Bøger om Sydgrønland

Kujalleq betyder syd og er også navnet på Grønlands sydligste kommune, som består af byerne Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq samt et stort antal bygder og fåreholdersteder. Det var i Sydgrønland, nordboerne i en fjern fortid anlagde Østerbygden, og den dag i dag er der mange synlige fortidsminder fra den tid, ligesom sporene af inuits bopladser er mangfoldige. ​Ole G. Jensen, tidligere museumsinspektør i Qaqortoq, videregiver i denne smukke, nye fotobog sin kærlighed til Grønlands frodigste kommune. Et væld af fotos af grønne dale med blomster i mange farver, høje, grønne fjelde og is i alle afskygninger og livet i de farverige byer og bygder gør bogen til appetitvækker eller et dejligt minde om alle Sydgrønlands herligheder. Kujalleq har tekst på dansk og engelsk.

Aima skal snart i skole, og hun glæder sig til at blive stor – hun tænker i hvert fald en del på, hvad hun skal være til den tid! Fantasien fejler ikke noget, når Aima dykker ned under oldemors kaffebord for at undgå røgtågerne eller leger vildt i stuen med sin usynlige hund Puisi Lund. Og temperamentet får de voksne at mærke, når Aima bliver RIGTIG vred over, at kaffegæsterne kun lader, som om de spiser hendes lækre sandkager – eller da hun flytter ud i sin snehule i haven, da far og mor beder hende hjælpe med at lave mad. I 12 episoder over hver sit opslag får vi indblik i verden – en lille by i Sydgrønland – fra Aimas point of view. Bolatta Silis-Høegh – en af Grønlands mest talentfulde unge kunstnere – har skabt både tekst og illustrationer til Aima. Hun har stadig nøglen til sin barndoms univers, og der er knald på farverne og skæve vinkler, når Aima går i hendes fodspor.

Sydgrønland i middelalderen år 1408. Der er hungersnød i den norrøne koloni, hvor nordboerne venter på en redning fra den norske konge. Unge Sigridur skal giftes med Hjartur, selvom hun afskyr ham. En forårsdag får bygden besøg, og Sigridur forelsker sig hovedkulds. Da forsyningsskibet fra Norge endelig dukker op, tager hendes liv en uventet drejning. Intet er som det plejer i det lille samfund på kanten af verden.Det gav et sæt i hende, da Hjartur pludselig stod foran hende. Hun tabte ølkruset i græsset. ”Hjartur?” udbrød hun forskrækket. Han greb hende hårdt i armene og holdt hende fast. Så bøjede han sig ind over hende, og hans tunge masede sig ind i hendes mund. Hun forsøgte at vride sig løs og gøre modstand. ”Din lille indbildske tæve,” vrissede han. Han smagte af drukkenskab og råd. En voldsom trang til at kaste op meldte sig. Hun kæmpede som en rasende for at komme fri, men han væltede hende om på jorden. Halsen snørede sig sammen under hans greb, og hun sparkede med benene, så kjolen fløj op om livet. Det begyndte at prikke for øjnene. ”Det er ude med mig,” tænkte hun.