Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
On the eve of leaving Cuba for Florida, a four-year-old girl promises her dying grandfather to return to her birthplace. That night an intruder sexually assaults her. As she adapts to her new American reality, she suffers distressing physical and emotional symptoms. Convinced that her daughter is possessed, her mother takes her to a Santeria priest for a cure. Years later, she returns to her homeland as a journalist, becomes entrapped in the game of espionage between Cuba and the U.S., suffers a devastating betrayal, and learns family secrets. Disillusioned by the experience, she embarks on a spiritual journey that leads to reconciliation, forgiveness, and a return to wholeness.
Macunaíma er den berømte klassiker om, hvordan Brasilien bliver brasiliansk. En litterær uafhængighedserklæring – satirisk, kritisk og fabulerende. Kort sagt, en vilter fortælling der bringer antihelten Macunaíma fra urskovens dyb til storbyens vanvid. ”De grinende piger lærte ham, at kæmpeaben ikke var nogen abe, den hed en elevator og var en maskine. Tidligt om morgenen lærte de ham, at al den kvidren, brølen, råben og skrigen, hylen, snorken og larmen ikke kom fra dyr, men var bilhorn, ringeklokker, fløjter, al denne dytten og båtten, det hele var maskiner. De brune leoparder var ikke brune leoparder, de hed derimod Ford, Hupmobile, Chevrolet, Dodge, Marmont og var maskiner. Træmyreslugeren, de ildsprudlende slanger, inaja-palmerne, de rygende curuatá-palmer var derimod lastbiler, sporvogne, tog, lysreklamer, trafiksignaler, radioer, motorcykler, telefoner, drikkepenge, plakater, skorstene ... De var maskiner, hele byen var en stor maskine!” Mário de Andrade (1893-1945) var en af bagmændene bag den brasilianske litterære modernisme, der først og fremmest gik ud på at gøre sig fri af den europæiske og amerikanske dominans og finde sin egen identitet og kultur. I Brasilien går han for at være modernismens far. Hans stil var nyskabende, vilter og frodig, og hans værker er blevet kaldt uakademiske og sært originale, da han har en forfriskende uformel stil. Macunaíma repræsenterer en sproglig fornyelse i brasiliansk litteratur, blandt andet med sit livlige talesprog. Selv var han ikke nogen halvstuderet røver – han var uddannet pianist, en meget anerkendt musikforsker og litteraturkritiker og kendt for sit indgående kendskab til brasiliansk etnografi, myter og lokale traditioner, som han forskede i i mange år og undersøgte på sine store rundrejser i Brasilien og flere nabolande. Alt dette er grundlaget for Macunaíma, som han efter eget udsagn skrev i løbet af seks uger i hængekøjen, mens han morede sig gevaldigt. Bogen markerer bruddet med udenlandsk kulturindflydelse og er således en litterær uafhængighedserklæring, som han blev hyldet for helt frem til sin død i 1945.Med efterord af Inger Sjørslev
Seminar paper from the year 2015 in the subject English Language and Literature Studies - Literature, grade: 1,3, University of Constance, course: Hauptseminar: ¿Criss-Crossing the Atlantic¿: Caribbean Culture and Writing in Britain, language: English, abstract: This term paper analyses identity conflicts of the Caribbean immigrants struggling in Great Britain in Caryl Phillips¿ play "Strange Fruit". First, the term ¿identity¿ is defined and the historical background concerning Caribbean immigration in Great Britain and Pan-Africanism is provided. Then, the identitiy issues of the play¿s immigrants are discussed. This discussion includes the first-generation immigrant Vivien Marshall as well as the second-generation immigrants Errol and Alvin, Vivien¿s two sons. Notions such as "playing white" and "playing black" as well as illusions and disillusionment are presented and analyzed in detail.
Bachelorarbeit aus dem Jahr 2016 im Fachbereich Romanistik - Hispanistik, Note: 1,7, Rheinisch-Westfälische Technische Hochschule Aachen, Sprache: Deutsch, Abstract: Spanisch war nicht immer die offizielle, erste Sprache in Peru. Vor der Eroberung durch die Spanier herrschten indigene Sprachen vor, insbesondere Quechua, aber auch andere Sprachen wie das Aimara.Diese Bachelorarbeit untersucht den Einfluss des Quechua auf das Spanische in Peru. Denn geographisch aufgegliedert ist Quechua noch weiter oder weniger verbreitet. Dadurch kann angenommen werden, dass es zu einer Vermischung bzw. einem Kontakt beider Sprachen kam.
The goal of this handbook is to provide a comprehensive resource on the Amazonian languages that synthesizes a diverse body of work by a highly international group of linguists. It will provide a review of the current state of the art, thus laying the groundwork for future scholarship in this important area. Volume 2 will focus on theory-neutral grammatical descriptions of smaller Amazonian language families.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.