Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Sex

Her finder du spændende bøger om Sex. Nedenfor er et flot udvalg af over 259 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ginger Scott
    148,95 kr.

    Cass Owens er fast besluttet på at lægge sit gamle liv bag sig. Hun har ry for at være løs på tråden og er kendt som engangsknaldet, diagnosen og en, man har medlidenhed med ... Men alt det gemmer hun af vejen, da hun begynder på college. Her møder hun Ty Preeter, og hendes nye liv tegner til at blive perfekt. Ty ved, hvordan det er at være anderledes og han ser hende som Cass – og kun Cass. Det føles godt. Men kan man bare lægge fortiden bag sig? Cass bliver indhentet af sit gamle jeg og bliver nødt til at træde i karakter og tage kampen med fortidens spøgelser op. I hvert fald, hvis hun skal gøre sig håb om en fremtid. Cass må gøre op med sig selv, hvem der egentlig skriver hendes historie. Hende selv – eller dem, der elsker hende. ”Dig og alt derefter” er anden del af McConnell-trilogien. Hver bog fokuserer på nye karakterer og kan læses uafhængigt af de andre. Ginger Scott er forfatter til adskillige ungdoms- og voksenbøger. Ud over at have en forkærlighed for romantik, er Ginger også vild med sport, og hun blander ofte de to ting sammen i sine bøger. Ginger har skrevet for og været redaktør på aviser, magasiner og blogs i mere end 15 år. Hun har skrevet om sportsfolk, politikere, skuespillere, forskere, cowboys, kriminelle og byer – og hér fortæller hun en af de historier, der ikke er plads til i nyhedsstrømmen, selvom den er vigtig.

  • af Carey Heywood
    148,95 kr.

    Tredje bind i Woodlake-serien Hvad gør man, når ens hjem styrter i et jordfaldshul? Når man er Abby Thompson, kommer man sig hurtigt over det økonomiske og følelsesmæssige chok og begynder at lede efter et nyt hus. Det er straks værre, at alle hendes brødre og veninder er i gang med at stifte familie. Abbys fritid går primært med at se anime sammen med sin kat, og hun føler sig udenfor. Men så bliver hun hyret som ejendomsmægler til at finde et nyt hjem til Spencer, som hun har gået på high school med. Da Spencer Hill i sin tid flyttede fra Woodlake for at studere, var han bare en nørd, som ingen lagde mærke til – slet ikke Abby Thompson. Han er netop vendt tilbage for at arbejde som astronom på det lokale universitet og har i øvrigt udviklet sig til en smuk ung mand, som alle lægger mærke til – også Abby Thompson. Kan Abby komme sig over sin følelse af mindreværd over, at Spencer er klogere end hende? Og kan Spencer slippe fortiden og frygten for, at pigen, som han var forelsket i, da de gik i high school, stadig er uopnåelig? Hjem til stjernerne er tredje bind i Woodlake-serien om Thompson-familien. I første bind, Et rigtigt håndværkertilbud, mødte vi Finley og Noah Thompson. I andet bind, Der går altid et tog til New York, mødte vi Paige og Asher Thompson. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. (En sød, sjov og sexet fortælling, fra 17 år).Om forfatteren Carey Heywood er New York Times og USA Today bestsellerforfatter. Hun har skrevet 21 bøger og har mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre – nogle gange bedårende – børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge kamp-Yorkshire Terrier.

  • af Carey Heywood
    148,95 kr.

    Andet bind i Woodlake-serien Paige Sullivan er netop hjemvendt fra New York med kufferten fuld af skuffelser. Hun har mistet sit firma, sin kæreste og alle sine penge. Paige bor på sin mors sofa i Woodlake, New Hampshire, mens hun prøver at finde ud hvad næste skridt skal være. Hun drømmer om at kunne genoptage karrieren som eventplanner – måske i Texas, hvor der ikke er nogen, der kender hende. Hvad Paige ikke drømmer om, er at gøre rent for andre, stå i en sølle kaffebar om dagen og et endnu mere sølle værtshus om aftenen for at skrabe penge sammen til sin drøm. Asher Thompson har bygget sit eget hus udenfor Woodlake, og det passer ham forrygende at bo helt alene uden at blive forstyrret af andre. Han er lidt af en eneboer og bruger al sin tid på sit arbejde som selvstændig snedker og er egentlig godt tilfreds. Hans familie besøger ham fra tid til anden dels for at bade i den sø, der ligger på grunden, dels for – uden held – at få ham til at være mere social. Da Paige bliver nødt til at overtage rengøringstjansen hos Asher, bliver hans fredelige liv og omgivelser fuldstændig forandret. For selvom de irriteres vanvittigt over hinanden, sker der noget når modsætninger mødes. Der går altid et tog til New York er andet bind i Woodlake-serien. I første bind ET RIGTIGT HÅNDVÆRKERTILBUD mødte vi Finley og Ashers storebror, Noah. (En sød, sjov og sexet fortælling, fra 17 år.) Carey Heywood er New York Times og USA Today bestsellerforfatter. Hun har skrevet 21 bøger og har mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre – nogle gange bedårende – børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge kamp-Yorkshire Terrier.

  • af L.N. Clausen Toft
    70,95 - 98,95 kr.

    'Spidserne af vores bryster mødes. Du svinger i hofterne, og denne gang er det min kusse, de strejfer. Mine knæ giver efter ...' Tænd med på baronessen, detektiven og hans sexede klient. På elverparret, veninderne under sydens sol, de frække elskere ved havet, kollegerne på forretningsrejse ... Fantasien har kun den ene grænse, at lysten er gensidig, når vi besøger godset, skoven og et cocktailparty, tager en tur i elevatoren eller tager med hjem til et brandvarmt partnerbytte. Erotikken blomstrer. Genrerne rækker fra gyser over krimi og fantasy til den ligefremme erotiske fortælling. Er hun mand, er hun kvinde? Begæret blusser, ikke mindst da forfatteren til sidst løfter sløret for sit helt private glødende eventyr på dansegulvet. Orgasmerne lurer lige om hjørnet. Begæret er der fra første linje.

  • af Carey Heywood
    148,95 kr.

    Finley Reeves er de dårlige beslutningers dronning. Hun har netop været igennem en slem skilsmisse i Texas og har besluttet sig for at starte helt forfra. Hun vælger at begynde med at investere i et rigtigt håndværkertilbud, der har flere fejl og mangler end Titanic. Ovenikøbet ligger det i den anden ende af USA i Woodlake, New Hampshire. Hendes største fejltagelse er måske at indlade sig på projektet helt alene.Entreprenøren Noah Thompson viser sig på hendes dørtrin som redningsmand og giver hende et tilbud, hun dårligt kan sige nej til. Noah er sexet, barsk og dygtig med sine hænder. Men Finley lover sig selv, at hun ikke har brug for hans hjælp, hverken med håndværkertilbuddet eller med noget som helst andet.Men det har hun nu nok alligevel.(En sjov og sexet fortælling, fra 17 år.)Carey Heywood er New York Times og USA Today bestsellerforfatter. Hun har skrevet 21 bøger og har mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre – nogle gange bedårende – børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge kamp-Yorkshire Terrier.

  • af Ginger Scott
    148,95 kr.

    “I to år, tre måneder og 16 dage har jeg ikke været mig selv. Så lang tid er det, siden det skete. Siden har jeg ikke været i stand til at gå i skole, jeg har reelt været fange i mit eget hjem, og jeg har været en skygge af mig selv. Nu er jeg begyndt på college og har lagt tusinder af kilometer mellem min fortid og min fremtid. For dig ville det måske være let at flytte hjemmefra, begynde på college og få venner, men for mig? For mig var det utænkeligt.” Selvom Rowe Stanton kæmper med store skyldfølelser og en tung sorg over det, hun har oplevet, vover hun alligevel at begynde på college. Allerede første dag møder hun Nate Preeter, der er skolens baseballstjerne. Hun forventer ikke, at han vil lægge mærke til en som hende, men det gør han. Han ser hende og prøver at forstå hendes fortid. Men kan hun overhovedet klare at være tæt på nogen, når hun i så lang tid ikke engang har kendt sig selv? Grib mig er første del af McConnell-trilogien. Hver bog fokuserer på nye karakterer og kan læses uafhængigt af hinanden. Ginger Scott er forfatter til adskillige ungdoms- og voksenbøger. Ud over en forkærlighed for romantik er Ginger også vild med sport, og hun blander ofte de to ting sammen i sine bøger. Ginger har skrevet for og været redaktør på aviser, magasiner og blogs i mere end 15 år. Hun har skrevet om sportsfolk, politikere, skuespillere, forskere, cowboys, kriminelle og byer – og hér fortæller hun en af de historier, der ikke er plads til i nyhedsstrømmen, selvom den er vigtig.

  • af Daniel Tafdrup
    248,95 - 298,95 kr.

    Essayistisk roman om kærlighed og om at frigøre sig selv fra normerne i samfundet. Bogen består af seks dele, der portrætterer faserne i Martins udvikling og i hans syn på kærlighed: Venskab-plus, Den ugengældte kærlighed, Affæren, Tosomhed, Solotilværelsen og Symbiosen. Handlingen foregår hovedsageligt i København, hvor Martin bor og arbejder som arkitekt, men vi følger ham også til New York, London og Berlin, hvor han oplever nye begyndelser og forskellige undergrundsscener, der alle hjælper ham med at finde vej i tilværelsen. Samtidig skildres den indre rejse og selvopdagelse gennem dét at acceptere ens sande natur og endda blive modig nok til at udleve, hvad der plejede at være skjulte fantasier eller indre dæmoner. I ‘Drømmetiggere og hurtige sko’ skriver Daniel Tafdrup om et opgør med konformitet og nutidens forventningspres. Romanen er en erkendelsesrejse med hudløst ærlige beretninger om sex og kærlighed samt refleksioner over menneskelig eksistens. En tankevækkende fortælling om at være tro mod sig selv og ikke mindst at turde være ærlig. For der er mange andre måder at leve sit liv på end den forventede. Romanen er Daniel Tafdrups debut.

  • af Aurora Rose Reynolds
    148,95 kr.

    Storbypigen November flygter fra New York og nogle rigtig dårlige oplevelser. Hendes far bor i en lille by i Tennessee, og November glæder sig til at lære ham bedre at kende og mærke trygheden i den lille by. Men det er, som om Novembers problemer følger efter hende. November begynder at arbejde for sin far i hans stripklub, hvor hun tager sig af regnskaberne. Hun får kun lov til at komme forbi i klubbens åbningstid en enkelt gang, og lige den dag løber hun ind i Asher Mayson. Han er den perfekte mand. Altså lige indtil han åbner munden. Ham skal November slet ikke have noget med at gøre! Men det er bare synd for hende, for skæbnen har andre planer. Asher Mayson har aldrig haft problemer med kvinder. Men da han møder November, ændrer det sig. Pludselig kan han kun tænke på, hvordan han kan gøre November til sin og sørge for hendes sikkerhed. Advarsel! Bogen indeholder sexscener og en stærk alfahan.

  • af Sven Suhr
    106,95 - 168,95 kr.

    "i din brors øje" er en udviklingsroman med den klassiske helvedesfart, som også både Faust og Dante må igennem – i øvrigt uden sammenligning ellers. Romanens hovedperson, Åge, er en ikke-helt – lektor på et gymnasium i provinsen. Via en krise i sit ægteskab går det langsomt op for ham, at samfundet er ved at ændre sig ganske radikalt. Den nye gymnasiereform er det endelige farvel til det humanistiske dannelses-ideal, som han ellers mente var indiskutabelt. Spektakulære hændelser bringer ham i kontakt med nogle barndomsvenner, som er involveret i den københavnske subkultur. De siger, at de med deres kroppe vil opløse fascismen og volden. Kan det virkelig passe, at gestaltning af erotiske tableauer kan være et sorgarbejde? Åge er forvirret og kommer til med sin ambivalens at foranstalte en katastrofe. Men katastrofen bevirker en sindelagsændring i Åge rettet mod tilgivelse og medfølelse … noget radikalt nyt for den forargede pedel!

  • af Lone Diana Jørgensen
    208,95 kr.

    15-årige Mette har altid forestillet sig, at når hun skal miste sin mødom, bliver det i en rigtig seng med den rigtige fyr. Ikke bare til en fest, hvor de begge to er fulde... Og det skal helst være med Kenn, som Mette er forelsket i. Da Kenns forældre er ude at rejse, har de huset helt for sig selv. Er det mon nu, det skal ske?Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

  • af Morten Vammen
    48,95 kr.

    En tour-de-force gennem fester, stoffer, sex, druk og musik i Københavns jetset, skildret af forfatteren Janus Warm, som er hyret at et forlag til at skrive om det heftige miljø

  • af Carsten Folke Møller
    104,95 - 198,95 kr.

    Højaktuel og dramatisk ungdomsbog om knivdrab, loyalitet, kærlighed og forræderi: Julian og Jeppe har været bedste venner hele deres liv. De har blandet blod, og intet kan skille dem ad, heller ikke Julians nye kæreste, Caroline. De to venner udfordrer konstant hinanden, men det sidste år i skolen bliver på alle måder dramatisk for Julian og Jeppe, der også kæmper med personlige udfordringer. Og pludselig kan selv en blodbror blive en dødelig fjende...

  • - Sangen om den gyldne lotus - en lærebog
    af Tommy Iversen
    158,95 kr.

    Tommy Iversen har i en menneskealder praktiseret som akupunktør. Sex og sundhed er en naturlig del af hans arbejdsområde, og ligesom han selv har ”stået i lære” har han også videregivet sin viden til sin søn. I ca. 15 år har Tommy Iversen arbejdet på at videregive sin viden om de seksuelle teknikker, der er en del af en kinesisk taoistisk viden, som Hovedland i øvrigt har præsenteret i Danmark med Mantak Chias bøger.Det bemærkelsesværdige ved Tommy Iversens bog, der er illustreret både med tegninger og med fotos, er imidlertid, at det er første gang, at den kinesiske seksuallære, “Sangen om den gyldne lotus” fremstilles af dansk mand.Et par af de centrale aspekter er: Mandens sædafgangskontrol, en gennemgang af forskellige stillinger samt det meget kontroversielle, hvordan mænd gennem nogle velbeskrevne øvelser kan opnå en større ”jadestav”.

  • af Karla Paloma
    248,95 kr.

    Om RotterKarla er midt i trediverne og bor i Berlin. Hun lever sådan cirka lige midt imellem kaos og magi. Hun stjæler julemad i selskab med en niårig, navigerer i et grænseløst ægteskab og taler med både drager og engle. Alt, Karla drømmer om, er at lave tegneserier, mens alle andre kun drømmer om at få børn.Karla Paloma er født i Danmark, men har siden 2009 kaldt Kreuzberg, Berlin, for sit hjem. Rotter er inspireret af hendes liv i storbyen og er en rå og satirisk fortælling om at finde sin egen vej i en verden, der aldrig står stille.Om Karla PalomaKarla Paloma (@_karlapaloma_) er dansk tegneserieskaber bosat i Berlin. Rotter er Palomas debut, der også er udkommet i Spanien. Med humor som et bærende element blander hun fiktion og virkelighed sammen til et råt og selvironisk stykke slice of life. Paloma ønsker herigennem at skabe et uperfekt og ufiltreret rum som kontrast til glansbilledet, der kan herske i en storby. Udover at lave sine egne tegneserier, udgiver hun også antologien Hairspray Magazine.

  • af Peter Krogholm
    338,95 kr.

    Lix: 15Men æh … Hvad så egentlig med dig? Sådan helt ægte. Er du okay?Hvorfor skulle jeg ikke være det?Det bare …Bare hvad? Hvad tænker du på?Altså, jeg har bare hørt … Eller; der er nogen … Fuck it, Djarnis har fortalt mig, at Loui har …Har hvad? Sig det!At Loui har knaldet med en eller anden dude fra HHX. Rygtet kører, du ved, og jeg vil bare vide, om du ved det. Om du er okay? Hvis det nu er sandt, altså. Er det?Fuck!

  • af Magdalena Hai
    217,95 - 298,95 kr.

    NÅR MAN STÅR ANSIGT TIL ANSIGT MED DØDEN, ÆNDRER ALT SIG.Det siges, at livet passerer revy for ens øjne, lige inden man dør. Det kan jeg hverken sige ja eller nej til. Jeg husker intet af det, der skete. Hvordan vores bil skred ud og slog en kolbøtte, inden den ramte ind i et klippefremspring. Jeg husker ikke, at jeg ventede på hjælp i 23 minutter. Jeg var efter sigende ved bevidsthed, da de skar mig ud af min mors Megane. Alt det har jeg fået fortalt efterfølgende.Totalt blackout.17-årige Lauri vågner på hospitalet efter et skæbnesvangert biluheld og husker ikke meget af, hvad der er sket. Men hans mor er død, og hele hans liv blevet rykket op med rode.Mens hans far fortsat er indlagt på hospitalet i Helsinki indleder Lauri en langsom rekonvalescens i en lille flække på landet hos sin mosters familie. Nabopigen Vilja-Maria tænder livsgnisten igen i de nye omgivelser, og Lauri kan ikke få hende ud af hovedet. Men alt er ikke, som det skal være. Om natten dukker en enorm skikkelse med gevir på hovedet op uden for vinduet, og de døde nægter at forblive døde. Lauri begynder at få ophidsende og skrækindjagende drømme, der føles en tand for virkelige.

  • af Jens Christian Stanek
    248,95 kr.

    En reflekterende samling af digte og tekster som henvender sig til mænd midt i livet og alle andre som gerne vil kigge ind i en mands tanker om kærlighed, sex, kvinder, børn og det at blive ældre. Forfatteren står på halvvejen og ser på sig selv og generation X i et perspektiv som peger både tilbage og fremad.

  • af Aurora Rose Reynolds
    538,95 kr.

    Ashlyn Mayson er glad for sit singleliv. Hun nyder sin frihed og fylder dagene med arbejdet som klinikassistent hos byens tandlæge og samvær med den store, til tider kaotiske, Mayson-familie. Men da klinikken bliver solgt, ændres tingene. Den nye ejer, Dillon Keck, er karismatisk og udfordrende, og han begynder straks at skubbe til alle Ashlyns grænser. Dillon er alt det, hun ikke leder efter – kontrollerende, stædig og tiltrækkende på den mest forvirrende måde. Deres professionalisme sættes yderligere på prøve, da Dillon inviterer Ashlyn med til en konference i Las Vegas og – uden at spørge – kun booker ét værelse. Da de en sen nat ender med at blive gift under en spontan og vild bytur, står Ashlyn over for en indre konflikt, hun bliver nødt til at håndtere: Hvordan skal hun forene sit behov for uafhængighed med de følelser, Dillon vækker i hende, følelser der bliver stærkere, jo mere hun prøver at modstå dem?Dillon Keck har altid fokuseret på arbejdet, og succes er vigtig for ham. Han har aldrig prioriteret kærligheden, men Ashlyn vækker noget i ham, han ikke kan ignorere, og da de uventet bliver gift, føler han en overraskende ro ved tanken. Hendes uafhængighed tiltrækker ham, men samtidig kolliderer den med hans trang til at kontrollere og beskytte. Det står hurtigt klart, at deres forskelligheder enten vil rive dem fra hinanden eller binde dem tættere sammen. Da Ashlyn pludselig havner i alvorlige problemer, må de begge lære at stole på hinanden og skabe et forhold, der ikke kun er baseret på fysisk tiltrækning.Indtil Ashlyn er ottende del af Aurora Rose Reynolds’ populære Indtil-serie, hvor vi følger Mayson-familiens nye generation. Som altid er der masser af intensitet, kærlighed og stærke følelser.Advarsel: Bogen indeholder sexscener og en stærk alfa-han!

  • af Liv Sejrbo Lidegaard
    248,95 kr.

    Manna er en serie af ni digtsuiter, som er skrevet over en periode på ti år fra 2013 til 2023. Til sammen udgør de en fortælling om at flytte fra København til et husmandssted i Vestjylland, blive mor, flytte tilbage til byen, have små børn under corona, blive skilt og finde hjem i sit feminine pronomen.Digtene handler om at finde vej ind i voksenlivet – at ”blive voksen uden at blive til sten” som det står et sted. Om at gå fra et forhold selvom alle råder én til at gøre det modsatte. I teksterne fletter skriften og livet sig sammen på måder som kræver nærvær og forandring af jeg’et og dets omgivelser. Gennem hele bogen løber en søgen efter alternative livsformer: en overensstemmelse mellem ord og handling, drømme og virkelighed, og en søgen efter veje ud af en normalitetsforståelse, som undergraver livsgrundlaget på planeten Jorden.Her er skriften både et personligt og et fælles anliggende, som befinder sig i det åbne spørgsmål om, hvad det giver mening at sige og hvorfor. Fælles for digtene er, at de er skrevet med et, måske utopisk, håb som en håndsrækning eller en henvendelse, fra det personlige ind i det fælles eller fra det individuelle ind i det samfundsmæssige. Det håb driver og bærer skriften og relationerne gennem bogen.Liv Sejrbo Lidegaard (f. 1986) er cand. mag i Litteraturvidenskab, uddannet fra den svenske forfatterskole Litterär gestaltning i 2014 og har tidligere udgivet to værker, nemlig Fælleden (digte, 2015) og Vi er her (digte, 2018).Udgivet af forlaget OVBIDAT 25. oktober 2024.

  • af Dan Ringgaard
    188,95 kr.

    Udkommer på digteren Morten Søndergaards 60-årsfødselsdag!"Denne encyklopædi har mere tilfælles med Brøndums encyklopædi end med Den Store Danske. Dens tekster er miniessays snarere end leksikonartikler, og skønt forpligtet på overblik og saglighed til fals for de labyrintiske forbindelser i og mellem de forskelligartede opslag. At encyklopædisten Morten Søndergaard skal have en encyklopædi, giver næsten sig selv. Encyklopædien giver rige og anderledes muligheder for at skrive om et værk. Det bliver lige så meget en præsentation som en fortolkning, i alt otteogfyrre åbne døre ind til det jeg har kaldt ordværket fordi det altid begynder med ord hos Morten Søndergaard, men ikke altid ord i bøger."Om forfatterenDan Ringgaard er professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet, sekretær for Det Danske Akademi. Han har skrevet bøger om bl.a. poesi, steder og overdreven læsning.

  • af Ginger Scott
    513,95 kr.

    Kensington Worth er en gudsbenådet pianist med en lys fremtid foran sig. Hendes far, musikprofessoren, har store ambitioner på hendes vegne, og hendes sidste år på den prestigefyldte privatskole i Chicago skulle have handlet om veninder, musik og optagelsesprøven til de bedste musikskoler.Men Kensingtons verden vælter, da hendes far får nyt job, og familien må flytte til Woodstock, en lille by langt ude på landet. I stedet for skolen i byen må Kensington nu gå på en almindelig skole, hvor hendes enetimer erstattes af skolens marchorkester, og hendes elskede klaver af en xylofon – af alle ting! Da hendes nye nabo, den umulige Owen Harper, ovenikøbet afslører hendes fars utroskab, ramler hendes verden.Owen Harper er berygtet på hele skolen. Han er vild og rastløs, og hans fortid taler man kun om, når man sladrer. Selvom hans talent på basketbanen er ubestrideligt, ser Kensington ham først og fremmest som en provokation. Men langsomt begynder hun at opdage sider af Owen, der er både overraskende og beundringsværdige – og måske endda værd at elske. For første gang i sit liv overvejer hun at gøre noget kun for sin egen skyld. Men kan hun slippe fri af sin fars forventninger og finde sin egen vej?Vild og rastløs er en gribende enemies-to-lovers-roman, som fletter en intens og rå kærlighedshistorie sammen med alvorlige emner som selvmord, psykisk sygdom og afhængighed. Det er første bog i serien Harperdrengene, men den kan læses selvstændigt. Bogen var finalist til årets bedste YA-roman på Goodreads, da den udkom i USA.

  • - En samtalebog
    af Heidi Jensen
    138,95 kr.

    fotobog om fetich, kink og fantasi med illustrationer og tekst. En bog om det vi har svært ved at tale om, det der kan føles svært og opleves som et stigma, kan skabe forståelse, åbenhed og samtaler om, hvem vi er, hvad vi har af lyster og behov

  • - Love, Life and Loneliness in Copenhagen
    af Deniz Temel
    81,95 - 98,95 kr.

    "Memoirs of a Copenhagen Vagabond" offers a poignant glimpse into the life of Romanski, a man without a permanent home but rich in experiences from the streets of Copenhagen. Navigating the challenges of homelessness with a free-spirited resilience, Romanski encounters a diverse array of city dwellers, from society's forgotten to fleeting romantic interests, each punctuating his days with moments of both joy and heartache. Each chapter adds another layer to his urban odyssey, revealing stark contrasts between the warmth of human connections and the cold reality of life on the streets.This book is more than a tale of survival; it’s a profound reflection on the human condition, seen through the eyes of someone living on the margins. Romanski’s story is one of enduring optimism and relentless pursuit of happiness despite adversity. His encounters, vividly painted against Copenhagen’s vibrant yet harsh urban backdrop, weave a narrative that is simultaneously heartbreaking and uplifting. "Memoirs of a Copenhagen Vagabond" invites readers to look beyond the surface of homelessness, exploring themes of love, life, and loneliness in the city of Copenhagen.

  • - En Andersson krimi
    af Bjørn Ignatius Øckenholt
    111,95 - 248,95 kr.

    Nordeuropas formodentlig mest effektive seriemorder er i al relativ ubemærkethed i gang med at sætte nye rekorder, ikke at det er det, han gør det for, mens ubåde langsomt krydser himlen, og forhenværende kommissær Andersson ved Københavns drabsafdeling og hans kæreste Pelle udvikler deres forhold og bliver stedse mere indviklede i hinanden, og en engel basker med vingerne og hævder, han hedder Balder.Morderne står i kø, og nogen når ikke at blive opdaget, før de selv bliver slagtet.Handlingen viser sig efterhånden og ofte retrospekt, men den udfolder sig, som meget generelt gør.Pelles hale er en queer kærligheds- og relationskriminalroman, og der er mange karakterer at holde rede i og underliggende en adoptionssag, hvor Pelle ganske enkelt siger, at han er blevet handlet og købt, hvilket kan være svært at komme udenom. Og hvorfor skulle man også det.

  • af Jytte Laursen
    192,95 kr.

    Da 17-årige Lykke går på sommerferie mellem 2. g. og 3. g, er det med ét ønske: at få snittet til at komme ind på psykologistudiet. Men da hun møder sit folkeskolecrush, Lucas, på Mallorca, begynder et hektisk år, der bestemt ikke bliver som forventet.Mens veninden Silles forældre bliver skilt, og Lykkes mor bakser med økonomien, forsvinder Lykke ind i en dyb forelskelse. Samtidig kæmper hun med følelsen af, at hendes krop er forkert. Lykkes usikkerhed vokser parallelt med en snigende fornemmelse af, at hun ikke kan stole på Lucas, der er kendt for at være lidt af en player. Kan hun egentlig stole på ham?Et år hvor alt kan ske er en roman om ungdomsliv, veninder, kropsbillede, sex og kærlighed.

  • - BB
    af Michala Elk
    360,95 kr.

    Nytårsaften beslutter fem venner sig for at lave forudsigelser til hinanden. Frikke skal komme på ligaholdet, Leo skal stoppe med at tage sin medicin mod angst, Delphis musical skal blive udsolgt, Jonas' knæ skal blive raskt og Luna skal miste sin mødom. Men hvad skal der til for at det virkelig sker? Og hvilke konsekvenser har det?Virkelig fin og velskrevet roman om ungdomsliv og det, der følger med. Om venskab, forelskelse og seksuel debut. Sproget er ungdommeligt og karaktererne troværdige og lette at identificere sig med. Anbefales indkøbt til folkebiblioteker og PLC. Formidles bredt til unge, der gerne vil læse om hverdags/ungdomsliv.LektørudtalelsenMichala Elk (f. 1991) er uddannet fra Manuskriptskolen for Børnefiktion i 2023. Hun er draget af at fortælle de historier, der får liv i mødet mellem mørke, håb og hverdagsmagi. Michala Elk har tidligere udgivet den psykologiske ungdomsroman ALT HVAD JEG HUSKER.Velskrevet, troværdig og intens bog, der med en konstant sitrende undertone skaber en foruroligende stemning bogen igennem, som gør læseoplevelsen spændende og medrivende. Vellykket ungdomsbog med et godt plot og et overraskende tvist til sidst. Anbefales varmt til bred anskaffelse.Lektørudtalelsen på ALT HVAD JEG HUSKER

  • - BB
    af Kathrine Assels
    360,95 kr.

    Siri er ikke som de andre piger på 9. klasses årgangen. Hun går rundt for sig selv og er nærmest usynlig, ser ting og sager i folks blikke og ønsker, at hun var en hund.Da hun en dag finder en parfumeprøve i sin mors taske og dupper sig med den, føler hun sig som en fremmed, en, der vil gøre alting anderledes, en, der tager med til drengenes fodboldkamp og beslutter sig for at vente på dem ved skoven bagefter.SPØRG SIRI er en roman, om hvor langt man vil gå for at føle sig set. Samtidig er den en påmindelse om, at der altid er flere sider af en sag. Og at man er nødt til at kende dem alle for at få det fuldstændige billede.

  • af Hélène Vignal
    334,95 kr.

    En ny serie om krop og seksualitet og om at finde nydelse på den helt rigtige måde. Men hvordan gør man det, når man er en pige? Hvordan leder man, prøver ting af, ser forskellige fyre uden at blive kaldt en ...I gruppens øjne er hun sådan én.En billig.En lille.En fucking.En ægte.Det skriver de alle sammen i kommentarerne mellem svinere og dødningeemojier. For hun har valgt at se, røre, lytte og smage, lige som hun har lyst til. Uden at give efter for flokkens pres og regler. Hun spiller efter sine egne. Alene? Måske ikke …En sanselig historie om en ung kvinde, der bliver bevidst om sin egen lyst og vælger at gå derhen, hvor den tager hende, også selv om prisen er høj.

  • af Stinna Margit Stecher Christensen
    148,95 kr.

    I en verden fuld af plastik extensions, plastik negle, plastik vipper, hvorfor så ikke også få sig en plastik personlighed?"Hvad er mine ægte farver?", "Hvem er jeg egentligt?", "Hvordan ser andre mig?"... Er det måske ok ikke at vide det?Digtsamlingen er en hyldest til at finde sig selv. Det er en hyldest til ikke at være sikker på, hvad ens mening er endnu og til at danne sig sine egne erfaringer. Tematikkerne er: sex, forelskelse, dualisme, død, druk, stoffer og personlighed.PLASTIK FARVER er 20 digte til ungdommen.

  • af Lotte Dalgaard
    93,95 - 228,95 kr.

    En romantisk og rørende fortælling om kærlighed og livets uventede drejninger. I det idylliske Ribe lever Liva et trygt og fredeligt liv sammen med sin gymnasiekæreste Viktor. Liva og hendes far driver det charmerende pensionat ”Livas hus”, og Viktor skal snart overtage sin families bryggeri. Men selvom Liva holder af det velkendte liv og går med tanker om at starte familie, spøger der også en drøm om at rejse væk og opleve verden. Forandringerne ulmer dog under Ribes solrige himmel. Da den smarte ”Københavner-fotograf” Niklas pludselig ankommer til byen, for at forske i en lokal kærlighedshistorie, tændes der en gnist af hemmelige længsler i Liva. Og da Viktor samtidig drager væk for at træne soldater til krigen i Ukraine, rystes Livas trygge fundament. Liva befinder sig pludselig i et hjerteskærende og livsomvæltende dilemma. Skal hun forfølge sine drømme om det ukendte eller skal hun blive ved det velkendte? Sort sol over Ribe er anden, selvstændige bog i "Forelsket i Danmark"-serien, hvor livets store og små dramaer udspiller sig i Danmarks maleriske og charmerende byer.Lotte Dalgaard (f. 1967) er uddannet journalist og har i 25 år arbejdet freelance for aviser, magasiner og tv. Hun har skrevet tre spændingsromaner, der senere er udgivet som lydbogsserie i ti afsnit under den samlede titel Dødens Dilemmaer. Desuden har hun skrevet en biografi, to interviewbøger, en dramadokumentar og true crime-miniserien, Mareridtet i Mariestad. Flere af hendes bøger er oversat til svensk, finsk og tysk.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.