Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Folkelige protester og parlamentariske omvæltninger brød ud i halvfjerdserne, en tid præget af oliekriser, inflation, betalingsbalanceunderskud, arbejdsløshed, en voksende offentlig sektor og dansk tilslutning til EF. Bortset fra 13 måneder med Poul Hartling som statsminister holdt Anker Jørgensen posten fra 1972 til 1982 uden hverken at kunne stabilisere økonomien eller holde arbejdsløsheden nede. Anker Jørgensen nød dog en del folkelig tillid. Det samme gjorde Poul Schlüter i firserne (1982-1993). Han opnåede en vis stabilisering af økonomien, men arbejdsløsheden fortsatte. Uanset stor økonomisk fremgang fik Poul Nyrup Rasmussen (1993-2001) ikke politisk succes. For politik handler også om interessekampe, følelser og tillid.Værket Statsministeren 1-5 udgør den første sammenhængende historiske analyse af Danmarks mest magtfulde politiske embede og dets forandring fra 1848 til i dag. Værket skildrer ikke blot de enkelte statsministre og de begivenheder, der formede deres tid, men er samtidig en beskrivelse af, hvordan hver af dem i større eller mindre omfang gav deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.
Advarsel! Du kan miste nattesøvn, hvis du læser INSIDER af Simon EmilAmmitzbøll-Bille.Du kommer nemlig helt ind i magtens centrum og ser, hvordan politik bliver til eller går til grunde. Og som den berømte tyske jernkansler Otto von Bismarck sagde: ”Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de om natten.”Dette er en bog om politik indefra. En insiders beretning. Om fire år med Lars Løkke som statsminister fra 2015 til 2019, skrevet af tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der har gemt referater, sms’er og mails.Perioden bærer præg af hulemøder, halve sandheder, kamikaze-angreb og gammelt nag. Fra valgsejr og kaviar til et sandt trekantsdrama i lys lue mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen, DF-formand Kristian Thulesen Dahl og Liberal Alliance.Kom med til møder i regeringstoppen, til audiens med Hendes Majestæt og kronprinsen i en dronningerunde samt et bittert magtopgør ved taberbordet i et desillusioneret parti.
Zoe Leonard skrev i 1992 digtet I want a President, som et udtryk for ønsket om mere diversitet blandt folkevalgte. En drøm om flere politikere, der har oplevet kriser, modstand og som har gjort sig minoritære erfaringer – i modsætning til de fleste repræsentanter i det politiske system.Med udgivelsen af Jeg vil have en statsminister peger Liv Nimand Duvå på samme problemstilling i en aktuel dansk kontekst.
I denne erindringsbog fortæller Poul Nyrup Rasmussen om hovedlinjerne i sit liv gennem de sidste 30 år, om det nationale, det globale og sindet. De tre hovedlinjer hænger alle uløseligt sammen med, hvad Nyrup er rundet af: Det aktive livs glæder og de tab og den magtesløshed, han har oplevet undervejs. Og de øjeblikke, hvor han genfandt meningen og skabte handling omkring nogle af livets væsentlige spørgsmål. Drivkraften har været at bruge sin magt til at forandre verden til gavn for så mange som muligt – og konstant spørge: Kan vi ikke gøre det lidt bedre?Den første hovedlinje handler om Danmark, om tiden som statsminister og rødderne, der bar ham derhen. Det anden har fokus på Europa og resten af verden og fortæller om tiden som medlem af Europa-Parlamentet og formand for De Europæiske Socialdemokrater. Den tredje hovedlinje tager udgangspunkt i datteren Signe, der led af skizofreni og tog sit eget liv i 1993, og fortæller om arbejdet med psykisk sårbare unge i bl.a. Det Sociale Netværk.
Gennem 14 år har Anita Furu skrevet taler for fire forskellige statsministre, og i denne bog samler hun sine erfaringer. Furu reflekterer over, hvordan man skriver med en andens stemme, dykker ned i taleskrivningens historie og kommer desuden med praktiske råd til, hvordan man skriver en god tale. "Flygtige ord" giver et unikt indblik i hverdagen som taleskriver i Statsministeriet – men også i de store begivenheder som statsministerens nytårstale og et helt særligt pressemøde om corona i foråret 2020, hvor hele landet pludselig lyttede med. Om forfatteren:Anita Furu (f. 1962) arbejdede som taleskriver i Statsministeriet i 14 år. Hun debuterede i 2017 med romanen "Mit halve liv", som modtog Bogforums Debutantpris. I 2019 udkom den selvstændige opfølger" Jeg er en, der kan sige sådan!".
Denne bog giver et indblik i, hvordan det var for min mor, Else, at være ung journalist på en sprudlende og travl bladredaktion i 1930’erne under sin far, redaktør af Roskilde Dagblad I.A. Hansen. I 1937 valgte Else en total ændring af sit liv. Hun blev gift med min far, den unge politiker Erik Eriksen, og blev dermed husmor på en gård. Foruden et familieliv med børn gik hun ind i at være sin mands nærmeste rådgiver, ikke mindst da han blev statsminister i 1950, og Else fik store opgaver med at repræsentere.Bogen giver et indblik i de urolige 30’eres journalistliv på Roskilde Dagblad, hvor Else bl.a. arbejdede sammen med den kendte journalist og forfatter Lise Nørgaard. Denne fortæller levende i bogen om sit forhold til kollega Else og dennes far, det festlige ”Kuglelyn” I.A. Hansen, der havde vilde perioder, udfordrede regeringen og elskede borgerskabets fester. Redaktøren var efter den tids forhold en moderne bladmand, som udmærkede sig ved at være en af pressens skarpeste og satiriske skribenter.Bogen beskriver et stykke kvindehistorie om det usædvanlige ved at gå fra moderniteten på en pulserende bladredaktion til en traditionsbundet bondekultur og senere være kvinden ved siden af toppolitikeren.
Dette er den første nu udgåede udgave af bogen, der blev genudgivet 22/11 med to nye ISBN-numre:Rød udgave med Helle på forsiden: ISBN: 978-87-992869-8-0Blå udgave med Løkke på forsiden: ISBN: 978-87-992869-9-7
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.