Bøger om Street Photography

En indisk bydel, præget af hårdt arbejde, håndværk, markeder, boder med kød, frugt, grønsager og blomster. Trods fattigdom sprudler gaderne af liv med legende børn og familier. Bogen er med helsides-fotos i både sort/hvid og farver og skildrer den menneskelige dynamik på gaderne, oplevet og fastholdt gennem et halvt århundrede.George Town er et af de ældste kvarterer i den indiske by Chennai, tidligere kendt som Madras.Efter studentereksamen i 1969 tog Kim Fleischer Michaelsen ud på en dengang klassisk rejse for at opdage verden: Med tog og bus gennem Tyrkiet, Iran, Afghanistan og Pakistan til Syd-Indien, hvor han blev fascineret af byen Madras, som han har besøgt ti gange siden da, senest i 2019.

Denne nye bog er følgen af forfatterens nysgerrighed om vilkårene på Langeland i tidligere tider. Denne viden ligger for det meste spredt som løse brikker i et puslespil, hvor hver brik først giver mening, når den indgår i en større helhed.Bogens ledetråd er en sammenstykning af viden om historiske tildragelser, der beskriver livet i tidligere tider på Langeland, således som det udfoldede sig på langelandske herregårde, i borgerskabet og blandt personer i almuen. Det afsluttende kapitel beskriver langelandske politikeres virke i Folketinget siden Junigrundloven af 1849.Dobbeltheden i bogens titel – egnshistorie og egnshistorier – afspejler bogens bredere sigte, hvor den historiske beskrivelse af begivenheder på Langeland ledsages af egnshistorier baseret på mundtlige overleveringer. Det har været bogens formål at bevare mands minde, ved at nedfælde i skrift beretninger fra fortiden. Flere af øens beboere har således bidraget til bogens indhold gennem mundtlige overleveringer og upublicerede notater.

En sommerdag i 1969 trådte jeg ind på Københavns Hovedbanegård med mit fotografiapparat. Jeg var i gang med en billedserie Gadefotografi i København. Planen var at få et par fotografier fra Hovedbanen med i serien. Det blev til fjorten dages fotografering. Hver dag skød jeg to til tre film med 36 billeder, som jeg så fremkaldte om aftenen. Hovedbanen er en bygning med et helt eget liv. Jeg blev suget ind i den store banegårdshal. Tusindvis af mennesker går igennem denne bygning hver dag. Selvfølgelig er det de rejsende, som dominerer. Nogle haster til deres tog på vej til arbejde. Nogle er ferierejsende, som for det meste er i god tid. Andre sidder bare på de mange bænke i forhallen. I 1969 kunne man stadig indlevere sit rejsegods, som blev transporteret med samme tog som en selv. Når man ankom til sit bestemmelsessted, hentede man sine kufferter på stationen med det samme. Store dele af forhallens indre blev dengang anvendt til rejsegodsindlevering og -udlevering. Der var også en skopudser i sit aflukke, en hælebar, værelsesudlejning, information osv.Langs med ydervæggene i hallen var der forskellige kiosker, hvor man kunne købe aviser, ugeblade, kaffe, øl og pølser. Der var restaurant, venteværelser og en biograf, som viste rejse- og tegnefilm.I 1970 blev mine fotografier udstillet på det tidligere Blaagaard Seminarium i Gladsaxe. Siden har de levet deres liv i mit arkiv. Fra 2012 til 2017 har jeg dog udstillet og solgt mine hovedbanebilleder på Kongens Nytorv i København. Jeg har været så heldig at være med i sammenslutningen Kunst i Byen. Mange mennesker er stoppet op og har fortalt om deres tilknytning til Hovedbanen. Fx. forhenværende DSB-ansatte, som i deres ungdom arbejdede der. Utallige er også de mennesker, som har fortalt om møder Under Uret. Der var stor interesse for billederne. I dag udstiller jeg stadig nogle af billederne i mit Fotogalleri Vognporten i Rudkøbing.Københavns Hovedbanegård fremstår i dag på mange måder, som da jeg fotograferede livet i den i 1969. Gulv, vægge og det imponerende loft er der stadig. I dag er det meste af det indre dog meget forandret. Mine fotografier giver et øjebliksbillede af livet i 1969.

Som fotograf har Peter Hovmand altid været optaget af modsætningen mellem land og by, landskabernes kamp med stadigt større veje og betonbyggerier. Naturens linjer og farver kan danne hypnotiske strukturer. Men det samme kan gøre sig gældende i bybilledet, bevidst eller ej. Ofte er det faktisk en kombination af flere elementer der mere eller mindre tilfældigt mødes: Asfaltens gamle lag flyder sammen med de nye lag og rammer kantstenen på en ny måde, mens fortovet får en behagelig hældning ...Peter Hovmand (f. 1974) er forfatter og fotograf, uddannet fra Københavns Universitet og IT-Universitetet. Han har skrevet både skønlitteratur og faglitteratur, inklusive en rejsebog om Vestjylland. Hans første fotoessay ‘Storbyeremit’ udkom i foråret 2022. Dette andet fotoessay bygger på talrige researchrejser i verdens storbyer og lange vandreture i Alperne og Pyrenæerne.

I en metropol bor der millioner af mennesker, men hvert menneske lever ofte i sin egen lille boble. Ensomheden kan være enorm i en storby, hvilket kan forekomme paradoksalt, men ensomheden kan også være befriende, give tanken frit spil, et afslappende øjeblik eller bare arbejdsro.Mennesker går fra sted til sted, som regel i deres egne tanker. Måske skal de hjem til frokost eller aftensmad, måske skal de hente børn, måske skal de bare hjem til en ensom lejlighed og et imødekommende fjernsyn eller en god bog. Andre gange står - eller sidder folk og venter på bussen eller toget i ensomhed, mens verden bare triller forbi.Peter Hovmand (f. 1974) er forfatter og fotograf, uddannet fra Københavns Universitet og IT-Universitetet. Han har skrevet både skønlitteratur og faglitteratur, inklusive en rejsebog om Vestjylland. Det er dog især hans mange researchrejser i Europa og Nordafrika der har givet stof til hans første fotoessay.