Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Sydeuropa

Her finder du spændende bøger om Sydeuropa. Nedenfor er et flot udvalg af over 23.677 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Cecilie Marie Meyer
    153,95 kr.

    BOGEN DÆKKER alle hjørner af den spændende ø Sardinien. Fra strandene ved Alghero til fåreflokkene i baglandet. Bogen giver et indblik i dagligdagen på Sardinien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om øens historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

  • af Carlos Ruiz Zafón
    139,95 - 388,95 kr.

    Barcelona i slutningen af 1950?erne. Daniel Sempere, drengen der opdagede en bog, som kom til at forandre hans liv, er i gang med at afdække mysteriet om sin mors død. Et mysterium, der har åbnet en sorg og en afgrund i hans sjæl. Da Alicia Gris dukker op, skal hun vise sig at være den person, der hjælper ham med at finde forklaringen på familiens hemmelige historie - men til en meget høj pris. Åndernes labyrint er en fortælling fuld af idenskab, intriger og eventyr. Denne roman afslutter Carlos Ruiz Zafóns store saga, De glemte bøgers kirkegård, der blev indledt med Vindens skygge i 2004.

  • - Danske frivillige i Den Spanske Borgerkrig
    af Morten Møller
    44,50 - 248,95 kr.

    Den Spanske Borgerkrig 1936-1939 er en af de myteomspundne konflikter i det 20. århundredes historie. Et brutalt og hadefuldt sammenstød mellem politiske modstandere i det spanske samfund, men også en borgerkrig i Europas udkant, der udvikler sig til en langt større kamp mellem flere af samtidens ideologier og kommer til at fungere som en blodig optakt til Anden Verdenskrig. Den Spanske Borgerkrig havde en dragende virkning på adskillige unge mænd – og omkring 500 danskere meldte sig som frivillige i De Internationale Brigader. Historiker og forfatter Morten Møllers bog er beretningen om unge mennesker, der som det nemmeste i verden kunne have sagt nej, om en kamplysten ungdom i oprør mod en verden af i går, om rene idealer og beskidte realiteter. Og en fortælling, der skrives med flere nuancer end det, der har været den heroiske grundfortælling om de spaniensfrivillige.

  • af Frank Sebastian Hansen
    158,95 kr.

    BOGEN DÆKKER alle Lissabons spændende bydele. Nord og syd for byen guides der til kridhvide sandstrande og unikke kultur- og naturoplevelser. Bogen giver et indblik i dagligdagen i Lissabon og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om Lissabons historie, kunst, mad og drikke. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

  • af Carlos Ruiz Zafón
    94,95 - 165,95 kr.

  • af Thomas Mann
    44,50 - 152,95 kr.

    Thomas Manns udødelige klassiker om digteren Aschenbachs rejse til Venedig.

  • - 25 udflugts- og vandreture øst og nordøst for Málaga
    af Else Byskov
    134,95 - 438,95 kr.

    "Fod på Andalusien 2" indeholder 25 udflugts- og vandreforslag i den pragtfulde natur øst og nordøst for Málaga. Med sine 24 naturparker med uberørt og vild natur er Andalusien et eldorado for den vandreglade, og bogen tager læseren ved hånden og tager hende med ind i det ukendte Spanien. Bogen indeholder kortudsnit samt forslag til overnatninger og gode spisesteder.

  • af Elena Ferrante
    138,95 kr.

    Dem der flygter og dem der bliver, bind 3 af Napoli-romanerne, beskriver den omvæltende periode fra sidst i 1960’erne til midt i 70’erne med studenteroprør, politisk ekstremisme og kvindebevægelse. Den medfører store forandringer i de to kvinder liv. Lila kan endelig forlade sit liv på samfundets bund, mens Elena flytter til Firenze og stifter familie. Hun er ikke lykkelig i sit ægteskab, og hendes arbejde med den nye roman går dårligt. Men så dukker en person fra fortiden op, og alting forandrer sig. Med et kvindeligt venskab som omdrejningspunkt skildrer Elena Ferrante i sine fire Napoli-romaner Italiens historie i de sidste 50 år. Ferrante-feberen har bredt sig til hele verden, bøgerne er udkommet i 50 lande, overalt har de indtaget bestsellerlisterne og fået blændende anmeldelser. Romanerne er under filmatisering, og den italiensk-amerikanske tv-serie er klar i 2018.

  • af Carlo Rovelli
    44,50 - 88,95 kr.

    Carlo Rovellis Syv små forelæsninger om fysik er populærvidenskabelig bog og bestseller, der i syv små tekster formidler fysikkens største opdagelser i det 20. århundrede. Carlo Rovelli er en respekteret teoretisk fysiker, der i klart og billedbåret sprog skriver sig igennem relativitetsteorien, kvantemekanikken og teorien om de sorte huller, så alle kan være med og på bare 50 sider blive klogere på fysikkens forunderlige verden. Teksterne formidler ikke blot den teoretiske del af fysikken, men introducerer også fysikkens helt store notabiliteter fra Einstein til Hawking.

  • af Elena Ferrante
    138,95 kr.

    Andet bind i de berømte Napoli-romaner udkommer nu som paperback. En besættende roman om to unge kvinders liv i 1960'ernes Italien, før ungdomsoprør og kvindefrigørelse. En roman om et venskab der rummer kærlighed og had, beundring og jalousi, men som er så stærkt at ingen af de to veninder er helt sig selv uden den anden.

  • af Ole Loumann
    158,95 kr.

    Sejltur med delfiner i sigte. Landsbyer med moderne huleboere. Western-sjov i Sioux City. Sære vulkanske ødemarker og rumlende ildbjerge. Flimrende ørken set fra en dromedarryg. Lavakunst og cool kubisme. Alt på en dag. Indtrykkene fordøjes på terassen med udsigt til aftensolens spilop på stranden. Natten danses væk. De Kanariske Øer er forvandlingskugler. Alt kan ske. Turen går til Gran Canaria dækker hele øen samt Fuerteventura og Lanzerote. Fold omslagets forreste flap ud og se bogens områder.

  • af Ildefonso Falcones
    143,95 - 267,95 kr.

    Tag med på en dramatisk rejse til 1700-tallets farverige Spanien, hvor stolte mænd og smukke kvinder kæmper for deres frihed og dem, de elsker. SIGØJNERINDEN FRA SEVILLA - en stor underholdende historisk roman af forfatteren til de internationale bestsellere HAVETS KATEDRAL og FATIMAS HÅND. Andalusien 1748. En smuk kulsort kvinde går i land i Cadíz. Hendes navn er Caridad, og hun kommer fra et liv som slave på en cubansk tobaksplantage. Hendes herre er dog død på rejsen over havet, og nu har Caridad sin frihed. Men hvad skal hun bruge den til her i dette fremmede land, hvor hun ikke aner, hvordan hun skal brødføde sig selv? Skæbnen fører Caridad til Sevillas sigøjnerkvarter, hvor den tidligere galejslave Melchor Vega tager hende til sig, og hvor hun hurtigt knytter venskab med Melchors barnebarn, den smukke sigøjnerpige Milagros. På trods af sine kun fjorten år tryllebinder Milagros allerede mændene med sin dans, sin skønhed og sin charmerende frækhed, men selv har hun kun øje for drengen Pedro García. En forbindelse, der absolut ikke kan komme på tale, da de to familier i generationer har hadet hinanden. Pressen skriver: »… en fantastisk fortælling om mænd og kvinder …« ***** – Nordjyske Stiftstidende »Jeg er forelsket i Ildefonso Falcones. […] han er en historiefortæller af den anden verden.« ****** – Femina »Det er en af de bedste bøger, jeg længe har læst. Ildefonso Falcones skriver, så jorden ryster. 'Sigøjnerinden fra Sevilla' er eminent.« – Søndag »Den er en sand opvisning i brusende skørter, smækre kvinder, stolte mænd, hede kys, salte tårer, ubønhørlig hævn, ustyrlige drifter, blanke knive og længselsfuld kærlighed.« – Jyllands-Posten

  • - Byhistorie og billedkunst
    af Mogens Nykjær
    328,95 kr.

    Mit Firenze af Mogens Nykjær er en kunst- og kulturhistorisk bog. Michelangelos David og Botticellis Venus’ fødsel og Primavera. Hvad er deres historie? Hvad fortæller de os? Dåbskapellet, Domkirken, Giottos kampanile, Piazza della Signoria, malerier og gravmonumenter i kirkerne, skulpturerne på pladser? I dem alle ligger der bag det skønne udtryk et verdensbillede og en historie gemt, som trækkes frem og analyseres i bogen. En sammenhæng i tid og rum. Firenzes stolte selvforståelse. Det gælder for kunstværker fra den sene middelalder og renæssancen; guldalderen i florentinsk kunst. Og for manierismen, 1500-tallets mest raffinerede kunst, intet sted dyrket med en kuldslået passion som i det storhertugelige Firenze.Mit Firenze er også barokkens Firenze og 1800-tallets Firenze. Perioder der almindeligvis lever en skyggetilværelse i litteraturen om byen og knap ænses af selv den engagerede turist. Store skønhedsoplevelser venter en besøgende. Og læseren kan gå på opdagelse. Et overdådigt barokt loftsmaleri i Medici’ernes familiepalads; en marmorbuste af Gianlorenzo Berninis elskerinde; en slavehandlers gravkapel; et monumentalt portræt af den sidste Medici. Hvad er deres fortælling? Hvad vil de os? I Macchiaioli hedder en toskansk kunstnergruppe aktiv i anden halvdel af 1800-tallet. De sammenlignes ofte med de franske impressionister, men har helt egne ideer og personlige udtryk solidt rodfæstet i Firenzes store kunstneriske fortid og i samtidens bevægede politiske historie. Også deres billeder hører til byens ”ukendte” rigdomme af kunst og skønhed. Mit Firenze er et portræt af en by; tegnet med fri hånd. En kærlighedserklæring til Medici’ernes hovedstad.

  • af Carl Henrik Koch
    139,95 - 578,95 kr.

    2019 er 500-året for Leonardo da Vincis død og interessen for renæssancegeniet er vakt på ny. Videnskabshistorikeren Carl Henrik Koch har tidligere skrevet roste biografier om tænkere som Pascal og Spinoza, og dette er kronen på et livslangt værk. Renæssancemennesket Leonardo da Vinci er til stadighed en gåde og inspirationskilde for mange. I én og samme person forenede han et virke som kunstner, som videnskabsmand og som filosof. Han efterlod sig værker som Mona Lisa og Den sidste nadver, banebrydende studier i den menneskelige anatomi og skitser til nogle af det 19. og 20. århundredes store opfindelser såsom cyklen og flyvemaskinen. Carl Henrik Koch, som har forsket i filosofiens og videnskabens historie gennem en menneskesalder, giver i Leonardos univers et stærkt portræt af universalgeniet Leonardo da Vinci. Således føjes endnu en perle til rækken af anmelderroste biografier om store europæiske tænkere fra Kochs hånd. Leonardos univers udkommer som et rigt illustreret pragtværk med en billedside, der bringer alsidigheden af Leonardo da Vincis virke til live for læseren.

  • - Historie, magt og monumenter
    af Nils Arne Sørensen, Louise Nyholm Kallestrup & Jesper Majbom Madsen
    248,95 kr.

    Denne bog fortæller Roms dybt fascinerende historie, om de historiske og politiske strømninger, der har skabt byen, og hvordan forskellige tiders magthavere har formet og omformet den. Bogen er dermed en nøgle til forståelse af en af verdens mest elskede byer, dens historie, arkitektur og monumenter.Rom er ikke bare Italiens hovedstad; den har i 2500 år været et kulturelt, religiøst og politisk omdrejningspunkt for Europa og hele Middelhavsområdet. Først som centrum i Romerriget, et af de største imperier verden har set, og siden som omdrejningspunkt for hele den katolske verden. Med Italiens samling i 1800-tallet blev byen den nye nations helt naturlige hovedstad– hvad kunne den andet med sådan en forhistorie? Bogen fortæller hele historien fra kejser Augustus til i dag. Vægten er lagt på tre markante storhedstider: kejsernes Rom i oldtiden, pavernes Rom i middelalderen og renæssancen og det italienske Rom fra landets samling til efter Mussolinis fald under 2. verdenskrig. Bogen viser, hvordan Roms magthavere fra Augustus til Mussolini gennem byggeprojekter, monumenter og byplanlægning iscenesatte byen som ”Den Evige Stad” og hele tiden refererede til forgængerne.Bogen er henvendt til den historieinteresserede læser og til den kulturrejsende, som gerne vil nogle spadestik dybere, end hvad en almindelig rejseguide kan tilbyde.

  • af André Aciman
    73,95 - 158,95 kr.

    I opfølgeren til Call Me by Your Name møder vi atter nogle af de personer, vi kender så godt, nu 25 år senere. Elios far, Samuel, er fraskilt og på vej til Rom for at besøge Elio, der nu er en anerkendt klassisk pianist. I toget falder han i snak med den unge Miranda, et tilfældigt møde der bliver fuldkommen livsomvæltende. Elio flytter til Paris, hvor han indleder en intens affære, der ligeledes får afgørende konsekvenser, mens Oliver, der nu underviser på et universitet i New England og har sønner, der snart er voksne, fanger sig selv i at overveje et besøg i Europa. Find mig er en bevægende udforskning af kærligheden i alle dens omskiftelige former og udtryk, der på smukkeste vis minder os om at ægte kærlighed aldrig dør ud.

  • af Carlos Ruiz Zafón
    95,95 - 149,95 kr.

    Romanen begynder lige før julen 1957 i Barcelona. Daniel og Bea har været gift i et år og har fået sønnen Julián. De bor sammen med Daniels far i antikvarboghandlen Sempere og Sønner, som Daniel driver. Fermín arbejder stadig for dem og er i fuld gang med at forberede sit bryllup med Bernarda. Han virker dog ikke helt så glad og tilfreds, som han burde. Et eller andet plager ham. En morgen, hvor Daniel er alene i boghandlen, kommer en skummel fyr haltende ind. Skønt han på ingen måde ligner en, der kunne interessere sig for bøger, ønsker han at købe en meget dyr, illustreret udgave af Greven af Monte Cristo. Til Daniels store overraskelse dedikerer han den til `Fermin Romero de Torres, som kom tilbage fra de døde og som har nøglen til fremtiden.‘ Daniel kan ikke modstå fristelsen til at følge efter den mystiske skikkelse, og således starter en gammel fortælling om fangenskab, forræderi og en farlig rival – en fortælling, der ender med et besøg på De glemte bøgers kirkegård. Himlens fange bringer os på ny til Barcelona og dens skumle underverden, som blev introduceret i Carlos Ruiz Zafóns første roman Vindens skygge, og som blev fulgt op af Englens spil."Der er både lune, humor, skræk og rædsel i den tredje roman fra boghandlen i Barcelona."- LitteratursidenCarlos Ruiz Zafón (f. 1964) er en spansk forfatter født i Barcelona. Han fik sin litterære debut i 1993 med værket "El príncipe de la niebla". Han har vundet adskillige litteraturpriser igennem mere end tyve år, heriblandt The edebé literary prize for young adult fiction (1993) og BookSence Book of the Year (2005).

  • af Elena Ferrante
    138,95 kr.

    Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes fantastiske romanserie om Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i det kvarter hun tidligere har gjort alt for at komme væk fra. Rystelserne fra jordskælvet i Napoli i 1980 forplanter sig til de to veninders liv og jager enhver forestilling om stabilitet og soliditet væk. Begge må de erfare at de intet holder.

  • - Livet i en romersk by
    af Mary Beard
    238,95 - 278,95 kr.

    Bogen bringer antikkens verden til live på dynamisk, åndrig og autoritativ vis.Pompejis ruiner, som blev begravet da det vulkanske bjerg Vesuv eksploderede i 79 e.Kr., udgør det bedste vidnesbyrd vi har om dagligdagen i Romerriget. Denne bemærkelsesværdige bog tager udfordringen op med hensyn til at få disse levninger til at give mening, ligesom den gør op med mange myter: selve datoen for udbruddet, som formentlig fandt sted nogle få måneder senere end almindeligt antaget, eller hygiejnen i badene, som må have været et arnested for bakterier, eller det legendariske antal bordeller, som sandsynligvis blot var et enkelt, eller det enorme dødstal, som muligvis var mindre end ti procent af befolkningen.Et usædvanligt og medrivende portræt af en by i oldtiden, dens liv og fortsatte genopdagelse, af en af Storbritanniens førende antikforskere. "Verdens mest kontroversielle forsker i antikken piller vores filmagtige myter om den romerske by fra hinanden med grundig forskning og medrivende energi (…) I lige dele granskende og animeret.”Daily Mail ”Denne vidunderlige bog vandt Wolfson-prisen, og den udgør et forbillede for raffineret, men tilgængelig formidling om fortiden.” The Guardian ”Mary Beards rundvisning fra soveværelserne til bestyrelseslokalerne i en romersk by er uanstændigt underholdende for en så højlærd og skeptisk afmytologiserende bog.”The Independent ”Et fremragende portræt (…) Dette grundige, livlige studie af livet i byen (…) fokuserer berettiget og konsekvent på den levende by.”Sunday Times ”Antikforskeren Mary Beard har haft det forrygende mens hun rodede rundt i den spøgelsesagtige by, og hun har på storartet vis bragt den til live igen.”Sunday Telegraph ”Hun tilfører et menneskeligt element til Pompeji-forskningens enorme felt (…) Denne fængslende, nysgerrige og kærlige fortælling om Pompeji er et forbilledligt et af slagsen. Beard har fanget essensen af det som var, og som, i vor egen tilværelse i dag, stadig er det samme.”The Times ”Meget læselig og særdeles velunderbygget (…) Beards klarsynede og tilgængelige stil gør denne bog til et overbevisende blik ind i historien.”The Observer

  • af José Saramago
    73,95 - 190,95 kr.

    En bilist standser for rødt. Og da lyset skifter, rører han sig ikke. Han er pludselig blevet blind. Et venligt medmenneske hjælper bilisten med at komme hjem. Næste dag er også hjælperen blevet blind. Det er begyndelsen på en uforklarlig epedemi, som snart fører til kaos, rædsel og brutalitet. Det ukendte og skræmmende sætter mekanismer i gang, som fjerner dannelsens tynde fernis. Men til trods for blindheden er der dog stadig nogen, der 'ser' og forsøger at samle de gode kræfter. José Saramagos roman kan læses som en fabel, en realistisk fantasi med stærke politiske undertoner. Men heller ikke i denne sammenhæng mangler livet de bizarre sider, humoren og de overraskende vendinger, der er typiske for Saramagos fortællemåde. Modtager af Nobelprisen i litteratur i 1998. Pressen skriver: »Romanen hører til det absolut bedste fra den gamle mesters hånd.« – Thomas Thurah, Information »Måske Saramagos vigtigste og mest interessante bog. Hans sprog er det rigeste, mest indfaldsrige og fantasifulde, der skrives inden for det portugisiske område.« – Frankfurter Allgemeine Zeitung

  • af Thomas Alstrup
    138,95 kr.

    En ny bog i serien Turen går til guider til 3 fantastiske cykellande, 10 smukke områder og 30 hårde bjergetaper. Cykelsporten er vokset enormt de seneste år. Flere og flere både licensryttere og motionister tager på cykelrejser i Europa, særligt til bjergene i de store cykelnationer Frankrig, Spanien og Italien. Det er blevet en naturlig del af landevejscykling, at man ind imellem tager sydpå til mere udfordrende terræn. Enten med en cykelklub eller med en gruppe venner. Bogens formål er at skabe overblik over det spændende landskab og mulighederne for landevejscykling. Samtidig fortæller bogen om ruterne, eller etaperne, og om områdernes historie og de professionelle cykelslag, der er udkæmpet på landevejene her. Bogen er rigt illustreret med fotos og kort.

  • af Thomas Rydahl
    98,95 - 103,95 kr.

    De tre paver er sidste del af Erhardtrilogien og kan læses selvstændigt som en gådefuld spændingsroman om de dystre hemmeligheder, der florerer på De Kanariske Øer og ikke mindst i danskeren Erhards dunkle fortid. Langsomt kastes der lys over, hvad det var, der skete, og hvordan Erhard mistede en finger. Efter dramatiske hændelser lever Erhard i skjul i en hippielejr på øen La Gomera. Her bliver han fundet af en gammel fjende, der har brug for hans hjælp, og Erhard bliver halvt lokket, halvt truet til at efterforske et mord på en ung pige på et katolsk børnehjem på øen Fuerteventura. På samme børnehjem bor drengemanden Aaz, som Erhard holder meget af. Aaz har set noget, han ikke skulle, og flygter tværs over øen på jagt efter en kanariefugl, som andre ikke kan se. På Fuerteventura hærger den enerverende sandstorm Calimaen, der driver alle til vanvid. Midt i stormen strander den berømte bestsellerforfatter Celesta Almuz Ameida med sit entourage på øen. Celestas forlag presser hende til at skrive endnu en bestseller, men hun vil hellere skrive på historien om Eremitten, den mystiske nifingrede dansker, der har slået sig ned på De Kanariske Øer, og har begået en række sære forbrydelser. Efterhånden kommer hun på sporet af den kanariske mafia, De tre paver, der har plaget øerne i mange år. Pludselig er hun så involveret, at det er hende, de jagter, for at beskytte deres magt.

  • af Carlos Ruiz Zafón
    120,95 - 149,95 kr.

    I 1920'ernes Barcelona lever David Martin, en ung ambitiøs forfatter, der får mulighed for at udgive en roman. Men forlæggeren er ikke, hvad han udgivet sig for, og valget får katastrofale konsekvenser.Carlos Ruiz Zafón (f. 1964) er en spansk forfatter født i Barcelona. Han fik sin litterære debut i 1993 med værket "El príncipe de la niebla". Han har vundet adskillige litteraturpriser igennem mere end tyve år, heriblandt The edebé literary prize for young adult fiction (1993) og BookSence Book of the Year (2005).

  • - Pilgrimsvejen - Nordruten
    af Henrik Tarp
    199,95 kr.

    Siden middelalderen har mennesker fra hele verden valfartet til katedralen i Santiago. I dag er pilgrimsvejen til Santiago de Compostela populær af flere årsager. En af dem er, at der her er mulighed for at foretage en rejse, der har et andet indhold end den almindelige turistrejse. I dag vandrer hundredetusinder hvert år ad pilgrimsvejen for at få en religiøs, en kulturel og en naturrig oplevelse langs den smukke rute.I denne bog fortæller Henrik Tarp om en alternative rute, en anden vej til Santiago de Compostela, nemlig turen langs nordkysten, som vil føre den vandrende gennem såvel naturskønne områder, med rige muligheder for vandture som gennem Baskerlandets hovedstad, Bilbao, hvor det vil være oplagt at kigge forbi f.eks. Guggenheimmuseet.Bogen beskriver hele ruten og giver praktiske oplysninger om rejsen, om hvordan man forbereder sig til turen, om priser og åbningstider på forskellige overnatningssteder m.v. De detaljerede forslag til dagsvandringer understøttes af kort og oplyser om vigtige seværdigheder på vejen. Forfatteren har gået hele turen to gange og alle bogens fotos skyldes Henrik Tarp. Henrik Tarp er medstifter af Foreningen af Danske Santiagopilgrimme og var også i en årrække foreningens formand. Han arbejder ihærdigt for at udbrede kendskabet til pilgrimsvejen i Danmark og han har skrevet flere rejsebøger om Spanien. Han bor i dag i Spanien, hvor han er dekoreret for sin indsats.

  • af Elena Ferrante
    148,95 kr.

    I Voksnes løgnagtige liv møder vi teenageren Giovanna i 1990’ernes Napoli, hvor hun bor med sin velhavendefamilie. En dag finder hun ud af at hun har en smuk, men forstyrret tante, Vittoria, som bor længere nedead bakken, i en fattigere del af byen. Giovannas familie vil ikke vide af Vittoria, men alligevel spirer et hemmeligt venskab frem mellem de to.Gennem Vittorias historie og portrættet af Giovanna og hendes plads i familien som helhed rives vi med ind i en uforglemmelig fortælling om familie, opvækst, arv og hvad der former os som mennesker. Voksnes løgnagtige liv handler om pigeliv, voksenliv, køn og klasse, fortid og nutid, forventninger og knuste forhåbninger og er på en gang helt Ferrante og helt sin egen.

  • af Daniel Dencik
    44,50 - 128,95 kr.

    "Jeg sidder og tænker over cykelsportens fascinationskraft, hvorfor den nomadiske flok, der taler med benene, går i hjertekulen på mig. Cykelsport er noget så usædvanligt som en holdsport for enere. Sporten er for excentrikere og afvigere. Hvert løb skaber én vinder og hundredevis af tabere... Cykelsport er en ulykkelig, ubesvaret forelskelse, løb efter løb, sæson efter sæson. Det er de håbløse romantikeres klub." Det er dén fascination, Daniel Dencik skriver om i bogen Sportshjerte.

  • af Bjarne Reuter
    44,50 - 236,95 kr.

    Ny historisk, overdådig og fantasifuld roman af Bjarne Reuter. En mand er på vej gennem skoven til slottet i Avignon. Hans navn er Pieter van Dreusen, han er eksorcist og kaldt til pavestolen for at uddrive den ondskab, som har taget bo i Clemens V. I al hemmelighed arrangeres en pilgrimsrejse til den hellige bro, Ponte il Duce, hvor paven skal opnå sin endelige renselse.Med sig har han Pieter van Dreusen, franciskaneren Enzo, livlægen Victor Cobus og fem messedrenge. Paven omtaler sine messedrenge som sine keruber, thi de er englene i Avignon – men det er ikke alle keruber, der er engle.

  • af Ildefonso Falcones
    138,95 kr.

    Ny bestseller af forfatteren til Havets Katedral I 1500-tallets Andalusien stræber den unge Hernando efter frihed – for sig selv og sit folk. Som uægte søn af en katolsk præst og en muslimsk kvinde efter en voldtægt fanges han i et brutalt opgør mellem to religioner og i et spil om kærlighed, han umuligt kan vinde. Fatimas Hånd er en gribende og brutal rejse med tragedier og triumfer i det gryende moderne Spanien. Pressen skriver: »En roman man flytter ind i« **** – Politiken **** – Berlingske »En Romeo og Julie, en West Side Story, en nutidsroman, som griber fat i de selvsamme fordomme, som samler og skiller forskellige folkeslag i vores verden i dag. Kampen for at have hinanden. Kampen for den man elsker« – Nordjydske Stiftstidende »En meget gribende bog, og man bliver både chokeret og bedrøvet over de grusomheder, der begås i en religions navn (...) Jeg vil klart anbefale denne bog, der har både tragedie, kærlighed og passion.« – Litteratursiden.dk

  • af Cecilie Marie Meyer
    158,95 kr.

    Bogen dækker Palermo og omegn, vestlige Sicilien med Egadiske Øer, nordøstlige Sicilien med Etna og Lipariske Øer samt Sicilien mod syd og sydøst, herunder oldtidsbyen Siracusa. Bogen giver et indblik i dagligdagen på Sicilien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om øens historie, kunst og kultur, natur og geografi samt mad og drikke. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

  • af Ole Loumann
    158,95 kr.

    BOGEN DÆKKER Camino de Santiago, Navarra, Rioja, Castillay León, Galicien, Cantabrien og Asturien, Baskerlandet, Aragonien og Catalonien. Vi giver indblik i livet i Nordspanien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om Camino de Santiago, kunst og kultur, arkitektur, mad og drikke, historie, natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.