Bøger om Skoleledelse

Teamsamarbejde - Professionelle læringsfællesskaber og bedre møder er til lærere, team og uddannelsesinstitutioner, der er optaget af at udvikle teamsamarbejdet og styrke den professionelle praksis med fokus på elevernes læring. Det er et kollektivt ansvar at sørge for, at alle børn og unge lærer mest muligt. Bogen er en støtte til de team, der har ambitionen om at sætte endnu mere fokus på elevernes læring. Den er også en procesguide til at bevæge sig fra det nyetablerede team til det højtydende professionelle læringsfællesskab gennem viden om teamets fem faser for udvikling. Bogen rummer en række værktøjer og øvelser til at udvikle skolens teamsamarbejde som et professionelt læringsfællesskab. Bogen giver dig • baggrunden for, hvorfor vi i endnu højere grad end tidligere skal samarbejde og udvikle de professionelle læringsfællesskaber • viden om de fem faser i teamets udvikling • værktøjer og veje til at udvikle teamet fra første møde til teamets opløsning • anledning til at reflektere over jeres samarbejde i hverdagen – og styrke det. Teamsamarbejde - Professionelle læringsfællesskaber og bedre møder er til pædagoger, lærere og undervisere. Den er relevant for team både i grundskolen og på ungdomsuddannelser og indeholder også et særligt afsnit for ledere. Bogen indgår i serien VÆRKTØJER TIL KLASSELEDELSE, som tilbyder værktøjer, der umiddelbart kan implementeres i den daglige undervisning og i jeres samarbejde for at styrke den professionelle praksis på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Pædagogisk ledelse er faglig ledelse handler om ledelse af læring, via synlig pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse er afgørende for, at eleverne og de studerende rykker sig rent fagligt. I bogen defineres pædagogisk ledelse som faglig ledelse af elevers og studerendes læring, men også som faglig ledelse af medarbejdernes læring og kompetenceudvikling. Undervisernes faglige kompetenceudvikling er afgørende for elevers og studerendes læring, eftersom undervisernes engagement, faglige læring og lærer-elev-relationen er den allervigtigste enkelte faktor af betydning for læring og trivsel. Bogen bygger på to principper: 1) Princippet om læring i centrum, hvilket kræver pædagogisk ledelse som faglig ledelse og 2) princippet om distribueret ledelse, hvilket betyder pædagogisk ledelse som en to-vejs-kommunikation, der finder sted overalt i organisationen. Pædagogisk ledelse er altså kernen i den ledelsesmæssige opgaveløsning på enhver skole eller uddannelsesinstitution, der har elevernes og de studerendes læring i centrum. Derudover indbefatter den ledelsesmæssige opgaveløsning strategisk ledelse, administrativ ledelse og personaleledelse. Den pædagogiske ledelsesopgave skal derfor primært rettes mod elevernes læring og resultater, og den skal bygge på forskningsevidens, didaktiske metoder og praksisevidens, der kan give viden om elevernes læringsresultater. Udover gode råd til lederen introducerer bogen:· praksistrekanten – en model for ledelse af pædagogisk praksis på tre niveauer· en firefeltsmodel, der kan rammesætte et inkluderende læringsmiljø· modeller for faglig udvikling · en skabelon for feedbackgivning og coaching samt særlige spilleregler for at indgå i sådanne samtaler· de ledelsesmæssige udfordringer i forbindelse med ledelse af tværprofessionelle medarbejdere · indsatsteorimodellen, der kan anvendes af skolens forskellige team i forbindelse med mindre udviklingsprojekter· effektevalueringsmodellen, der fokuserer på effekten af en given indsats· videnskabsteoriens ABC, en videnskabsteoretisk model til forståelse af viden og videnstilblivelse til brug for kritisk stillingtagen til forskning og litteratur om pædagogisk ledelse. Bogen henvender sig til skoleledere og ledere af uddannelsesinstitutioner, studerende på diplomuddannelser og kompetenceudviklende kurser, ledere af afdelinger, teams, projekter og koordinatorer samt lærere og undervisere på læreruddannelserne, efter- og videreuddannelse af både lærere og pædagoger samt diplomuddannelser i skoleledelse.

Fokus skal ikke alene rettes mod børnene og deres individuelle diagnoser. Nogle børn tilhører en kulturel minoritet, er socialt eller følelsesmæssigt udsatte eller har særlige behov, og det stiller krav til undervisningen og dens opbygning. Det handler om at fremme en pædagogisk, sociologisk forståelse, der inviterer til, at skolerne pædagogisk og didaktisk forholder sig til børns forskellige betingelser for at deltage i undervisningen.Hovedansvaret ligger hos de fagpersoner, der arbejder med at give børnene et godt skole- og hverdagsliv. Lærerne kan dog ikke gøre det alene. Det kræver massiv støtte fra både de lokale skoleledelser, fra kommunalpolitikere og fra Christiansborg.Inklusion og eksklusion henvender sig til lærere og lærerstuderende, SFO- og skolepædagoger og øvrige fagpersoner (f.eks. inklusionsvejledere, AKT-vejledere og konsulenter fra PPR). Dertil skoleledere og politiske beslutningstagere.

Fra praktikere til praktikere: Masser af inspiration og velafprøvede redskaber til at arbejde med co-teaching i skolen.Skab gode rammer for udviklingsarbejdet, lav en årsplan, aftal fælles forberedelsestid, afklar makkerparrets kompetencer og ansvarsområder og følg løbende op med strategimøder. Det ernogle af bogens mange gode anbefalinger fra skoler i Aalborg Kommune, som i over to år har arbejdet med co-teaching i den pædagogiske udvikling af 48 folkeskoler.Bogen er skrevet af alle de mange professionelle, som er dybt involveret i processen – lærere, pædagoger, vejledere, konsulenter og ledere samt bogens hovedforfatter, Micki Sonne KaaSunesen. Alle byder ind med erfaringer, overvejelser, konklusioner og perspektiver.CO-TEACHING OG PROFESSIONELT SAMARBEJDE er praksisnær og fuld af viden og greb til at håndtere arbejdet med co-teaching i praksis. Hvert kapitel giver anbefalinger til, hvordan man kan gribe arbejdet an, og konkrete redskaber til at håndtere udfordringer, som kan opstå undervejs.Bogen er til alle på grundskoleområdet: lærere, pædagoger, pædagogiske konsulenter, psykologer og skoleledere.

Fremtidens skole kalder på (r)evolution. Alt for få elever får nok ud af de mange timer et skoleliv byder på. Det må og kan gøres bedre!Tag med skoleforsker Mette Marie Ledertoug og ekspert i læring Nanna Paarup på rejsen med kurs mod optimal læring. Med ombord er 18 nationale og internationale eksperter, der inspirerer, guider og viser vej på rejsen mod fremtidens skole. Hvis du er lærer, skoleleder, politisk engageret i skoleområdet, forældre i en skolebestyrelse eller på anden vis optaget af at gøre skolen endnu bedre, så er denne bog et opgør med den kurs, der er sat, og du vil her få indblik i visioner, barrierer og strategier, der muliggør optimal læring.Tag med på rejsen og lad dig inspirere, provokere og reflektere.

Målet med denne bog er at udvikle et juridisk-etisk ledelsesredskab til brug i den grønlandske folkeskole. Redskabet skal muliggøre en afvejet balance mellem lovens ord og hensigt på den ene side og etiske overvejelser på den anden. Præmissen er, at professionelle skal træffe beslutninger. Et gennemarbejdet ledelsesredskab er derfor at foretrække, fremfor éns mavefornemmelse. Bogen henvender sig direkte til ledelsen i den grønlandske folkeskole. Det gør, at den tematiserer dilemmaet mellem en dansk-inspireret lovtekst og en mere traditionel grønlandsk livsstil. Bogen leverer derfor et (vovet?) forslag til en inuitisk etik, der er forskellig fra etiske retninger hentet fra Danmark og Europa. Bogens tese er, at kun ved at indtænke den lokale tradition i det professionsetiske arbejde kan det få gyldighed i Grønland. På samme måde som ethvert forældrepar må løse opdragelsens indre modsætning - at ville opdrage til selvstændighed - skal embedsmanden levere en afgørelse, der er både juridisk og etisk velovervejet og begrundet. Situationen afgør, hvorfra de etiske begrundelser hentes: i den traditionelle europæiske etik eller i den traditionelle inuitiske etik. Uden kendskab til både jura og etik vil vilkårligheden herske.

Kulturudvikling i skolen – hvordan? er den første bog på dansk om virksomme drivkræfter i skoleudvikling - og de drivkræfter, der IKKE virker. Bogen viser, hvilke indsatser der skaber sammenhæng og holder udviklingen på sporet, samt hvordan. Forfatterne formidler internationale erfaringer med at udvikle begejstrende skolekulturer og opnå fremragende forbedringer af læringsresultater. Et kendetegn ved begejstrende skolekulturer er, at der her udvikles en stærkere fælles forpligtelse over for skolens formål blandt alle: elever, lærere, pædagoger, ledere, forældre og forvaltning. Bogen indeholder en skatkiste af konkrete indsatser fra skoler i Danmark, Norge og Ontario, som kan inspirere alle skolens aktører med store perspektiver for den videre skoledrift og skoleudvikling i Danmark.Bogens bidragydere er:Trine Damgaard Bjerg, skoleleder, DanmarkClaus Hougaard Christiansen, skoleleder, DanmarkChristian Handberg Clift, viceskoleleder, DanmarkMartin Brint Hansen, udviklingskonsulent, DanmarkGitte Haslebo, direktør og konsulent, DanmarkBjørn Hauger, konsulent og ph.d. studerende, NorgeCamilla Hoffmann, skoleleder, DanmarkMarit Eikaas Haavimb, underviser og udviklingskonsulent, NorgeOle Lerke, skoleleder, DanmarkGro Emmertsen Lund, konsulent og ph.d. studerende, DanmarkGreg McLeod, skoleleder, CanadaUlrik Bak Nielsen, udviklingschef, DanmarkEllen Sjong, lærer, NorgeKulturudvikling i skolen - hvordan? henvender sig til alle, der interesserer sig for og ønsker at bidrage til en videreudvikling af den danske folkeskole. Det kan være lærere, pædagoger og skoleledelser på de enkelte skoler, chefer og konsulenter i de kommunale forvaltninger, politikere, ministerielle embedsmænd, forældre, ledelser, undervisere og studerende på lærer- og pædagoguddannelserne og på efteruddannelser samt forskningsinstitutioner.Norske kapitler er oversat til dansk af Tom Havemann.Kulturudvikling i skolen - hvordan? er den anden bog i serien Relationel pædagogik. Bøgerne i denne serie handler om det professionelle arbejde i skoler, dagtilbud, fritidstilbud, forvaltning, uddannelsesinstitutioner m.m.

Artiklerne i dette nummer af UCN's seriehæfter er forfattet af forskere og ph.d.-studerende i LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis. Hæftet handler denne gang om et af tidens varme emner: inklusion, et begreb, som også LSP-gruppen i såvel studier, forskning og projekter i samarbejde med praksis er optaget af.Hvad er LSP?En afgørende forudsætning for at sikre et samfund baseret på menneskelig, demokratisk og materiel rigdom er et moderne, velfungerende uddannelsessystem. Et moderne uddannelsessystem er baseret på viden. Derfor producerer LSP forskningsbaseret viden om dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser - om klasseledelse, fagdidaktik, specialpædagogik, skoleledelse, læring, pædagogik, inklusion osv. Men forskningsbaseret viden virker kun, hvis den kan bruges. Derfor knytter LSP forskningsviden, professionsviden og praksisviden sammen, for nøglen til gode dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser er lærere, pædagoger og ledere, der ved, hvad der virker i skolens daglige liv, og som har indsigt og autoritet til at omsætte denne viden til praktisk pædagogisk arbejde.