Bøger om Steder

“Huset giver ly til dagdrømmeriet, huset beskytterdrømmeren, huset gør det muligt for os at drømme i fred. Det er ikke kun tænkning og erfaring, der begrunder menneskets værdier. Der hører visse værdier til dagdrømmen, som kendetegner mennesket i dets dybde. Dagdrømmen har endda det fortrin, at den værdsætter sig selv. Den nyder sin egen væren direkte. Derfor genopstår de steder, hvor dagdrømmen er blevet levet, i et nyt dagdrømmeri. Det er, fordiminderne om gamle boliger genopleves i dagdrømme, at fortidens boliger bliver inden i os for altid.” – Gaston BachelardDette er en bog om steder, dem, vi bebor, og de steder, der som forestillinger bor i os. Det er en bog om rum, erindring, tanke og fantasi.Rummets poetik er et fænomenologisk hovedværk om vores intime rum, oprindeligt udgivet i 1957, som hermed foreligger i dansk oversættelse.“[Bachelard] minder mig om en dygtig skakspiller, der kan tage de største brikker med små bønder.” – Michel FoucaultGaston Bachelard (1884-1962) var en fransk filosofiprofessor på Sorbonne, en fantasiens fænomenolog.

Bogen "54 fortællinger, dejlige steder og gratis glæder" er en skøn lille bog, hvor vi går på opdagelse i Fredericia.Du kan benytte den som en turistguide, så du let kan finde en gratis seværdighed i nærheden, uanset hvor i Fredericia du befinder dig. Seværdighederne er som nævnt gratis og omhyggeligt udvalgt, så der er lidt for enhver smag.Vi besøger mange forskellige steder, alt fra skøn natur til gamle bygninger og historiske mindesmærker. Nogle af stederne er ikke beskrevet i de almindelige turistguider, men glemte steder, små perler, som forfatteren har valgt at lade genopdage.I bogen genfortælles gamle fortællinger, som ellers er gået i glemmebogen. 54 gode fortællinger, nogle historiske, nogle spændende og andre sjove. Alle har tilknytning til de steder, du kan besøge, de er korte og gør, at stederne bliver spændende for hele familien.

Den franske filosof Sarah Kofmans selvbiografiske fortælling om sin barndom i Paris foregår under den tyske besættelse af Frankrig. I et direkte og nøgternt sprog, uden patos, beskriver Kofman, hvordan hendes far, rabbiner i den lokale synagoge, bliver deporteret fra deres hjem i Rue Ordener. Efter utallige forsøg på at skjule sig søger hun med sin mor tilflugt hos en kristen kvinde i Rue Labat, hvor de bliver indtil befrielsen. Kvinden, som blot kaldes mémé, bliver en slags adoptivmor for Kofman, og deres tætte forhold får uoverskuelige konsekvenser: ikke blot for forholdet til hendes biologiske mor, men også hendes jødiske identitet og religion. For Kofman bliver splittelsen – mellem to mødre, to religioner, to identiteter, to gader – et eksistentielt grundvilkår.

En mand bliver til en statue, da han krammer sin hund for sidste gang; en kvinde bliver overrasket over, at hendes mands hoved flækker, da han falder ud af sengen og lander på en økse; en mand vandrer rundt i gaderne i sin hjemby og forsøger at finde sin søn; en dreng ser sin barndom forsvinde gennem et togvindue; en kvinde tager hjem til sin fars begravelse, til den "industriby hvor han har levet så lidt, elsket så lidt, og hvor han aldrig har gået tur med mig hånd i hånd."Det er lige meget består af femogtyve korte tekster fra Kristofs tidlige forfatterskab, og er den mest gådefulde blandt hendes bøger. Indhyllet i melankoli og mystik bevæger disse historier sig mellem det virkelige og det surrealistiske, mellem liv og død.