Bøger om Selvbiografi

Hvad sker der, når alt med ét bliver slukket i din krop -og hvordan tænder du den igen? Henrik From er vant til at løbe solen sort som salgsdirektør og konsulent for nogle af Danmarks største virksomheder. Han er familiefar, ægtemand og en fremragende sælger. En nat bliver alt forandret, da Henrik rammes af en blødning i hjernen. Alt går i sort og opløsning med hans totale lammelse af kroppen. Han kan hverken se, gå eller tale. Her begynder den lange, barske og sejlivede rejse tilbage til et liv med nye spilleregler, livsvilkår og indsigter. Op mod 125.000 mennesker i Danmark lever med følgerne fra en hjerneblødning. Henrik From er én af dem. Hans selvbiografi er en hudløs ærlig fortælling om, hvad der sker med en mand, der oplever at være i frit fald. Et fald fra førlighed, arbejde og ægteskab, hvor man både skal overkomme angsten, kontroltabet og sorgen over det nye liv, man har fået stillet i udsigt. Selvbiografien er dog også en fortælling om, hvordan man genvinder førligheden i alle livets aspekter, finde nye overlevelsesstrategier og det at tage livtag med livet. En central del af bogen udgør en række af konkrete værktøjer til apopleksi-ramte og deres pårørende, som kan hjælpe dem videre tilbage til hverdagen. Ligeud og frem er historien om en mand, der bliver fanget i en boble af stilstand, frustration og desperation – og bryder ud af den igen.

Denne selvbiografi indeholder historien om mit liv fra dets start i Danmark, gennem 40 års tid i London, Los Angeles og hele verden, til slutningen af livet igen i Danmark. Det har været en vild rejse med mange op- og nedture, både i privatlivet og forretningsmæssigt.Jeg blev gift med en croupier og en tv-/filmstjerne, drev varierende forretninger, fra salg af fluefangere til pladeselskaber, tv-produktioner og onlinereservationer.

Mens Leonora Christina Ulfeldt sad fængslet i Blåtårn, forsøgte Otto Sperling den Yngre ihærdigt at få hende og sin far frigivet. I mellemtiden opfordrede han hende til at skrive en selvbiografi om sit spændende liv, sin storhed og fald. Otto Sperling ville formentligt bruge Leonora Christina Ulfeldts værk til at påvirke tidsånden i Europa, og derfor skulle den skrives på fransk. I over 200 år troede man, at manuskriptet var gået tabt, før det i 1952 dukkede op på et gymnasiebibliotek i Hamborg.Leonora Christina (1621-1698) var grevinde til Slesvig og Holsten, datter af Christian d. 4 og forfatter. Sammen med ægtemanden Corfitz Ulfeldt styrtede hun fra samfundets høje tinder, da han blev anklaget for landsforræderi. Hun tilbragte derefter næsten 22 år i fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot, inden hun i 1685 blev løsladt. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Leonora Christina (1621-1698) var grevinde til Slesvig og Holsten, datter af Christian d. 4 og forfatter. Sammen med ægtemanden Corfitz Ulfeldt styrtede hun fra samfundets høje tinder, da han blev anklaget for landsforræderi. Hun tilbragte derefter næsten 22 år i fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot, inden hun i 1685 blev løsladt.

En hudløst ærlig og gribende beretning om, hvordan det var at være en lidt for tyk og forsagt dreng med en lidt for lille, rød cykel i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor der ikke blev taget noget særligt hensyn til børn. Vi følger drengen, indtil han som 28-årig begynder at skabe sit eget liv. Det er en fortælling om usikkerhed, ambitioner, opbrud og opgør med den sociale arv – men det er også en historie om forelskelser, kærlighed, omsorg og ansvar.

Denne erindringsbog rummer et kalejdoskopisk tilbageblik på mine mange år i folkeskolen – først som elev, siden som lærer. Mosegårdsskolen i Vangede, Bedsted Centralskole i Thy, Egelund- skolen i Albertslund, Søndermarksskolen i Rønne og Humlebæk Skole i Nordsjælland får både kærlige og kritiske ord med på vejen. Forunderligt nok blev mine sidste tre år som lærer særligt værdifulde. Det skyldtes i høj grad kreative, engagerede kolleger og en visionær ledelse. Netop disse år fortjener naturligvis en særlig omtale.I bogen belyses også min tid som postbud, pædagogmedhjælper, lærerstuderende, menig i Civilforsvaret og Tvind-iagttager. Hvert sted mødte jeg både interessante og sammensatte mennesker, fik gode, men også mindre gode oplevelser og erhvervede nyttige erfaringer. Også min nuværende tilværelse som aktiv pensionist - med hang til humor, satire og poesi, bringes i spil. Det sker i bogens efterskrift.Det er mit håb, at bogen – med dens tilbageblik, synspunkter og anekdoter – kan være til glæde, underholdning og inspiration for læseren.Mennesket er ikke skabt til at abe efter, men skabt til at udvikle sig i tiden. (Frit efter N. F. S. Grundtvig).

Fay Weldon (f. 1931) fortæller åbenhjertigt om sit liv fra den omtumlede barndom i New Zealand, til hun med moren og søsteren flytter til England i 1946. Som 22-årig får hun et barn med en mand, hun ikke vil kendes ved. Livet som enlig mor er hårdt, og Fay Weldon beslutter sig for at gifte sig med den 20 år ældre mr. Bateman. Det skal dog vise sig, at livet som gift og respektabel kvinde ikke er mindre hårdt, og først efter mange ydmygelser slipper hun ud af sit ægteskab,"Auto da Fay" er første bind af Fay Weldons erindringer og slutter det år, hvor hun sender sit første stykke tv-dramatik af sted og kort efter føder sin anden søn."Turbulent, tankevækkende og tindrende velskrevet." – Information""Auto da Fay" er beretningen om, hvordan en grim ælling foldede sig ud som svane... selvbiografien er absolut læseværdig..." – Jyllands-Posten"En bog alle Weldon-fans bør kaste sig over-" – B.T.Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.

Ælle Belle mig fortælle lykken er en frikadelle en der er blød en der er sprød en der får min tunge til at smælde. Ælle Belle mit navn er Pelle Man kalder mig kjælle og nu skal du høre hvad jeg kan fortælle.

Den store teaterpersonlighed Gerda Christophersens memoirer kortlægger et usædvanligt og spændende liv i det danske teaterliv og dansk films spæde begyndelse i starten af 1900-tallet. Gerda Christophersen fortæller om syv generationer af musikere, der mundede ud i en danmarksberømt skuespillerinde og teaterdirektør, om sine første skridt på de skrå brædder som kun 19-årige, årene på Det kongelige Teaters elevskole, det store gennembrud og indvielsen af Aarhus Teater i 1900 og ikke mindst filmdebuten i 1911.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gerda Christophersen (1870-1947) var en dansk skuespillerinde, sangerinde, forfatterinde og teaterdirektør. I 1890 blev Gerda Christophersen optager på Det kongelige Teaters elevskole, og siden fik hun en stor karriere i dansk teater og film. Gerda Christophersen huskes blandt andet som en af de første danske filmskuespillerinder.

Året var 1975 da en ung mand uden kendskab til livet på en offshore boreplatform og uden faglige forudsætninger tog ud på østen, nærmere betegnet til Borneo i det sydkinesiske hav for at slutte sig til et amerikansk olieselskab i forsøget på at slå igennem og skabe sig en karriere i den voksende internationale oliebranche på en borerig der opererede i det sydkinesiske hav. Arbejdet på en boreplatform var både fysisk og psykisk hårdt og kun de stærkeste overlevede. Livet ombord har sin egen pris. Arbejdet på en offshore-borerig er ikke kun et arbejde – det er en livsstil.

"Ung mand søger kærlighed" er 2. del af "Kærlighed & eksil" - den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers selektive, semi-fiktive erindringer. Singer kommer blandt andet ind på sin senere litterære karriere i Warszawa og sine kærlighedsaffærer i jagten på ægte kærlighed. Bogen efterfølges af "Fortabt i Amerika". Ung mand søger kærlighed er første bind af to af den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers erindringer. Isaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter. Han fødtes i Polen, men udvandrede i 1935 til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de blev skrevet på jiddisch først. I centrum for forfatterskabet står livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust, fremskrevet i en realistisk stil med et islæt af mystik – en stil, der af flere bliver anset for både grotesk og obskøn. Persongalleriet udspringer af jødisk folklore og byder på alt fra synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssigt kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan-typer, der pines af samvittighedsnag, mens de drives frem af deres lidenskaber. Kvindeskikkelserne lider under Singers tvetydige eller ligefrem fjendtlige holdning. Forfatterskabet, der tæller romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer, indbragte i 1978 Singer Nobelprisen.

"Da jeg, for længe siden, skrev ’Træet på godt og ondt’, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet..."Karin Michaëlis' (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil. "Vidunderlige verden 2" eller "Farlige Famlen" beskriver sammenviklingen af de herskende kærligheds-, køns- og dannelseskonflikter i slutningen af 1800-tallet. I den tid både samarbejder og konkurrerer ægtefællerne Trold (Karin Michaëlis) og Tao (Sophus Michaëlis), mens erotiske affærer og skilsmisser er på færde overalt...Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.\"Vidunderlige verden\" er Karin Michaëlis memoirer i tre bind.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

"Da jeg, for længe siden, skrev ’Træet på godt og ondt’, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet..."Karin Michaëlis' (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil. I det sidste bind af Vidunderlige verden, "Lys og Skygge", fortæller Karin Michaëlis om sin efterhånden internationale berømmelse og livet som meget rejsende forfatter – fra det helt store nationale og internationale gennembrud med Den farlige Alder (1910), over det mislykkede ægteskab med amerikaneren, diplomaten og professoren Charles Stangeland til sit sidste og store gennembrud med de syv Bibi-bøger om en pigefigur, der i mange henseender kan læses som forgænger for Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1946). De blev oversat til mere end 30 sprog.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.\"Vidunderlige verden\" er Karin Michaëlis memoirer i tre bind.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

I denne stærkt selvbiografiske roman skildrer proletardigter Harald Herdal på social vis de arbejdsløse, ufaglærtes situation i 20'ernes Danmark. Dybt i romanen ligger en begrundet optimistisk tro på det kæmpende menneskes muligheder.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen.Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv.Glansbilleder er Geeti Amiris personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer – trods alt.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Historien om en ungarsk pige.Om hendes opvækst.Om det 1. ophold Danmark.Om flugten fra Ungarn.Tilbageblik.

Jeg er den ældste af en søskendeflok på 7, 4 piger og 3 drenge. Ingeborg, Ellen, Gudrun og Bodil er født mellem Jørgen og mig, dernæst kom Åge 7 år efter Jørgen. Jeg blev født i 1937 i Biltoft ved Næsbjerg og min historie fortæller jeg fra starten med glimt fra barneårene i 1940'ernes Vestjylland. Som ung mand var jeg med i det nye flyvevåben indtil landbruget kaldte igen. Jeg fik 36 gode år som selvstændig landmand i Ålling ved Ansager. Jeg blev gift og fik fem børn og som årene gik voksede familien. Vi kunne som pensionister rejse ud og se på den store verden fra vores nye hjem i Lervad ved Tistrup. En bog om 75 spændende år med mange oplevelser fortalt ud fra, hvad jeg husker og hjulpet af mine dagbogsnoter og udvalgte billeder fra fotoalbummet.

Hverdagsbilleder og overraskelser - At finde sin(e) plads(er) og sig selv i tilværelsen – Med en Søborgdreng årgang 1945. Undres over forstandens og kroppens forunderlige, og selvstændige liv, som ikke altid husker at banke på, hos de øverste lag af bevidstheden. Lege med hukommelsen. Opdage forskelen på hukommelse og erindring. At lære. Det medfødte og det tillærte. Er viden og kunnen tvillinger? Er kunnen i virkeligheden udtryk for viden? Eller er evnen til at tilegne sig kunnen en overleveret egenskab i genomet, så nogle har lettere ved at opnå kunnen end andre? Er det videnskaben eller troen der har svarene på livets spørgsmål? Tidsspring, tankespring, og refleksioner vedrørende barndom, ungdom, manddom og alderdom. Såvel nuet som evigheden stikker næsen frem i ubevogtede øjeblikke. At søge mening og opdage det modsatte - og omvendt. At se om bag nogle af datidens og nutidens mantra. Ja, og undres over, hvad livet er for en utrolig begivenhed.

"Du er god til at skrive, du skulle ta‘ og fortsætte med det!" – er der flere, der har sagt til mig – så det gør jeg så! Jeg har stort set skrevet hele mit liv: dagbøger, artikler, læserbreve, et foredrag og bøger. Thit Jensen skriver: "Jeg skriver blot for at skrive. Jeg elsker at skrive!" Præcis sådan har jeg det også. Så godt som alle mennesker har en historie at fortælle, og som ofte er det spændende læsning for andre. Jeg har så nu skrevet en bog, som jeg håber, kan interessere nogle andre mennesker! Min mor sagde flere gange, at hun da godt kunne tænke sig at skrive om sit liv, og det var der med garanti kommet noget godt ud af, for hun var god til at skrive. Men nu gør jeg det altså!

Vibeke Lasson er født i Jersie og tog realeksamen fra Roskilde Katedralskole. Derefter au pair i Cambridge 1961/62. Efter afbrudt sygeplejestudium giftede hun sig i 1963 med Cand. Psych. Steen Mogens Lauge Lasson. I 1968 oprettede de sammen den senere lands - og internationalt anerkendte fynske institution: Udby Behandlingshjem, hvor hun blev landets yngste forstanderhustru og husholdningsleder. Her skabte Vibeke Lasson begrebet "Pædagogisk husfaglighed", som hun senere, gennem mange artikler, omformulerede til: "Hverdagslivets kunst". Hendes synspunkter bredte sig internationalt. Sideløbende med sit arbejde uddannede hun sig som indendørsarkitekt. Sammen med sin mand lod hun sig engagere i international børneforsorg: FICE, NGO til UNESCO. I mere end 20 år var hun medlem af den danske FICE bestyrelse og i en periode både vicepræsident og præsident. Vibeke Lasson var i alle årene en flittig redaktør af "FICE INFORMATION", og tillige korrespondent for det amerikanske "Journal of Emotionel and Behavioral Problems" og det engelske "Childrens Website". Vibeke Lasson blev også en aktiv og anerkendt avis kronikør ved Fyns Stiftstidende og Morgenposten, hvor hun skrev om sine synspunkter på børn og unges opvækstvilkår, og sine tanker om menneskers vilkår på denne jord. Sammen med sin mand har hun i 1996 udgivet bogen: "De vanskelige børn – Familierne og institutionerne". Vibeke Lasson er omtalt i bogen "Who is Who in the World" og tillige hædret af den israelske børneforsorg med 18 træer i hendes navn i "The Jerusalem Peace Forest". Hun har været medlem af Advisory Board for Child Care in Cumbria, England fra 2005 til 2015.

Da Ann var 6 år gammel blev forældrene skilt og moderen forlod hjemmet sammen med Anns nyfødte lillebror. Ann og lillesøsteren blev tilbage hos faderen. Faderen giftede sig igen og hele Anns opvækst var præget af den traumatiske oplevelse, svigt og konflikter. Teen age årene var domineret af uro og rastløshed og et følelsesmæssigt kaos som kastede hende ud i et selvdestruktivt liv, hun ikke selv havde kontrol over. Den første pibe hash blev røget nytårsaften, da hun var 14. Som 15 årig kom hun fast nede på APs krostue for at sidde og drikke øl. Hun var på speed til musikkoncerter som 16 årig, og da hun var 18, prøvede hun at fixe pakistanerpiller. Ann kom helt ud over kanten. Efter en speednedtur kom der frygt ind i hendes liv og en længsel efter at blive fri. Hendes søgen efter frihed ledte hende dybt ind i New age verdenen....Indtil en dag, hvor Ann oplevede et overnaturligt indgreb i sit liv og fik en oplevelse som forvandlede hende for altid.....

Historien om den ludfattige dreng fra Roskilde, der målbevidst kæmpede sig ud af fattiggårdens skygge. Som seksårig tjente han penge til sin mor, og gennem hele barndommen arbejdede han fem til seks timer om dagen. Inden sin konfirmation som 13-årig valgte han meget bevidst et erhverv på søen. Dagen efter konfirmationen i 1920 var han alene om at klare sig selv. Han sparede op til og betalte for sin egen uddannelse som skibsfører. Eksamen faldt samme med krakket på Wall Street, og der var få stillinger for en ung styrmand. Senere blev han kastet ud som aktiv i 2. Verdenskrig, som han kom igennem uden en skramme trods deltagelse i syv amerikanske invasioner, de fleste i Stillehavet. Med udgangspunkt i San Francisco deltog han i krigen på amerikanernes side, bl.a. ved den vigtige invasion af øen Attu i det nordlige Stillehav. Han fik mulighed for at mødes med både Præsident Roosevelt og General Douglas MacArthur. I mere end seks år var han afskåret fra kontakt med sin familie i Danmark. Han var næsten amerikaner, men valgte alligevel Danmark ...

Følg Finns opvækst i et lille fabrikssamfund i 40’erne og 50’erne. I en kernefamilie med en arbejdsom og stræbsom far og en ikke mindre flittig mor, som havde fuldt op at gøre med datidens besværlige husførelse, med en storebror som rollemodel og en sød lillesøster. Deltag i bandelegene på den store mose mellem dybe tørveskær og livsfarlige hugorme. Kom med i den autoritære skole og træf Birger og Egon, Skide-Svend, Barber-Kurt og Bager-John og de andre skolekammerater for ikke at nævne pigerne, som for-årsagede rækker af forelskelser. Sid med ved optagelsesprøver og eksaminer. Dans med i mørket til ungdomsgilderne. Tag den lange cykeltur til mellemskolen og gymnasiet i Næstved og nyd det lange sug ned ad Maglebjergbakken med Karrebæk Fjord glimtende i horisonten. Afslut mellemskolen med en klassetur til Venedig og bliv forelsket endnu engang. Kom under kniven på Amtssygehuset og slip godt fra det. Og så endelig i gymnasiet med sommerferiejob på Glasværkets laboratorium. Føl dig voksen, eller næsten-voksen, med forfatteren og se ham få sin studentereksamen. For derefter at stige ombord i toget på Næstved Station for at rejse ind til studierne på Den Polytekniske Læreanstalt. Det hele med Glasværket og Fensmark som baggrundskulisse.

Dette er min selvbiografi. Jeg lever stadig og har det godt, men jeg føler at det er nu den skal udgives. Medens jeg lever. Den dækker perioden fra 1948 - 2014 og jeg har forsøgt at beskrive alle de ting, som jeg selv mener har haft betydning for mit liv. Det handler om godt og dårligt, komedie og tragedie, frihed og undertrykkelse, dumhed og genialitet. Selv rummer jeg alle disse egenskaber og mange af de mennesker, som livet har ladet mit møde, har også været til inspiration. Hvis jeg skal give karakter for mit eget liv, så vil jeg siger "nogenlunde". Mange ting kunne være gået bedre, men der er også mange ting, som kunne være gået en hel del værre. Det at jeg overhovedet har nået den alder som jeg har er vel en succes i sig selv. Og jeg håber at kunne fortsætte i lang tid frem. Men for en sikkerheds skyld vælger jeg at publicere denne selvbiografi nu, hvor jeg stadig har kræfterne til at skabe. Jeg håber, at læserne vil finde den værd at læse.

Oluf Munck var en dansk læge, som udvandrede til hollandsk Øst-Indien og som blev tilknyttet det hollandske militær (KNIL). Da japanerne invaderede Java i 1942 blev han involveret i modstandsarbejdet, og da han valgte at overhøre advarslerne om at han var blevet afsløret, gik han uundgåeligt sin skæbne i møde. Han blev arresteret af japanerne, tortureret og halshugget. Bogen fortæller Oluf Muncks historie. Den er skrevet af hans barnebarn Jakob Munck (f. 1948).

Astrids forældre hed Stinne og William Poulsen. De boede i Hvidbjerg på Thyholm, hvor han i mange år drev en velanskrevet murerforretning.Astrid er født i 1944 som den yngste i en søsterflok på 5 piger. Som den eneste af de fem fik hun en faglig uddannelse, inden hun forlod hjemmet.Da jeg kom til Hvidbjerg som ung kommis, var det Astrid, jeg mødte. Det blev til 43 år sammen, inden hun døde af kræft i 2009 ...

Biografiformen bliver brugt som en fortælleteknisk motor, der tillader forfatteren at stille skarpt på ungdomsårenes karakter af undtagelsestilstand og sårbar karakterdannelse. Man møder de fattige i arbejderkvartererne der langsomt overflødiggøres, man får indblik i skolesystemet, i politik og i sygehusets og forskningens verden.

"Du plantede for efterhånden længe siden et lille nostalgisk barndomsfrø i mit hoved. Der lå det godt gemt sammen med en masse andre tanker og to-do lister. Med mellemrum kunne jeg registrere spireevne og grolyst, men så skete der andre ting i livet, som da var mere presserende og nogle gange nødvendige. Frøet bevarede dog - lidt overraskende - sin spireevne og insisteren. Noget måtte gøres.I de senere år har jeg kunnet fornemme en stadig større lyst til at få styr på båndene bagud. Erindringerne er fyldt med glad barndom, dejligt hårde og lange vintre og lige så lange solfyldte somre. Men billederne fra dengang er slørede og mangler skarphed og ordning. Måske vil det lykkes med disse skriverier?Men hvor skal historien begynde? Hvor skal min del af historien begynde? Og skal din del af den begynde samme sted og på samme tid?"Sådan begynder det første afsnit i det som i løbet af lige præcis 12 måneder fra februar 2013 til februar 2014 blev et fælles erindringsskriveri mellem min lillesøster Lise - og undertegnede. På søsters opfordring blev det til en blogbasseret brevveksling, om vores bedsteforældre, vores forældre og vores søskende, men mest af alt om vores eget liv.Købmandsforretningen lå i Vivild. I 1947 var den en typisk landbutik der bar tydelige spor af krigsårene varemangel. Den ældste af de to forfattere var fem år ved ankomsten til Vivild og gjorde forandringerne med hele vejen. Den yngste forfatter er født i 1955. På det tidspunkt begyndte samfundet igen at forandre sig hen imod det velfærdssamfund, vi i dag kender. Den lille frie købmand fik flere varer på hylderne og voksende omsætning. Købmands børn kom i betalingsskole, en realskole i Allingåbro.

Spastikker på fuld tid er en selvbiografisk beretning om det at leve et liv som alle andre på trods af et handicap. Jeg er født med Cerabral Parese med de udfordringer der følger men vælger som udgangspunkt altid at se mulighederne frem for begrænsningerne her i livet.Min tanke er at efterlade læseren med et lille smil på læben men samtidig vække til eftertanke omkring den usikkerhed der hersker omkring synet på mennesker med et handicap. Livet er fuld af gode oplevelser især, men ofte støder man hovedet imod en mur mange gange undervejs i livet og også i det system som jeg med et handicap er afhængig af.Både de gode oplevelser og de store udfordringer har været med til at udvikle mig og at gøre mig stærk som menneske. Dette vil jeg gerne fortælle om og dele med læseren.

Mine bøger er fra den virkelige verden - og det som jeg skriver om, kan være meget rørende, men også meget informationsrigt. I min bog beskriver jeg på forskellige måder, hvordan det er gået en ung kvinde som mig. Har været himmel og helvede igennem - følg mig i mit liv! Hvordan det er, at leve med forskellige diagnoser - og mange gange kæmpe en kamp - både med det offentlige, men også være hudærlig og komme så langt, som jeg er kommet i dag!Har utrolig meget sygdomsindsigt - og har allerede nu lært uffateligt meget i mit liv - trods at jeg har mange år endnu :-) I bogen beskriver jeg ligeledes også at få ro i sjælen - ved at min førtidspension gik igennem - og være på et kreativ værksted - hvor jeg kan udfolde mine meget kreative sider!Syntes selv det er en meget ærlig og indholdsrig personlig selvbiografi!

Året er 2013 – Elise er kommet på plejehjem i Kalundborg ...Det er tid til eftertanke over et 79-årigt liv. Elise lider af svær Parkinsons. Alligevel er det lykkedes hende at nedskrive noter med strejf af minder fra sit liv. Denne bog er en afskrift af hendes håndskrevne noter fra minderne, som de er kommet til hende dag efter dag på plejehjemmet.