Bøger om Slægtskrønike

I "Jærnet" vises et billede af en slægts historie i løbet af 100 år oplevet gennem en 15-årig drengs bevidsthedsstrøm. Slægten er nært knyttet til de värmlandske jernmalmgruber, hvor Harald Kidde opholdt sig, mens han arbejdede på værket, der skulle være det første i en serie af fire bind. Harald Kidde døde, før han kunne færdiggøre serien, men "Jærnet" kan stadig læses som en afsluttet historie.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHarald Kidde (1878-1918) var en dansk forfatter, der er bedst kendt for romanen "Helten", der er en klassiker i dansk litteratur. Harald Kidde debuterede med "Sindsbilleder" i 1900 og skrev i sin karriere både romaner, noveller og kortprosa.

'Bolsjehjerte' er andet bind i Jóanes Nielsens fortælling om de færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, en krønike der godt og grundigt blander fiktion og virkelige hændelser i nyere færøsk historie. Den første bog i krøniken er 'Brahmadellerne'. 'Bolsjehjerte' er en fortælling om familiebånd og venskab, kærlighed og had, sex, kristendom og djævelskab, medlidenhedsdrab, færøske nazisympatisører, sandsugning og slædehundemassakre i Grønland, en okkult Forbandersekt, et bombeattentat mod Lagtinget, en skibsulykke, rabbinerbesøg i bygden Sumba, bersærkergang i Klaksvík – og et møde med Den Onde selv. Jóanes Nielsen betragtes som en af de ypperste færøske forfattere lige nu. Han har vundet flere priser, og har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris flere gange. “... en genremæssig hybrid (…) et hidtil uset, men meget muntert og ofte livsbekræftende miks af roman og selvbiografi og metalitterært inficeret autofiktion.” – Erik Skyum-Nielsen, Information “Det er samfundshistorien på Færøerne set med et folkeligt blik, der gerne ser skærven i naboens øje. (...) Jóanes Nielsen fejrer store triumfer i genfortællingen af nid og nag, og hans gengivelse af erotik er yderst medrivende. Hans sider dirrer ofte af en intensitet omkring det menneskeligt basale, som ville have glædet Bachtin, den store russiske litteraturkritiker.” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad “Genialt skildrer Nielsen lokalkoloritten i lillesamfundet i bygden Sumba, og de regionale tilhørsforhold, som har så enorm betydning for romanen og dens personer. (...) en interessant reflektion over tilhørsforhold og mangel på samme.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk “... man [skal] bare læse løs om det vilde liv i Nordatlanten og omegn med dramatiske familiekonflikter, sex, religiøsitet, djævelskab, politik, skibsulykker og bersærkergang. Det hele går op i en højere enhed i takt med læsningen, hvor selv indgående beskrivelser af sandsugerteknik og konstruktionen af Øresundsbroen forunderligt nok bliver interessant.” – Margit Andersen, Kommunist / Arbejderen“Det er råt og vildt, når Jóanes Nielsen slår gækken løs i sine fabulerende og fortællelystne historier om komplicerede familieforhold og både faktuelle og opdigtede historiske begivenheder. Nielsens sproglige overskud og fantasi er vidunderlig at give sig hen i.” – Dansk BiblioteksCenter

'Brahmadellerne' er første bind i Jóanes Nielsens nordatlantiske krønike om forfatteren og politikeren Eigil Tvibur og de to færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, som han er rundet af. Begge slægter kendetegnes ved, at deres ståsted både er kristent og trækker tråde fra både hedenskab, overtro og andre verdensreligioner. Det sker ikke uden sværdslag. Med dette udgangspunkt følger vi deres indbyrdes konflikter og afhængighed i samspil med resten af de nordatlantiske lande. 'Brahmadellerne' er historien om arbejdere og arbejdsgivere, kristne og overtro, vold og kærlighed, mænd og kvinder, Danmark og Færøerne og ikke mindst længslen efter at gøre sig fri af fortid og slægtskab. 'Brahmadellerne' rejser spørgsmålet om det overhovedet er muligt. “I al sin umanerlighed er det en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog, der uanstrengt formår at spænde fra Kingos »Far verden, far vel« til Dusty Springfield” – Erik Skyum-Nielsen i Information “… fængslende og vildtvoksende (…) Der er en vældig, oceanisk fortællekraft i Jóanes Nielsens færøske krønike ‘Brahmadellerne'” – Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt Dagblad “Færøsk krønike med slagkraft.” – Anette Jensen i Flensborg Avis “Skrøner, historiske facts og ren fiktion er blandet godt og grundigt i den muntert skælmske roman ‘Brahmadellerne'” – Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten “Jóanes Nielsen er en kulturfæring, der ikke tror på nationens særlige mission, men kender den godt nok til at sætte sig ned, når de andre rejser sig, og vide, hvilke gravstene man skal lade sit vand på for at få de andres pis i kog.” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Et brag af en roman. (…) Man bliver prisværdigt klogere på livet i et lille samfund og det evigt kringlede menneskesind. Læs, læs, læs.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk

Carin Idman er en autentisk, spændende og underholdende biografi. Bogens personer med sted- og tidsangivelser såvel som handlingen i Finland, Danmark og Sverige er således virkelige, og som de fremtræder gennem en 125-års tidsperiode skildret af min farmor, ”Fimi”. Slægtskrøniken er opdelt i tre dele:”Skyggebilleder” (1856-1923) Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra den begyndende industrialisering over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923.”Lysglimt” (1923-1948) Første ægteskab, der blandt andet tager læseren til Italien og Danmark. Dansk–finske relationer og Fimis andet ægteskab gennem Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen, med evakueringen til Sverige under Anden Verdenskrig. ”En plads i solen” (1948-1981) Efterkrigstiden, der igen knytter forbindelse til Danmark og Sverige og Fimis tredje og fjerde ægteskab. Venskabet med forfatterinde Brigitta Gadolin og deres rejser til blandt andet Ibiza. Sidst den tiltagende alderdom, hvor fortid og nutidens historier forenes.Carin Idman var en finlandssvensk personlighed. Hun havde et lyst sind og en ufattelig god hukommelse. Hendes livshistorie, som hun selv fortæller den, er under de mest dramatiske begivenheder beskrevet med en lethed og underfundig humor, der var så kendetegnende for hendes person. Fimis væremåde og optimisme skinner igennem som en lille sol, netop fordi hun bestræbte sig på at gøre sin livshistorie så spændende, levende og frem for alt så underholdende som muligt. Formen er som en samtale mellem fortæller og læser, og bogen findes oversat til svensk og finsk.Uddrag af bogenBåde inde og udenfor kupeerne var der en råben og larm uden sidestykke. Børn med blot en navneseddel omkring halsen som eneste identifikation blev hjulpet ombord, mens ulykkelige forældre og andre familiemedlemmer stod hjælpeløst tilbage som fortvivlede tilskuere. De frivillige lotter var helt enestående i denne sammenhæng, og kvinderne tog sig både kærligt og venligt af de stakkels børn, som skulle ud på deres måske livs største og mest omvæltende rejse. Med utallige stop undervejs foregik turen som fortalt nordpå til Torneå. Derfra skulle børnene gå over broen til fods og fortsætte ind i det frie, neutrale Sverige – nøjagtig som vi selv havde gjort under vinterkrigen. En del af disse børn skulle aldrig vende tilbage og andre skulle ikke gense sine familier. Marita Wallgren (Jvf. del 1 side 161-163) var en af de mange lotter som fulgte børnene til Sverige, og hun kunne senere fortælle hvor frygteligt og sørgeligt det hele havde været. Men det var ikke desto mindre en bydende nødvendighed for at redde de arme småbørn og sikre deres overlevelse.Om forfatterenCarl-Bernhard von Christierson er født i Finland 1954 og har siden barndommen været tilknyttet forskellige teatre i Danmark og England som skuespiller, scenograf og instruktør. Oprindelig elev ved kgl. skuespiller Erik Mørk og Olaf Ussing og har sidenhen medvirket i et utal af skuespil og musicals. Han arbejder fortsat som dramaturg, tekstforfatter og librettist. Som rejsekonsulent med national- og marineparker som speciale har opgaverne inkluderet bl.a. Ægypten, Kenya, Sydafrika, Brasilien og Venezuelas regnskove, USA’s og Canadas vestlige nationalparker, Grønland, Mongoliet, Fjernøsten, Kina, Australien og New Zealand. Arbejder i dag udelukkende som freelanceskribent med rekognoscering af destinationer for sportsdykkere i Stillehavsområdet.

Carin Idman er en autentisk, spændende og underholdende biografi. Bogens personer med sted- og tidsangivelser såvel som handlingen i Finland, Danmark og Sverige er således virkelige, og som de fremtræder gennem en 125-års tidsperiode skildret af min farmor, ”Fimi”. Slægtskrøniken er opdelt i tre dele:”Skyggebilleder” (1856-1923) Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra den begyndende industrialisering over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923.”Lysglimt” (1923-1948) Første ægteskab, der blandt andet tager læseren til Italien og Danmark. Dansk–finske relationer og Fimis andet ægteskab gennem Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen, med evakueringen til Sverige under Anden Verdenskrig. ”En plads i solen” (1948-1981) Efterkrigstiden, der igen knytter forbindelse til Danmark og Sverige og Fimis tredje og fjerde ægteskab. Venskabet med forfatterinde Brigitta Gadolin og deres rejser til blandt andet Ibiza. Sidst den tiltagende alderdom, hvor fortid og nutidens historier forenes.Carin Idman var en finlandssvensk personlighed. Hun havde et lyst sind og en ufattelig god hukommelse. Hendes livshistorie, som hun selv fortæller den, er under de mest dramatiske begivenheder beskrevet med en lethed og underfundig humor, der var så kendetegnende for hendes person. Fimis væremåde og optimisme skinner igennem som en lille sol, netop fordi hun bestræbte sig på at gøre sin livshistorie så spændende, levende og frem for alt så underholdende som muligt. Formen er som en samtale mellem fortæller og læser, og bogen findes oversat til svensk og finsk.Uddrag af bogenBåde inde og udenfor kupeerne var der en råben og larm uden sidestykke. Børn med blot en navneseddel omkring halsen som eneste identifikation blev hjulpet ombord, mens ulykkelige forældre og andre familiemedlemmer stod hjælpeløst tilbage som fortvivlede tilskuere. De frivillige lotter var helt enestående i denne sammenhæng, og kvinderne tog sig både kærligt og venligt af de stakkels børn, som skulle ud på deres måske livs største og mest omvæltende rejse. Med utallige stop undervejs foregik turen som fortalt nordpå til Torneå. Derfra skulle børnene gå over broen til fods og fortsætte ind i det frie, neutrale Sverige – nøjagtig som vi selv havde gjort under vinterkrigen. En del af disse børn skulle aldrig vende tilbage og andre skulle ikke gense sine familier. Marita Wallgren (Jvf. del 1 side 161-163) var en af de mange lotter som fulgte børnene til Sverige, og hun kunne senere fortælle hvor frygteligt og sørgeligt det hele havde været. Men det var ikke desto mindre en bydende nødvendighed for at redde de arme småbørn og sikre deres overlevelse.Om forfatterenCarl-Bernhard von Christierson er født i Finland 1954 og har siden barndommen været tilknyttet forskellige teatre i Danmark og England som skuespiller, scenograf og instruktør. Oprindelig elev ved kgl. skuespiller Erik Mørk og Olaf Ussing og har sidenhen medvirket i et utal af skuespil og musicals. Han arbejder fortsat som dramaturg, tekstforfatter og librettist. Som rejsekonsulent med national- og marineparker som speciale har opgaverne inkluderet bl.a. Ægypten, Kenya, Sydafrika, Brasilien og Venezuelas regnskove, USA’s og Canadas vestlige nationalparker, Grønland, Mongoliet, Fjernøsten, Kina, Australien og New Zealand. Arbejder i dag udelukkende som freelanceskribent med rekognoscering af destinationer for sportsdykkere i Stillehavsområdet.

Carin Idman er en autentisk, spændende og underholdende biografi. Bogens personer med sted- og tidsangivelser såvel som handlingen i Finland, Danmark og Sverige er således virkelige og som de fremtræder gennem en 125-års tidsperiode skildret af min farmor, ”Fimi”. Slægtskrøniken er opdelt i tre dele:”Skyggebilleder” (1856-1923)Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra de første industrielle tiltag over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923.”Lysglimt” (1923-1948)Første ægteskab, som blandt andet fører os til Italien og Danmark. Dansk–finske relationer og Fimis andet ægteskab gennem vinterkrigen og fortsættelseskrigen med evakueringen til Sverige under Anden Verdenskrig.”En plads i solen” (1948-1981)Efterkrigstiden der igen knytter forbindelse til Danmark og Sverige, og Fimis tredje og fjerde ægteskab. Venskabet med forfatterinde Brigitta Gadolin og deres rejser til blandt andet Ibiza. Sidst den tiltagende alderdom, hvor fortid og nutidens historier forenes.Carin Idman var en finlandssvensk personlighed. Hun havde et lyst sind og en ufattelig god hukommelse. Hendes livshistorie, som hun selv fortæller den, er under de mest dramatiske begivenheder beskrevet med en lethed og underfundig humor, som var så kendetegnende for hendes person. Fimis væremåde og optimisme skinner igennem som en lille sol, netop fordi hun bestræbte sig på at gøre sin livshistorie så spændende, levende og frem for alt så underholdende som muligt. Formen er som en samtale mellem fortæller og læseren, og bogen findes oversat til svensk og finsk.Uddrag af bogenTammerfors kunne ikke have set bedre ud i det strålende, sommerklædte landskab, da damperen sent omsider, og stærkt forsinket, endelig viste sig bag pynten. Synet må unægtelig have været temmelig dramatisk, for sort røg væltede ud fra den meterlange skorsten, og vand piskede op på hver side af skroget, så hjuldamperen på afstand mest af alt må have lignet en ildsprudende drage. Da skibet nærmede sig anløbsbroen, stirrede folk med rædsel på det tilsodede dæk, og på de lige så sorte passagerer og besætningsmedlemmer. Og da kaptajnen trak i snoren til dampfløjten så der lød et gennemtrængende hyl, blev effekten en ganske anden end forventet. Folk fik nærmest et chok og flygtede i vild panik. Med det resultat at hestene stejlede, og det ellers fint opstillede musikkorps så befippet, at det med fuld kraft stemte i med noget som skulle have lignet ”Bjørneborgernes march”, alt imens det sværtede og prustende uhyre lagde til kaj med de tilsodede væsner.Om forfatteren Carl-Bernhard von Christierson er født i Finland 1954 og har siden barndommen været tilknyttet forskellige teatre i Danmark og England som skuespiller, scenograf og instruktør. Oprindelig elev ved kgl. skuespiller Erik Mørk og Olaf Ussing og sidenhen medvirket i er utal af skuespil og musicals. Han arbejder fortsat som dramaturg, tekstforfatter og librettist. Som rejsekonsulent med national- og marineparker som speciale har opgaverne inkluderet bl.a. Ægypten, Kenya, Sydafrika, Brasilien og Venezuelas regnskove, USA’s og Canadas vestlige nationalparker, Grønland, Mongoliet, Fjernøsten, Kina, Australien og New Zealand. Arbejder i dag udelukkende som freelanceskribent med rekognoscering af destinationer for sportsdykkere i Stillehavsområdet.