Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Journalisten Ditte Okman hader al den snak om folk, der føler sig krænkede, og hun er altid klar med en politisk ukorrekt mening. For ti år siden var hun hovedperson i Danmarks første shitstorm, men det har ikke fået hende til at stikke piben ind. I denne bog går hun skridtet videre. Som radiovært på Danmarks bedste sladderprogram - Det, vi taler om- er Ditte Okman blevet kendt som den bramfrie kvinde, der uden frygt for at støde nogen altid taler lige ud af posen. Også om sig selv og sine egne kvababbelser. I Tyndogrig tager hun med afsæt i personlige oplevelser fat på ømtålelige emner som kærlighed, parforhold og sex, delebørn, utroskab og gamle mødre, skønhedsidealer og det evige spørgsmål om hvordan, man holder liv i ægteskabet. Ditte Okman er 43, mor til to små børn og har haft en farverig karriere. Hun har arbejdet for både partiet Venstre og den israelske sikkerhedstjeneste, ugebladet SE og HØR og Ekstra Bladet. Og som hun selv skriver: ““Som sladderjournalist var jeg i kategori med lejemordere. På Ekstra Bladet er man bare et uvederhæftigt svin”.
Rygtet siger, sladderen går, men hvordan bliver en lille fjer til ti høns? I dette appetitlige og veloplagte essay sporer den slovenske filosof og psykoanalytiker Mladen Dolar rygternes og sladderens ophav til selve sproget. “I begyndelsen var ordet”, begynder Johannesevangeliet, men måske bør denne grundlæggende sentens i stedet oversættes med “I begyndelsen var rygtet”. Mennesket er ikke det eneste dyr, der har sprog, men det er det eneste dyr, der kan sladre.Gennem læsninger af kunst, politik og videnskab skitserer Dolar en original og tankevækkende filosofi om rygter. Han fælder ikke nogen moralsk dom over dem, som spreder dem, men tager i stedet udgangspunkt i, hvorfor rygter synes at sprede sig selv. Det bliver til et underholdende og sprudlende lynkursus i rygternes kulturhistorie fra Sokrates til Shakespeare, fra Cervantes til Kafka, og med Freud, Lacan og Hegel som vejvisere.
Denne roman er en fortælling om en familiefejde.En fejde, der startede for mange år siden. Desværre løber den helt af sporet, og ender med at gå ud over et medlem i familien, der derved kommer i klemme, uden at have noget med den oprindelige fejde at gøre.Romanen kommer omkring jalousi, sladder, intriger...og hævn.Er hævn en god løsning ? Eller er hævn som regel et dårligt valg.Sidst, men ikke mindst: Er hævn på andres vegne en god ting?Det sidste er der nogle familiemedlemmer der synes de skal:Hævne sig på en andens vegne.Det går ikke efter hensigten, men ender i helt utilsigtede konsekvenser.
”Den ene hændelse afløser den anden: Fru konsul Johnsen går en dag på gaden med sin datter, og de er begge tilfredse med sig selv og med andre, så ser de i en tværgade maleren som har malet fruens portræt, Sorenskriversønnen, de ser ham med en af konsul Olsens døtre under armen. Fru Johnsen er tyk og tung, hun kunne have villet sætte sig lige på stedet. Fia siger bare: Ja, de er blevet forlovet, hører jeg.””Konerne ved vandposten” er en satirisk roman om sladder og rygtespredning i en lille norsk by. Konerne, der mødes om vandposten flere gange om dagen, ved alt om alle, og de er ikke bange for at sladre om byens bedste og værste borgere.Denne udgave er fra 1920, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen ”Sult”, som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.
Oliver er en knækket mand, da han vender hjem fra en rejse til Italien. Han er faldet ned fra et bjerg og har brækket ribbenene og tillige mistet sit ene ben. Oliver er ikke typen, der nemt kommer sig over den slags. Tværtimod truer hans ulykke med at sende ham i en tidlig grav. Samtidig svirrer rygterne om, hvad der egentlig skete dernede i Italien. For hvor er mon Fia henne? De tog af sted sammen, og indtil videre er kun Oliver vendt hjem.”Konerne ved vandposten” er en satirisk roman om sladder og rygtespredning i en lille norsk by. Konerne, der mødes om vandposten flere gange om dagen, ved alt om alle, og de er ikke bange for at sladre om byens bedste og værste borgere. Denne udgave er fra 1920, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen ”Sult”, som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.
Revideret udgave af Carsten Müller Nielsens prunk- og punktumløse anmelderroste debutroman fra 2013, forsynet med efterskrift i form af Klaus Rothsteins tilsvarende punktumløse anmeldelse fra Weekendavisen.englen over din nabos hus er en poetisk fortælling om et provinssamfunds ud- og afvikling fra mellemkrigstiden og til slut-90erne. En lille bog om hvilken det er sagt, at skønt der ikke er et gennemgående plot, er der tale om en stor fortælling.Læs også af samme forfatter bl.a. DR-romanprisvindende de døde fylder dagene med en smag af mønter og de litterære opslagsværker Bestiarium, Lapidarium og Herbarium.
Komisk, kløgtig, kunstnerisk og moderne fabel om at ville hjælpe, skønt man ikke kan være sikker på udfaldet.Den distingverede Hr. Løve sidder roligt og nyder en kop kaffe, da det pludselig banker på døren. Udenfor står en troldmand uden sko på – nogen har stjålet dem. Ja, han ville selvfølgelig bare have tryllet et nyt par frem, hvis han ikke havde glemt sin tryllestav på kontoret, men nu vil han i stedet høre, om han kan låne et par sko af Hr. Løve? Naturligvis kan han det. Da troldmanden er gået igen, bliver Hr. Løve overfuset af naboerne: "Hvor er De dum, Hr. Løve, de sko ser De da aldrig igen!"Mon naboerne får ret? Læs selv :)Læs også Hr. Løve og æbletyven, som Statens Kunstfond i 2016 med ordene "et helstøbt og originalt værk" kårede som en af årets fem bedste bøger + Hr. Løve og ånden i kaffen (2017), hvor Hr. Løve kommer til at befri en ånd, der i taknemmelighed oversvømmer Hr. Løves hjem med alle mulige (unødvendige) materielle goder ... som ånden næppe er kommet lovligt til + Hr. Løve i biografen (2019), om at der ikke er noget så irriterende som folk, der har travlt, når man lige går og hygger sig – undtagen når man selv har travlt!
Historien om to stille eksistenser, en servitrice og en billetsælger, som bor og arbejder i en lille stationsby, hvor janteloven ligger tungt over gade og vej og ikke mindst i hjerterne på indbyggerne. Der skal ikke meget til, før der løftes øjenbryn eller udstødes fornærmede grynt, så da de to personer beslutter sig for at bryde op sammen, vil forargelsen ingen ende tage. "Natten i ventesalen" udkom første gang i 1962, og året efter modtog Poul Ørum den prestigiøse pris De Gyldne Laurbær for romanen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPoul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. Århundredes kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han især kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.