Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Sind

Her finder du spændende bøger om Sind. Nedenfor er et flot udvalg af over 113 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Himmelsk smag og sundhed - i blot en dråbe
    af Sandra Pugliese
    176,95 kr.

    De fleste kender sikkert essentielle olier både som duft og iblandet cremer, og selvom mange også ved, at man kan indtage dem oralt, så er spørgsmålet ofte: Hvordan? Denne kogebog viser, hvordan man kan bruge essentielle olier indvortes, dvs. ved at putte dem i mad.Bogen henvender sig til alle, der er nysgerrige efter at lære mere om, hvad essentielle olier kan gøre for vores helbred, både fysisk og psykisk.Denne bog vælger en helt anden vinkel end andre bøger om essentielle olier, idet olierne her indgår i deres rene form i smagfulde og sunde retter, hvilket løfter både retterne og olierne op på et helt nyt niveau. Mad skal helst nære os, og hvis man spiser sundt og efter sine unikke behov, kan maden ligefrem blive ens medicin. Dette sker i høj grad, når man tilsætter essentielle olier til sin mad.Bogen består af to dele – teori og opskrifter:Første del giver en udførlig introduktion til essentielle olier, baggrund, egenskaber og en præsentation af de 12 olier, der indgår i bogen – fx bergamotolie, pebermynteolie, citronolie, timianolie og kanelolie. Der gives bl.a. svar på, hvad man skal være opmærksom på, når man har med essentielle olier at gøre – hvordan man håndterer olierne korrekt, og hvordan man vælger essentielle olier af en ordentlig kvalitet. Kvaliteten er nemlig altafgørende for effekten.Dernæst bringes en række lækre og smagfulde opskrifter med brug af olierne, som er nøje udvalgt med tanke på deres helbredsmæssige fordele i forhold til udbredte livsstilssygdomme såsom stress, hovedpine, dårlig fordøjelse, luftvejsproblemer osv.Om forfatterenSandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i mange år arbejdet med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning, når hun kreerer opskrifter. Sandra brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind.

  • - At virkeliggøre bevidsthedens væsen gennem ordløs bøn og meditativ fordybelse
    af Jes Bertelsen
    207,95 kr.

    Alle kender det at ligge en sommerdag ved stranden uden at tænke, stille krav, nære forventninger, gøre sig bekymringer eller lægge planer. Man sover ikke – man er vågen i de korte, livsalige øjeblikke. Faktisk er ens jeg midlertidigt suspenderet.Tilstanden er meget lig det, man kan opnå ved ordløs bøn og meditativ bevidsthedsfordybelse. Forskellen er, at den første oplevelse er glimtvis, mens den sidste er en vedvarende tilstand.NUETS HIMMEL er en vejledning i opnåelsen af denne gyldne tilstand. Processen er tidskrævende, men kan læres af alle.

  • - Seks enkle trin til at slippe dårlige vaner og få et bedre liv
    af Magnus Maimonide
    157,95 - 176,95 kr.

    Denne bog er til dig, som gerne vil slippe en dårlig vane for altid og skabe en bedre version af dig selv. Dårlige vaner smadrer ofte mere, end du måske ved af. De spinder et net af negative tråde ud til andre områder af dit liv. Men tager du fat om bare én dårlig vane, vil det påvirke dit liv positivt. Se det som ringe i vandet, der bevæger sig længere ud end først antaget.Du kan bruge denne bog, hvis du fx vil holde op med at bide negle, overspise eller bekymre dig. Bogen kan også hjælpe dig, hvis du tjener for få penge, har en dårlig vane i dit parforhold, går for sent i seng, bruger for meget tid på sociale medier og fjernsyn, skælder for meget ud på dine børn eller noget helt andet. Bogen og dens metode fungerer som en schweizerkniv, der har potentiale til at komme alle slags dårlige vaner til livs.Bogens forfatter trækker på de tusindvis af konsultationer, han har haft som metakognitiv terapeut og hypnoterapeut. Han tager dig med hele vejen rundt om din dårlige vane og giver dig en dybere forståelse for, hvorfor du har skabt et behov for den. Gennem et program på seks enkle trin lærer du at erstatte din dårlige vane med nye fysiske handlinger og at sætte dig delmål på vejen mod at blive fri. Spørgsmål og øvelser opfordrer dig til at handle aktivt på det, du læser, så du kan slippe din dårlige vane for altid.Om forfatterMagnus Maimonide er certificeret metakognitiv terapeut og certificeret hypnoterapeut. Han er også certificeret Peace Power Qi Gong-instruktør og har mange års erfaring med meditation. Desuden leder Magnus Familie Master Uddannelsen sammen med sin kone, hvor han uddanner i Bevidst forældreskab. Magnus var på landsdækkende TV 2 i 2017 i programserien Den perfekte opdragelse? Han har i sin klinik i Nordsjælland haft over tusinde konsultationer med både børn, unge og voksne med forskellige typer udfordringer. Denne bog og dens metode giver læseren essensen af Magnus’ effektive terapeutiske arbejde.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Tebrygning og kunsten af fordybe sig
    af Marcus Udsen Grandjean
    164,95 kr.

    Denne bog tager sit udspring i et personligt og dybdegående møde med den ældgamle tradition, der i østen kaldes chadao, ’teens vej’. Bogen er et stort skridt ind i den bredtfavnende verden af te og den tætte forbindelse, denne kultur har med meditation. Du vil blive guidet i nogle af de traditionelle tebrygningsmetoder på en jordnær og poetisk facon.Foruden at få en praktisk fornemmelse for tebrygning og værktøjerne til at navigere i denne komplekse proces, giver bogen også refleksioner omkring, hvordan te kan bruges som element til at udvikle og forfine et roligt og oprigtigt sindelag. Te har sine filosofiske rødder i zen-buddhismen og taoismen, og det vil være dette udgangspunkt, der ligger til grundlag for forbindelsen mellem meditation og te.Det personlige islæt har stor betydning, da te kan akkompagnere ethvert individ og tilpasses alles dagligdag. Det vigtigste er den interne rejse, man begiver sig ud på, når man vælger at åbne for sine sanseindtryk og lader sig dykke ind i den nærværende og fleksible te-verden. Her er der plads til, at alt, hvad vi er, bliver omfavnet, og her kan vi kultivere et sind, der uforstyrret ser den verden, vi lever i.Om forfatterenMarcus Udsen Grandjean er uddannet human fysiolog og har beskæftiget sig med zen-buddhisme og praktiseret te-kulturens storslåede filosofi igennem mere end 12 år. Marcus har afholdt workshops, retreats og foredrag om te og meditation. Marcus har valgt en egenhændig og indsigtsfuld tilgang til at lære om te, meditation og alle de aspekter, der følger med. Derfor var rejsen mod at skrive en bog om netop dette emne en naturlig forlængelse af de mange timers fordybelse i denne nærværende og poetiske praksis.

  • - Hjernemad
    af Milena Penkowa
    152,95 kr.

    Vil du spise dig til et bedre helbred med færre smerter, lavere risiko for cancer og overvægt – eller forbedre hjerne og sind, så er denne bog noget for dig. Bogen forklarer, hvad hjernemad er, og beskriver, hvorfor det er afgørende at spise hjernemad. Du vil opdage, hvordan de enkelte fødevarer kan forandre dit helbred – og du får en række opskrifter, der får hjernemad til at smage fremragende.Brugt korrekt, fungerer mad som medicin. Brugt forkert, kan det være verdens langsomste aflivningsmetode.Du behøver ikke være sundhedsguru for at kunne følge opskrifterne, for de er enkle, hurtige at forberede og kræver ikke specielt udstyr.Når først vi ved, hvad mad kan gøre ved hjernen, sindet og kroppen, så er valget ikke så svært. Idéen med bogen er at vise, hvor enkel, nem og velsmagende hjernemad er – og at det kan laves på få minutter.Om forfatterenMilena Penkowa er hjerneekspert, cand.med. og har ph.d.-graden i hjernevidenskab fra Københavns Universitet. Hun driver virksomhederne Hjerneeksperten og Milenas Medlemsklub og er vært på TV-programmerne Hjerneeksperten og Milenas Mad på dk4. Milenas formål er at hjælpe andre via kosten og kosttilskud, så alle opnår det bedst tænkelige helbred.

  • - Lær at leve dit bedste liv
    af Josefine Valentin
    167,95 - 197,95 kr.

    For 3 år siden levede jeg et liv med lavt til loftet. Jeg mærkede ingen passion, og drænende relationer, lavt selvværd, ondt i sjælen og opgivelse fyldte det meste i mig. Når mit vækkeur ringede, kunne jeg kun få øje på ét lyspunkt: At jeg senere samme dag igen ville ende i min seng. Jeg var udkørt. Jeg var trist. Og jeg havde næsten givet helt op. Men så skete der et mirakel ... Josefine Valentin har knækket koden til personlig succes. I dag kan hun bl.a. skrive forfatter, skodesigner, foredragsholder, coach, blogger og influ­encer på CV’et. Blot tre år efter det, hun kalder sit livs store nedtur. Hverdagsstrategier er en håndbog til dig, der ønsker at vende skuden og komme ud af den negative spiral. Dig, som føler dig handlingslammet og præget af negativ tænkning og manglende overskud. Med udgangspunkt i sine personlige erfaringer og oplevelser giver Jose­fine sine bud på små strategier og værktøjer, der kan hjælpe dig videre, når sindet føles tungt, og hverdagen spænder ben. Bogen er samtidig en personlig og livsbekræftende fortælling om at finde vej ud af mørket. Ligesom i sin første bog, Vilje slår talent, skriver Josefine på en levende og hudløst ærlig måde, der rammer hjertet og sætter sig i smilebåndet. Om forfatteren:Nordjyske Josefine Valentin har på få år skabt et stærkt personligt brand og en succesfuld karriere som influencer, blogger, foredragsholder, desig­ner og forfatter. Hun har flere end 63.000 følgere på Instagram, hvor hun især er afholdt for sin bundærlige facon og sit optimistiske sind. Josefi­ne har bl.a. holdt foredrag under overskrifter som ”Digital dannelse”, ”Vejen til personlig succes”, ”Jeg vil være glad” og ”Stå ved, at du er vigtig”, og i 2019 udgav hun sin første bog med titlen Vilje slår talent. Hun er des­uden certificeret NLP­-coach.

  • - Find glæden ved mindre og gør din hverdag lettere
    af Maria Rohde Madsen
    94,95 - 122,95 kr.

    Mangler du ro og overblik, fordi pladsen i dit hjem og dit hoved føles trang? Er du frustreret over og træt af at bruge penge på overflødige ting, der alligevel ikke giver dig glæde? Og drømmer du om mere tid og nærvær til det allervigtigste i dit liv? Få hjælp til dette og andre udfordringer i denne lille lærerige bog med 99 inspirerende og praktiske husråd til en mere minimalistisk hverdag, så du skridt for skridt kan skabe et friere og nemmere liv. Minimalisme handler ikke om at sælge alt, hvad du ejer, leve på en sten med stilrene, neutrale møbler og spare på alt, hvad der er sjovt i livet. Det handler om at fokusere på det vigtigste i DIT liv, fjerne det overflødige og finde glæden ved mindre, for derved at skabe rum, luft og overskud til det, der virkelig betyder noget. Husrådene spreder sig ud over alle aspekter af hverdagen og livet og giver inspiration til, hvordan du via minimalisme kan få styr på fx rod i hjemmet, unødvendig shopping, en overproppet kalender, tøjkriser, presset madlavning, manglende overblik i økonomien, kedelig rengøring, overfyldte tanker og uendelige to-do-lister. Bogen er krydret med flotte og finurlige illustrationer. Om forfatteren Maria Rohde Madsen er grafisk designer, fotograf, koncept­udvikler, minimalist, hiphopper, foodie, livsnyder, eventyrer, humanist og forfatterinde. Hun udkom med sin første bog, Det plantebaserede basiskøkken, i ­efteråret 2018. Minimalisme, slow living og bæredygtighed er Marias mærkesager, og hun ­lægger vægt på livsglæde, ­kvalitet, langsommelighed, indre balance, respekt for kloden og ­næstekærlighed.

  • - Med disciplen Johannes på pilgrimsrejse
    af Hans Lyngsgaard
    43,94 - 247,95 kr.

    JOHANNESVEJEN beretter om en ny pilgrimsrejse og er en fortsættelse af Marias lære, hvor Hans Lyngsgaard fulgte et indre kald og sammen med Maria gik ad de veje gennem Europa, hun engang menes at have tilbagelagt. Denne gang kommer henvendelsen fra disciplen Johannes og forfatteren inviteres til at følge ham på nogle rejser på forskellige græske øer og til Israel. Johannes menes selv at have fortaget disse rejser, så man kan opfatte beretningerne som historiske glimt fra Johannes liv. Men bogen beskriver også en udviklingsvej, hvor forfatteren kommer i lære hos Johannes og trin for trin bliver introduceret til det at være discipel gennem udfordringer og selverkendelse. Bogen er illustreret med vignetter fra de steder, hvor vandringerne foregår.  

  • - Skriv, elsk og vær dig
    af Lilja Scherfig
    157,95 - 247,95 kr.

    Vil du opleve lykkesus? Grine mere? Have mere selvtillid eller indre ro? Det hele er muligt, når du skriver dagbog. Pointen er nemlig, at du tager magten tilbage til dig selv! Dagbogsliv er en hyldest til kys, tulipaner, tårer, venskaber, dyriske sider, sårbarhed og ømhed. I Dagbogsliv fortæller forfatter Lilja Scherfig ærlige og poetiske erindringer, sætter gang i sanselige tanker og stemninger og inspirerer dig til kreativitet og lidenskab. Hvert kapitel har sin egen skriveøvelse.

  • af Adyashanti
    247,95 kr.

    Hvem er du, når du ikke tænker dig selv til din eksistens?Hvad findes egentlig bag de øjne, der læser disse ord?I Tomheden Danser inviterer den amerikanske zen-mester og meditationslærer Adyashanti dig til at vågne op til essensen af det, du virkelig er, igennem naturligt og spontant at åbne sindet, hjertet og kroppen til det sted, hvor lykkens og frihedens hemmelighed ligger. Med humor, visdom og klarhed deler han ud af indsigter omkring ego, illusion, medfølelse, åndelig afhængighed, at give slip og at vågne op til det evige nu.

  • af Martin Holmgaard Laursen
    137,95 - 164,95 kr.

    Ind i taknemligheden udfolder, hvordan taknemlighed kan forvandle vores liv og gøre det mere intenst og kostbart. Bogen henvender sig til dem, der selv ønsker at arbejde med taknemlig­hed, og som efterspørger en grundigere indførelse i begrebet. Herunder også de forhold, der skal sættes lys på, når man vil dybere ind i taknemlig­heden. Bogen er fyldt med praktiske eksempler på, hvordan taknemlighed kan sætte sit præg på hverdagen. Endvidere belyses taknemlighed ved hjælp af passager hentet fra litteraturen, religionen og historien. Forfatteren kommer rundt om taknemlighedsbegrebet og udforsker bl.a. følgende temaer: Veje ind i taknemligheden Taknemlighedens pris Hvordan du opdager din egen utaknemlighedTaknemlighed og børn Kritik af taknemlighedsbegrebet Den foruroligende taknemlighed Endelig præsenteres læseren for en mangfoldighed af forskellige utraditi­onelle taknemlighedsøvelser, således at der kan findes øvelser for hver en smag. Om forfatteren:Martin H. Laursen (1966) er aut. psykolog og har tidligere arbejdet som adjunkt på lærersemina­rier i Haslev, Jelling og Aarhus. Har siden 2008 arbejdet med kræftpatienter, også i den palliative fase, med fokus på, hvordan livet bedst leves på trods af de begrænsninger, som alvorlig sygdom medfører. Martin har holdt kurser i, hvordan vi kan få øjne­ne op for de betydningsfulde dimensioner i livet ved at forholde os til vores egen død. Han har selv dyrket meditation i en længere årrække og er knyttet til meditationscentret Tigerens Rede i Gedved. Han har tidligere udgivet Abduktiv undervisning og læring (2017).

  • - En indre rejse
    af Ann Bjerre
    186,95 kr.

    Ann Bjerres personlige rejse begynder på et birgittinerkloster i Maribo, hvor en gammel, laset bog falder ud af en bogreol. Bogen handler om klostre i Europa, og ved et tilfældigt opslag havner Ann på de sider, der handler om et ældgammelt munkefællesskab på øen Lérina i Middelhavet ud for Cannes’ kyst. Fra at have travet verdens pilgrimsruter tynde i sin søgen efter indsigt og indre ro, drager Ann af sted på den første af flere retræter, hvor hun i stigende grad bevæger sig ind i sit indre univers, samtidig med at den ydre verdens enhed åbenbares. Inspireret af brødrenes spiritualitet og nærhed til naturen, øens milde middelhavsklima og dybe historiske rødder og klosterets faste, men samtidig befriende rutiner, opdager Ann, at man ikke behøver at bevæge sig langt i den ydre verden for at få dyb indsigt i sig selv og i universets sammenhænge. Følg med til Lérina og tag del i en bemærkelsesværdig indre rejse, der kan inspirere dig til at vælge og følge din egen vej. Flap: ”Fra mine mange rejser og mentorsessioner ved jeg, at det ikke kun er mig, men mange omkring mig, der er i en lignende proces. En vej åbner sig for vores fødder, for at vi sammen kan finde vej til den indre rejse, manifestere noget nyt. Nye rammer. Nye kulturer. Jeg oplever en voksende længsel efter frihed fra gamle begrænsninger. En global trang til at krænge de gamle normer og kasser af, som vi systematisk har sat op i vores samfund. Gamle kasser, som vi har bygget op, og som har været gode – engang. Står vi over for et vældigt kulturskift? Vi er mange, der føler en indre længsel efter frihed. Globalt er tendensen den samme. I tiden sker der et bevidsthedsmæssigt løft. Er det derfor, så mange mennesker renser ud?”

  • - En fortælling om at være til
    af Anna Mejlhede
    247,95 - 270,95 kr.

     "De største begivenheder i vores liv er kun sjældent forbundet med det, som er let. Tværtimod ligger livets dybe glæde ofte i alt det, som også kan være svært og tungt at bære." Hjertesorg rammer os ikke kun, når et menneske, vi holder af, forlader os eller dør fra os. Hjertesorgen er ikke kun forbundet med den romantiske kærlighed, men er et grundvilkår, der følger os hele livet - på godt og ondt. Med udgangspunkt i et væld af eksempler fra både litterære og religiøse tekster samt episoder fra sit eget liv beskriver sognepræst Anna Mejlhede, hvordan og hvornår hjertesorgen rammer os: når vi føler os svigtede; når ensomheden rammer os; når vi føler, at vi er forkerte eller ligefrem mister os selv. Med andre ord: Når vores sårbarhed og skrøbelighed står allermest tydeligt for os. Både som præst og som menneske undersøger Anna Mejlhede, hvordan hjertesorgen giver os en større forståelse af livet og af os selv - og hvordan den største sorg på paradoksal vis også er uløseligt forbundet med den største glæde. 

  • af Psykoterapeut Mette Bang
    223,95 kr.

    Bogen henvender sig til unge med spiseforstyrrelse og deres forældre samt til fagpersoner.I bogen kan du læse om hvilke fællestræk, der er blandt unge med spiseforstyrrelse, om hvad der får den unge til at trække overlevelseskortet spiseforstyrrelse, og om mine resultater af forældreinddragelse i terapiforløbet omkring den unge. Du kan også læse fire familiers fortælling og resultater.Årsagen til denne bog er både min holdning til spiseforstyrrelse som et overlevelseskort og de gode resultater fra mine terapier med forældreinddragelse.Jeg mener, at den unges spiseforstyrrelse ikke kun er den unges problemstilling men et fælles ansvar i familien. Det handler således ikke om maden, men kommer ofte til at handle lige netop om maden som et meget synligt symptom hos den unge meden psykisk ubalance.I familien fylder spiseforstyrrelsen rigtig meget. Som en elefant, der er flyttet ind. Og familien ved ikke hvad den skal gøre for at få dyret ud igen. Havde forældrene vidst fra starten, hvad de skulle gøre, så havde de gjort det.Når familien henvender sig her, er forældrene en naturlig del af behandlingerne, idet den unge ikke alene kan komme ud af sin nuværende situation. I samarbejde t mellem den unge, forældrene og mig tager vi på en udviklingsrejse og definerer, hvad der i familie relationen skal være mere og mindre af, for at den unge kan lægge sin spiseforstyrrelse. I løbet af relativt få terapier kommer der ro på, og den ungemotiveres til at slippe spiseforstyrrelsen og genoptage sit hidtidige ungdomsliv.Det er den unge, der har symptomerne, men når vi sammen i terapien inddrager familien og lægger ansvaret for spiseforstyrrelsens opståen tilbage i familien, er spiseforstyrrelsens dage hurtigere talte. Hertil kommer, at hele familien udtrykker, at en gunstig udviklingsproces sat i gang i familien som helhed.

  • af Mette Bang
    267,95 kr.

    Bogen henvender sig til de personer, der udviser symptomer på psykisk sårbarhed, til deres pårørende og til fagpersoner, der arbejder med recovery-processer.Gennem hele bogen tager jeg udgangspunkt i det hele menneske, og jeg har sammen med de unge og voksne, der skriver heri, opnået de resultater I kan læse om, gennem mine erfaringsbaserede metoder.Jeg arbejder bl.a. med visualiseringer og et af de billeder, der ofte arbejdes med, er illustreret på forsiden af denne bog. Gennem en terapi-session vil du arbejde med din proces fra traume til recovery som følgende:”Forestil dig en kommode med 10 skuffer. Nogle af skufferne er lukkede, andre er helt - eller delvist åbne. Det visuelle billede er DIG og samtidig med det, et billede på dit indre kaos. Dette er kommoden med de røde skuffer.Gennem vores samarbejde i terapi-sessionerne, får du kigget i og sorteret i hver enkelt skuffe. Efterfølgende vil dit indre billede på en kommode med 10 skuffer være den blå kommode, når du som person har gennemgået din recovery-proces, og du har nu fået orden på dit indre kaos."Din personlige indre proces går fra traume til recovery!

  • af L. Ron Hubbard
    127,95 kr.

    Her er L. Ron Hubbards egen historie om udviklingssporet og rejsen gennem to årtier til opdagelsen af det reaktive sind, der slavebinder mennesket, samt hvordan man kan overvinde det. • Find ud af, hvordan den optimale computer – sindet – virkelig fungerer • Lær hvordan forkerte svar kommer ind i sindet og bliver der, så de giver yderligere forkerte svar

  • - En bog om at håndtere lidelse
    af Martin Holmgaard Laursen
    137,95 - 157,95 kr.

    Der er tidspunkter i livet, hvor vi møder lidelse, vi hverken kan eller skal flygte fra. Er vi ikke opmærksomme på dette, får vi travlt med at søge væk fra lidelsen, når den melder sig. Men til tider skal vi netop gennem det svære for at komme et helt nyt sted hen. For det er først, når vi kan være med det, der er svært, at vi kan tage imod alt det, et liv har at tilbyde.Denne bog henvender sig til alle, der går gennem en svær tid, eller som gerne vil blive klogere på, hvordan vi kan være med det, der er svært. Bogen udfolder de strategier, der kan være os til hjælp, når vi presses af livet, og indeholder desuden øvelser til refleksion. Ni trædesten kan hjælpe os på vej:• Tag imod og giv slip• Bevidn lidelsen• Dyrk tillid• Se på håbet• Lad tiden arbejde• Udfold taknemlighed• Få øje på tankernes karrusel• Tag kontakt til naturen• Giv lidelsen meningBogen peger på, at vi i vores tid har brug for et mere nuanceret syn på lidelse. For lidelse er et grundvilkår ved livet og ikke en fejl, vi skal vige udenom. Lykkes det os at være med det, der er svært, får vi mulighed for at høste indsigter og erfaringer, der siden hen kan berige livet og give det perspektiv.Om forfatterMartin Holmgaard Laursen (1966) er aut. psykolog og arbejder til hverdag med mennesker, der har fået en alvorlig sygdom ind på livet. Martin har tidligere skrevet om hvordan taknemlighed kan hjælpe os med at berige og udfolde det liv, vi er blevet givet og om de indsigter og erkendelser der ligger i, at vi forholder os til vores egen forgængelighed. Han er knyttet til meditationscentret Tigerens Rede, der ligger i Gedved i Østjylland. Martin er forfatter til bøgerne Abduktiv undervisning og læring (2017), Ind i taknemligheden (Muusmann, 2021) og At være med det, der er svært (Muusmann, 2023).E-bogen er lavet i fixed format

  • - Grundbog i håndlæsning
    af Tahoma
    187,95 - 297,95 kr.

    Den landskendte håndlæser Agma har overleveret sin viden til datteren Tahoma, som har arbejdet med kiromantien siden 1996. Tahoma læser hænder, holder foredrag og underviser i håndlæsning. Hun er kendt for sin tidligere bog der udkom i 2000, samt fra dagspressen og TV. Hun har udøvet kiromantien på Grønland samt i Israel og rejst i Latinamerika for at blive klogere på Mayaerne og Aztekerne. Bogen bygger på den viden, der er overleveret fra moder til datter og de 25 års erfaring, der er erhvervet gennem arbejdet med at tolke hændernes sprog. Bogen er enkelt og struktureret opbygget. Du bliver guidet igennem de enkelte områder, der skal til for at lave en god håndlæsning. Den er for alle, der har lyst til at forstå sig selv og andre bedre, om du er nybegynder eller øvet.

  • - Boost dig selv og dit hjem gennem oprydning
    af Sanne Severinsen
    167,95 - 192,95 kr.

    Trænger du til et kærligt boost af dig selv og dit hjem?Gennem oprydning kan du give slip på det, der dræner dig, og du kan skabe rum til alt det, der virkelig giver dig energi, værdi og mening.Denne bog gør dig klogere på dit rod, hvorfor det opstår, og hvordan det kan minimeres. Samtidig får du indsigt og redskaber til at gøre din oprydning lettere og mere lystbetonet og flowfyldt.Følger du principperne i bogen, vil du få et hjem, du elsker. Samtidig vil du øge din energi, dit overblik, din selvkærlighed og din beslutningskraft, så du står stærkere i dig selv. For når vi rydder op og ud i vores hjem, rydder vi også op i vores liv. Vi slipper det, der tynger, fortiden falder på plads, og det sætter os fri til at leve vores liv nu.Er du klar til at løfte dig selv og dit hjem og skabe rum til livet?Om forfatterSanne Severinsen er oprydningsekspert og -coach og har siden 2018 drevet virksomheden Rum Til Livet, hvor hun hjælper mennesker med at rydde op i deres hjem og liv. Sideløbende er hun grundlægger af uddannelsen til oprydningsmentor, hvor hun indtil videre har uddannet og certificeret 18 oprydningsmentorer. Sanne er bidt af oprydning og selvudvikling i kombination – og altid på udkig efter ny viden om mennesket og den måde, vi skaber vores hjem og liv på. Hun er af flere medier blevet kaldt Danmarks svar på Marie Kondo. Hendes fortællestil er personlig, opmuntrende og motiverende. Læs mere på hjemmesiden www.rumtillivet.dk og Instagramprofilen @rumtillivet.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Michael Molin
    81,95 - 277,95 kr.

    Terapi for Mennesker i Uniform er en bog om, hvad det vil sige at være menneske bag uniformen, og de særlige udfordringer det rummer. Uanset om uniformen er blå, grøn, rød, hvid eller usynlig, er der et menneske i den, som kræver omsorg, forståelse og beskyttelse for at fungere optimalt. Noget vi ofte glemmer, fordi uniformens værdier, identitetsfølelse og intense dagligdag tager over. Men hvis ikke vi først og fremmest lærer at være menneske, risikerer vores psyke at lide et knæk, den dag livet i uniform hober sig op til noget, som vi ikke længere kan overskue. Det være sig stress, udbrændthed eller traumer.Med afsæt i sine mere end 18 år i politiet og i sin rolle som krise- og traumeterapeut fortæller Michael Molin om sin egen vej til selverkendelse, og de overvejelser han har måttet gøre sig for at blive et helt menneske igen efter sine egne traumer fra tjenesten. Samtidig giver han et unikt indblik i krise- og traumeterapien, og hvad den kan gøre for mennesker i uniform og deres pårørende. Ikke kun efter traumet er en realitet, men også som den altafgørende forebyggende indsats.

  • - Metaltræning til positiv udvikling, motivation og selvværd
    af Line Spicker & Frank Rothstein
    133,95 kr.

    Mange unge mennesker mistrives i det danske samfund. Store trivselsundersøgelser viser, at omkring 30 % af unge mennesker i Danmark har problemer med mistrivsel og lider bl.a. af mavepine, stress, tristhed, søvnproblemer, angst og depression. Denne bog er et bidrag til, hvordan vi kan hjælpe vores unge mennesker til at håndtere og takle de udfordringer og krav, de møder i livet.Bogen indeholder et mentaltræningsprogram, der er rettet mod at styrke den unges positive udvikling, motivation og selvværd, og strategier til at kontrollere følelser gennem mentaltræning.Programmet bygger på metoder og teorier inden for positiv psykologi og tager udgangspunkt i mental robusthed og resiliens, der handler om evnen til at komme sig over modgang i livet.Teorier og metoder beskrives og forklares i første del af bogen. I anden del af bogen præsenteres det mentale træningsprogram, der ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi forsøger at ændre de unges tænkesæt, så de lærer at finde muligheder og alternative tanker frem for underminerende tanker om dem selv. Vigtige elementer i arbejdet, hvor der opnås god effekt af mentaltræningen, er relationer og sociale færdigheder, selvværd og selvindsigt, motivation og faglig udvikling, håb og mindfulness.Bogen henvender sig til alle, der til daglig arbejder eller beskæftiger sig med unge mennesker, fx lærere, pædagoger, psykologer, familiebehandlere og socialrådgivere. Dernæst til forældre, der oplever at have børn, der mistrives og som har behov for at få viden og konkrete metoder til, hvordan de kan hjælpe og støtte deres børn.Om forfatterneLine Spicker er uddannet sygeplejerske, lærer og master i positiv psykologi. Hun har i de seneste 11 år arbejdet som lærer i folkeskolen med en særlig interesse for udsatte børn og unge. Line arbejder primært med inklusion af børn med diagnoser og indsatser for udsatte og sårbare unge.Frank Rothstein er uddannet lærer og master i positiv psykologi. Han har arbejdet 10 år i folkeskolen og 4 år med undervisning i Heltidsundervisningen med udsatte og psykisk sårbare unge. Frank har været støttelærer for unge med forskellige diagnoser og problematikker og har altid været optaget af, hvordan man bedst muligt styrker og fremmer de unges udviklingspotentiale og selvværd.

  • af L. Ron Hubbard
    127,95 kr.

    Kender du virkelig dig selv? Med denne bog til at auditere dig selv kan du komme til det. Ved at anvende en række lette, men effektive processer, tager du fat på det spændende eventyr – at opdage dig selv. Livets barrierer er i virkeligheden kun skygger. Lær dig selv at kende og ikke blot en skygge af dig selv. • Rejs gennem din fortid, gennem dine potentialer, dit liv • Gør din hukommelse og reaktionstid bedre. • Lær lovene for overlevelse og overflod at kende

  • - Liv efter døden. Terapi for alle
    af Alex Riel
    147,95 - 213,95 kr.

    Efterlivsterapien baserer sig på menneskers møder med livet efter døden, der kan have positive og healende virkninger på sindet. Disse psykologiske forandringer kan erhverves af alle mennesker via indsigt i efterlivets healende processer. Mennesker, der ligger på deres dødsleje eller har nærdødsoplevelser, beretter ofte om møder med afdøde familiemedlemmer, åndelige guider og himmelske landskaber, hvilket kan medføre positive forandringer i sindet. I bogen belyses det, hvilke psykologiske processer møderne med efterlivet foranlediger, og hvorledes dette kan anvendes af alle mennesker. Det er ofte kun et eller få møder med efterlivet, som reducerer eller helt fjerner livslange, psykiske lidelser, og derfor er efterlivsterapien den mest effektive behandlingsform, der findes. Bogen beskriver efterlivsterapiens metoder via indlevende cases, øvelser og spørgsmål, hvormed læsning af bogen er begyndelsen på læserens egen proces. Formålet med efterlivsterapien er at leve et liv baseret på ubetinget kærlighed. Uddrag af bogen Døden synes således at være en terapi, der overgår alle andre terapier, og dr. Kerr udtaler: Der findes ingen antidepressiva eller samtaleterapier, der kan matche den menneskelige sjæls forbløffende evne til at helbrede sig selv og finde mening, tilgivelse og fred ved livets afslutning.” Om forfatteren Alex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Alex antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt, både for individet og for samfundet.

  • af Michael Molin
    33,95 kr.

    Terapi for Mennesker i Uniform er en bog om, hvad det vil sige at være menneske bag uniformen, og de særlige udfordringer det rummer. Uanset om uniformen er blå, grøn, rød, hvid eller usynlig, er der et menneske i den, som kræver omsorg, forståelse og beskyttelse for at fungere optimalt. Noget vi ofte glemmer, fordi uniformens værdier, identitetsfølelse og intense dagligdag tager over. Men hvis ikke vi først og fremmest lærer at være menneske, risikerer vores psyke at lide et knæk, den dag livet i uniform hober sig op til noget, som vi ikke længere kan overskue. Det være sig stress, udbrændthed eller traumer.Med afsæt i sine mere end 18 år i politiet og i sin rolle som krise- og traumeterapeut fortæller Michael Molin om sin egen vej til selverkendelse, og de overvejelser han har måttet gøre sig for at blive et helt menneske igen efter sine egne traumer fra tjenesten. Samtidig giver han et unikt indblik i krise- og traumeterapien, og hvad den kan gøre for mennesker i uniform og deres pårørende. Ikke kun efter traumet er en realitet, men også som den altafgørende forebyggende indsats.

  • af Jane Ibsen Piper
    97,95 - 137,95 kr.

    Ønsker du at kommer af med bunkerne af rod i dit hjem og få mere ro og luft i hverdagen? Måske har du læst om minimalisme og alle fordelene ved at leve med færre ting, men alligevel går du i stå, hver gang du prøver at komme i gang med den store oprydning, og ender med endnu mere rod.Der er mange grunde til, at vi ender med at beholde ting, selvom vi ikke bruger dem længere. Blandt andet frygten for at fortryde, tanken om ‘hvad-nu-hvis’ og hjernens modstand mod at bruge den ekstra energi, som det kræver at skabe nye vaner.Med denne bog får du 28 udfordringer, der stille og roligt fører dig igennem en række kategorier og områder i dit hjem, så du kan udvikle en vane med at give slip på de ting, der ikke længere tjener dig. Når du først oplever det flow og den lethed, det giver, når du er blevet skrap til at fjerne det overflødige fra hjemmet og få det sendt videre, bliver det nemt at holde fast i de nye vaner, og rodet får svært ved at gro fast.Bogen er en del af serien 28 dage til …, som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner.Om forfatterJane Ibsen Piper er uddannet jurist og har de seneste 12 år arbejdet inden for den finansielle sektor. Jane har haft CVR-nummer i flere år ved siden af sit lønmodtagerjob. Hun har skrevet flere bøger, ligesom hun driver blog, podcast og Facebook-fællesskabet ‘Minimalisme og købestop’ med 40.000 medlemmer.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Mad, kunst & samtaler fra hjertet
    af Marianne Mortensen & Frederikke Z. Vesterskov
    197,95 - 230,95 kr.

    Hvad er din dybeste længsel, og driver den dine handlinger? Kræver det mod at være et passioneret menneske? Føler du, at du i mange sammenhænge skal være en anden end den, du er? Tænker du på dig selv som et menneske styret primært af hjertet eller mere som et rationelt menneske styret af fornuft og logik?Der er højt til himlen, men også mad på bordet i denne meget personlige og anderledes kogebog, som mor og datter i samarbejde har skabt. Her stilles nogle af de store eksistentielle og universelle spørgsmål, som vi alle ubevidst eller bevidst søger svar på, men som vi sjældent taler om. Med Marianne Mortensens ærlige og åbne tekster og Frederikke Z. Vesterskovs billedunivers er der masser af inspiration af hente til en aften med familie og venner – på tværs af generationer – hvor man, med god mad som samlingspunktet, kan få en samtale ud over det sædvanlige rundt om bordet. En samtale, som kan bringe os nærmere hinanden, åbne for forståelse, overraskelse, eftertanke og i sidste ende en dybere, rigere relation.“Jeg tror altid, vi mennesker vil længes efter ét eller andet. Efter kærlighed, efter at blive set og påskønnet, efter eventyr, efter at noget nyt, overraskende og transformerende fantastisk skal ske. Ofte ved vi ikke, hvad det helt konkret er, vi længes efter. Men vi længes …”Om forfatterneFrederikke Z. Vesterskov er visuel kunstner og digter og datter af Marianne Mortensen. Hun har lavet udstillinger og været medskaber af flere performances og poetry readings på både tekst- siden og det visuelle. Frederikke er inspireret af menneskets og naturens dybeste væsen i sine værker. Begreber som stilhed, tid, nærvær og drømme går igen i hendes arbejde.Marianne Mortensen har været skuespiller i snart 40 år og har haft et hav af ledende roller i musicals og musikteaterforestillinger og en lang række stærke karakterroller. Siden 2013 har Marianne sammen med sin mand og deres to døtre (hvoraf denne ene er medforfatter til denne bog) skabt tematiske aftner i foreningen Den Musiske Scene. Det er med udgangspunkt i de erfaringer, at Marianne fik ideen til bogen. Se mere på www. mariannemortensen.dkE-bogen er lavet i fixed format

  • af Mathilde Denning
    167,95 - 192,95 kr.

    De fleste dyreejere vil svare ja, hvis man spørger, om deres dyr er blandt deres bedste venner. Og vi vil gøre meget for at glæde vores venner med pels, fjer, hove, skæl eller poter – men det er ikke sikkert, vi altid ved hvordan. Denne bog rummer svaret.I bogen, som er den første af sin slags på dansk, gives en dybtgående introduktion til healing af dyr: Hvad er det? Hvordan fungerer det? Og hvad kan det gøre for dyrenes og vores liv? Hele vejen igennem bogen lærer læseren simple, effektive og let håndgribelige teknikker til at hjælpe sine dyr i praksis.Forfatteren tager læseren med på sin egen rejse ind i healingens univers og besvarer løbende de mange klassiske spørgsmål om healing. Bogen beskriver 15 øvelser, som hjælper læseren til at finde sine egne healende evner og til at heale sig selv og sine dyr. Derudover er der beskrevet 9 healingsprogrammer, som giver en konkret trin-for-trin-plan til at afhjælpe klassiske problemstillinger hos vores kæledyr. Læseren får motivation og redskaber til at gøre en forskel for sine dyr og hjælpe dem i højere grad i hverdagen.Om forfatterMathilde DenningMathilde arbejder professionelt med telepati til og healing af alle slags dyr. Hun holder uddannelser, kurser og foredrag i både ind- og udland samt rejser rundt i hele Danmark for at kommunikere med dyr. Hun har siden 2014 drevet en succesfuld Facebook-blog med emnet: Dyrenes Univers. Hendes passion er at hjælpe andre med i højere grad at integrere telepati i dagligdagen med deres dyr. I 2017 udgav hun sin første bog, og i 2018 sin første lydbog samt telepati-trænings-CD.E-bogen er lavet i fixed format

  • - En lille bog om traumer, og hvordan man ryster dem af sig
    af Eva Dixen
    104,95 - 137,95 kr.

    Som 21-årig bliver Eva udsat for et overgreb. Et overgreb, hun forsøger at fortrænge, men som bider sig fast i hendes krop. Da det først mange år senere går op for hende, at der kan være en forbindelse imellem de muskelspændinger, hun dagligt tynges af, og det gamle ubearbejdede traume, tvinger det hende til at forholde sig til alt det, hun helst vil glemme. For hvis hendes krop virkelig er fanget i et gammelt traume, hvordan slipper hun den så fri? Hvordan overbeviser hun den om, at den ikke længere er i fare?Svarene på de spørgsmål viser sig at ligge i bevægelser – ikke hvilke som helst, men bevægelser der aktiverer og stimulerer muskelgrupper, bindevævet og forbindelsen imellem kroppen og sjælen.Flere forskere peger på, at traumer og længerevarende stress sætter sig i kroppen som fastfrossen energi og noget tyder på, at traumer er langt mere udbredte, end vi går og tror. For i modsætning til vores vante forestilling, behøver traumer nemlig ikke kun at udspringe fra krig, vold, ulykker eller naturkatastrofer. Faktisk kan traumer opstå på baggrund af hændelser, de fleste af os kategoriserer som almindelige hverdagsoplevelser. Og de kan sætte dybe spor.“Tillader vi os selv virkelig at mærke efter, bliver vores oplevelser i livet langt mere intense, og vi vil føle os mere forbundet til vores omverden og vores medmennesker. Også når det, vi mærker, måske ikke er så rart.” – Eva DixenOm forfatterEva Dixen er klummeskribent og har en baggrund i kommunikationsbranchen samt en BA i litteraturhistorie og journalistisk formidling. Eva har netop født sin anden søn og efter sin barsel planlægger hun at springe ud som selvstændig Qigong-instruktør, hvor hun drømmer om at kombinere mindfulness og bevægelse i naturen.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Nulstil selv dit liv!
    af John Steenberg
    291,95 - 347,95 kr.

    Denne bog fortæller dig, hvordan du kan tænke, så du - ligesom bogens forfatter John Steenberg - selv skaber din psykiske og fysiske balance. Den fortæller, hvordan du kan holde din krop rask og dit sind i harmoni med sig selv og omverdenen. Der er eksempler fra forfatterens eget liv. Bogen omfatter en række øvelser, du kan bruge, så du selv - gennem selvforståelse og ved selvbehandling - kan sørge for at nulstille også dit liv.

  • - En guide til modning af det særligt sensitive barns natur
    af Ann-Catrine Dvinge
    267,95 kr.

    'Cayennebarn' er en selvhjælpsbog til dig, der er forælder til et særligt sensitivt barn. For hvordan griber man det an, når dit hjertebarn reagerer på alt og virker tilat vakle meget usikkert allerede fra fødslen? 'Cayennebarn' tager dig med på en dannelsesrejse ind i det sansefølsomme liv med den ’spicy’ natur.’Cayennebarn’ er: -til de sanselige, de sensitive, de følsomme. -kærlig pleje og naturlige sprøjtemidler til barnets sansning. -et vækstperspektiv for modningen af de stærke sansefrø.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.