Bøger om Spiseforstyrrelse

15-årige Simons største drøm er at blive verdens bedste fodboldspiller. Han vil være som Zlatan, men bedre. Da han får den eftertragtede plads på fodboldgymnasiet, er hans lykke gjort. Men noget går galt. Simon bliver mere og mere overbevist om, at han skal tabe sig for at blive rigtig god. Det, der begynder med et par kilo, udvikler sig til en kamp for livet.Niclas Christoffer er født i 1974 i Hurva, der ligger lidt uden for Eslöv i Skåne, hvor han også er vokset op. Han er uddannet filmmanuskriptforfatter og har gået på skuespilleruddannelsen på Teaterstudion i Stockholm. Når han ikke skriver, arbejder han som komiker, mest standup, men også som underviser. Tidligere har han været redaktør på og medvirkende i radioprogrammet Underlandet på svensk P3. Niclas har skrevet flere stærke ungdomsromaner om psykiske problemer. Som Zlatan men bedre er Niclas’ debutroman, som tager udgangspunkt i hans egne erfaringer med spiseforstyrrelser. Bogen fik meget opmærksomhed, da den udkom i Sverige og blev nomineret til Stora Ljudbokspriset.

I en verden, hvor de voksne opfører sig som børn, må børnene være voksne. Det er storebroren i denne roman, trods sin spinkle skuldre og en tynd hud, der så let går hul på.Måske han kan flyve, hvis han spænder guitaren på ryggen som en faldskærm. Måske kan han flyve væk fra alt det med P: pædagoger, psykiatere, politi. Måske kan han skrige sin smerte ud, mens han spiller sine fingre til blods. ... Måske kan søskende elske hinanden så højt, at de voksnes kærlighed bliver overflødig.

”Vågn op,” siger han.Hans spidse ører står skarpt mod den hvide væg, mens det lodne kostume gør resten af hans omrids utydeligt.”Jeg sover ikke.””Det hele; samfundet, livet, du er illusioner.”Koldsved kryber ud fra sit hulrum bag min navle og glider gennem mave, bryst, arme, hals, underliv, ben, bølger dovent ud mod huden.”Du ved, det hele er en illusion,” siger han. ”Men hjertet pumper videre. En tragisk maskine pumper videre, pumper, pumper, pumper som en kanin, der stamper. Dit hjerte, dyret, maskinen, der elsker dig i kærlig afhængighed. Jeg er også en kanin, og jeg elsker dig.”Han har hovedet lidt på skrå, fanger månelyset med øjet.”Nej, du og jeg hader alting,” svarer jeg.”Mia Dall debuterer med sin groteske roman Frank – en autofiktiv depressionsgyser om kvælende samfundssystemer, autoriteter og et sønderrevet ønske om forandring.Det er sommer i København og jeg-fortælleren er plaget af kvalme, sygdoms-angst og håbløshed, da hendes uhyggelige og kaninlignende spaltning Frank slår følge med hende på en af hendes endeløse gåture rundt på Assistens Kirkegård. Frank vil have magt, og jeg-fortælleren skal starte hans revolution.Bogen handler om at opløse sig selv i forbrugersamfundets lyksaligheder. Om at være født som lige dele ventende venstrefløjsrevolutionær og perfektionssøgende 12-talspige. Om at finde meningen med livet på Instagram og ikke turde spise.

Bog nr. 2 i trilogien om Milles spiseforstyrrede år. Bog nr. 1 hedder "En anoreksipiges dagbog" og nr. 3 hedder "Ih, du Mille".

Bog nr. 1 i trilogien om Milles spiseforstyrrede år. Bog nr. 2 hedder "Hvor ser du godt ud" og nr. 3 hedder "Ih, du Mille"

Det er ret vildt for mig at skrive denne bog. Jeg troede, at ”Resten skal nydes” blev min sidste bog om spiseforstyrrelser. Jeg stod SÅ godt på mine ben, da jeg skrev den bog. Jeg brugte alle de sætninger og øvelser, jeg selv havde fundet på, og jeg havde fundet MIT balancepunkt, som jeg vippede så fint omkring. Men det var ikke helt integreret i mig, kan jeg nu se. Jeg blev gravid, blev mor, forholdet blev taget til et nyt level, og samtidig havde jeg sat mig selv i en redder-rolle. Jeg følte mig ikke spiseforstyrret mere – jeg var jo ikke inde i den glasklokke mere! – men jeg følte mig tit fanget i mig selv. Jeg glemte simpelthen at holde fast i at gøre de ting, der hjælper mig. Jeg havde ikke lavet min værktøjskasse med de vigtigste redskaber, jeg skal huske! For jeg er en fed anorektiker, en brækfri bulimiker. Det tør jeg godt sige højt nu og stå ved. Jeg må have nogle holdepunkter og redskaber, fordi spiseforstyrrelsen har været så stor del af mit liv. Jeg vil gerne kunne det hele, være helt normal. Men det er jeg ikke. Jeg har brug for min egen værktøjskasse, så jeg altid kan svinge omkring MIT balancepunkt. Det er ikke et nederlag at erkende. Det er faktisk en kæmpe befrielse!! Jeg skal ikke KÆMPE hele tiden. Jeg skal LEVE! Hvis jeg føler, at jeg skal KÆMPE, så er der noget galt. Så er det fordi, jeg ikke lytter til mig selv og til mine behov, og fordi jeg ikke bruger min egen værktøjskasse.

Jeg vil smide min maskerede facade og lade dig komme helt tæt på mine inderste tanker og følelser. Der, hvor spiseforstyrrelse affødt af et destruktivt sind giver anvisninger på at leve et liv fyldt af urimelige restriktioner og ukærlige handlinger. Et sted, hvor tanker ikke frivilligt evner at respondere på fornuften, men ynder at stagnere i mørket. Men også hen til destinationen, hvor jeg vinder modet, bevarer håbet og bærer troen på, at jeg kan bryde med mit mangeårige sorte sind. Der, hvor jeg bliver sat fri og tager ansvaret tilbage.En sort sky kan hænge over ens hoved så længe, at man næsten glemmer den. Et tankemønster bliver til vane. En ond spiral født. Gennem årtier forfulgte en spiseforstyrrelse Carina, men på trods af utallige nederlag og selvmordstanker opgav hun aldrig kampen mod skyggesiden. I Maskeballets Dronning beskriver Carina sin årelange rejse på en meget rammende facon, der når helt ind til ens hjerte. Bogen viser, at der er en vej ud af mørket og et håb for en bedre fremtid.Om forfatterenCarina Bruun Kristensen (f. 1980) er forfatter til selvbiografien Maskeballets Dronning. Carina er mor til datteren Zelina og sønnen Alexander. Hun er gift med Morten og arbejder til daglig som erhvervsuddannet serviceassistent i socialpsykiatrien.

Jeg ville være den tyndeste i klassen, og mor havde altid så travlt med, at jeg skulle fremstå perfekt for omverdenen. Jeg turde ikke fortælle hende, hvordan jeg virkeligt havde det. Jeg drømte ganske enkelt om et liv på landet med et forfatterskab, heste, blomster, militæret og efterretningstjenester. I et desperat forsøg på at komme tættere på mine drømme, slippe væk fra min spiseforstyrrelse og mors druk, endte jeg i psykiatrien efter en planlagt overdosis. Jeg håbede, det kunne hjælpe mig tættere på mine drømme. Men det blev en uventet lang rejse ...

"Tanke Glimt" indeholder en række digte af meget forskellig karakter og udseende, og har et meget varierende indhold, som afspejler forvirrende tanker og irrationelle handlinger fra en ekstremt belastende periode i forfatterens liv. En periode på flere år, præget af angst og selvskade, kontrol af kost og motion samt forvirring og usikkerhed omkring egen eksistens og identitet. År der også har indeholdt utallige samtalebehandlinger i Lokalpsykiatrien, medicinering i alt for store docer samt en efterfølgende flerårig og tålmodighedskrævende udtrapning på vejen til et bedre liv.

Efter en mindre operation, juleferie og en kikset nytårsfest bliver Nathalie mere og mere optaget af hvad hun spiser. Og ikke mindst af hvad hun ikke spiser. Det udvikler sig langsomt til en besættelse. En dag dukker den hvide pige op i Nats bevidsthed, et anorektisk spøgelse som gradvis overtager styringen af Nathalies liv. Nat støder ikke bare bedsteveninden, men også moren og resten af familien fra sig. Hun kastes ud i en lang sej kamp på liv og død, som truer med at lægge hendes fremtidsdrømme i ruiner. Nat er en intens fortælling for de ældste om anoreksi og den indre kamp for at tage styringen over eget liv.

Bog nr. 3 i trilogien om Milles spiseforstyrrede år.Bog nr. 1 hedder "En anoreksipiges dagbog" og nr. 2 hedder "Hvor ser du godt ud!".