Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
De gamle egyptere ønskede at åndeliggøre Jorden ved at “bringe” himlen ned på Jorden. Egypten skulle være en nøjagtig kopi af det kosmiske eller guddommelige forbillede, og denne tanke er muligvis nøglen til at finde pyramidernes rigtige alder. Pyramidens enkelte elementer og pyramiden i sin helhed rummer dyb symbolik. Studiet af de mange geometriske symboler, den rummer, vil afsløre, at når der tales om pyramidesymbolik, tales der om åndelige forhold og principper - om en åndelig opbygning af bevidstheden.I tusinder af år blev der udført mystiske indvielsesceremonier mellem Sfinksens poter. Neofyttens pilgrimsrejse fortsatte i et underjordisk tempel, som fører ind til et skjult gangsystem, der igen fører til de store pyramider, hvor resten af indvielsen fandt sted i pyramidens forskellige kamre. De hemmelige indvielser studeres på grundlag af de gamle egypteres egne beskrivelser i de såkaldte Pyramidetekster. Unas-pyramiden fortæller i symbolske og klare detaljer om et indvielsesritual, som egypterne kaldte Heb Sed-ceremonien. Egyptens mysterier var dybt hemmelige, men åndsvidenskabens forskere har løftet sløret og givet informationer om indvielsesritualernes midler og mål. En lukket grav er til fysisk døde mennesker. Den åbne grav er til levende mennesker, som i indvielsesprocessen får en ud-af-kroppen-oplevelse. De oplever døden og livet i den usynlige verden, men til sidst vender de tilbage til det fysiske legeme.INDHOLD:IntroduktionEgypten - Et atlantisk væksthusTro og viden om de store pyramiderHimlen på jordenPyramidesymbolikSfinksens gådeFaraoners pyramideindvielserNeofytters pyramideindvielserDen åbne gravs mysterierEgyptens dramatiske indvielsesprøverIndvielsestempletTempelindvielseLyset og budbringereCorpus Hermeticus
I "Thots bog" kaster Bent Haller sig over den egyptiske mytologi og fortællingen om den evige kamp mellem det gode og det onde. Den egyptiske gud for skrivekunst, Thot, fortæller myten om de to brødre, Osiris og Seth, om intriger, magtkampe, kærlighed, had og hævn i det gamle Egypten.Den onde gud Seth har altid set med misundelse og had på sin storebror, frugtbarhedsguden Osiris, der skabte det egyptiske kongerige ved at føre Nilen gennem Egypten og lærte menneskene at dyrke jorden. Ved list lykkes det ham at narre Osiris, og tilrane sig magten i Egypten. Men Seth har gjort regning uden vært, for Osiris kloge kone, Isis, og hans søn Horus, har ikke tænkt sig at lade døden vælte den mægtige gud Osiris, og de begiver sig nu ud på en farlig færd for at redde Osiris’ sjæl.Bent Haller (f. 1946) er en dansk forfatter og billedkunstner. som debuterede i 1976 med romanen "Katamaranen", der handlede om en gruppe børns opvækst i et socialt boligbyggeri. Selvom han har skrevet bøger for voksne, er han dog mest kendt for sin børne- og ungdomsbøger som "Blåfolket" (1986), "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990), "Silke" (1991) og "Kaskelotternes sang" (1983), der er hans til dato mest berømte bog. Haller har vundet flere priser for sine romaner, deriblandt Kulturministeriets Børnebogspris i 1978 og Nordisk Børnebogspris i 2000.
Den urgamle egyptiske kaosgud Seth genfødes i nutidens København. Med en grådighed hinsides godt og ondt kaster han sig ud i livet og trækker et spor af ødelæggelse efter sig. Samtidig sidder den unge musikstuderende Gabriel og analyserer en nyopdukket arie til Mozarts Tryllefløjten. Gradvist afsløres et forunderligt netværk af sammenhænge, fra Tryllefløjtens elskende par, over gudeparret Osiris og Isis, til Gabriel og barndomsveninden Héloise, der til sidst begge må sætte livet på spil i et forsøg på at mane Seths vilde kræfter i jorden. Djævelens kvint er en medrivende spændingsroman, hvor tråde og temaer slynger sig mellem hinanden i en fabel om balancen mellem orden og kaos, mellem liv og død. Djævelens kvint er første del af trilogien Gudestorm. “Egyptologi, musikhistorie, klassisk filologi, filosofi, okkultisme og mange andre materier forenes i en herligt ambitiøs og velskrevet historie … En usædvanlig og usædvanligt begavet spændingshistorie.” Politiken “Det er fantastisk udtænkt, farverigt og vildtvoksende, og der ligger mange spændende og sprængfarlige emner på lur under underholdningens overflade.” Kristeligt Dagblad ”Ikke siden Umberto Ecos Rosens navn har man set en spændingsroman - også lidt af en kærlighedsroman - baseret på et så stort filosofisk-religiøst historisk apparat … Spændende som bare pokker.” Weekendavisen
Den urgamle egyptiske kaosgud Seth lever et ekstravagant og udsvævende liv i nutidens London. Her møder han den unge kunstnerspire Victoria, som han indleder et lidenskabeligt forhold til. Victoria er af optaget skildringen af alt, der har med vinger at gøre - ikke mindst Ikarosmyten. En dag bliver Seth tilbudt at købe et maleri af Brueghel. Motivet er den faldne Ikaros. Samtidig på et landsted uden for London venter parret Gabriel og Héloise barn. Da drengen fødes under en frygtelig storm, som Seth har sat i værk, er Héloise ikke i tvivl: Hendes barn er en inkarnation af guden Horus - den eneste, der kan frelse verden fra Seths amokløb. Tredje Ikaros er en handlingsmættet spændingsroman og en moderne Ikarosfabel om kunstnerens vej til forløsning. Tredje Ikaros er anden selvstændige del af trilogien Gudestorm. ”En herlig roman fuld af spænding og drama og stor romantisk kærlighed fortalt på en baggrund af interessant og eksotisk specialviden. Det er også en roman, hvor der tænkes ambitiøst og stimulerende over livet og døden og religionen, og ikke mindst er det en uhyre velskreven roman.” Politiken “Mystikken breder sig, gåderne foldes ud, og hele herligheden vikles ind i et fintmasket net af kunsthistorie, græsk og ægyptisk mytologi … Anbefales enhver med hang til gode historier.” Kristeligt Dagblad ”Anne-Marie Vedsø Olesen er Danmarks svar på amerikanske Anne Rice med vampyr-fortællingerne. Man suspenderer gerne sin mistro, mens man hepper på Seth vel vidende, at han egentlig bør tabe.” Jyllands-Posten “Hovedværker af Mozart, Brueghel, Plutarch og Ovid spiller inciterende med i dette kulturhistoriske kapow-fyrværkeri af en roman … En herlig intellektuel gådefortælling”. Information
Den urgamle egyptiske kaosgud Seth lever sit vilde og udsvævende i nutidens Tyskland på en borg ved Rhinen. En dag inviterer Seth den berømte dirigent Martin Seeber til at bo på borgen, mens han forbereder en opsætning af Wagners opera Parsifal. Skjult for verdens blikke finder Martin Seeber hos Seth et fristed, hvor han for første gang kan udleve sine mest hemmelige drifter. Samtidig på et engelsk herresæde samles det lærde broderskab Trismegistoen for at gøre en ende på Seths hærgen. Blandt dem er den genfødte gud Horus, der som den eneste kan tage kampen op. Snart hvirvles den intetanende Martin Seeber og kvinden, han begærer mere end noget andet, ind i en guddommelig malstrøm af begivenheder, der kulminerer under premieren på den legendariske Parsifal. Gudernes tusmørke er en stærk fortælling om begærets magt. Gudernes tusmørke er tredje selvstændige del af trilogien Gudestorm. ”En meget tilfredsstillende afslutning på en usædvanlig trilogi og også en litterær præstation af internationalt format.” ***** Jyllands-Posten “Anne-Marie Vedsø Olesen slipper hele sit imponerende apparat af egyptologi, religionshistorie, okkultisme, myter og klassisk kunst og musik løs i en overdådig finale … Vedsø Olesen præsterer endnu en gang det anselige kunststykke at få det hele til at give mening, at gøre det interessant og underholdende og at få sine personer til at leve.” Politiken ”Gudernes tusmørke vælter sig i intense spændingskurver, bragende musikskildringer og sanselige scener, og Vedsø Olesen vender plottet om på forbløffende vis til sidst.” Kristeligt Dagblad
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.