Bøger om Socioøkonomi

I hele Europa får det radikale højre stadig flere stemmer, mens uligheden stiger og venstrefløjen synes at have kollapset. I Den politiske konflikts historie spørger to af verdens førende økonomer, om vi er på vej ind i en ny politisk tidsalder? Og om venstrefløjen overhovedet kan komme til magten igen?Svaret hviler på et enormt datamateriale, som beskriver franske vælgeres adfærd fra Den Franske Revolution i 1789 og frem til i dag. Cagé og Piketty giver ikke alene et unikt historisk indblik i, hvordan demokrati fungerer, deres analyser danner også baggrund for nye perspektiver på fremtidens politiske konflikter.Her vil venstrefløjen, ifølge Cagé og Piketty, potentielt have et stærkt vælgergrundlag, hvis den kan opløse den nuværende territoriale konflikt mellem land og by og i stedet genetablere den sociale konflikt som sin egentlige opgave – både i Frankrig og hele den vestlige verdens demokratier.JULIA CAGÉ, professor ved Sciences Po Paris og forfatter til flere internationalt anerkendte udgivelser om økonomi, demokrati og medier, bl.a. Sauver les médias.THOMAS PIKETTY, professor ved École des Hautes Études en Sciences Sociales og Paris School of Economics, forfatter til flere internationale bestsellere om økonomi og ulighed, bl.a. hovedværkerne Kapitalen i det 21. århundrede og Kapital og Ideologi.

I det radikale gruppeværelse på Christiansborg hang der længe billeder af både Grundtvig og Brandes. Et lidt umage par, men hver for sig kom de til at præge en socialradikal bevægelse i Danmark, som også havde hentet inspiration fra den "solidarisme", der var udviklet i det franske radikale parti som en tredje vej mellem socialisme og kapitalisme. De socialradikale ideer om et solidarisk samfund baseret på civile, politiske og sociale rettigheder og realiseret gennem et samarbejdende folkestyre blev udformet af Det Radikale Venstre og siden ført videre sammen med Socialdemokratiet. I efterkrigstiden blev ideerne udmøntet i en universel velfærdsstat, der bidrog til at binde befolkningen sammen, men hvor solidariteten også blev udfordret.Første gang i forbindelse med kultursammenstødet i 1960'erne. Efterfølgende af problemer med velfærdsstatens styring og svigtende tillid. I de seneste årtier af nyliberalistiske og nationalkonservative strømninger, som både har sat spørgsmålstegn ved, hvad vi skal være solidariske om og hvem, vi kan være solidariske med.Lars Torpe tegner et billede af den socialradikale ideudvikling i det 20. århundrede med særlig vægt på, hvordan forestillingen om et solidarisk samfund opstod, blev udviklet og udmøntet. I forlængelse heraf diskuterer han de udfordringer, de socialradikale ideer om et solidarisk velfærdssamfund har mødt de seneste årtier.