Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Shelter

Her finder du spændende bøger om Shelter. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af René Ljunggren
    157,95 - 187,95 kr.

    Forestil dig din helt egen tur i noget, der ligner en ødemark i tyndtbefolkede skove, og din egen lejr med knitrende lejrbål og bålmad, mens solen går ned over skovsøen. Den svenske natur er til forskel fra det meste af Danmark præget af klipper, hvilket gør naturen markant anderledes end den danske. I den svenske skov møder vi et troldelignende landskab med enorme luftige skove med grønt mos og blåbær i bunden, og skovlandskabet er gennemskåret af vandløb og små og store søer. Sverige, der ligger tæt på for mange danskere, er et unikt vandreområde med en anderledes naturform, end den vi finder i Danmark, og den svenske Allemandsret betyder, at man i Sverige faktisk må færdes og slå lejr, hvor man vil, så længe man ikke trænger ind i folks haver. Det sydlige Sveriges frie natur rummer en mængde markerede vandreruter med fine shelter-pladser til overnatning. Samtidig er Sydsverige et oplagt sted at vandre i de måneder, hvor årstiden og ens egen tid ikke er til lange fjeldvandringer. Sydsverige er for mange af os et yndet område til weekendture året rundt, og ikke kun de markerede ruter trækker. Der er gode muligheder for at gå sine egne veje uden for stierne i de store svenske skove, hvor søer og vandløb giver basis for unikke “bushcamps”, helt uforstyrret af andre og tæt ved vand til madlavning. Bogen handler om, hvordan du selv kommer af sted alene eller sammen med gode vandrevenner. Hvordan I lærer at begå jer uden for stierne, og hvordan I finder de bedste spots og de mest øde vandreruter enten på stierne eller udenfor eller som en kombination. Du lærer at aflæse friluftskortets skjulte muligheder, og du lærer, hvordan du hjemmefra finder den perfekte rute gennem terrænet til de smukke overnatningspladser. Du får også anvisninger til, hvordan du planlægger og forudser mulige og ukendte forhindringer på din vej. Forhindringer, du skal takle for at komme videre, men som også gør din tur til en rigtig pionértur. Om forfatteren René Ljunggren har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. Han har også tidligere været daglig redaktør, turleder og turansvarlig på websitet Outsite.org. René er desuden forfatter til flere bøger om vandring, bl.a. Vandring i Skandinavien.

  • - En guide til nære oplevelser i naturen for hele familien
    af René Ljunggren
    197,95 kr.

    Det er blevet overordentlig populært at overnatte i shelter, og i Danmark er der bygget mange af slagsen, både af private, kommuner og af Naturstyrelsen. De er alle til rådighed for friluftsfolket, og de bliver flittigt brugt. Alene i 2017 var der flere end 165.000 registrerede overnatninger i hele Danmark.Men – der er plads til mange flere derude, og overnatte i shelter kan man gøre hele året, blot man har grej og kundskaber i orden. Shelterlivet giver rigtig gode oplevelser for både familier, venner og par, der finder fællesskabet og hyggen derude i naturen. Fordelen ved sheltere er, at de både kan bruges af vandrere på vej gennem naturen og af folk, der blot tager ud med shelteret som mål og får en god naturoplevelse dér. Sidstnævnte løsning giver mulighed for at tage mere udstyr med til spændende madlavning og til aktiviteter på stedet.Bogen henvender sig både til begyndere og til mere erfarne. Den gennemgår, hvordan du finder shelterne i Danmark, hvordan du vælger det rigtige shelter til din tur, hvilket grej der er nødvendigt og praktisk, og hvad du skal holde dig for øje, hvis du vil overnatte på alle årstider og i al slags vejr. Dertil kommer masser af tips og ideer til aktiviteter derude såsom madlavning over bål, træsnitning og andet håndværk, fx bygning af et ”Nak og Æd-bord”, sankning af urter, lege til børn og meget mere, der kan gøre din sheltertur mere indholdsrig og interessant. Endelig er der ideer til, hvordan du kan bygge dit eget shelter hjemme i haven, og hvordan du kan lave et primitivt shelter på en plads i naturen, hvor du har tilladelse.Om forfatterenRené Ljunggren er forhenværende redaktør, turleder og turansvarlig på Outsite.org. Siden tidlige studier i antropologi med interesse specielt for samernes, eskimoernes og de nordamerikanske indianeres kultur i arktiske egne har René været beskæftiget med friluftsliv og fjeldvandring i kølige klimaer. René har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. René har gennem mere end 10 år undervist i vildmarksliv og fjeldvandring i flere ungdomsskoler og oplysningsforbund med efterfølgende fjeldture og har gennem flere år været guide i Kebnekaisefjeldene og senere i Grønland. Han er desuden forfatter til bøger om fjeldvandring.

  • - Friluftsliv og eventyr året rundt
    af Mette Arleth
    157,95 - 176,95 kr.

    Denne bog handler om at tage på eventyr. Ikke den slags eventyr, hvor man sælger huset, sætter pensionen over styr og drager ud i den store verden og blot må håbe, at man kommer hjem med fingre og tæer i behold. Det her er eventyr, vi alle kan være med til, og de kan findes lige uden for vores hoveddør. Udgangspunktet er friluftsliv, men med et tvist. Friluftsliv er altid dejligt, men hvis man gør det lidt anderledes, end man plejer, kan det også blive eventyrligt. Er man ny i friluftslivet, vil det føles eventyrligt at tænde sit eget bål og lave mad på det. Er man erfaren vil den type aktivitet næ- sten være rutine, men også for den rutinerede kan en ny vinkel på friluftslivet give følelsen af eventyr. Budskabet er at opsøge det ukendte og gøre ting, man ikke plejer at gøre. Og måske vove sig ud i noget, der er nyt, eller hvor man ikke er helt sikker på, om det kan lade sig gøre. Netop det kan give den slags kilden i maven, som fortæller, at man er ude på eventyr. Bogens formål er at give læseren lyst til at tage på eventyr, og den er bygget op på en måde, så det gøres klart, at eventyret er tæt på og tilgængeligt året rundt. I bogen lanceres konceptet hverdagseventyr – hvordan man inden for rammerne af en almindelig hverdag kan finde eventyr lige uden for døren. Tiden fra fyraften indtil næste morgen kan udnyttes til et eventyr og en overnatning i det fri. På den måde kan de fleste finde tid til en eventyrlig oplevelse, selv med en meget pakket kalender, hvor der aldrig er en weekend fri. Samtidig giver udnyttelsen af dette tidsrum i sig selv en stærk følelse af, at man har sprængt rammen for det normale, og dermed er eventyret i gang. Forfatteren har gennem 6 år hver måned gennemført hverdagseventyr med overnatning i det fri, og det er med udgangspunkt i erfaringer og oplevelser fra disse mange ture, at bogen er skrevet. Til en start rammesættes ideen om eventyr i mikro-format, og der opstilles en eventyrindikator, der synliggør en række væsentlige elementer i et friluftseventyr. Dernæst præsenteres en række temaer for hverdagseventyr, der omfatter overnatning i det fri, vandreture, cykelture, kanosejlads, mad på bål, skattejagt, sankning af mad i naturen og meget mere. Hertil kommer kapitler, der fortæller om årstidernes muligheder, om udstyr og færdigheder, love og regler i naturen og også om, hvordan man håndterer angst og utryghed ved tanken om en nat i det fri. Endelig er der pakkelister, masser af tips og henvisning til yderligere inspiration. Om forfatteren Mette Arleth elsker kort i alle afskygninger, hvilket har ført til en uddannelse som landinspektør og en ph.d. i kartografi fra Aalborg Universitet. Hun bor i en landsby syd for Aalborg. Her har hun have med bier og blomster og et værksted fuldt af cykler, rulleski, rideudstyr og rygsække. Spejderbevægelsen har en stor plads i Mettes hjerte, og hun afholder selv kurser for spejdere om friluftsmadlavning og hjemmelavet friluftsudstyr. Hun er desuden udviklingskonsulent i Region Nordjylland, hvor hun arbejder for at gøre verden mere grøn, og hun er formand for det lokale Friluftsråd i Himmerland.

  • af Annika Leone
    63,94 - 117,95 kr.

    Mira skal på campingferie med mor, far og katten Lakrids. Hun glæder sig til at sove i en campingvogn, men far vil gerne campere rigtigt og sove i shelter i skoven. Det er bare lidt uhyggeligt, og pludselig bliver Lakrids væk?! Skøn og underholdende billedbog fyldt med bare numser og nøgne kroppe, der uden tvivl vil sætte samtaler om kroppen i gang mellem barn og voksen.Hvorfor ser vi ud, som vi gør, og hvordan italesætter man det? Billedbogen kommer omkring det hele på en humoristisk måde og fungerer også som en glimrende "almindelig" billedbog om at tage på campingtur med mor og far.I samme serie:Bare numserBare numser på strandenBare numser i sneen Fra ca. 3 år.

  • af Mette Arleth
    157,95 - 176,95 kr.

    Dette er en bog om madlavning i det fri, med eller uden bål. Med den øgede interesse for friluftsliv er der også mange, som gerne vil lave mad og spise godt i naturen. Men det kan være svært at komme i gang, for hvilken slags mad kan man lave, og hvilket udstyr kræver det? Her får du en hjælpende hånd med inspiration til lækker mad under åben himmel og gode råd til valg af udstyr. Bogens første del rummer en gennemgang af forskellige typer udstyr, og hvordan det anvendes. Herunder vises også en række teknikker til madlavning på bål. Lækre og lettilgængelige opskrifter demonstrerer de forskel­lige teknikker og udstyrets muligheder. Der vil i første del af bogen være fokus på mad, der egner sig til en enkelt aften i det fri. I bogens andel del fokuseres på de krav, der stilles til maden, hvis man skal på tur flere dage i det fri, fx på vandretur med overnatninger. Maden skal bl.a. kunne holde sig mere end et døgn uden køleskab, og den skal kunne bæres i fx en rygsæk. Der er forslag til menuplaner for ture på flere dage og grundig vejledning i, hvordan man ved hjælp af dehydrering kan lave sin egen turmad. Om forfatteren Mette Arleth kalder sig selv friluftslivsnyder. God mad er altid en del af både de hverdagseventyr, hun tager på året rundt, og hendes længere ture i fjeld og vildmark. Hun har i mange år afholdt kurser og workshops om dehydrering og hjem­melavet turmad. I 2020 udgav hun bogen Hver­dagseventyr om små halvdagsture i nærmiljøet med overnatning.

  • - Train the perfect family dog together
    af Jonas Labied & Birgitte Labied
    147,95 - 317,95 kr.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.