Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Simple living

Her finder du spændende bøger om Simple living. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 18%
    - råd til at leve mere enkelt
    af Jane Ibsen Piper
    188,95 kr.

    Mormorliv er en kærlighedserklæring til det enkle, bæredygtige liv, her personificeret i forfatterens 101-årige mormor. Mormoren har levet sit lange liv som husmor på landet, og hun har dyrket simple living og zero waste, længe før det blev til hashtags.Bogen er en samtale mellem barnebarn og bedstemor, og formålet er at bygge bro mellem den måde, den ældre generation levede på, af nød eller vane, og den måde, vi i nutiden kan vælge at bringe bæredygtighed ind i hverdagen for at bekæmpe klimakrise og stress-epidemi.Formålet med bogen er at vise, at nøjsomhed og at leve efter de gamle dyder ikke stjæler det gode liv, men derimod forstærker alt det gode i livet. Det nøjsomme, ressourcebevidste, lokale mormorliv rimer ikke på afsavn og tristhed, tværtimod.Ved at sætte farten lidt ned, holde fokus på alt det, vi allerede har, og blive bedre til at dyrke taknemlighed og gode relationer, kan vi indhente os selv og opnå det gode liv. Intet mindre.Om forfatterenJane Ibsen Piper, født 1981, er jurist, blogger, podcaster og klimaaktivist. Hun har skrevet om minimalisme, bæredygtighed og det nøjsomme (gode) liv siden 2014. Hun har tidligere udgivet en bog om minimalisme og om privatøkonomi, og samler nu disse emner med en god portion husmorfornuft i samtale med sin mormor, født 1920.

  • af Ole Ditlev Nielsen
    49,95 - 238,95 kr.

    ”Slow living – sænk tempoet og lev et liv med mening” er bogen for dig, der ønsker at sænke farten og i stedet bruge tiden på det, der giver dig mening og glæde i livet. Det er en bog, der handler om, hvordan du kan slutte dig til en voksende skare af mennesker, der sætter farten ned og vælger at leve et liv med mindre stress og mere mening. Mantraet er, at det ikke handler om at gøre tingene hurtigt eller gøre dem mere, men om at gøre dem bedre. I bogen får du en introduktion til Langsombevægelsen og dens filosofi, og du lærer hvordan du kan bruge filosofien i din hverdag. Du hører om slow food, slow parenting, minimalisme, meditation og meget mere. I bogens sidste – og længste – del får du et væld af praktiske tips og råd til, hvordan du sænker tempoet, får flere gode oplevelser og kommer til at leve et langsomt liv med nærvær og meningsfulde relationer. Slow living – Sænk tempoet og lev et liv med mening er en tankevækkende bog om at sige farvel til det hurtige og overfladiske og goddag til det gode liv. Ved bogens slutning står du tilbage med et nyt perspektiv på begrebet tid, en ny måde at prioritere din tilværelse på og en helt konkret opskrift på et langsomt liv. OLE DITLEV NIELSEN (f. 1975) er forfatter, foredragsholder og driver kursus- og foredragsvirksomheden 20 Skridt. Han har skrevet en række populære og anmelderroste bøger om stress, forandringer og undervisning. Ole har undervist i 20 år og holdt en lang række foredrag og kurser over hele landet. I 2014 sagde Ole et fast job op for i stedet at leve langsomt liv med tid til det vigtige. For Ole betyder det tid til at skrive, hente børnene tidligt og tid til at tilbringe en del af året i Sydøstasien, hvor han sammen med familien oplever verden og samler inspiration til nye bogprojekter. Ole har optrådt i medier som Politiken, B.T. og Radio 24Syv. DET SAGDE ANMELDERNE OM OLE DITLEV NIELSENS BOG "OM AT LEVE - 20 SKRIDT TIL MERE OVERSKUD OG MINDRE STRESS." "Ole Ditlev Nielsen har skrevet en konkret og vidunderlig bog, som er lige til at gå til." - Sascha Jensen, Tidsskriftet Balance. "...Sprængfyldt med råd som er lette at følge og indarbejde i hverdagen." - Charlotte Højlund, Ude og Hjemme.” ”Ved at følge de 20 skridt kan du skabe store, positive forandringer i dit liv…inspirerende læsning” Margrethe Vadmand, anmeldelse i Magasinet Psykologi. Du kan se mere om Ole og hans øvrige bøger på hans hjemmeside www.20skridt.dk.

  • - En ukonventionel guide til et frit og kreativt liv
    af Ole Ditlev Nielsen
    58,95 - 318,95 kr.

    "Livseksperimenter - en ukonventionel guide til et frit og kreativt liv" er en guide til at sige dit job op og i stedet leve et liv, hvor du er fri og udfolder dig kreativt. Det er en bog, der giver dig inspiration, motivation og konkrete værktøjer til at forlade livet i trædemøllen og i stedet gøre det, du er skabt til. Hvis du gerne vil have mere frihed, udfolde dig kreativt og være mere for andre, er det en bog for dig. Med udgangspunkt i sine egne erfaringer med at sige et godt job op for i stedet at forfølge sine kreative drømme giver forfatter Ole Ditlev Nielsen dig i denne bog værktøjerne til at sætte dig selv fri. Bogen er den, du har brug for, hvis du vil leve et liv med kreativ frihed. Et liv, hvor du selv tager de vigtige beslutninger i din tilværelse. "Livseksperimenter - en ukonventionel fuide til et frit og kreativt liv" trækker på en lang filosofisk tradition, fra Friedrich Schiller over Viktor Frankl til Steven Pressfield. Den giver dig perspektiver på, hvad der giver mening i livet, og den introducerer dig samtidig til et nyt arbejdsmarked, hvor du bringer dine kreative kompetencer i spil på nye og effektive måder. Det er den bog, du skal læse, hvis du ønsker et bedre og friere liv.

  • - Drømmen om at bo småt
    af Susanne H. Knudsen
    273,95 - 293,95 kr.

    Danskernes boliger har de seneste tres år haft vokseværk, og i dag er et nybygget parcelhus i gennemsnit 213 kvadratmeter stort. Men nogle danskere vælger at gå mod strømmen. Mange ønsker at komme væk fra hamsterhjulet og storbyens jag, og de drømmer om simple living og downsizing. En måde at realisere den drøm på er at flytte i et tiny house.Endnu ligger der kun få tiny houses spredt rundt omkring i Danmark, men det billede vil ændre sig markant i de kommende år. I flere kommuner har man på grund af en stigende interesse for mindre huse allerede udstykket områder specifikt til tiny houses eller godkendt lokale tiny house-projekter, mens man i andre kommuner nysgerrigt følger udviklingen og overvejer tilsvarende tiltag.Men hvad er tiny houses? Og hvordan kommer man i gang med at planlægge, bygge, indrette og bo i et? I Tiny houses får du svar på alle spørgsmålene. Her fortælles historien om ’små huse’ i Danmark gennem tiden, og der sættes fokus på tiny house-bevægelsens opståen i USA og udbredelsen til Danmark i kølvandet på finanskrisen. Læseren lærer om lovgivning, byggeproces, indretning og økonomi, og man bliver inviteret indenfor hos en håndfuld helt forskellige danskere, der har valgt at bo småt. Tiny houses giver dig al den nødvendige viden og inspiration til at realisere drømmen om at flytte til mindre!

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.