Bøger om Sigmund Freud

Drømme er et spændende udtryk for, hvad der sker i vores underbevidsthed, og drømmetydning er et vigtigt redskab til at forstå sig selv bedre. I bogen "Lev dine drømme. Drømme og deres betydning i hverdagen" kaster Åse Stubbe Teglbjærg lys over, hvordan man kommer i kontakt med sine drømme, arbejder med dem og tyder dem. Desuden gennemgås træk af drømmetydningens historie, drømmeforskningens biologiske baggrund og forskellige folkeslags måde at bruge drømme på. Forfatterens tilgang er baseret på C.G. Jungs metode til at bearbejde drømme, og således gennemgås de vigtigste hovedbegreber hos Jung. Samtidig belyses forskellen mellem Jungs og Freuds måde at bearbejde drømme på. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlÅse Stubbe Teglbjærg (1925-1915) var speciallæge i psykiatri og forfatter til flere bøger om psykologi og andre terapiformer end de traditionelle - heriblandt "Lev dine drømme" (1984), "Billeder fra et terapeutisk værksted" (1987) og "Tunnelen til lyset" (1989).

I Freuds Civilisationskritik præsenteres en nærlæsning af afhandlingerne i Freuds legendariske værk, Totem og tabu, der oprindelig blev udgivet under titlen Om nogle overensstemmelser i sjælelivet mellem de vilde og neurotikerne, i 1911-1912 i tidsskriftet Imago. Hensigten med nærlæsningerne er først og fremmest at forsøge at finde frem til, hvad der i løbet af Freuds undersøgelse af overensstemmelserne i sjælelivet mellem de vilde og neurotikerne i sidste ende leder til konstruktionen af urhorden og sønnernes drab på urhordens fader. Totem og tabu er et meget omhyggeligt komponeret værk, hvor de slutninger Freud drager undervejs, er byggestenene for de afsluttende overvejelser angående, hvordan det blev muligt for menneskene at overleve i civiliserede samfund fremfor at gå til grunde i indbyrdes kampe. Dette spørgsmål beskæftiger også de forskere på antropologiens og etnologiens område, som Freud støtter sig til og refererer fra. Det er faktisk kardinalspørgsmålet på dette forskningsområde siden Charles Darwin udgav The Descent of Man and Selection In Relation To Sex kun 40 år tidligere end Freuds undersøgelser. Disse føjer sig således ind i en længere tradition, men de adskiller sig også fra den på væsentlige og afgørende punkter, som bliver fremhævet undervejs. Denne nærlæsning repræsenterer også en læsevejledning til Totem og tabu sammen med en udlægning af Freuds afhandlinger, der også er en personlig stillingtagen til værket.

Actes de la sixième rencontre pour la psychanalyse. Marseille les 4, 5 et 6 juin 2022

I "Sjælens lægedom" går Stefan Zweig tæt på tre store personligheder, som på hver deres måde har behandlet forholdet mellem sundhed og sygdom på den ene side og ånd og religion på den anden: Franz Anton Mesmer, Mary Baker-Eddy og Sigmund Freud.Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.

Den unge kvindelige operasangerinde, Lisa, kæmper mod indre dæmoner og fortrængte barndomstraumer. Det har fremkaldt en neurose, som hun modtager behandling for hos ingen ringere end psykoanalysens fader, Sigmund Freud. Med erotikken som ledemotiv vil romanen fange og fascinere læseren og brede sig ud i en større fortælling. Donald Michael Thomas (f. 1935) er en britisk forfatter, der både er kendt for sine romaner og sine lyriske udgivelser. Udover sin egen forfattervirksomhed er han en habil oversætter, der er særligt kendt for sine russiske oversættelser. Thomas’ udgivelser har ofte fokus på det erotiske, og hans roman "Det hvide hotel" (udgivet 1982), fik både stor succes og forargede på tværs af landegrænser.

Mødet med det fremmede i sjælelivet har vi valgt at gøre til omdrejningspunkt for artiklerne i dette hæfte af FOREGANGE, der blandt andet fremlægger en ny dansk oversættelse af en af Freuds bestræbelser på at redegøre for vanskelighederne ved psykoanalysen, der som oftest, også i dag, optræder som modstande mod den, modstande der, også efter ethundrede år, er kendetegnet ved en uskøn blanding af logisk nøjsomhed og lidenskabelighed, som Freud skriver. Foruden artikler om psykoanalysens modtagelse i Danmark og de vedvarende og lidenskabelige bestræbelser på at holde psykoanalytiske erkendelser på afstand også i dag, fx i positiv psykologi og mindfulness-baseret behandling, præsenterer vi en oversættelse af en kort, men vidtrækkende artikel af Jacques Lacan om "Freuds 'Trieb' og psykoanalytikerens ønske" sammen med en grundig introduktion til teksten. Hæftet indeholder desuden en eksemplificering af subjektiveringens vanskeligheder i 1900-tallets begyndelse i form af udbredelsen af såkaldte sundhedsgymnastiske systemer.

Studiet af afasierne er et omdrejningspunkt i Sigmund Freuds udvikling af psykoanalysen. Udgivelsen af Afasistudierne i 1891, der præsenteres i dette hæfte for første gang på dansk, markerer en slags 'point of no return' i Freuds begrebsudvikling og formulering af et funktionelt synspunkt for foregangene i det sjælelige apparat, der snart får betegnelsen det psykiske apparat. Det hævdvundne klinisk-anatomiske og lokalisationsteoretiske neurologiske synspunkt, der dominerer al neuroanatomi og psykiatri på denne tid, udsætter Freud for en sønderlemmende kritik i Afasistudierne. Med dette studie rykker sprogapparatet, og dermed opfattelsen af de psykiske foregange som sproglige forekomster, ind i centrum af Freuds undersøgelser. Dermed er grundlaget lagt for de senere undersøgelser, der kulminerer (foreløbigt) i det store værk om Drømmetydningen fra 1900. Et lille citat fra Afasistudierne kan anskueliggøre Freuds fremgangsmåde i kritikken af den etablerede neurologi:"Vi kan kun slutte så meget som, at selv om nervefibrene, der når frem til hjernebarken efter at være trængt igennem grå substanser, ganske vist indebærer en forbindelse til kroppens periferi, kan de dog ikke mere give et topisk overensstemmende billede af den. De indeholder kroppens periferi på samme måde, som et digt indeholder alfabetet, for nu at låne et eksempel fra den genstand, der beskæftiger os her,nemlig i form af en omordning, der tjener andre formål.""Som et digt indeholder alfabetet", bedre kan det ikke siges, at afasierne må anskues ud fra en funktionel opfattelse af sprogapparatet. Ikke neuroanatomien, men sproglige foregange er det materielle substrat for det psykiske apparat. Denne erkendelse er fortsat gældende.