Bøger om Stalin

En dramatisk episode i hovedpersonens barndom etablerer et hemmeligt bånd mellem ham og nabohusets Bedstefar To. Snakken går om den mystiske olding: Hvordan har han, modsat andre bedstefædre, overlevet krigens og GULag-lejrenes skæbne? Hovedpersonen begynder en efterforskning som bringer ham til de uendelige, blinde vidder i det nordlige Sibirien. Mellem forladte miner og barakker finder han en verden ved glemslens rand. NB: 2. oplag på lager 30. januar 2019

Andrej Platonov regnes af stadig flere for den største russiske prosaist. Siden 1990'erne har han fået et internationalt gennembrud.Nu kommer et af hans hovedværker endelig på dansk.

SLXErik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

Da Stalins tropper invaderer Ukraine i marts 1944, må det unge landmandsægtepar Adeline og Emil Martel træffe et svært valg. Sammen med de lige så forhadte nazister vælger de modvilligt at flygte med deres to børn. Det bringer dem ud på en livsfarlig rejse gennem et sønderbombet Europa.

Bloodlands er historien om Hitlers og Stalins massemordspolitikker, som forklarer, hvorfor Ukraine har haft en central placering i Vestens historie igennem det seneste århundrede.Amerikanerne kalder Anden Verdenskrig for ”den gode krig”. Men før den overhovedet begyndte, havde USA’s allierede, Stalin, dræbt flere millioner af sine egne borgere – og han blev ved med sine udrensninger efter krigen. Før Hitler blev besejret, havde han myrdet seks millioner jøder og næsten ligeså mange andre europæere. Ved krigsafslutningen kom både de tyske og de sovjetiske drabssteder til at befinde sig bag Jerntæppet, hvilket gjorde, at historien om massedrabene ikke kom frem i lyset.Bloodlands er omhyggeligt researchet, dybt human og helt igennem definitiv. Bogen kaster lys over et af de mørkeste kapitler i Europas historie og beskriver de massemord og systematiske ugerninger, der blev begået af det nazistiske og det stalinistiske regime som to aspekter af den samme fortælling. Med et nyt efterskrift, der fokuserer på relevansen af disse begivenheder for demokratiets aktuelle tilbagetog, er Bloodlands obligatorisk læsning for enhver, der ønsker at forstå den moderne histories centrale tragedie og dens betydning i dag.

16-årige Katya og hendes familie lever et enkelt liv på landet. Da Stalins mænd kommer for at kollektivisere jorden og deportere enhver, der nægter, bliver landet ramt af en altomfattende hungersnød. Elskende bliver adskilt, venner bliver fjender, og kun glimt af menneskelighed, mod og kærlighed levner håb. Halvfjerds år senere finder den unge enke Cassie sin bedstemors dagbog fra Ukraine. Endelig forstår hun familiens mørke hemmeligheder og den fortid, der var for grum til at blive givet videre. Om forfatteren:Erin Litteken er historiker og international bestsellerforfatter. Som ung blev hun grebet af sin families historie i Ukraine før, under og efter Anden Verdenskrig, og der ligger stor research bag hendes to historiske romaner. Hun bor i Illinois, USA med sin mand og sine børn. "Minder fra Kyiv" er inspireret af forfatterens egen historie fra Ukraine under den store hungersnød i 1930'erne og i årene op mod Anden Verdenskrig. Romanen er oversat til 14 sprog og vandt i 2022 prisen She Reads Best Historical Fiction Award.

Bogen skildrer hverdagen på en sovjetisk arbejdsplads og vilkårene for samfundsforskning. Det er en personlig oplevelse af Sovjetunionen i en brydningstid efter Stalins død, da mange håbede, at socialisme kunne bidrage til tryghed i en mere fredelig verden. IMRD (Institut til forskning af den internationale arbejderbevægelse) var både en almindelig og lidt ualmindelig arbejdsplads med en ”sovjetisk amerikaner” som direktør. Dets hovedopgave var oprindeligt at analysere Vestens sociale og politiske forhold, men blev med tiden udvidet til også at omfatte udviklingen i Sovjet. For nogle ansatte var arbejderbevægelse og marxisme hjerteblod, mens andre var ligeglade med dette. De fleste tilhørte den såkaldte ”tressergeneration” med et stort intellektuelt potentiale. Bogen præsenterer et galleri af personligheder – mere broget, end de fleste danskere forestiller sig. Hvem var de? Hvad var deres faglige interesser og håb?Bogen bygger på forfatterens egne oplevelser, men også andres erindringer samt faglitteratur. Den henvender sig til akademiske læsere, men kan læses af alle, der ønsker indsigt i sovjetisk hverdag og samfundsforskning.Uddrag af bogenJeg oplevede ikke livet i Sovjet gråt eller sort-hvidt, som det fremstilles af vores medier. Og som arbejdsplads omfattede instituttet folk med forskellig social og etnisk baggrund samt – viste det sig – af forskellig politisk observans. Vi læste, diskuterede og forskede. Vi havde forholdsvis frie forhold til at diskutere og være uenige med vore afdelingsledere. I store træk kunne vi selv planlægge vores arbejdsdag, og vi havde større chancer for at komme til udlandet end mange andre. Og alt i alt var arbejdspladsen til daglig præget af en afslappet atmosfære, hvor summen af intellektuel indsigt og refleksion måske var større vedrørende historie og filosofi – end ved andre forskningsinstitutter og videregående uddannelser i Sovjet.Om forfatterenAksel Vladimir Carlsen, født 1945 i København i en dansk-ukrainsk familie. Boede fra 1956 til 1991 i Sovjetunionen. Ph.d. i historie (Moskva) og ph.d. i statskundskab (Aarhus). Han er pensioneret universitetslektor fra Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet (Nuuk). Forfatter til bøger og artikler om politiske forhold i Norden, Sovjetunionen og de tidligere sovjetrepublikker.

For mange i Vesten klæder sovjetfortiden og den kolde krig stadig Rusland i en uigennemsigtig grålig tåge. Når talen falder på det store land i øst, tænker man straks på oligarker, spioner, internettrolde og en både aggressiv og listig udenrigspolitik – Rusland er et land, mange har en fornemmelse af, men ikke rigtig kender!Landet har undergået massive forandringer, siden Sovjetunionen faldt fra hinanden. Etniske grupper lever side om side i tætbyggede storbyereller i spredte bondesamfund i et udstrakt land, der arealmæssigt er klodens største. Her lever og blusser religionen stadig, og fortiden synes præget af storhed – ikke mindst for russerne selv.Flere sider af Rusland nuancerer vores forestillinger om det store land og lader solen skinne igennem de grå fordomme. Bogen er inddelt i tre hoveddele:Historiedelen ser på landets historie fra det første Kiev-Rusland i 900-tallet til Sovjetunionens sammenbrud – med hovedvægten på zardømmets sidste år og Sovjet-perioden.Samfundsfagsdelen begynder med genoprettelsen af Rusland i 1990’erne og frem til i dag.Religionsdelen fokuserer på Den russisk-ortodokse Kirkes historie og rolle i nutidens russiske samfund.Flere sider af Rusland kan benyttes til KS-undervisningen på hf, men den kan også bruges som temabog i historieundervisningen, i religion(både C- og B-niveau) og til samfundsfagligt arbejde med demokrati,ideologi og styreformer. Ikke mindst kan den benyttes af den, som blotvil vide mere om Rusland.

Peter Dürrfeld fortæller i denne bog ikke blot levende omsin yndlingsdirigent fra sin spædeste ungdom og til i dag,Jevgenij Mravinskij, men giver også et fascinerende og indimellemskræmmende signalement af en tid og et sted, hvorfriheden til at være kunstner ikke var nogen selvfølge.Levende og engageret følger vi den aristokratiske og skydirigent, der sammen med sine Leningrad Philharmonikereskabte stor musik gennem mere end et halvt århundrede.CD indlagt med Mravinskijs indspilningeraf Beethovens 5. Symfoni, Tchaikovskij -Francesca da Rimini og Mozarts Ouverturetil Figaros Bryllup. Softcover med flapper og indlagt CD., 136 s. illustreret.

Forfatteren vakte opsigt, da han i sin første bog "Bombardér hovedkvarteret!" gjorde op med sin fortid på den yderste revolutionære venstrefløj og fanatismen i maoistiske miljøer som Amdi Petersens Tvind og Gotfred Appels Kommunistisk Arbejderkreds (KAK). Det var hos KAK, Blekingegadebanden blev "oplært ideologisk", før den blandt andre ugerninger skød en politibetjent med koldt blod. I sin nye dokumentariske bog sammenligner Plum fanatismens mange ansigter helt tilbage fra Zeloterne, Den Hellige Inkvisition, profeten Muhammed, forfølgelser af jøder og "hekse" til kommunismen, nazismen og islamismen. Han påpeger påfaldende ligheder med ofte blodige konsekvenser mellem intolerancen hos Hitler, Moon- og Scientology-sekterne, Anders Breivik, den franske revolutions fanatikere, Tvind, Pol Pots Røde Khmerer, Lenin, Stalin, Mao og Islamisk Stat.