Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen analyserer forløbet op til, under og efter 1. Verdenskrig. Den beskriver grundigt de sociale og politiske baggrunde fra midten af 1800-tallet og frem til 1914 og slutter af med et kapitel om verdenskrigens gravpladser og erindringssteder.Forfatteren gennemgår krigens udvikling, de strategiske og politiske beslutninger samt de mange slag. Hun kommer også ind på livet i skyttegravene, de sociale forskelle og rangordenen blandt soldaterne, livet på hjemmefronten, koloni-soldaterne samt våbentyper, kemisk krigsførelse, livet for de hjemvendte soldater efter krigen og meget andet.Bogen indgår i serien His2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet: stx, hf og hhx. Hjemmesiden www.his2rie.dk supplerer bøgerne i serien. Hver bog har sin egen del af hjemmesiden, hvor der findes kildetekster, arbejdsspørgsmål, opgaver, links m.m. På www.his2rie.dk findes også sider om historisk metode og kildekritik, studieteknik, formidling, historie som fiktion og meget mere. Birgitte Thomassen er cand.mag i psykologi, historie og idræt og underviser på Ishøj Gymnasium, CPH West.
Bogen dækker relevant pensum på samtlige ungdomsuddannelser, ligesom den er første matematikbog på markedet som er baseret på QR-koder, som brugeren kan scanne for at se videoer om forskellige matematiske emner. De forskellige videoer er med til at stimulere brugeren auditivt, mentalt og visuelt. Derudover følger bogen GeoGebra. Både elever og lærere vil have glæde over denne nye lærebog i matematik udarbejdet og forfattet af Dennis Pipenbring, som er set 1,4 millioner gange på YouTube.
Innovationsgrundbogen C-B er en udgivelse til faget innovation på gymnasialt C- og B-niveau. Alle kernestofområder fra læreplanerne i innovation dækkes.Den udvalgte teori er didaktiseret og underbygges med virkelighedsnære eksempler og opgaver. Der er desuden omfattende inspiration til eksamen på både C- og B-niveau.Opbygningen følger fagets naturlige opbygning, men den kan også anvendes ikke-kronologisk, så udvalgte kapitler anvendes i forskellige undervisningsforløb. Det er ligeledes en mulighed, at kapitlerne anvendes delvist i stedet for i sin helhed.Teorien er gengivet kort og præcist i fem dele, suppleret med en række gennemgående forløb og mange spændende opgaver. Der er taget højde for, at eleverne arbejder med processer fra idé til værdiskabende handling.
Hvorfor bruge undervisningstid på fjollede og ofte absurde konspirationsteorier? Fordi det er vigtigt, at eleverne kan genkende og afvise en konspirationsteori! Skal man bekæmpe konspirationsteorierne, må man først forstå dem. Hvem stod bag? giver eleven indsigt i konspirationsteoriers opståen, konstruktion og funktion. I det moderne informationssamfund er der nærmest ubegrænsede muligheder for at fremsætte og udbrede al slags viden. Det har gjort konspirationsteorierne til hvermandseje. Og det er et problem. For når en amerikansk præsident eksempelvis anklages for at stå bag et terrorangreb på sit eget land, eller når et åbenlyst forfalsket dokument om en verdensomspændende jødekonspiration stadig cirkulerer, betyder det, at fortiden fortolkes på et falsk grundlag. Bogen indleder med en grundig gennemgang af, hvad en konspirationsteori er. Her fokuserer forfatterne bl.a. på konspirationsteorien som et historisk, psykologisk, samfundsmæssigt og religiøst fænomen. Herefter følger 21 teoritekster samt 20 cases fordelt på fire hovedemner: Jødekonspirationen, Eurabia, 11. september og hemmelige selskaber. Bogens del fire viser, hvordan man kan arbejde med emnet både tværfagligt og i de enkelte fag. Eleven lærer at forholde sig kritisk til konspirationsteoriernes form såvel som indhold. For ser vi konspirationer overalt, mister vi troen på den enkelte borgers mulighed for at gøre en forskel, og vi taber verdens reelle årsagssammenhænge af syne. Bogen er tilrettelagt til ungdomsuddannelserne, hvor den kan bruges i blandt andet historie, psykologi, samfundsfag og religion samt i tværfaglige sammenhænge. Christian Vollmond er cand.mag. i historie og religion og lektor ved Københavns VUC. Mads Aamand Hansen er cand.mag. i religion og psykologi og lektor ved Københavns VUC.
Anvendt Kemi 1 dækker første del af B-niveauet, og er skrevet først og fremmest til det tekniske gymnasium – htx – men kan også bruges på andre gymnasiale uddannelser. Forfatteren underviser på htx og VUC (hf), og materialet til bogen er testet på begge uddannelser. Anvendt Kemi 1 arbejder målrettet med det, der karakteriserer det tekniske gymnasium: De materialer, den produktion og de kemiske teknologier, der er væsentlige i det moderne samfund. Den starter med processerne og det kemiske sprog og forankrer således elevernes forståelse i noget, de kender fra folkeskolen og fra hverdagen. Bind 1 behandler derudover Atomer og kemisk binding, Redoxprocesser, Syre/base-kemi og første del af den Organiske kemi.
Udgivelsen giver et nødvendigt og basalt videnskabsteoretisk begrebsapparat, der sætter eleverne i stand til selvstændig, tværfaglig refleksion over den viden, der opnås i de konkrete, flerfaglige samspil og den afsluttende SRP. Udgivelsen indledes af to korte kapitler. Det første præsenterer bogen og giver en første, bred indkredsning af, hvad viden, fag og videnskab er. Dernæst følger et kapitel om de tre hovedområder: Humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. I udgivelsens hoveddel præsenteres det tværfaglige begrebsapparat. Det udgøres grundlæggende af følgende modsætningspar: Teoretisk – praktisk, diakron – synkron, empirisk – formel, kvantitativ – kvalitativ, eksperimentel – observationel, kausal – intentionel – funktionel, idiografisk – nomotetisk og faktuel – normativ. Bogen indeholder også kapitler om, hvordan eleven konkret griber metodisk og videnskabsteoretisk refleksion an, innovation i flerfaglige projekter samt endelig kapitler, der beskriver videnskabens fællestræk: Normer, begrundelsesformer og teorier. Disse kapitler behandler nogle af videnskabens og videnskabsteoriens mest elementære byggesten. Vidensmønstre er rigt illustreret og pædagogisk gennemtænkt med henblik på at fremme den tværfaglige refleksion. Præsentationen af de tværfaglige begreber er ledsaget af små opgaver og rigelige eksempler, hvilket gør det muligt for eleven at tilegne sig en del af stoffet og repetere på egen hånd. Denne bog henvender sig til elever på alle årgange.
Udgivelsen Jeg er sprog tilbyder en ny måde at tænke AP-undervisningen på, da der tages udgangspunkt i tekstforståelse som en naturlig overbygning på den sproglige analyse. Jeg er Sprog understøtter samspillet mellem AP-fagene, så AP-forløbet fremstår som ét samlet hele. Vi vil gerne præsentere latin som et litterært sprog og bruge teksternes autenticitet til at motivere eleverne. Det betyder, at der udelukkende anvendes originale tekster både fra dansk, engelsk og latin. Helt centralt for denne bog er at træne eleverne i at bruge deres grammatiske viden i selve tekstanalysen. Ønsket er, at eleverne opnår en tryghed i at skulle analysere, fortolke og vurdere tekstmateriale (i udvidet forstand), fordi de øver, hvad det vil sige at være på ordniveau eller at dykke ned i teksten, når de analyserer bogens tekster.
Denne temaudgivelse sætter sig for at stimulere nysgerrighed og for at ”afmystificere” det religiøse fænomen mystik.Udgivelsens didaktiske mål er at formidle viden om det (underbelyste?) emne mystik. Mystikken vedrører de religiøse oplevelser, som har været med til at danne religionerne. Mystikken spiller en vigtig rolle i dag i postmoderne religiøsitet, men også uden for religionerne og i underholdningsindustrien. Udgivelsen fokuserer på følgende hovedtemaer: Mystik som fænomenMystik som ritual og fortællingMystik og kulturMystik og videnskab.
Denne grundbog anviser metoder, der kan bruges direkte i undervisningen. Bogen tager højde for læreplanens krav om kobling af teori og metode, ikke mindst i kraft af opgaverne i bogen.Bogen indeholder en generel præsentation af faget og dets teoretikere belysning af fænomenerne ritual, myte, magi, mystik og hellige steder en introduktion til hermeneutiske og sociologiske metoder en gennemgang af projektrapporten
Lærebog i matematik A2 stx er beregnet til matematikundervisningen i gymnasiet på A-niveau.Sammen med Lærebog i matematik A1 stx dækker udgivelsen til fulde det eksamensgrundlag, man kan forvente opnået i løbet af 1. og 2. g.Udgivelsen er omfattende, og det vil være naturligt af tidsmæssige årsager at overspringe visse afsnit, sætninger og beviser.Med sin deduktive opbygning og sit læsevenlige layout er lærebøgerne beregnet for de elever, der ønsker et kendskab til matematikkens inderste væsen, og for de elever der senere skal arbejde med matematik på højere niveauer.
Udgivelsen tager fat i emner som:Hvordan formede europæerne USA, og hvordan har USA formet verden?Er den amerikanske drøm udfordret?Kan man sige, at USA er en supermagt, eller er landet blot en stormagt?Hvilken rolle spiller religion i samfundsdebatten og i de etiske diskussioner?Udgivelsen giver først tre særfaglige introduktioner til landet:HistoriskSamfundsfagligtReligiøst.Herefter følger to tværfaglige temakapitler, der fokuserer på:Afrikanske amerikanereAbort, homoseksualitet og moralske værdier.Udgivelsen indeholder spændende billeder, kilder og modeller, der gør fremstillingen levende og vedkommende.2. udgaven er opdateret i forhold til præsidentvalget i 2016. Desuden er tabeller og statistikker blevet opdateret. Førsteudgavens selvstændige kapitel om civilreligion indgår i den reviderede udgave i kapitlet Religion i Amerika.
Få viden om og forståelse af det moderne Tyrkiet - historisk, samfundsmæssigt og religiøst.Udgivelsen tager fat i aktuelle emner som:Hvorfor den osmanniske periode er populær i nutidens TyrkietTyrkiets eventuelle optagelse i Islams rolle i det moderne TyrkietTyrkisk nationalisme både historisk og aktueltKvindernes status og muligheder i det moderne Tyrkiet.Udgivelsen giver først tre særfaglige introduktioner til landet:HistoriskSamfundsfagligtReligiøst.Herefter følger tre tværfaglige temakapitler, der fokuserer på:Den samfundsmæssige udvikling fra kalifat til demokratiMinoriteternes status i Tyrkiet både historisk og aktueltTyrkiet og EU.Udgivelsen indeholder spændende billeder, kilder og tabeller, der gør fremstillingen levende.Velegnet til alle former for fagligt samarbejde, der involverer historie, samfundsfag og religion, fx i kultur- og samfundsfaggruppen.
MAT stx grundforløb honorerer kravene i forbindelse med reformen 2017 til matematik i grundforløbet med emnerne lineære sammenhænge, matematiske modeller og grundlæggende tal- og bogstavregning. Materialet muliggør repetition i stof fra grundskolen, bl.a. simpel ligningsløsning.Udgivelsen udmærker sig ved, at mange projekter og opgaver gør det let for underviseren at planlægge sine forløb. Eleverne kan i iBogen desuden teste sine færdigheder i udvalgte centrale emneområder.BEMÆRK: Efter grundforløbet er udgivelsen tilrettelagt således, at den er let at anvende sammen med Mat A1 stx, Mat B1 stx og Mat C stx.
"Irak. Historie-Religion-Samfund" belyser i fremstilling og kildetekster Iraks omtumlede historie og kultur fra oldtid til nutid. Læs om: Babelstårn og syndflod, hængende haver og "skriften på væggen". Overvær undertrykkelse og flugt under Saddam Hussein. Følg begivenhederne under de to Golfkrige og Danmarks engagement i Irak. Tag stilling i den brændende aktuelle debat om vold, demokrati og islam i lyset af Islamisk Stats hærgen.
Kinas nyeste historie såvel indenrigs- som udenrigspolitisk
K.E. Løgstrup var en hovedskikkelse i det 20. århundredes danske teologi og filosofi.I 1956 udkom Den etiske fordring, som mange anser for hans hovedværk. Da bogen udkom blev den øjeblikkeligt en bestseller, fordi den gik ind i en diskussion af etikkens grundlag, der talte tidsånden midt imod. Bogen er først og fremmest en analyse af, hvad der etisk set er på spil i forholdet mellem mennesker.Dette udvalg er foretaget, så det gengiver den fundamentale argumentationskæde i Løgstrups undersøgelse.
Bysociologi retter sig primært mod samfundsfag, hvor fagets kernestof bliver undersøgt med byen og dens indbyggere som den overordnede ramme. Hvordan foregår identitetsdannelsen i den senmoderne by?Hvordan kan magtformerne ses i det urbane landskab?Hvem bestemmer hvor byen skal hen, og hvem er de politiske aktører i byenHvordan kan velfærdsstatens lighedsidealer læses i forstadens arkitektur?Hvordan påvirker globaliseringen byernes udvikling? Udgivelsen introducerer cases og temaer som cyklisme, ghettoer og overvågning i byen, som relateres til samfundsfaglige grundbegreber som senmodernitet, velfærdsstaten, identitet, social mobilitet, international politik m.fl. Bysociologi tilbyder endvidere en række spændende muligheder for tværfagligt samarbejde med historie, dansk, idræt, naturgeografi og engelsk, men kan også indgå som fagligt forlæg for AT-forløb og indeholder bl.a. et kapitel fyldt med ideer til den faglige studietur.
Bæredygtig Energi er et nyt spændende undervisningsmateriale til naturvidenskabeligt grundforløb (NV) i gymnasiet. Fagene biologi, kemi, fysik og naturgeografi dækket ind i materialet, som også er velegnet til den naturvidenskabelige faggruppe på HF.I Bæredygtig Energi er der fokus på energi, energiproblemer og bæredygtig energiproduktion i relation til klimaændringer og menneskets aktiviteter. Bæredygtig Energi består af en elevbog og en hjemmeside. Elevbogen introducerer de naturvidenskabelige teorier og arbejdsmetoder. Bogen indeholder elevaktiverende spørgsmål og opgaver samt praktiske øvelser og eksperimenter, som kan laves på skolen eller i felten. Den tilhørende hjemmeside uddyber især det globale aspekt af bæredygtig energi.
Heureka! præsenterer en række grundlæggende teorier og værktøjer til udvikling af idéer, produkter og virksomheder.Vi har alle prøvet det – at man tænker: ”Dét kunne være rigtig smart” eller ”Sådan kunne man løse problemet”. Men det er de færreste af os, der i praksis forfølger idéen, og sætter den i værk. Somme tider er ideen så besnærende simpel, andre gange er det så vanskeligt, og man prøver forgæves i månedsvis eller længere endnu, før det begynder at lykkes. At finde og virkeliggøre de gode ideer, og at udvikle forbedringer til det, der allerede findes, er hvad innovation handler om.
Kurt Jakobsen øser i denne bog af sin store fysiske indsigt i et veloplagt og inspirerende sprog, og han gør det i øjenhøjde. Men han gør det også med et særligt blik for den forunderlige tvetydighed, fysikken er påtvunget i sin beskrivelse af kvantemekaniske fænomener som fx dobbeltspalteeksperimentet og den fotoelektriske effekt.Kurt Jakobsen er kendt for sit mangeårige engagement i faget fysik. Han har bl.a. været medlem af opgavekommissionen, ligesom han er en skattet forfatter til mange emnebøger i fysik.Fysik i øjenhøjde kan anvendes til både fysik C og B i STX.
"Mens du læser dette, er der med stor sandsynlighed en person et eller andet sted i verden, der bliver dræbt. Måske er det en kniv, der gennemskærer en legemspulsåre, et projektil, der gennembryder en kranieknogle, eller en hånd, der strammes om en hals? Måske foregår det på den anden side af Jorden, et sted i Europa, eller i Danmark, tæt på dig? Måske står drabsmanden lige bag dig? Det er uhyggeligt at tænke på, men det er ikke noget nyt. Sådan har det været siden tidernes morgen. At et menneske dræber et andet menneske. Den værst tænkelige forbrydelse."Sådan lyder indledningen i Viden om drab, Aarhus Universitetsforlags nye bog i Viden om-serien til landets gymnasier og AT-undervisningen: En lettilgængelig og tværfaglig bog med fokus på, hvordan drab behandles inden for de retsmedicinske, kulturelle og samfundsvidenskabelige områder.
Det hellige rum handler om religion og helligsteder i den græsk-romerske tid i Nærorienten, og det vil sige en periode fra det 4. årh. f.Kr. til det 7. årh. e.Kr. Nærorienten var i århundrederne omkring Jesu fødsel en region, hvor flere kulturer stødte på hinanden med alt, hvad det måtte indebære. På den ene side stod den græsk-romerske kultur, som havde domineret Middelhavsområdet i århundreder. På den anden side stod mangfoldige nærorientalske regioner præget af store regionale forskelle. I denne smeltedigel opstod kristendommen og islam som de bedst kendte af en række nye religioner fra denne periode.
Greb om forfatterne fra Thomas Kingo til Vita Andersen samler de vigtigste oplysninger og teksteksempler om ældre og nutidige forfattere og deres værker til brug for litteraturarbejdet i dansk. Greb om ... er en serie af opslagsbøger til folkeskolens ældste klasser, ungdomsuddannelserne og andre studerende. Greb om ... er den hurtige vej til viden om og redskaber til litteraturarbejdet med populære forfattere og deres tekster.
Greb om fagteksterne gør eleverne bedre tilat læse, forstå og selv skrive fagtekster.Med redskaber og metoder til at gribe og begribe en række teksttyper kan bogen an-vendes i alle skolens fag og ved udarbejdelse af projekter og til opgaveskrivning. Greb om fagteksterne giver læseren • kendskab til fagbogens opbygning • en forståelse af læseformål og læsemåde • kendetegnene ved forskellige teksttyper • strategier til læseforståelse, at huske og anvende indholdet • viden om de enkelte fags tekster. Stikord gør det nemt at finde lige det,man vil vide noget om. Til elever i grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. En lettilgængelig og handy opslagsbog til brug i danskundervisningen i grundskolens ældste klasser og i overbygningens andre fag. Med stikord, der gør det nemt at finde lige det, man gerne vil vide noget om.
3. udgave af Naturgeografi C er revideret, opdateret og udvidet i forhold til 2. udgave. Bogen er udvidet med et helt nyt kapitel 9 om feltarbejde - og indeholder dertil opdaterede figurer og tabeller og nyskrevne afsnit. Naturgeografi C er en grundbog, der i 9 kapitler fokuserer på naturgeografiske processer og konsekvenserne af disse. Naturgeografi C henvender sig primært til gymnasieelever, der følger naturgeografi på C-niveau, men store dele af bogen kan opgså benyttes på B-niveau. Bogen er suppleret med et nyt kapitel om feltarbejde og en lang række øvelser. Naturgeografi C indeholder 9 kapitler- Indledning- Geologi- Klimatologi- Hydrologi- Geomorfologi- Energi- Produktion, teknologi og naturgrundlag- Kartografi- Feltarbejde
FysikABbogen – Elektriske og magnetiske felter giver en grundig indføring i elektriske og magnetiske felter, elektrisk og magnetisk kraft, ladede partiklers bevægelse i homogene felter samt magnetisk flux og induktion.Desuden er som supplerende stof medtaget en behandling af elektrisk potentiel energi i feltet fra en punktladning og en behandling af anvendelsen af elektriske og magnetiske felter i hastighedsfilteret, massespektroskopi og partikelacceleratorer.Maxwells ligninger og elektromagnetiske bølger, superledning, Jordens magnetfelt, polarlys og solvind behandles kort. Bogen er skrevet i den velkendte stil fra lærebogssystemet FysikABbogen 1 og 2, og dækker sammen med disse både det nye kernestof og det supplerende stof til både B- og A-niveau
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.