Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Stats- og livsformer

Her finder du spændende bøger om Stats- og livsformer. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Etnologiske udfordringer til det glemte folk
    af Thomas Højrup
    315,95 kr.

    Dannelsens dialektik kaster lys over en hel række afgørende områder i samfundslivet, hvor vi i dag synes at gribe tingene an uden rigtig at lære af vores fejltagelser: vores forhold til EU, velfærdsstaten, pensionskapitalen, kulturarven, de gamle håndværk, den nationale identitet, livsformerne m.m. Bogen bidrager med kritiske og konstruktive forslag til nye måder at anskue vores indsats og gribe beslutningsprocesser an på. Ikke med forudfattede meninger eller endelige løsninger. Men med det grundlæggende synspunkt, at vi må udfordre vor erfaring med det samfund, vi har, for at kunne udvikle det, vi gerne vil have.Thomas Højrup, dr.phil. er lektor på Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet.

  • - en Introduktion til stats- og livsformsteorien og dens aktuelle anvendelse i etnologien
    af Astrid Jespersen & Marie Riegels Melchior
    208,95 kr.

    Den etnologiske stats- og livsformsteori bliver på én gang anvendt, diskuteret og udfordret i denne antologi. Formålet er dermed at bidrage til en skærpet refleksion over og diskussion af forholdet mellem stat, samfund, kultur og livsformer i moderne kultur- og samfundsforskning.Den etnologiske stats- og livsformsteori har i en årrække spillet en central rolle i dansk etnologi. Hovedsynspunktet i teorien er, at hverdagsliv må betragtes i et kulturelt helhedsperspektiv, der ikke fokuserer på individet alene, men som omfatter dialektikken imellem den enkelte og samfundet, mellem samfund og stat, samt staterne imellem på globalt plan.Gennem syv bidrag skrevet af etnologer viser denne antologi, hvordan stats- og livsformsteorien kan anvendes i studier af vidt forskellige empiriske områder - verden over - spændende fra USA efter 11. september 2001, over kulturpolitik, kulturarv og kulturmiljø i Danmark og EU, til strategier for nationsbygning i henholdsvis Israel og Malaysia, og til studiet af det danske kollektivhus fra perioden 1930-1960.Dertil rummer antologien en solid introduktion til teorien, en artikel om teoriens tilblivelseshistorie samt et kritisk interview med dens grundlægger Thomas Højrup.Antologien henvender sig til studerende og undervisere ved humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, men er også rettet bredt mod læsere med interesse for livsformer og statsteori, kultur og politik.

  • - Introduktion til et kulturteoretisk og kulturhistorisk bidrag
    af Thomas Højrup
    108,95 kr.

    Efter vækstpolitikkens succes i den vestlige verden har velfærdsstaten været igennem både legitimitetskrise, økonomisk krise og modernisering. Nu står kampen om velfærdssamfundets fremtid. Omvæltningerne i den globale verdensorden har gennem fire århundreders trængsler fostret diametralt modsatte velfærdsstrategier i verdens rige lande. Statssystemets magtforhold, modsætninger og brudflader er igen under dybtgående forandring. Udfordringerne herfra afkræver velfærdsstaterne nye og ukendte svar på det sociale problem i verden. De svar kræver erfaring med, hvad det er for sammenhænge og vilkår, der nu er under opbrud.I sin bog diskuterer Thomas Højrup de indre sammenhænge og modsætninger imellem familieformer, livsformer og statsformer i velfærdsstaternes kulturkreds. Hvad er en velfærdsstat og hvilken rolle spiller staternes indbyrdes kampe om anerkendelse på det nationale, det kontinentale og det globale plan for udviklingen af velfærdsstaterne og deres livsformer? Velfærdskulturerne anskues almindeligvis som måder at løse de moderne samfunds klassemodsætninger på. Dette projekt inddrager statssystemets anerkendelses- og dominansforhold som afgørende for bestemmelsen af, hvad en velfærdsstat er, og hvilke udfordringer denne statsform står overfor.Thomas Højrup, dr. phil., er professor på Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet. Han har tidligere bl.a. udgivet Det glemte folk: Livsformer og centraldirigering (1989), Omkring Livsformsanalysens udvikling (1996) og Dannelsens dialektik: Etnologiske udfordringer til det glemte folk (2002). Han har igennem årene været en flittig deltager i samfundsdebatten og har været medlem af flere ministres tænketanke, udvalg m.m.

  • - Den danske arbejder - før, under og efter Den kolde krig
    af Niels Jul Nielsen
    208,95 kr.

    Arbejderbevægelsen har sat et markant præg på udviklingen af den danske velfærdsstat gennem 1900-tallet. Et almindeligt synspunkt er, at en stærk fagbevægelse og et toneangivende Socialdemokrati nedefra - ud fra en ideologi om en forbedring af forholdene for den jævne befolkning - har tilkæmpet sig stor indflydelse på det danske samfunds indretning.Mellem storpolitik og værkstedsgulv vender denne sammenhæng på hovedet og spørger: I hvilken forstand har det udenrigspolitiske klima, som den danske stat har skullet overleve i, sat dagsordenen og etableret særlige vilkår for den lønarbejdende del af befolkningen og dens politiske repræsentanter? Og hvilken rolle er den jævne arbejder blevet tildelt i denne historie?Gennem et nærbillede af Danmarks mest karakteristiske - og politisk iscenesatte - virksomhed Burmeister & Wain undersøges sammenhængen mellem skiftende storpolitiske dagsordener og menige arbejderes dagligdag og arbejdsvilkår. Vanskelighederne med at få skabt sammenhæng mellem arbejderbevægelsens top og arbejderen på den enkelte virksomhed udforskes gennem syv årtier: Fra 1930erne og frem til i dag.

  • - velfærdsstaters forsvarsform?
    af Thomas Højrup & Klaus Bolving
    257,95 kr.

    Bogen indplacerer velfærdstanken i Vestens historiefilosofiske kultur og karakteriserer på det grundlag »velfærdsstaternes kulturkreds« som en både indflydelsesrig og sårbar kreds af statsformer i det moderne statssystem. Kapitlerne går i dybden med statssystemets udvikling fra det 19. århundredes britiske til det 20. århundredes amerikanske dominans og udforsker, hvordan denne udvikling er blevet anskuet, håndteret og aktuelt håndteres af den danske velfærdsstat, EU, den spanske og den singaporeanske velfærdsstat.

  • af Thomas Højrup
    148,95 kr.

    En præsentation af de teoretiske og videnskabsteoretiske problemstillinger, som er kommet til syne under arbejdet med den strukturelle livsformsanalyse siden Det glemte folk og Lønkapital under folkestyre.Teksten falder i tre dele. Første del behandler livsformsanalysen som et kulturteoretisk alternativ til de kausale forklaringsformer, der fortsat er fremherskende indenfor etnologisk og sociologisk forskning. Anden del behandler bestræbelserne på at korrigere livsformsbegreberne med henblik på at videreudvikle teorien som en specificerende transformationsanalyse. Tredje del beskriver den alternative måde at indarbejde det selvbevidste subjekt i teorien i form af en almen, kulturhistorisk statsteori og udviklingslære.Thomas Højrup, dr.phil., er (fra 2004) professor på Afd. for Etnologi, Saxo-instituttet, Københavns Universitet. Han har også skrevet bl.a. Dannelsens dialektik (2002) og Livsformer og velfærdsstat ved en korsvej? (2003). Han har igennem årene været en flittig deltager i samfundsdebatten og har været medlem af flere ministres tænketanke, udvalg m.m.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.