Bøger om Sekularisering

Hvorfor vender stadig flere ryggen til kirke og kristendom? Hvorfor holder mennesker op med at tro på Gud? I de nordiske lande er tilslutningen til kirken dalende, og man kan få det indtryk, at det er ubehageligt for kirkens folk at diskutere hvorfor.Magnus Malm er overbevist om, at kirken har alt at vinde ved at tale åbent og ærligt om sekulariseringen. Hvis mennesker forlader Gud, har de grunde til at gøre det, og kirken skylder at respektere beslutningen og lytte til begrundelsen. At tale dårligt om ateister eller lægge skylden på ”tidsånden” forstærker blot sekulariseringen og lukker af for en dialog, der er livsvigtig for begge parter.Denne bog er begyndelsen på en samtale og et forsøg på at forstå, hvorfor mennesker forlader kirken og Gud. Malm mener, at den kristne kirke må stoppe med at betragte sig selv som et offer for sekulariseringen og vedkende sig sit ansvar. Hans udfordrende påstand er, at det ikke er verden, der sekulariserer kirken, men kirken, der sekulariserer verden.Magnus Malm arbejder med retræter og åndelig vejledning i den svenske kirke. Han har skrevet en række bøger, hvoraf de fleste er oversat til dansk. De mest kendte er "Vejviser", "I Lammets tegn", "Bag billedet" og "Kendetegn".

Hvad sker der med os i vores tid, vi, der er troende, søgende, tvivlende? Hvad er det, der opløser vores selvfølelse og identitet, samtidig med at vi aldrig har været mere optaget af, hvem vi er, og hvordan vi har det?Magnus Malm tager os med på en tankevækkende rejse gennem samtidens kultur, psykologiske erfaringer, kirkens historie og Bibelens beretninger.Han stiller blandt andet spørgsmålet, om det nu er så sikkert, at troen på Gud er en hjælp til at finde sig selv. Kan åndeligheden ikke lige så godt blive en flugt for den, der af en eller anden årsag har svært ved at håndtere livet?Bogens omdrejningspunkt er, hvad kirkens bekendelse af Jesus Kristus som sand Gud og sandt menneske betyder i det konkrete liv. Hvordan hænger sandheden om Gud sammen med sandheden om mig selv? Hvad er forholdet mellem min tro på Gud og mine tanker, følelser og mål for mit liv?

Om verdslig øvrighed er Martin Luthers vigtigste skrift om forholdet mellem kristendom og politik. Her fremstiller han sin berømte sondring mellem de to regimenter, det åndelige og det verdslige. Dermed lægger han op til en klar opdeling mellem kirke og stat. Toregimentelæren betyder dog ikke en fuldstændig adskillelse af religion og politik for Luther. Tværtimod har den kristne i sin tro et særligt grundlag for at involvere sig i det politiske, fordi den kristnes virke er præget af næstekærlighed og dermed er orienteret mod det menneskelige fællesskab. Luthers opfattelse er, at politik ikke kan bruges til at gøre mennesker kristne med, men kristne mennesker bruger politik til at gavne andre. Bogen rummer foruden Luthers tyske tekst og den nye danske oversættelse også en historisk introduktion og en indføring i selve tankegangen, og den giver således et godt grundlag for at forstå den aktuelle diskussion om forholdet mellem religion og politik i et land med luthersk tradition.

Trådte mennesket ud af mørket med oplysningen, eller trådte det ved siden af? Er oplysningens projekt for længst forældet, er det stadig i gang, eller er det i virkeligheden knap nok begyndt?Store spørgsmål vendes og besvares her i lyset af knap så omfattende, men dog vigtige emner: hvordan en friere forfatning eller en idé som velfærd opstår, om læringsmål altid har været så bindende som i nutidens pædagogik, om forholdet mellem vores identitet som køn eller bare menneske var bedre i balance før end nu, om digterne spillede en mere fremtrædende rolle i oplysningstidens samfund, om jura og religion kom i ligevægt, eller om man kan aflæse ideologi af en have. Og for resten: Hvem lagde grunden for den nordiske model?1700-tals svar på 2000-tals spørgsmål ledsages i bogen af billeder fra Christiansfeld – med eksempler på funktionalisme i 1700-tallets arkitektur og design.

Den danske velfærdsstat udviklede sig i fem banebrydende bølger af reformer fra år 1800 til i dag. Frem til 1849 skete det under enevælden, derefter i folkestyret. Det endte med en universel velfærdsstat, hvor private almisser defineret religiøst i dag efter en lang politisk kamp er erstattet af skattefinansierede offentlige ydelser. Fra begyndelsen af 1900-tallet fik den danske arbejderbevægelse stigende opbakning, og Socialdemokratiet dannede regering første gang i 1924. Det blev starten på en lang politisk proces, hvor partiet gik i spidsen for en sikring af det danske demokrati mod angreb fra de politiske yderfløje samt en udvikling af den brede velfærdsstat. Men Socialdemokratiet er løbet tør for politiske visioner om en fortsat udvikling af demokratiet og velfærdet. Det er endt med en kamp om magten og administration af velfærdsstaten. De rejste en bygning, som de nu piller ned igen. Klassekampen døde, da velfærd blev ideologi.

Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.

Folkekirken er udfordret. Flere politiske partier fremfører stærke krav om en adskillelseslov, samtidig med at folkekirkens stilling ud fra Grundloven diskuteres, både i forhold til EU og til ønsker om religiøs ligeberettigelse. Fra andre konfessionskirker i landet argumenteres stærkt mod det, der hævdes at være en urimelig præferencestilling for folkekirken og dens medlemmer. Flere tegn på opbrud kunne nævnes. Mange af dem bliver udførligt behandlet i denne bogs tolv artikler."Ny bog samler indsigt om folkekirken på fornem vis." Povl Götke, Kristeligt Dagblad