Bøger om Svensk litteratur

”’Alie kan alt, hvad hun vil,’ svarede den gamle frue. ’Hun kunne også blive en udmærket hustru, hvis hun ville. Men det bryder hun sig ikke om, og det gør hun ret i.’’Ja, når man har så liden kvindelig følelse som hun,’ tilføjede Aagot.”Alie er en viljestærk og lidenskabelig ung kvinde, hvis legeme er lige så skrøbeligt, som hendes sind er stærkt. Da en læge råder hende til at tilbringe vinteren i sydens milde klima, rejser hun med sin storesøster Aagot til Italien for at skåne sine svage lunger for den svenske vinter. I Italien møder hun en italiensk adelsmand, der stjæler hendes hjerte. Aagot, der selv lever i et mageligt og lidenskabsløst ægteskab, sætter alle kræfter ind for at føre de to sammen, så Alie kan opleve den store forelskelse, som ikke har været hende selv forundt.Romanen ”Kvindelighed og erotik” skabte et enormt røre, da den udkom i 1890. Dens skildring af lidenskab og kærlighed og særligt kvindens erotiske længsler stred mod samfundets propre og frigide normer. Det er Anne Charlotte Lefflers mest berømte bog og en klassiker inden for svensk litteratur.Anne Charlotte Leffler (1849-1892) var en svensk forfatter, der skrev en række bøger inden for genren realisme. Hendes ærlige og åbne skildring af kærlighed og erotik vakte furore i Sverige, og særligt romanen ”Kvindelighed og erotik” fik hårde ord med på vejen fra kritikerne. Alligevel var bogen en stor succes og udkom på flere fremmedsprog. Anne Charlotte Leffler havde en stor kærlighed til Italien og italienernes varme sindelag. I 1890 giftede hun sig med en adelig italiensk professor og tilbragte de sidste år af sit liv i Italien.

Hvordan bliver litteratur til? Hvor langt skal man gå i kunstens navn? Hvem har retten til at fortælle? Det er nogle af de spørgsmå,l Åsa Beckman stiller i sit selvbiografiske essay, KULTURBØRN. Bogen gør op med det traditionelle billede af den store, solitære forfatter og forskyder blikket til de omgivelser, der er med til at gøre den kunstneriske skabelse mulig, først og fremmest familien. Familien må ofte fungere som en hjælpetrop, der støtter, beskytter, opmuntrer, bygger op – for at den skrivende skal kunne fortsætte sit arbejde. Åsa Beckman fletter sin egen historie som kulturbarn – hun er datter af forfatteren Erik Beckman – sammen med andre døtre og sønners beskrivelser af, hvordan det var at vokse op i en familie, hvor alt kredsede om den skrivende forælder. Hvor børnene på én gang blev tilsidesat og ophøjet, og i flere tilfælde udviklede en medafhængighed af berømmelsen i symbiose med deres grandiose forælder. Den vexcentriske Mann-familie er et gennemgående eksempel i bogen, der også inddrager en række store svenske forfattere og deres børns mere eller mindre uforsonlige opgør med dem.

Det er her han begynder. Igen. Men nu må det også være sidste gang. Med lidt held og statistikken på sin side så kan der ikke være mere end ti, måske tyve år tilbage. På et tidspunkt kræver alderen sin ret og på en dag som ligner denne, hvor himlen er dækket af skyer og uden antydning af at der findes et før eller efter, så ophører tiden med at eksisterer og han har gjort sit.En udbrændt om desillusioneret mand flytter fra det ene sted i verden til det andet i håb om at få lov at være i fred for kærligheden, for selskabelighed, for andres gode hensigter og for deres forventninger. I et forfaldent, rotteinficeret hus i den finske ødemark håber han, at han har fundet sit sidste hjem. Her er så dødt og fremtidsløst, at ingen flytter hertil for at skabe sig en bedre tilværelse. Vil man have sådan en, flytter man herfra.Bogen følger eneboeren og hans forsøg på at afskærme sig fra verden og at finde sig til rette i den skæbne, han har valgt sig. Langsomt begynder vi at forstå, hvad der har drevet ham ud i ensomheden, og hvad det er, han flygter fra.Torbjörn Skog (f. 1960) er en svensk forfatter fra Uppsala. Han debuterede i 1988 med bogen "Godnat Gunnel" og har siden skrevet en lang række bøger, hvoraf flere er blevet oversat til fremmedsprog.

Den afsatte præst Gøsta Berling bliver reddet af Fru Ekeby, da han er ved at fryse ihjel, og hun lader ham bo på sit pensionat. Styg og fordrukken, som han er, betaler Gøsta Berling hende imidlertid tilbage ved at sætte de andre logerende imod hende og drive hende bort.