Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jura for offentlige ledere viser den offentlige leder, hvordan han eller hun kan identificere og handle på de vigtigste juridiske udfordringer i de offentlige organisationer.Offentlige ledere skal ofte opfylde modsatrettede krav, og særligt juraen kan opleves som et benspænd for alt det andet, en offentlig leder også skal lykkes med.I bogen gennemgås regler og principper i forhold til temaer som fx drift, sagsbehandling, kontrakter og økonomi, og en række af de juridiske udfordringer, som lederen vil møde på hvert af områderne.Eksempler på nogle af de udfordringer bogen behandler er:Hvordan håndteres løbende omprioriteringer?Hvordan kan vi imødekomme borgerens ønsker, når det ikke er altid, vi må?Hvordan undgår vi at få for mange klager?Hvordan undgår vi, at kvaliteten i sagsbehandlingen bliver tilfældig og afhænger af den konkrete medarbejder?I forhold til hver af udfordringerne beskrives lederens forskellige handlemuligheder.Bogen er skrevet til offentlige ledere i kommunerne, regionerne og staten, og til de medarbejdere der rådgiver lederne.Læs om: * De juridiske spilleregler * Drift * Sagsbehandling * Økonomi * Kontrakter * Offentlighed og fortrolighed * Medarbejdere * Løsning af et juridisk problem * Ekstra materiale
"Staten" af Platon er et af de mest indflydelsesrige værker fra antikken, og helt op i det tyvende århundrede har et bredt udvalg af politiske ideologier ladet sig inspirere af hans tanker.Hartvig Frischs bog gennemgår nogle af de vigtigste elementer fra antikkens politiske filosofi med afsæt i Platons "Staten". Han undersøger blandt andet Platons syn på retfærdighed, som det bedst kan komme til udtryk i en stat, samt hvordan Platons idealer kan ses i den kommunistiske ideologi."Platons stat" udkom første gang i 1924.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger. Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.
For mere end to år siden måtte tidligere parlamentsmedlem socialisten Max Svinlon flygte over hals og hoved fra et kup i den fiktive stat Borland. Nu residerer han som flytning i naborepublikken Bindal, hvor han bor sammen med sin samlever og hendes to børn. Sammen med vennen journalisten Peter Qvist bliver de dybt involveret i planlægning og gennemførelse af et farligt modkup i deres fædreland.Regeringen i Borland er støttet af Kina, der langsomt strammer grebet om befolkningen gennem intens overvågning og fjernelse af dissidenter. Det bliver mere og mere tydeligt, at endemålet er en egentlig overtagelse af landet.Den kinesiske udfordring – en realistisk fantasi er en politisk skæbnefortælling om nogle modige og dedikerede menneskers kamp for at befri deres fædreland fra undertrykkelse og despoti. Alene kan de ikke gøre det, men må have assistance udefra, hvis det skal lykkes.
Historien om et ægtepar i USA, der har prøvet alt for at få et barn, men forgæves. Så kører hustruen til en anden stat. Hun får aftenarbejde med rengøring på et hospital. På fødegangen bortfører hun en dreng. På hjemvejen erfarer hun i fjernsynet, at ved siden af drengen lå hans tvillingesøster. Da drengen er 20 år, bliver hans forældre ramt af skæbnen.
Bogen fortæller om forfatterens forhold til kongeslægten. Om det, der har gjort indtryk på ham i løbet af livet. Fra sine fynske barndomserindringer om, hvor centralt kong Christian X stod i befolkningens bevidsthed fra 1940-45. Om en særlig kilde til Christian X’s knælen under Genforeningen i 1920. Den forholder sig til egne og andres minder. Om kong Frederik IX, der udnævnte ham til præstegerningen. Om kongens markante tale til De Forenede Nationer i 1960. Den oplyser om, hvordan dronning Margrethe II blev folkevalgt til tronen ved grundlovsafstemningen i 1953. Bogen fortæller minder med kongerækken på Regensen. Det, som kong Christian IV byggede for 400 år siden. Bogen lægger vægt på fleres former for oplevelser med kongerækken. Det gælder – foruden de nævnte – ikke mindst reformationskongen Frederik II. Bogen gengiver samtaler med dronning Margrethe II – på Falster, på Lolland og i audiens på Christiansborg. Den påviser, at ikke alle i stat og kirke viser den respekt for dronningens ord, som disse fortjener.Uddrag af bogenDer bør indføres en mulighed for dronningen til at træde tilbage, som minder om de muligheder, der er lovfæstet for de fleste i den danske befolkning. Dronningens udtalte ord om at fremme ”FN’s idealer” efterlader det spørgsmål: Hvorfor bliver de ord ikke fulgt i vores aktuelle udenrigspolitik? Når de pagter, som er underskrevet af Danmarks daværende ledere, må vi regne med, at de bliver overholdt. Dronningens ord i nytårstalen i 2018 om at ”kende forskel på rigtigt og forkert” efterlader også spørgsmålet: Hvorfor bliver de ord ikke fulgt af regering og folketing i deres forhold til ”den evangelisk-lutherske folkekirke”? Grundloven fastslår, at regenten er ”ansvarsfri” – men det er de ledende i samfundet ikke.Så også i dette tilfælde må de øverst ansvarlige holdes ansvarlige, herunder landets biskopper.Om forfatteren Svend Aage Nielsen (f. 1938). Fynsk barndom og soldatertid. Klokker på Regensen. Cand.theol. 1966. Forfatter som 28-årig. Præst på Lolland 1966-2008. Stifter af Kennedy Selskabet og MÆND AF MOD PRISEN. Bor i Vedersø ved Vestkysten. Har senest udgivet Mennesker i alle lande, foren jer.
Af det almene sprudler af formmæssig mangfoldighed og en usædvanlig sproglig skaberviden. En rigdom af sproglige former, toner og motiver fra moderne, snakkende flyd til kosmisk anskuende staccato sættes til værks i digtenes undersøgelse af eksistentielle vilkår, nationalstats interesse og den hårde biologiske virkelighed. Om du skal i retten som domsmand og dømme de udsatte, vejledes i at søge jobs hos anden aktør, kærtegner din partners kind over morgenæggene, falder om i gruset ved Sortedam Dossering, med hjertet i rå og øm forfatning; kan du vide dig sikker i, at staten ejer din krop. Fra disse og flere positioner strækker Lars-Emil Woetmanns digte sig som friske mutationer af dansk ud i vildtvoksede sproglige skulpturer rettet til med høvl, med mejsel, kølle og fil. Nogle steder stikker skrueender ud og andre steder kan limen ses.
Ingen kan løse alle problemer, men hvis alle lader 5 og 7 være lige, går alting i selvsving. De voldsomme forandringer siden årtusindskiftet har påvirket os – ikke mindst har de færre fødsler, aldringen, indvandringen, EU’s ageren, sikring af mindretallene, udflagningen samt centraliseringen indenfor erhverv og offentlig administration påvirket os dramatisk. Vi kan nå frem til, at alt er blevet forkert, eller vi kan nå til den konklusion, at noget er blevet bedre – meget kan forbedres dog ikke "over night". Det tager længere tid. Udkants Danmark, dobbeltskiltning i Sønderjylland, omdannelse af Kristendemokraterne til en lobbyorganisation, samt en sikring af, at Venstre ikke går op i sømmene, prioriteres højt. Det betyder, at grænseland ikke kun er et spørgsmål om fysiske grænser mellem nationer, men også om interne grænser. Hvis vi ikke gør noget, er der stor risiko for brøndforgiftning med det omskrevne citat af Bismarck. Det må vi så gøre.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.