Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En ung kvinde står tiltalt for et bankrøveri, hun aldrig kunne drømme om at begå. Martin Beck vidner til hendes fordel. Kort efter får han kommandoen over det enorme politiopbud, som skal beskytte en upopulær og stærkt reaktionær amerikansk senator under hans officielle besøg i Stockholm.TERRORISTERNE er tiende og sidste bog i den klassiske og stilskabende serie "Roman om en forbrydelse", som det verdensberømte, svenske forfatterpar har skrevet om politiet og samfundet.Da jeg første gang mødte Maj Sjöwall, føltes det, som det må føles for en troende katolik at møde paven ... Sjöwall & Wahlöö skrev en romanserie. Men de skrev også en lærebog i ti bind. De opfandt en genre. De afstak det niveau, vi stræber efter at nå. De har efterladt sig et stort litterært værk, den højeste kanon ...[Fra Anne Holts forord]
Et nøgent, mishandlet kvindelig fiskes op ved en sluse. Hun er blevet myrdet, udsat for grov vold, er omkring 28 år og har et modermærke på venstre lår. Det er alt, hvad Martin Beck og hans kolleger har at gå efter i efterforskningen af den døde kvindes identitet og hendes drabsmand.ROSEANNA er første bog i den klassiske og stilskabende serie "Roman om en forbrydelse", som det verdensberømte, svenske forfatterpar har skrevet om politiet og samfundet.... levende, stilistisk stramt fortalt, veloplagt i sin udvikling af historien. Naturligvis er det en moderne klassiker. Det var den første i Per Wahlöö og Maj Sjöwalls serie på ti bøger. De spændte buen hårdt og tog omhyggeligt sigte allerede fra starten.Fra Henning Mankells forord
En tyst regnvejrsnat i et svensk sommerhusområde lyder der pludselig skud.Da Irene Huss og hendes kolleger møder op, finder de liget af den unge Jacob Schyttelius - søn af den lokale præst. Få timer efter møder der politifolkene endnu et grufuld syn, idet man finder ligene af Jacob Schyttelius' forældre, begge skudt gennem hovedet med et kraftigt jagtgevær. Begge mordsteder er oversået med symbolske djævletegn.Alle kræfter sættes ind på efterforskningen, der åbenbarer en djævelskab, som selv ikke den garvede Irene Huss havde drømt om. Og hvem kan hjælpe og beskytte Rebecka, Jacobs søster - og eneste tilbageblevne medlem af familien.Glasdjævlen er fjerde selvstændige del i Helene Turstens serie om kriminalinspektør Irene Huss (udkom på dansk i 2005).
Et lig bliver fundet i en brandtomt indemuret i skorstenen. Liget bliver identificeret som Mats Persson - en mand der forsvandt sporløst en novemberaften i 1983. Ved undersøgelsen af Mats´ forsvinden i 80´erne kom det frem, at Mats tilsyneladende var kommet lidt for tæt på sandheden om, hvem der stod bag mordet på hans far. Kriminalkommissær Sven Andersson havde planlagt et stille og roligt arbejdsår, inden han skulle pensioneres. Afdelingen for uopklarede sager var derfor et oplagt sted for ham at være, men han tog fejl. Andersson erfarer, at Mats er blevet dræbt præcist på samme måde som hans far fyrre år tidligere - et skud i hovedet og to i brystet. Samtidig lægger kriminalkommissær Irene Huss og hendes kolleger alle deres kræfter i for at fange en morder, som i løbet af få dage har myrdet to teenagepiger. De opdager snart et mønster, men tiden er knap.Det lunefulde net er den 8. Irene Huss-roman.
Efterforskeren Louise Olsen og hendes mand, sikkerhedseksperten Max Olsen, er endelig blevet renset for alle anklager og er tilbage i Göteborg.Max driver Agenturet og kontaktes af en person, der leder efter en forretningsmand, som tilsyneladende er død efter en dramatisk konkurs under finanskrisen. Men er han i live? Og i fare?Louise er træt af at være sygemeldt og er tilbage i politiet, men er hun klar? En tandlæge bliver fundet død, og Louise og hendes kolleger begynder at grave i hans fortid. Der synes at være en forbindelse til den sag, Max har påtaget sig.Sandheden viser sig at være mere omfattende, end Max og Louise kunne have forestillet sig. Hvor langt vil et menneske gå for at beskytte sig selv og sin hemmelighed?"Fire meter under jorden" er fjerde og sidste del i bestsellerforfatter Christina Larssons spændingsserie "Agenturet".
Dette er Furats historie.Den foregår i et Syrien, der ikke længere findes, i et ingenmandsland på flugt fra en borgerkrig og i en lille smålandsk provinsby. Den handler om mændene i Damaskus’ offentlige bade, om vold, krig, flugten til Fort Europa og om ventetiden som asylansøger i Sverige. Om kærlighed, lyst og sex og om at finde frem til sig selv."Selamlik" er en hjerteskærende, brutal, øm og ærlig beretning om livet som homoseksuel i en ofte homofobisk verden. Alesmaels på én gang poetiske, erotiske og rå stil er blevet sammenlignet med Jean Genets.Oversat fra arabisk af June Dahy."En kommende klassiker: en lavmælt vemodig og storslået bog."Dagens Nyheter
Autofiktivt mesterværk om en mors søgen efter sin forsvundne teenagedatter.En mor leder efter sin forsvundne teenagedatter om natten. Pigen er syg og ikke til at få fat på. Moren flakker rundt i gaderne og på kirkegården og ringer til alle, hun kan komme i tanker om. Var det hendes ængstelse, der drev datteren væk, og er ængstelsen berettiget?Natten er en roman om den komplekse relation mellem en mor og en datter, om den enes vilje til at beskytte og den andens behov for at rive sig løs - og om et teenageoprør, som kompliceres af svær kronisk sygdom.Sara Gordan skriver nøgent, ømt og fra den dybeste fortvivlelse om en forældres kamp for sit barn.
En bærplukker finder liget af en ung pige i et faldefærdigt skur ved et stenbrud uden for den lille svenske by Svedby i Värmland.Den 16-årige Emma Rosenberg er blevet skudt i ryggen, nogen har tegnet med sort sprittusch på hendes krop, og hun er tydeligvis blevet flyttet efter mordet. For indbyggerne i det lille samfund er mordet en smertefuld påmindelse om et andet tragisk dødsfald seks år tidligere.Billie Karlsson er succesfuld undersøgende journalist og står bag en populær true crime-podcast. Hun tager straks til Värmland for at lave en episode om mordet på Emma. Snart kommer hemmelighederne op til overfladen i den lille søvnige by. Hvad er det for mørke kræfter, der er på spil i den lille søvnige by, og hvad skete der egentlig i stenbruddet den nat for seks år siden?Den lokale politibetjent Henrik Holm indser, at han nok er nødt til at samarbejde med Billie i den uhyggelige sag, der er landet på hans bord.TAVS VREDE er første bind i en ny, svensk krimiserie om den ambitiøse journalist Billie Karlsson, der undersøger mord rundtom i Sverige.
Andet bind i den svenske krimiserie om journalisten Billie Karlsson.DA DEN 17-ÅRIGE Leo bliver fundet tortureret og myrdet i en kold kælder på et herberg i en af Stockholms nordlige forstæder, beslutter journalisten Billie Karlsson sig for at gå undercover som lærer på hans gymnasium. På sit teenageværelse sidder 19-årige Denise og drømmer om et luksuriøst storbyliv. Drømme, som fører hende ud af et spor, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage. Samtidig får et politimord under en tilsyneladende rutinemæssig razzia store konsekvenser for Billies bedste veninde, politibetjenten Klara. De tre skæbner fletter sig ind i hinanden og tvinger Billie ind i en verden, hun tidligere har undgået. En verden, hvor målet helliger midlet. INGEN VEJ TILBAGE er andet bind i krimiserien om journalisten og podcastværten Billie Karlsson, der undersøger mord og hjælper politiet med deres efterforskning. *****”Meget fængslende… Nordisk krimi, når den er bedst.” Birthe, Saxo (om TAVS VREDE)*****”Super god bog … Håber, der kommer flere i serien.” Hanna, Saxo (om TAVS VREDE)*****”God krimi. Glæder mig til den næste.” Kirsten, Saxo (om TAVS VREDE)
Dine farver var blå er en dybt rørende roman om længe ventede tilståelser, håb, lidenskab og den store kærlighed fra Sveriges nye feelgood-stjerne, Marcus Jarl. Romanen vandt prisen for ÅRETS FEELGOOD i Sverige i 2021, men med Dine farver var blå er der snarere tale om en slags FEEL-ALL, hvor både lattermuskler og tårekanaler kommer på arbejde. Lina arbejder på neonatalafdelingen i Stockholm og længes efter selv at få et barn, men hendes mand, Samuel, har gjort det klart, at han ikke ønsker at være far. I en gammel skotøjsæske bagerst i garderobeskabet, gemmer Lina på minderne fra sin første kæreste: den mystiske Ted, som forsvandt ud i den blå luft. Hver tirsdag udøver Samuel en art selvpineri, hvor han læser deres gamle breve.En dag vender Ted pludselig tilbage med beskeden om, at han har få måneder tilbage at leve i, og et ønske, der lægger et stort pres på Lina og Samuels forhold. Men Lina bliver nødt til at vide, hvad der skete for alle de år siden, og det går op for Samuel, at det måske er den eneste mulighed for at redde deres ægteskab.Vinder af prisen for ÅRETS FEELGOOD i Sverige
Kåret som Årets Bedste Krimi i SverigeI den lille hallandske by Skavböke findes liget af en teenagedreng i bagagerummet på en bil. Dagen efter er en anden dreng stukket af hjemmefra, og inden længe er en tredje død. Alle tre stod de på tærsklen til voksenlivet. Politiets efterforskning kommer ingen vegne, men to navne går hele tiden igen: Sander Eriksson og Killian Persson.De tre sager forbliver uopklarede, men en varm julidag næsten tyve år senere sker endnu et drab i Skavböke. Vidar Jörgensson ved Hallands politi jager en gerningsmand, men i de lyse sommernætter er det let af blive bedraget af skyggerne og endnu lettere at fare vild i det net af løgne og fortielser, som ligger spændt ud over den lille by.
En varm og charmerende feel good-fortælling om modet til at lytte til sit hjerte og at gå sine egne veje. Therese har taget orlov fra sit arbejde på universitetet for at tilbringe sommeren på den gamle slægtsgård Brunstorp uden for Huskvarna i Småland. Her skal hun bo i nogle måneder for at skrive sin bog om Sveriges historie færdig. Men indtil videre er dokumentet i computeren pinligt tomt. Sommeridyllen, områdets smukke omgivelser og gårdens mystiske biavler har en dragende, og lettere distraherende, virkning på Therese. 150 år forinden bor den unge kvinde Agnes på slægtsgården. I håb om at forbedre sin fars vinproduktion opsøger hun den nærliggende herregård, Gustavshill, som er kendt for sine gode vine og rige ribshøster. Jagten på den perfekte opskrift bliver snart til begyndelsen på et helt nyt liv. Og da kærligheden rammer, står hun over for et afgørende valg. Friske bær og falske toner er det femte selvstændige bind i den charmerende Huskvarna-serie, hvis bøger udspiller sig i 1800-tallet og i nutiden, og alle skildrer uventede skæbnemøder og varme bekendtskaber mellem mennesker. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
En sen forårsaften finder to teenagere resterne af et lig i en forladt bygning i udkanten af Lund. De gamle mure husede engang et psykiatrisk hospital, men tilbage i 1987 blev stedet ramt af en skandale, da to patienter forsvandt sporløst.Politiefterforskerne Fredrika Storm og Henry Calment får til opgave at genoptage sagen, og de indser snart, at der gemmer sig en mørk hemmelighed på hospitalets område. Hvad skete der dengang, og hvor langt er de ansvarlige villige til at gå for at skjule sandheden?Jernblomsten er andet selvstændige bind i krimiserien om Fredrika Storm.Pressen skriver: "Et pirrende mysterium”– BTJ"En fænomenal pageturner ... gå ikke glip af denne serie!"– Booklover"En fantastisk historie ... kan varmt anbefales!"– Mit lille boghjørne
Første bind i krimiserien om journalisten og antiheltinden Vera Bergström. Bogen fik en overvældende modtagelse i Sverige, hvor den har solgt over 200.000 eksemplarer og blev kåret som Årets debutkrimi af Det Svenske Kriminalakademi.Efteråret er på vej i Åre, en lille by i Midtsverige på grænsen til Norge, der mest er kendt for sine skisportsfaciliteter og luksuriøse fjeldhoteller til sommerens gæster. Turisterne summer stadig på restauranterne, men lokalbefolkningen er begyndt at forberede sig på jagtsæsonen og mørket. Oven på en nedlagt togstation bor lokalreporteren Vera Bergström. Hun sover med et jagtgevær under sengen og døjer med både overgangsalder og det liv, som aldrig blev, som hun havde håbet. Da en kvinde findes myrdet i en lysning i skoven, påtager Vera sig modvilligt at skrive en reportage om sagen. Efterhånden bliver hun mere og mere besat af at finde ud af, hvem offeret var, hvem der myrdede hende og hvorfor. Det varer dog ikke længe, før Veras eget liv er i fare ... ”Fremragende.” – Dagens Nyheter”En utroligt vellykket krimidebut.” – Viveca Sten”Efter første side er jeg fanget. Teksten kryber ind under huden på en, det er umuligt at løsrive sig.” – Aftonbladet
Første bind i ny rædselsvækkende krimiserie. En fortælling om sekter og hævn og hvad den kan drive til dig til. Journalist Selma Halilovic står midt i en personlig krise. Hun har sagt sit job op på Kvälpressen og er flyttet fra sin kæreste i Stockholm til Umeå. Den officielle forklaring er, at hun skal studere psykologi, men det er kun delvist sandt …En teenagepige livesender sit eget selvmord på Instagram. Hun er kort forinden meldt savnet af sine forældre, der begge er medlemmer af en fundamentalistisk kristen gruppe ved navn Guds lys. Samtidig med at den grufulde video går viralt, rystes området omkring Umeå af en række mystiske sabotagehandlinger. Selma dækker begivenhederne som freelancer for sin gamle chef, og da hun ser videoen for første gang, gør hun en forfærdelig opdagelse. Kan sabotagen være forbundet med den forsvundne pige? Selma dykker ned i sagen, og hun tvinges til at konfrontere sin fortid, men hun skal passe på, at den ikke indhenter hende …
Sjette bind i Maria Adolfssons anmelderroste, internationale bestsellerserie.Kriminalinspektør Karen Eiken Friis, tidligere Hornby, har fået ny chef og bekymrer sig over, at hendes stilling på arbejdet er truet. Hurtigt bliver hun dog sat på en sag, hvor hun skal lede efter den excentriske, kompromisløse kunstner Raymond Osse, der er forsvundet efter et raserianfald. Hans ekskoner og unge kæreste bor under samme tag, og det føles, som om der gemmer sig noget i det store palads med fiskedam og antikke statuer. Opgaven viser sig i flere henseender at være stressende, og langsomt begynder Karen at få mistanke om, at Osses forsvinden ikke var frivillig. Samtidig modtager Karens søster, journalisten Helena, et brev fra hendes ven og mentor, der både forvirrer og forfærder. Brevet blev sendt som noget af det sidste inden hans formodede selvmord.
Joona Linna har tilbragt to år i et højsikret fængsel, da han bliver ført væk for at deltage i et hemmeligt møde. Politiet har brug for hans hjælp til at stoppe en gådefuld morder, der kaldes Kaninjægeren. Den eneste sammenhæng mellem hans ofre er, at de alle hører et barn sige et rim om kaniner, inden morderen kommer. Tilfældigt havner tv-kokken Rex Müller midt i begivenhedernes centrum. For første gang skal han være alene med sin søn, men i stedet for tre afslappende uger bliver det en skræmmende kamp for overlevelse.Joona Linna og Saga Bauer er tvunget til at arbejde sammen i hemmelighed for at få stoppet Kaninjægeren, før det er for sent.Om forfatteren: Lars Kepler er pseudonym for forfatterparret Alexandra Coelho Ahndoril (f. 1966) og Alexander Ahndoril (f. 1967). Deres krimiserie om kommissær Joona Linna har solgt 17 millioner eksemplarer og er udkommet i 60 lande. Efteråret 2024 udkommer bind 10 i serien. Lars Kepler skriver samtidig krimier i Nøgleserien under navnet Alex Ahndoril.
Rigskrim modtager mystiske links til You Tube filmklip af kvinder, filmet ind gennem deres vinduer, mens de klæder sig af. Ikke noget, man tager så alvorligt. Ikke før kvinderne findes myrdet en efter en.Joona Linna er forsvundet, og alle tror, han er død. Alle, undtagen Saga Bauer, som ikke holder op med at lede efter ham. I mellemtiden har en ny kvindelig kriminalkommissær, ekspert i seriemordere, spree killers og stalkere overtaget Joonas kontor. Og hun indkalder Erik Maria Bark, hypnotisøren, for at hjælpe politiet med efterforskningen. Hurtigt står det klart, at man står med en sag med vidtstrakte forgreninger. Og en gåde, man ikke kan løse uden Joona Linna.Om forfatteren:Lars Kepler er pseudonym for forfatterparret Alexandra Coelho Ahndoril (f. 1966) og Alexander Ahndoril (f. 1967). Deres krimiserie om kommissær Joona Linna har solgt 17 millioner eksemplarer og er udkommet i 60 lande. Efteråret 2024 udkommer bind 10 i serien. Lars Kepler skriver samtidig krimier i Nøgleserien under navnet Alex Ahndoril.
En nærmest spøgelsesagtig bleg og udmattet ung mand kommer en kold vinternat syd for Stockholm gående på en høj jernbanebro. På sygehuset konstateres det, at den stærkt afkræftede og nedkølede mand har legionærsyge.Man finder også ud af han blev erklæret død for syv år siden. Efter sammen med sin yngre søster at have været sporløst forsvundet i tre år. Manden og hans søster var et af Jurek Walters sidste ofre. Den gådefulde seriemorder der blev fanget af kommisær Joona Linna og dømt til retspsykiatrisk forvaring og total isolering. Men som på uhyggeligste vis kaster lange og truende skygger ind over Joonas liv.Hvor har den unge mand opholdt sig i al den tid? Hans uventede opdukken og uhyggelige vidneudsagn gør, at den gamle sag må tages op igen. Det haster. Det haster meget. Saga Bauer kommer på den i enhver forstand grænseoverskridende mission.Om forfatteren:Lars Kepler er pseudonym for forfatterparret Alexandra Coelho Ahndoril (f. 1966) og Alexander Ahndoril (f. 1967). Deres krimiserie om kommissær Joona Linna har solgt 17 millioner eksemplarer og er udkommet i 60 lande. Efteråret 2024 udkommer bind 10 i serien. Lars Kepler skriver samtidig krimier i Nøgleserien under navnet Alex Ahndoril.
Der er mennesker, du ville ønske, du aldrig havde mødt. For din største drøm kan blive dit værste mareridt. Og visse kontrakter kan ikke brydes. Ikke engang med din egen død... En smuk sommerdag findes en ung kvinde død, druknet i brakvand, om bord på en sejlbåd drivende i Stockholms skærgård. Senere samme dag findes en mand hængt i sin herskabslejlighed på Östermalm. Det ligner selvmord, men rummet er fuldstændig bart. Så hvordan er han kommet op i løkken? De to dødsfald var forblevet en gåde, hvis ikke kriminalkommissær Joona Linna havde været så forfærdeligt stædig... Om forfatteren: Lars Kepler er et pseudonym for forfatterparret Alexandra Coelho Ahndoril (f. 1966) og Alexander Ahndoril (f. 1967). Deres krimiserie om kommissær Joona Linna har solgt 17 millioner eksemplarer og er udkommet i 60 lande. Efteråret 2024 udkommer bind 10 i serien. Sideløbende med Joona Linna skriver parret en serie af krimimysterier, Nøgleserien, under navnet Alex Ahndoril.
En mand bliver fundet brutalt myrdet i et sportscenter uden for Stockholm. Derefter bliver hans kone og datter fundet lige så meningsløst stukket ihjel i familiens rækkehus. Hensigten har tilsyneladende været at udslette hele familien. Men sønnen overlever, hårdt såret, og da kriminalinspektør Joona Linna opdager, at også en søster er i live et sted, indser han vigtigheden af at finde hende, før morderen gør. Sønnen glider ind og ud af bevidstløshed og for at fremskynde forhørsprocessen kontakter Joona Linna lægen Erik Maria Bark og overtaler ham til at hypnotisere drengen. Dermed bryder Erik Maria Bark sit gamle løfte om aldrig at hypnotisere igen. En skræmmende kæde af begivenheder er sat i gang. Om forfatteren:Lars Kepler er et pseudonym for forfatterparret Alexandra Coelho Ahndoril (f. 1966) og Alexander Ahndoril (f. 1967). Deres krimiserie om kommissær Joona Linna har solgt 17 millioner eksemplarer og er udkommet i 60 lande. Efteråret 2024 udkommer bind 10 i serien. Sideløbende med Joona Linna skriver parret en serie af krimimysterier, Nøgleserien, under navnet Alex Ahndoril.
Camilla Grebe og hendes søn Carl-David Pärson har sammen skrevet denne hårrejsende thriller.Den unge politibetjent Alba er sikker på, at intet nogensinde sker i Sundby, som hun er blevet tvangsforflyttet til efter at have angrebet en kollega. Hun tager fejl.Småbørnsfaren Leo tror, at flytningen til den idylliske gård udenfor Sundby skal hjælpe ham og hans familie med at komme over sorgen over et mistet barn. Han tager fejl.Leos hustru Marika er overbevist om, at noget ikke er som det skal være på gården, og at noget frygteligt snart vil ske. Hun får ret.Låneren er en thriller om virkelighedens sprækker, om sorg, og om behovet for at genskabe det tabte.
La straordinaria Pippi Calzelunghe è senza dubbio uno dei personaggi più amati della letteratura scandinava per l'infanzia e occupa un posto speciale nel cuore di adulti e bambini. Ascolta gli audiodrammi delle sue avventure, accompagnate dalle voci di un ricco cast di attori e da una colorita ambientazione sonora!Scopri nella prima avventura come Pippi sia finita a vivere a Villa Villanelle e di come abbia fatto amicizia con Tommy e Annika.Nella seconda avventura, Pippi, Tommy e Annika partono con il Capitano Calzelunghe per un viaggio emozionante verso la remota isola di Kora-Kora.Nella terza e ultima avventura Pippi, Tommy e Annika si ritrovano in una divertente gita scolastica e Pippi riceve la visita di suo padre, il Capitano Ephraim Calzelunghe.Astrid Lindgren (1907-2002) guadagnò successo come autrice nel 1945 con la pubblicazione di "Pippi Calzelunghe", affermandosi da allora come una delle scrittrici di letteratura per bambini più influenti nella storia scandinava. Con oltre 60 milioni di copie vendute, le storie magistralmente realizzate da Astrid hanno avuto un impatto sulla vita di bambini e adulti, non solo nel suo paese natale, la Svezia, ma in tutto il mondo.
ABBA’s position i musikhistorien er uden sidestykke. En svensk popgruppe, hvis popularitet ude i verden bare bliver større og større for hvert år, der går.Hvordan er det muligt? Hvorfor bliver vi aldrig trætte af disse sange?"VEMOD UNDERCOVER" lader detaljerne – i musikken, i de involverede menneskers liv, i tiden – forklare helheden, fra bandets første skridt sammen, over det internationale gennembrud med Waterloo i 1974 og til den sidste indspilning. "VEMOD UNDERCOVER" er en kærlighedserklæring, som får os til at se både bandet og tiden med nye øjne.Jan Gradvall har som Sveriges førende popkulturjournalist fulgt de skandinaviske verdensstjerner Agnetha, Frida, Björn og Benny fra første parket i de sidste ti år.Om forfatteren:Jan Gradvall (f. 1963) er en af Sveriges førende journalister inden for musik og popkultur og skriver bl.a. for Dagens Nyheter. I 2013 medvirkede Jan Gradvall i BBC-dokumentaren The Joy of ABBA, og har siden da beholdt kontakten med de fire og interviewet dem løbende.Det første album, Jan Gradvall nogensinde købte, var Waterloo med ABBA.
Det er midsommeraften, og langbordet på broen i den svenske skærgård er dækket med det fineste porcelæn. Forretningsmanden Olof Helander har inviteret vigtige internationale gæster, og alle sejl er sat for at vise dem en ægte svensk midsommerfest. Men da en åben speedbåd glider ind i vigen, og to maskerede mænd rejser sig op med maskingeværer i hænderne, forvandles det idylliske sceneri i næste nu til et blodbad.Den tidligere politibetjent og nuværende krimiforfatter, Julia Malmros, befinder sig i sit sommerhus ikke langt derfra sammen med sin elsker, den atten år yngre hacker Kim Ribbing. De to er de første på stedet, og de finder Olof Helanders stærkt chokerede datter Astrid i vandet under bådebroen. Astrid har mirakuløst overlevet blodbadet og måske besidder hun nøglen til opklaringen af det, pressen hurtigt døber ”Midsommermassakren.”
This compact, pocket-sized Stockholm travel guidebook is ideal for travellers on shorter trips and those trying to make the most of Stockholm. It's light, easily portable and comes equipped with a pull-out map. This Stockholm guidebook covers: Norrmalm, Vasastaden, Östermalm, Norra Djurgården, Djurgården, Gamla Stan, Södermalm, Södra Hammarbyhamnen, Johanneshov, Kungsholmen.Inside this Stockholm travel book you will find: - Curated recommendations of places - main attractions, off-the-beaten-track adventures, child-friendly family activities, chilled-out breaks in popular tourist areas - Things not to miss in Stockholm - Djurgården's Museums, Sailing, Fotografiska Gallery, Swedish History Museum, SoFo Afternoon Tea, Hike the Norr Mälarstrand Trail, Craft Beer at Hammarby Sjöstad, Hellasgården's Lakeside Sauna, Moderna Museet, Långholmen Beach - Ready-made itineraries samples - created for different time frames or types of trip- Stockholm at a glance - an overview map of Stockholm with key areas and short descriptions of what you'll find there- Day trips - extra information for those on longer breaks or wanting to venture further afield- Practical travel tips - information on how to get there and around, health guidance, tourist information, festivals and events, plus an A-Z directory- Handy language section - themed basic vocabulary for greetings, numbers and food and drink- Independent reviews - honest descriptions of places to eat, drink or stay, written by our expert authors- Accommodation - handy reference guide to a range of hotels for different budgets - Pull-out map - easy to extract folded map with places to see marked- What's new - a short overview of the changes in Stockholm in recent years for repeat travellers- Free download of the eBook - available after purchase of the printed Stockholm guidebook - Fully updated post-COVID-19The guide is a perfect companion both ahead of your trip and on the ground. It gives you a distinct taste of Stockholm with a concise edit of all the information you'll need.
BRØD OG MÆLK er historien om en ensom piges opvækst – fuld af dufte, farver og smag. Den handler om maden, som både lokker og skræmmer.Det voksne jeg tænker tilbage på mandarinerne, på det ristede brød, på hvordan hendes første ord var schwarzwaldkage. På hvordan det var at sidde på køkkenbordet med benene dinglende ud over kanten og spise en tallerken fuld af pandekager, når hun endnu en gang skulle være alene hjemme om aftenen. Hun tænker tilbage på sin mors duft, sin mormors risbudding og første gang, hun skulle besøge sin far og han lavede det perfekte måltid til hende.Hvem var hun, den unge pige? Og hvem blev hun til? Langsomt finder den voksne kvinde spor af den pige, hun var, i erindringerne om mennesker og den mad, der fyldte hele hendes liv, men langsomt tømte hende for alt. I centrum af romanen står det store spisebord i stuen, som er gået i arv. Et bord, der er som skabt til store middage, men som hun alt for ofte har spist helt alene ved. Bordet fylder næsten hele den etværelseslejlighed, hvor hun bor med sin datter hver anden uge. Og alt hun drømmer om er at overkomme besættelsen af mad – og lave en risbudding, som datteren skal elske lige så højt, som hun selv gjorde. De svenske anmeldere om BRØD OG MÆLK“Karolina Ramqvists bog har faktisk forandret mit syn på livet. Det skyldes hendes suggestive, fuldkommen unikke sprog. Det kræver en stor forfatter at kunne skrive sådan her om livskriser og længsler, måltider og mælkeprodukter.”- Expressen ”For en som mig, der kan blive rørt til tårer af god mad, lavet med både kundskab og kærlighed, er det en sand nydelse at læse Ramqvists madodysse. Mad trøster. Bøger om mad trøster også, når de er skrevet med så meget fornemmelse for stil og overvældende humor.”- Aftonbladet ”Det er dybt originalt og befæster Karolina Ramqvists position som en af de mest interessante svenske forfattere, vi har i dag.”- Borås Tidning ”BRØD OG MÆLK er unik og en dybt livsbekræftende bog på trods af dens tunge temaer. Og stilfuldendt.”- Dagens Nyheter
Sarek Nationalpark i Lapland danner rammen for Ulf Kvenslers psykologiske spændingsroman, hvor en vandretur pludselig tager en uhyggelig drejning. Anna, Henrik og Milena er venner og har taget på vandreture sammen i årevis. Da Milena spørger, om hun må tage sin nye kæreste, Jacob, med på årets tur, som for første gang går til Sarek Nationalpark i Nordsverige, kan Anna og Henrik ikke andet end at sige ja. Jacob lader til at være en flink fyr, selvom Anna med det samme får en ubehagelig fornemmelse af, at hun kender ham et eller andet sted fra. Vandreturen udvikler sig til et mareridt, og beslutningen om at lade Jacob tage med viser sig at være et skæbnesvangert valg, der kommer til at ændre deres liv for altid.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.