Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Gemt bag skyerne på himlen venter en trussel mod Jorden. Der er brug for De unge helte – nu mere end nogensinde før!De unge helte er blevet lokket i en fælde. Rumvæsnerne virker uovervindelige. Hvis Jorden skal have en chance, er militæret nødt til at arbejde sammen med De unge helte, ikke imod dem. Men kan alliancen bære? Ét er hvert fald helt sikkert: Verden vil ikke være den samme igen efter denne kamp.DE UNGE HELTE er en selvstændig serie om superheltene GHOST, Nordlys, Medusa, Blitz og Skjold.
Gemt bag skyerne på himlen venter en trussel mod Jorden. Der er brug for De unge helte – men hvor er de? Den unge superhelt Blitz må finde De unge helte! Jorden står over for en invasion fra rummet, og der er brug for alle superheltene. Men regeringen har vedtaget en lov mod De unge helte, så de er gået under jorden. Når Blitz at finde dem, før militæret får fat i dem?DE UNGE HELTE er en selvstændig serie om superheltene GHOST, Nordlys, Medusa, Blitz og Skjold.
Krimien foregår i det litterære miljø, hvor vi møder kendte forfattere, der dræbes og får en grum skæbne i et internationalt miljø både for kriminalkommissæren Anders og de involverede forfattere. Helt til Bruxelles går trådene, hvor Margrethe Vestager også involveres. Der er en grum tone, hvor man som læser gribes af spændingen i historien, hver gang en episode i historien vendes. Uddrag af bogen Næste morgen, da forstanderen Peter gik sin morgentur, mens de andre forfattere sad og spiste morgenmad, faldt han næsten over den døde Marie, som lå der så kold. Peter tog lagnet af. Der var helt rødt af blod fra såret på maven. Han skreg lidt og holdt sig for munden. Så skyndte han sig at ringe til politiet, som straks kom sammen med retsmedicinerne. Kriminalbetjent Anders, der var en sindig mand fra Hvidovre, men vokset op i Viborg, hvis eneste last udover sin gerning, som kriminalbetjent, var hans datter Alberte og en schæfer, der hed Buster. Schæferhunden Buster fulgte ham overalt og var også med på arbejde. Alberte gik på efterskole i Espergærde. Anders var amatørarkæolog, men var meget dygtig og havde fået lov til at grave ud ved Ejby ved Odense, hvor man havde fundet flere tusinde års huskonstruktioner.Om forfatterenNete Krøll debuterede i antologien Fragmenter i 2010. Siden har hun udgivet en række romaner, digtsamlinger og krimier.
Spændende og velskrevet dystopisk thriller i tre bind, der er skrevet i dagsbogsform, vekslende mellem flere fortællere. Om en hverdag, der på grund af en virus pludselig ændrer sig fra den ene dag til den anden, og om at finde sin vej i en ny tilværelse.ZONERNE 2: GRØN ZONE:Joel og Zahra er taget til Grøn zone for at lede efter andre immune unge. De har fundet ud af, at de er et resultatet af en et genetisk eksperiment, der gik ud på at skabe en superrace af immune mennesker, som skulle grundlægge en ny, fredelig verden.Der er lagt planer for deres liv, men planerne går langt fra som ventet, for onde kræfter blander sig … Hvem kan Joel, Zahra og de andre immune unge overhovedet stole på?Lix 24,0 – ml=8,2 lo=15,8MAGNUS NORDIN er blevet kaldt Sveriges gysermester og har modtaget priser for sin zombieserie VARELSERNA (udgivet som ZOMBIERNE i Danmark).LARS GABEL er en af Danmarks mest etablerede og prisbelønnede illustratorer.Velskrevet og spændende dystopisk fortælling, der foregår i en ikke så fjern fremtid. Den fortæller om en hverdag, hvor den verden man kender på grund af politiske konflikter og en altødelæggende virus pludselig forandres. Historien er illustreret med stemningsfulde s/h tegninger, der hænger fint sammen med handlingen. Det bliver svært at vente på næste bind! Første del i en dystopisk fremtidsserie. Den vil uden tvivl blive populær, og anbefales derfor indkøbt i flere eksemplarer.LEKTØRUDTALELSEN
SHERLOCK HOLMES-serien foregår i 1800-tallet og består af den berømte fiktive detektiv SHERLOCK HOLMES og hans ven DOKTOR WATSON, der opklarer mystiske sager om mord og bedrag!Historierne er forkortede versioner i et forenklet sprog.Disse udgaver til børn adskiller sig fra øvrige ved at læne sig tæt op af de originale udgaver samt indeholder små fakta-bokse, der forklarer ord, som børn måske ikke kender. Bøgerne er flot illustreret i moderne stil.En fin måde at præsentere en ny generation for de spændende, tidløse klassikere fra Victoriatidens England.Lix 26,2 - ml 10,0 - lo 16,2Fine fortællinger, som i levende sprog genfortæller klassikerne om SHERLOCK HOLMES og hans hjælper DOKTOR WATSON. De fremstår let tilgængelige. Faktabokse og illustrationer støtter historien på rigtig fin måde. Man får en god læseoplevelse, fyldt med underholdning og spænding.Helt oplagte anskaffelser.LEKTØRUDTALELSEN fra tidligere bind i serien
Atos bor på gaden og lever af at stjæle. Da han kommer i besiddelse af en tilsyneladende ubetydelig bog, tager hans liv en skæbnesvanger drejning. Han bliver ufrivilligt en del af et magtspil, der ikke blot truer ham på livet, men også kan lægge fire hertugdømmer i ruiner.
Nicklas J. Reuthman er politimand i en lille søvnig flække på Fyn. Efter et fejlslagent forsøg på en karriere i det store udland, er han vendt hjem til en stabil hverdag, hvor højdepunktet er musikken og vennerne på den lokale pub.Idyllen bliver dog brat afbrudt af en nyankommet teenager der ikke vil samarbejde og en række indbrud i nabolaget. Det er ikke eneste forstyrrelse i hans rolige liv. Han skal også finde ud af hvordan han skal håndtere en ualmindelig lækker blondine i en rød Maserati.
Fantasy med fire piger, der er stjernevenner. De har hver en dyreven og forskellige magiske evner.Tror du på magi? Det gør veninderne Maja, Inger, Lotte og Sanne. Og da de møder stjernedyrene, udfolder en verden med magiske eventyr sig. Pigerne må bruge deres stjernemagi til at bekæmpe mørk magi.Sød historie med både veninde-problemer som jalousi og spænding, med kampen mod de mørke og ukendte kræfter. Det er uhygge på den hyggelige måde. De søde tegninger passer rigtig fint til historien. Bogen kan læses selvstændig. Anbefales varmt til både PLC og folkebiblioteker.LektørudtalelsenLix 23,7 ml=7,8 lo=15,9
Pas på, når du hævner ...Dizzy er sendt hjem fra skole. Alle tror nemlig, at han stjal sin lærers dankort og smed Heinos hamster i vandet. Men i virkeligheden lokkede Heino ham i en fælde. Derfor vil Dizzy afsløre ham! Han lægger en plan – og snart går tingene pænt amok med en falsk MacBook-oplader, overvågning, afpresning af en sød pige på nettet … og et dødsensfarligt opgør dybt inde i skoven.Seriebog 3: ’Farlig hævn’ er den tredje spændingsbog i ’Farlig’-serien af den prisnominerede forfatter til bl.a. ’Doktor Kolds testamente’, ’Befri Sigurd’, ’Vild flugt’ og ’Jagten på supervaccinen’.Bogen egner sig til oplæsning og selvlæsning fra 11 år.Anmelderne skriver om serien og forfatterens andre bøger:“Det er en effektiv, velskrevet og rystende historie om, hvor galt det kan gå, når internettet og computere misbruges af det, som de tre venner tror er en af deres kammerater. Anbefales varmt, ligesom “Farlig ven”, til PLC og børnebiblioteker.” (Torben Bråe Olesen, DBC)"De unge læsere vil læse Farlig ven med tilbageholdt åndedræt. Meningen er klar. Vær en god ven og pas på din mobil." (Gyseren.dk)"Hvor langt vil man gå for et venskab? Og hvordan passer man på, at ens telefon ikke bliver misbrugt til at mobbe andre? Anbefales indkøbt til folkebiblioteker og PLC.” (DBC)""Kan man lide Bjarne Reuters sjoveste bøger, vil man også kunne lide ‘Vild flugt’ af Bo Skjoldborg." (Troldspejlet, DR)."Historien er hylende sjov og skønt illustreret … Fyldt med sjov og ballade, og samtidig er der masser af stof til eftertanke." (Weekendavisen)"***** Herre godt! … Sjov og skør historie. Børn, som har nydt Manu Sareens historier om Iqbal Farooq, vil formentlig også kunne lide denne bog." (Palles Gavebod og DBC).
Signe har lagt London bag sig og er flyttet ind hos Elsa i Sverige. Under en morgentur finder de to kusiner en mand i skoven. Hans ansigt er smurt ind i blod, og han har brækket foden. Med rædsel i stemmen siger han ét eneste ord: Dyret. Manden bliver bragt til hospitalet, hvor han senere afgår ved døden. Signe og Elsa beslutter at finde ud af, hvad der i virkeligheden skete der i skoven midt om natten. Dyret er bind tre i Petter Lidbecks nye krimiserie om Signe Holm.
Orkerne har fanget alle i Brianas landsby. Det er op til hende, hvis de skal reddes. Men snart truer en endnu større fare. Briana er fanget mellem uhyret Tulkandra og orkerne. Men det viser sig, at hun kan meget mere, end hun tror …
Briana er fanget i en underjordiske labyrint. Heldigvis er hun ikke alene. Hun har sin frost-ræv med sig. Men der gemmer sig mere i mørket. En spindler. Et frygteligt uhyre med klør og fangarme. Og den har ikke fået noget at æde i mange år …
Briana er på sin første jagt. Det er nu, hun skal vise, hvad hun dur til. Det er spyddets prøve. Men hun er ikke den eneste, der er på jagt i skoven. Mørket gemmer på mange farer, og den værste af dem alle er orkerne …
Bogen indeholder 3 historier om drengen Hugo Knud, som er stærk som en okse, hurtig som en leopard og klog som den klogeste bog. Hugo Knud vil gerne ændre verden til det bedre, og gør sit for at dette skal ske. Han vil udelukkende det gode, og lykkes med det hver gang!
Åbenbaringer er hvad livet byder på hele tiden. Alt er i orden. Så simpelt er det. Se på fluens manøvreevne i rummet, som omgiver den. Se på havet hvis bølger glider ind mod kysten, og se på dig selv uden filter. Tør du det? Måske møder du fanden i dig selv. Rigtig god fornøjelse med læsningen af disse koder. Rigtig god fornøjelse med mødet med dig selv. Kan varmt anbefales og kan varmt anbefales at sætte sig ned og skrive om det hele. Se bare!Eller som en af mine venner udtrykker det: Simplicity transcend komplexity. Det er ikke en gang løgn!
”Læs aldrig bogen, når du er alene!” Litteratursiden.dk”En gyserhistorie, der ikke bare er velskrevet, den er ganske enkelt begavet” Folkeskolen”Besat besætter, og det er højtlæsningslitteratur, når det er bedst og mest magisk” * * * * * Berlingske”Besat er en fantastisk gyserhistorie og billedbog, som anbefales på det varmeste (!) til indskolingen, til brug derhjemme uden for sengetid og endelig til alle os andre, der kan nyde en gennemført billedbogsudgivelse hvor tekst, layout, billeder og format bare spiller sammen” Bogbotten.dkBesat er en besættende magisk (og dét i ordets aldeles bogstavelige betydning!) billedbog beregnet til højtlæsning for større og store børn. En fortælling om besættelse og kannibalisme, en selvrefererende bog der bliver levende for øjnene af beskueren.Skrevet med ført hånd af Dennis Gade Kofod, forfatter og ekspert i sammenhængen mellem horror, magi, folkemyter og sprog; grufuldt illustreret af Kristian Eskild Jensen, prisvindende illustrator uddannet i visuel kommunikation ved Kent Institute of Art Design, Maidstone, England
Kaninen Snehvide vil finde sin ejer, Theodore. Derfor stikker hun af fra sit bur og løber op til skolen. Men en af lærerne sender hende på dyreinternat. Heldigvis møder Snehvide en anden kanin, Plet, som hjælper hende med at stikke af.Og så gælder det bare om at finde hjem. Men det er ikke så let igen ...
”Det er fandeme forbandet det her stadion. Forbandet.” Ordene bliver sagt til en af Trandbys hjemmekampe, hvor Thor, onkel og vennen Alfred endnu engang må overvære deres yndlingsholds sviende nederlag. Og det er da egentlig sært, at holdet altid taber på hjemmebane. Men er Trandbys stadion ligefrem forbandet? Thor tror ikke helt på det. Thor og Alfred sætter sig for alligevel at undersøge, hvad der er på færde. I deres jagt efter sandheden støder de på besværgelser, slangesymboler og en ondskab, de aldrig tidligere har mødt. Kan Thor og Alfred finde sandheden om det forbandede stadion? Og kan de finde en måde at ophæve forbandelsen på, så Trandby igen kan vinde på hjemmebane? Det forbandede Stadion er en fortælling om mod og venskab, men også om slanger, forbandelser og så naturligvis fodbold.
Sød og tankevækkende bog af Jakob Thyregod Scheuer om en mågekoloni, der kæmper mod menneskenes forurening af naturen anført af de to måger, Mads og Molly. Bogen har en humoristisk tone, men er samtidig et indlæg i forureningsdebatten og viser pædagogisk, hvordan den omsiggribende forurening gør det svært for dyrene i naturen at leve et liv uden skidt og møg. Bogen er flot illustreret af Kim Dalsgaard og har en lix på 20. Den er velegnet til højtlæsning og dialogisk læsning, men også velegnet til selvlæsning i indskolingen, når den første læsning er på plads. Indbundet som hardback.
I begyndelsen af 1800-tallets London bliver en ung adelsmand fængslet for et mord, han ikke har begået. Han dømmes til at blive deporteret med skib til Australien, der dengang fungerede som straffekoloni. På skibet møder han en arbejdsmand, som er dømt for værtshusslagsmål, og de to beslutter at holde sammen på rejsen. Om bord får de øje på en dreng, som har problemer med nogle andre medfanger, og de beslutter at tage ham under deres beskyttelse.Det meste af handlingen foregår på Vestkysten af Australien, der dengang var et uciviliseret og lovløst område, og er en spændende fortælling om nogle menneskers skæbnesvangre møde med Australiens uudforskede kontinent, dens storslåede natur og den oprindelige befolknings fascinerende skikke og ritualer.
”Holder én i spænding til det sidste. Efter at have læst bogen, får man brændende lyst til selv at besøge de gamle observatorier og gå uden mørk aften for at se på stjernehimlen” Anja C. Andersen, astrofysiker”Fantastisk og anderledes … varm anbefaling” Dansk BiblioteksCenter”Det lykkes at holde balancen mellem fiktion og fakta på fremragende vis … Her bliver læseren klog på en smuk, men også spændende måde” Nordjyske”I form af en grundlæggende spændende fortælling og et veldrejet plot får MurmellemruM stillet spørgsmål til vores liv og færden på denne klode og til tanker om hele universets sammenhæng” Bogbotten.dkMurmellemruM er en roman om flugt og frygt, katte og kikkerter, venskab og stjerner … ja, måske hele universets sammenhæng.Af og til kan man være så optaget af noget, at tiden står stille. Måske kan man faktisk sætte tiden i stå. Katinka og Tyge kommer på sporet af nogle tidslommer, hvor tiden står stille. Nu kan de måske redde Jakob, Tyges alvorligt syge lillebror, ved at holde ham skjult, indtil han kan få et nyt hjerte fra en donor. I et kapløb med tid, politi og forældre kæmper de for at redde Jakobs liv. Og de får uventet hjælp fra en 300 år gammel bog, som Katinka har fundet i Tycho Brahes observatorium på Hven.
Elsa er taget til London for at besøge sin kusine Signe, som bor der sammen med sin far og dennes nye familie. Om aftenen går hele familien på restaurant, men da Signes far skal betale regningen, virker betalingskortet ikke. En eller anden har spillet alle pengene op på forskellige internet-casinoer. Ingen af de voksne kan begribe, hvordan det kan være gået til, men snart fatter Signe mistanke … Casino er bind to i Petter Lidbecks nye krimiserie om Signe Holm.
Pia Holm ligger i coma efter et fatalt møde med en gerningsmand. Politikommissær Lars Andersen har holdt vagt ved hendes seng i tre uger, da det langt om længe lykkes sygeplejersken at overbevise ham om, at forlade hospitalet. Lars skal dog snart fortryde, at han lod sig overtale, for han når ikke langt væk, før bevidstløse Pia er centrum i en farlig gidselsituation.Retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen er tilbage i dette 4. bind af den hæsblæsende serie, hvor en 16-årig pige bliver fundet død på stranden ved Gedser Odde."Både Gittemie, Pia og Lars er tilbage i en ny realistisk mordsag som henrykker undertegnede både hvad gælder miljø og plot." Krimicirklen
Tempus fugit: Tiden iler for Al, ja i den grad. Han skal nå hjem i rekordtid til sit bryllup eller i stedet søge ind i Fremmedlegionen for at undgå sin tilkommendes vrede. Når han det, læs det vanvittige ræs?Peter Olsen (verdensmester) var bestemt ikke det store lys. På en eller anden måde klarede han sig gennem tilværelsens minefelter, men han var også temmelig tykhudet og anede ikke, hvorfor han blev berømt.Uheld: Læs den superuheldige Peter Mumlegøjs beretning om den mest uheldige dag i hans liv.Lisas dino: Lisa var en rigtig lille krudtugle og plageånd, der forstod at sætte sin vilje igennem over for faderen. Nu kom hun med sin far på arbejde i en udgravning, hvor et forskerhold ledte efter dinosaurforsteninger. Det kom der en del dramatik ud af.Tiden der stod stille: Den fremmede dukkede op ud af det blå midt i ødemarken med en fantastisk historie, som ingen kunne tro. Men da han også forårsagede et vulkanudbrud, der nær havde taget livet af den lille ekspedition, skete noget helt uforståeligt, men var der andre der ville tro på det?Rumsonden: Rumkaptajn Lee ville gerne erobre jorden eventuelt med vold, alt var parat, men han kunne ikke forudse de frygtelige forhold, der herskede i Olsens kolonihave.Slangen: Sir Hiss, den lille kvælerslange skabte ravage i byen, men lidt snedig politik, nepotisme og en masse skattekroner klarede ærterne.Stegepanden: Jens ønskede sig en stegepande til sin fødselsdag. Hans kvindelige bekendte var begejstrede, hans mandlige mente der var raslet en skrue løs i Jenses hoved. Men en stegepande kan være så meget.Når verdensmestre mødes: Politimesteren og bankrøveren tørner sammen om hvem der er den bedste i branchen inden for bankverdenen. Et personligt opgør, der ikke tager så meget hensyn til bankerne.Høg over høg: De to ægtefæller hadede hinanden af et godt hjerte. Hvem var det, der vandt til sidst? En rigtig barsk syrlig historie.Julemanden Jochum: Direktøren for stormagasinet mente selv, han var genial, men der var et hul i hans felttog op til jul, den julemand, han fik fat i passede ikke ind i direktørens verdensbillede, dog når der er penge i det , kan man vel gå på kompromis.Julemand med problemer: Nymodens teknik er godt for julemanden til at finde vej, men det hjælper ikke, hvis anden nymodens teknik gør det farligt og forhindrer afleveringen.Tolv historier med masser af humor og action.
En fjende fra fortiden kommer til byen, hvor voksne ikke tror på det onde. En tro hjælper bliver fanget. En skjult sandhed skal findes for at stoppe den onde Farao og hans mumier.Gustav og hans venner Penny, Zack og Tara er nu helt alene i kampen mod en fjende, som er over 6000 år gammel. Det bliver et kapløb med både tiden og fortiden, hvis de skal overleve!FARAOS HÆVN er den 6. bog i serien om VOGTERNE, hvor Gustav og hans venner kæmper mod det onde for at beskytte vores verden. Bøgerne er både egnet til oplæsning og til at læse selv ... hvis du altså tør!Alder: Fra 9 årLix: 19 “I mine øjne har VOGTERNE lagt et fantastisk grundlag for Benjamins læsning og givet ham lysten til bøgernes verden.” - Christian, far til Benjamin på 8 år “Vi har slugt de første bøger råt som godnatlæsning, indimellem med gåsehud og store øjne – men så absolut med største fornøjelse.”- Morten Stig Christensen
Rina er kendt fra medierne, og hun lever det gode liv. Hun er gift med Henrik, og deres voksne børn er flyttet hjemmefra. Alligevel er det som om, samlivet mangler liv og spænding.Rina tager på en yogarejse for at finde sig selv.På rejsen allierer hun sig med Joe, som åbner Rinas øjne for en ny verden, som måske er lidt for spændende. For hvem er manden, der følger efter Rina og dukker op overalt, og har han forbindelse til de to mystiske mord? Imellemtiden prøver Henrik at finde sig selv derhjemme og forene sig med tanken om, at Rina har taget en anden følgesvend med på hendes livs eventyr.
Spændende serie med udgangspunkt i orienteringsløb og konkurrence på børneplan. Alfred og Olga er med i den lokale orienterings-klub og deltager i mange, spændende løb, hvor de mister orienteringen og stedsansen og møder farlige skabninger og uhyrer på et natløb, hvor de stikkende øjne i mørket viser sig at være ikke helt så farlige som først antaget. Flot og velskrevet serie om en sportsgren, der ikke er helt så udbredt i Danmark, men som rummer stor skønhed og tiltrækning på dens udøvere, store som små. Flot illustreret af Susanna Hartmann. Lix 12 for serien. Indbundet som hardback.
Spændende historieserie om Danmark i Istiden, Stenaldereren, Jernalderen, Bronzealderen og de andre epoker i vores ældste historie. Om Egtvedpigen, Tollund-manden og andre kendte personer i vores ældste historie. Med fantastiske illustrationer af Susanna Hartmann og lækkert design af Peter Kehlet. Flere titler i serien er under udarbejdelse. Indbundet som hardback.
Sød serie af Line Pryds om Vilma, der over alt i verden ønsker sig en hund og om alle de besværligheder hun må gennemgå for endelig at få en hvalp, hun kan kalde sin egen. Måden det sker på er ret kompliceret og hun må gennem mange prøvelser for til sidst at kunne holde sin egen, lille, søde hund i sine arme. Velfortalt og hjertevarm serie, der helt sikkert vil tiltale enhver dreng eller pige, der går med hvalpedrømme. Flot illustreret af Tina Burholt. Lix for serien 7. Lettal for serien 19. Indbundet som hardback.
Sød serie af Line Pryds om Vilma, der over alt i verden ønsker sig en hund og om alle de besværligheder hun må gennemgå for endelig at få en hvalp, hun kan kalde sin egen. Måden det sker på er ret kompliceret og hun må gennem mange prøvelser for til sidst at kunne holde sin egen, lille, søde hund i sine arme. Velfortalt og hjertevarm serie, der helt sikkert vil tiltale enhver dreng eller pige, der går med hvalpedrømme. Flot illustreret af Tina Burholt. Lix for serien 7. Lettal for serien 19. Indbundet som hardback.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.