Bøger om Stumfilm

Lige siden Hollywood blev grundlagt for godt 100 år siden, og hurtigt blev centrum for den hastigt voksende amerikanske filmindustri, har byen tiltrukket håbefulde sjæle fra hele verden. Ikke så få af dem har været danskere, der har gjort karriere både foran og bag ved kameraet i den legendariske filmby. Filmhistorien gemmer på en perlerække af spændende, dramatiske og nogle gange tragiske skæbnefortællinger om danskere, der gennem tiden har forsøgt at nå til tops i den hårde, amerikanske filmverden. 
"Drømmen om Hollywood" er et stort illustreret værk, der for første gang kaster lys over 126 danske skæbner i den amerikanske filmindustri, fra stumfilmens svundne dage til i dag, fra Jean Hersholt og Karl Dane til Susanne Bier og Mads Mikkelsen.OM FORFATTERNEJacob Wendt Jensen er forfatter, filmkritiker og journalist på Berlingske.Christian Monggaard er forfatter, journalist og filmredaktør på Dagbladet Information.

Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde. A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager. Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen. Film som folk bliver ved med at holde af at gense. Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne. Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper.Uddrag af bogenNordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937: ”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene. - Deres Debut som Instruktør?- En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen. - Hvem havde skrevet Filmen?- Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen. - I Armen? - Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.”Om forfatterenPaw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).

De stumme gudinder er en håndtegners hyldest til de kvindelige filmskuespillere, der gennem deres optræden på det hvide lærred i stumfilmens æra ikke alene skrev sig ind i filmhistorien, men desuden var med til at bane vejen for den moderne, selvstændige kvinde.

I Danmark i 1930’erne er der lige så meget fart på udviklingen som det nye lyntog, der passerer den nybyggede Lillebæltsbro. I filmbranchen sker der også store forandringer, hvor stumfilmen nu for alvor forstummer til fordel for tonefilmen. 30’ernes film kendetegnes ved den muntre genre fyldt med komik, romantik og musik. Marguerite Viby og Hans W. Petersen titter til hinanden, Christian Arhoff ’Okke-ja’er og ’Okke-nejer’, imens Ib Schønberg snart for alvor skal blive hele Danmarks Ibbermand. Hvor der i den virkelige verden ikke var meget at grine ad i de voldsomme krisetider, så stod smil og latter i kø i de mørke biografsale. Det var dog ikke lystspil hele vejen igennem, for faktisk starter tonefilmen med kendte dramatiske værker af både Blicher og Drachmann. Danskerne kunne også stifte bekendtskab med skattefrie historiske film og de første danske musicals. Velkommen til en fantastisk tidsrejse igennem filmens første tonefilmsårti – 1930’erne. Uddrag af bogen I 1931 udkommer Nordisk Films Kompagni med den første danske tonefilm, ’Præsten i Vejlby’. Det krævede sin tilvænning og især for de mange og efterhånden garvede filmfolk. De fik sved på panden ved tanken om at skulle filme på en helt anden måde og med nyt og dyrt teknisk udstyr. Det var ikke bare ligetil. Filmproduktioner blev i det hele taget meget dyrere, og mange filminstruktører var bange for at give slip på deres ’stumfilmstider’. Men det krævede også tilvænning hos publikum, som hidtil kun havde mødt filmstjernerne stumme på lærredet. Man havde selv dannet sig en ide om, hvem de var, og hvordan de skulle lyde, og det stemte ikke altid overnes med virkeligheden, når filmen pludselig fik lyd på. Om forfatteren Sandra Neerhøj er født 1990 i Sønderborg. Efter endt skolegang og studentereksamen var det lærergerningen, Sandra tog fat på, hvor historie var selvskrevet som undervisningsfag. Det er netop historie, som er Sandras store passion, og dette i særdeleshed den danske film-, teater- og revyhistorie, som hun har interesseret sig for siden den tidligste ungdom.

Filmfeber, kærlighed og mord. Året er 1910, og stedet er Aarhus. I det nye århundredes første årti har filmen – de levende billeder – skabt grobund for en helt ny og særdeles indbringende industri. Bernhard Bruun arbejder som bydreng hos en af byens filmfabrikker, Aarhus Films-Compagni, og drømmer om en fremtid inden for det nye billedmedie.Tingene tager fart, da filmfabrikkens direktør har en visionær plan på bedding, og da Bernhard møder den fornemme, men hemmelighedsfulde, frøken Edith Pedersen, der også har en drøm om at gøre karriere i filmens verden. Den unge frøken gør et dybt indtryk på Bernhard, men ikke alt udvikler sig, som han kunne ønske sig det – og samtidig rystes byen af et makabert mord, hvor offeret har været udsat for et angreb med stærkt ætsende syre.En stræbsom politimand sætter sig for at opklare sagen, men snart står det ham klart, at morderen har flere mord på samvittigheden, og da sporene pludselig peger i retning af filmfabrikken, må Bernhard se sig hvirvlet ind i jagten på den vanvittige syremorder ...

Da universitetslæreren Zimmer fatter interesse for den forsvundne stumfilmsstjerne Hector Mann, fyrre år efter at stjernen pludselig forsvandt fra jordens overflade, sætter han en række skæbnesvangre begivenheder i gang