuusillugu malulugisaaruppunga. Suna tamarmi taartuinnaasoq imminut kisimeeqatigisutut ilerpunga, malugisinnaanngilarami tusaasinnaanagulu uuma angutip inersimasup kinguaassiutitigut attuualaarmanga. Natermi madrassimi innangavunga, timima qimattuusinera uummatiga tusaasinnaasara kisiat aapparalugu malugisinnaavara sukkasuupilussuulluni ingerlaarpaluttoq, soorlu kassunnera nipittoraluttuinnartoq. Qungujulanerup tunuani qulaarinninneruvoq, susoqartarneranik – meeqqat kinguaassiutitigut atornerlugaanermik eqqugaangaangata. Lailap nammineq oqaluttuassartani oqaluttuaraa, saqqummersillugulu nunatsinni paqumiginartutut inissisimasoq samminiarlugu. Atuagaq tamanut isinik ammaasuuvoq, eqqungaanikunik suliaqartartunut – ilaqutaasunullu. Assigusumillu misigisaqarsimasunut imminut takunarsinnaalluni. Laila ullumikkut 45-nik ukioqarpoq Ilulissanilu najugaqarluni, inuunerissaartuuvoq, meeraagallaramilu inersimasoq amingaatigisimasani nammineq inersimasutut ilungersorluni anguniartuarpaa.

En, som bare er der er min livshistorie, og som titlen påpeger, er det sådan, jeg altid har følt mig. Vi var ni søskende, voksede op med en fordrukken og voldelig far, vores mor forsøgte altid at skåne os.Som seksårig blev jeg seksuelt misbrugt af en af min fars drukvenner, som havde fået lov til at tage mig med hjem.Min seksuelle karriere begyndte allerede, da jeg var 13 år, og som 15-årig blev jeg gravid med en albaner, måtte opgive skolen og valgte at være enlig mor.Jeg føder en søn med medfødt hjertefejl, som lægerne kæmpede for at holde i live. Min søn, Jimmy, blev døbt kort efter fødslen, og fire hjerteoperationer måtte han igennem.Selv udviklede jeg også et alkoholmisbrug, og alle mine forhold og mit ægteskab var druk, hash og vold.Det forhindrede mig ikke i, at jeg 13 år senere fødte to døtre.Fra 1993 blev jeg alenemor, min søn var 14 år og syg, mine piger var meget små, min ældste datter var et år, og min yngste lå stadig i maven.