Bøger om Slægtsgård

Med imponerende visuel hukommelse beretter Misse Høier om et landsbyliv i Sønderjylland, indrammet af to verdenskrige, om identitet og sindelag og om et land i forandring. Misse vokser op på en dansksindet slægtsgård i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun oplever Første Verdenskrig fra gården, som nu drives med hjælp af russiske krigsfanger, mens mændene er ved fronten; hun oplever genforeningen og præges for livet af den danske højskolekultur. Da den fem år ældre Peter Høier, som selv har været med i krigen som nittenårig, fra det første kuld fra det nye danske seminarium i Haderslev kommer til Klovtoft som lærer, bliver han og Misse efterhånden et par. Skolen udgør på mange måder en kerne i lokalsamfundet i omskiftelige tider, i 1930’ernes latente grænsekamp og under besættelsen. Uddrag af bogen Krigen brød ud den 1. august 1914, og det husker jeg meget tydeligt, for den 1. august var min fars fødselsdag, og da havde vi altid besøg af hele familien, også i 1914. Vejret havde været varmt og trykkende, og hen på eftermiddagen blev det et heftigt tordenvejr. Jeg husker, at der på marken syd for gården stod rug, som mændene havde været ude at se på. Hen imod aften begyndte kirkeklokkerne at ringe, og stemningen, der ligesom vejret havde været trykkende, blev nu til trykkende tavshed. Jeg forstod da så meget af det hele, at det måtte være meget alvorligt på grund af det fremmede ord, mobilisering, som jeg havde hørt flere gange i dagens løb, og krig, vidste jeg, var noget meget uhyggeligt og slemt. Alle mine onkler havde fået deres mobiliseringsordre og skulle af sted i de første dage. Selskabet opløstes helt stille, for alle tog hjem til deres, og vi fulgte med den sidste vogn et stykke af vejen. Om forfatteren Marie Kjestine Høier, født Sørensen (1904-87), kaldet ”Misse”, voksede op på slægtsgården i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun blev i 1926 gift med lærer ved Klovtoft Skole Peter Høier (1899-1992). Misse Høier virkede som håndgerningslærer og var aktiv i den lokale ungdomsforening. Hun efterlod en række lokalhistoriske værker, slægtshistorie og erindringer.

Det Store Stille er en roman i genren ”fiktiv historie”, hvormed menes, at romanen tager udgangspunkt i historiske begivenheder, men overvejende er fiktiv. Jens Bek kan ikke se sig selv som landmand i Østjylland og har ringe lyst til at overtage slægtsgården i Grundfør. I stedet får han en uddannelse i regnskabsvæsen i ØK og udsendes til Østen. Sammen med vennerne Niels og Hans introduceres han til livet i Østen i 1920’erne, og det går ikke stille af sig. Jens dømmes for et mord og sendes i en fangelejr i det østlige Siam. Efter hjemkomsten til Danmark seks år senere ansættes han som kæmner i et provinsielt sogn og hvirvles ind i modstandskampen mod tyskerne, som besætter Danmark. Romanen er også historien om en ung mand, der traumatiseres af de barske oplevelser i et siamesisk junglefængsel og langsomt føres ind i et psykisk parallelunivers, der giver mindelser om PTSD. Uddrag af bogen ”Og så hovedretten,” råbte han, ”babath, gedemave kogt i olie og dertil skal De spise pittu, som er ruller af kokos og rismel.” Jens så på Hans og sagde: ”Velbekomme, når vi når til maverne, tror jeg, at jeg har fået rigeligt, du får vist et dejligt ophold her på Ceylon.” Hans kiggede ned i skålen med babath, og Niels sagde, at hans ansigtskulør lignede Jens’ under stormen. Efter den femte øl og et par whiskyer rakte Hans ud efter skålen med gedemaven. ”Hvis jeg skal leve her nogle år, kan jeg vel lige så godt gå til biddet først som sidst.” Jens og Niels fulgte spændte eksperimentet. Hans tog en ordentlig skefuld af den halvflydende, lettere grågrøngrumsede substans, snusede til den, greb whiskyglasset og kylede indholdet ned, hvorefter han lod skeens indhold gå samme vej. Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række biologiske fagbøger. Det Store Stille er Niels-Ole Hørlyks tredje skønlitterære roman. Visse personer går igen fra Gamle stier – nye veje og Carlo – at finde vejen. Men Det Store Stille er en selvstændig roman, der kan læses helt uafhængigt af de to.