Bøger om Sovjet

""Artillerist i Stalingrad"" er den unge Løjtnant Wigand Wüsters enestående personlige øjenvidneberetning om historiens mest brutale militære slag, nemlig slaget om byen Stalingrad i det sydlige Sovjetunionen, som varede fra august 1942 til februar 1943. Stalingrad blev vendepunktet i den anden verdenskrig. Wüster oplevede sammen med godt 300.000 omringede tyske soldater bykampens brutalitet, den bidende kulde, sulten og senere nederlaget og fangenskabet. Sammen med 90.000 kammerater gik han i fangeskab, og han var en af de få tusinde, der overlevede og senere i 1950erne fik lov til at vende hjem til Tyskland. Wüster havde altid sit fotoapparat hos sig ved fronten og tog talrige billeder. De sort/hvide billeder i bogen er hans egne. Akvarellerne i bogen har han også malet selv ud fra sin erindring om begivenheder, som han ikke kunne fotografere.

”Denne roman er en gave til læseren” * * * * * Ole Møller, Dagbladenes Bureau ”Intens … eksperimenterende og poetisk” Karina Høyer, Dansk BiblioteksCenter Han betaler hende for en hel nat. Hun skal blot lytte på hans historie – intet andet. Han vil fortælle om Tjernobyl, om ulykken, men enetalen bliver til en samtale om drømme drømt i gruset fra en smuldret stormagt, med støvet fra et eksploderet atomkraftværk i lungerne. Drømme om en fremtid der ikke findes, om kunst, katte og kærlighed. Carsten Müller Nielsen har otte udgivelser bag sig, senest romanen Kvartet til tidens ende (2018) og det narrative "opslagsværk" Bestiarium (2019), og er en de mest interessante, yngre danske forfattere i dag.

Fotograf Stig Stasig dokumenterede fra 1988-1993 livet før, under og efter Sovjetunionens opløsning. Nu udkommer fotografierne i værket Retrograd. Fra de baltiske lande og Ukraine i vest, til Sibirien langt mod øst, Georgien, Armenien og Kaukasus i syd. I årene fra 1988 og 1993 rejste fotograf Stig Stasig rundt i Sovjetunionens kerneområder og periferi og fotograferede livet på gader og stræder med sit Leica-kamera. Selvom motiverne er 30 år gamle, er bogen en kommentar til Ruslands invasion af Ukraine, forklarer fotografen. ”Nutidens Rusland er et produkt af sin fortid: zartiden, revolutionen og Sovjet-regimet samt ikke mindst den kaotiske opbrudstid omkring 1990. Den eneste måde, vi kan gøre os håb om at forstå Ruslands handlemåde i dag, er ved at sætte os ind i historien og den helt anderledes virkelighed, det russiske folk er og har været underlagt,” siger Stig Stasig og fortsætter: ”Vi har en tendens til at prøve at forstå Ruslands og Putins ageren ud fra vores egen opfattelse af frihed og demokrati. Hvad der virker absurd set fra vores synsvinkel, kan ofte forstås meget anderledes, når man anskuer samme problematik fra russisk side”. Gemt væk i arkivet Mens nogle af Stig Stasigs fotografier fra Sovjet blev udgivet i 1990 i bogen Eksperimentet: billeder fra Sovjetunionen, har hovedparten, flere end 100 af de 129 sort/hvide fotografier, samlet støv i arkivet. ”Ligesom vi i dag ikke må sætte lighedstegn mellem den almene russer og Vladimir Putins håndlangere, var de mennesker, der beboede Sovjetunionen, ikke lig med agenterne i det kommunistiske Politburo og KGB. De levede deres liv under betingelser, der ofte var barske og vanskelige, og som formede deres adfærd og forståelse af verden,” siger Stig Stasig, der håber Retrograd vil give læseren et nyt blik på den gamle – og nye – koldkrigsmodstander. Udover fotografierne indeholder bogen tekst af Sergej Lebedev, en af de unge lovende eksilrussiske forfattere, der i sine fortællinger om nutiden trækker tråde til fortiden. Om forfatteren:Stig Stasig (f. 1961) er indehaver af kunsttrykkeriet og galleriet The Stasig Archives i København. Han har tidligere udgivet fotobøgerne Forštate (2022), Eksperimentet: billeder fra Sovjetunionen (1990). Stig Stasigs fotografier indgår i de faste samlinger på Museet for Fotokunst og Det Kongelige Bibliotek samt i private samlinger i Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland, Schweiz og USA. Sergej Lebedev (f. 1981), behandler i sit forfatterskab arven fra Sovjetunionen og bidrager med tekster til Stig Stasigs fotos. Lebedev har udgivet tre romaner på dansk: Augustmennesker, Ved glemslens rand og En perfekt gift. Papir: 150 gr. Arctic Vol. Ivory Indbinding: Softcover med syet / åben ryg

Nervepirrende spændingsroman og standalone af plotmesteren og bestsellerforfatteren Jeffrey Archer - forfatter til Clifton-krøniken. Leningrad, Rusland, 1968. Alexander Karpenko er ikke noget helt almindeligt barn, og fra en meget tidlig alder står det klart, at han skal lede sine landsmænd. Men da hans far bliver snigmyrdet af KGB, må han sammen med sin mor flygte fra Rusland, hvis ikke de skal lide samme skæbne. Ved havnekajen bliver de konfronteret med et uafvendeligt valg: Skal de borde et containerskip med kurs mod Amerika eller Storbritannien? Alexander afgør det med et terningekast ... På et øjeblik er Alexanders fremtid afgjort af tilfældigheder. I en episk fortælling om skæbne og held, der spænder over to kontinenter og tre årtier, følger vi hans triumfer og nederlag, mens han kæmper som immigrant for at erobre den nye verden. I takt med at historien udfolder sig, finder Alexander ud af, hvad hans skæbne er og indser, at han må konfrontere fortiden og hans arv i Rusland. "Det er en klassisk pageturner fra Archers hånd med et uforglemmeligt sidste twist." - Daily Mail

”Christopher Herwig er fotograf, men jeg kalder ham for busstoppestedsjæger. Som fortælleren i en roman af Ivan Turgenev går han på jagt. Han opsporer, finder og fanger sit bytte, men trofæerne er ikke udstoppede bjørne eller sommerfugle sat på nåle. Det er fotografier af busstoppesteder, mere præcist: sovjetiske busstoppesteder.”De står som små trodsige helte i vejsiden. Poetiske modstandsformer. Sådan ser Kristoffer Hegnsvad dem i hvert fald. De sovjetiske busstoppesteder. I årevis har han fulgt i fodsporene på den canadiske fotograf og busstoppestedsjæger Christopher Herwig, der siden 2002 har opsporet de oprørske læskure, som blev til under det sovjetiske styre. Rejserne går gennem bl.a. Rusland, Ukraine og Belarus og er blevet til en tekst om monumenternes kraft på vejene, men også omvejene og tankerne i grøftekanten: om sovjetmentalitet, undertrykkelse og selvmord; om håb, opposition og frihed.

Den 12. juni 1941 blev Anna Rakhmankos bedstefar, hans forældre og hans mindre søskende vækket midt om natten. De blev ført bort af bevæbnede soldater og uden en forklaring. At miste sit hjem, at leve ufrit under usle forhold i et fjernt og øde Sibirien sætter sine spor. At aldrig få en forklaring gør disse spor uudslettelige, og afstedkommer evige spørgsmålstegn i de kommende generationers dna. Din bedstefar Vasja er historien om hvad der skete med Anna Rakhmankos familie, om deres deportation og det liv de fik, fortalt til hende af bedstefarens lillesøster, Ljuba. Og det er historien om hvordan dine bedsteforældre og forældres oplevelser også kan blive en del af dit udsyn.

En tidlig morgen i september 1940 nåede en gummibåd i land på den skotske kyst. I den sad den danske statsborger og nazi-agent Vera Schalburg sammen med to kolleger. Få timer senere var de blevet taget til fange af de britiske myndigheder.Historien om Vera Schalburg, der var søster til en af Danmarks mest berygtede nazister, C.F. Schalburg, har altid været omgivet af myter og konspirationer. Blev hun omvendt til engelsk agent under krigen? Fortsatte hun sit arbejde under den kolde krig? Eller levede hun et stille liv som husmor under et nyt navn et sted i verden?SPURVEN fortæller for første gang den sande historie om Vera Schalburgs utrolige livshistorie; om fødslen i zartidens Rusland, flugten til Danmark efter revolutionen - og et tumultarisk ungdoms- og voksenliv i Frankrig, Tyskland og England, der bl.a. indbefattede et job som russisk spion, inden hun blev hvervet af tyskerne som sin bror. Bogen er blevet til gennem mange års research i arkiver i Danmark, Tyskland og England.Kirstine Kloster Andersen er uddannet journalist. Hun har i en årrække gravet sig ned i arkiver i England, Tyskland og Danmark for at finde historien om spionen Vera Schalburg. SPURVEN er hendes debut som forfatter.

Dzjamilja er en smuk, vemodig kærlighedsfortælling, der foregår under Anden Verdenskrig i en lille kirgisisk landsby. Den berettes af den 15-årige Seit, der sammen med de øvrige beboere i landsbyen arbejder hårdt i marken for at sende mest muligt korn til soldaterne ved fronten. Sammen med sin livlige svigerinde Dzjamilja og den hjemvendte, sårede og indesluttede soldat Danijar bliver Seit sat til at køre kornet til stationen. Under disse daglige ture får Dzjamilja overtalt den tavse Danijar til at synge, og både hun og Seit tryllebindes af hans sang, der åbenbarer en stor indre rigdom. Snart spirer kærligheden mellem Dzjamilja og Danijar, og Seit, der selv er ubevidst forelsket i Dzjamilja, oplever de tos forbudte forhold meget intenst. Det modner ham, og han beslutter at rejse væk fra det lille lukkede landsbysamfund for at forfølge sin drøm om at blive maler."Den smukkeste kærlighedshistorie i verden." – Louis Aragon"Det er en usædvanlig smuk lille fortælling. Den er meget enkel, men har samtidig noget stort i linjerne. Ægte kærlighed behøver ikke de mange ord, så lidt som sand litteratur gør det." – Bris, BT"Det er rart at læse en bog, som man under læsningen bliver mere og mere glad for og til sidst lukker med en følelse af at have oplevet noget inderligt tilfredsstillende." – Per Gudmundsen, Aktuelt"… dejlig kærlighedshistorie, dejlig natur, stemninger, dufte. … en smuk hymne til livet og kærligheden. Et fint lille kunstværk, der vil åbne sig for enhver, der banker på." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

Tildelt Kulturministeriets pris for bedst illustrerede bog 2015"Er meget flot illustreret ... åbner for mange spørgsmål om børn og 'gamle dage'" Nordjyske"En historie som denne bliver aldrig for gammel, og Anna Margrethe Kjærgaardhar ramt plet med sine farveløse blyantstegninger, hvor kun hovedpersonen har fået farve i kraft af sin røde kjole. Præcis som i ”Schindler’s List”, hvilket ikke er en tilfældighed. En oplagt bog at hive frem, hvis ens børn spørger, om der nogensinde har været krig og bomber i Danmark." Fyns StiftstidendeDet er d. 5. maj 1945, over hele landet fejres befrielsen. Tyskerne har tabt, freden er vundet. Også på Bornholm fejrede man befrielsen – men hvad mange har glemt i dag, så varede freden her kun ganske kort: Den 7. og 8. maj bombede sovjetiske krigsfly Bornholm.Dette er en personlig beretning om et Bornholm, der ikke kunne fejre befrielsen, men tværtimod måtte evakuere både Rønne og Nexø for at bringe beboerne i sikkerhed for sovjetiske bomber. Fortalt af Kirsten Kjærgaard, der har skrevet teksten i samarbejde med sin datter, illustrator Anna Margrethe Kjærgaard.