Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Louise Hansen er bogens praktiserende læge, hun har mange patienter, men ikke tid nok.Danskerne er efterhånden gode til at blive gamle, high five, men det øger presset på sundhedsvæsenet. Derfor skal vi blive bedre til at udnytte teknologi til at løfte opgaver fra lægen over på patienten selv.Hvad hvis vi bad fremtidens patient om selv at undersøge sin urin for bakterier, pode for halsbetændelse, måle blodtryk, hjerterytme og iltning af blodet? Ville det betyde dårligere behandling? Nej, tværtimod.Smartphones, apps, puls-ure og kunstig intelligens er fremtidens nyttige værktøjer i lægetasken – og de kan forbedre behandlingen, befolkningssundheden og lægens arbejdsvilkår. De to læger Andreas Pihl og Michael Hejmadi giver et underholdende kig ind i den almene lægepraksis, hvor både sundhedsvæsenet og den praktiserende læge er sat skakmat af dumme systemer og forældede organisationer.
Efter et barskt og længerevarende sygdomsforløb dør Joys datter Signe af en hjernetumor, som det viste sig, hun havde levet med siden teenageårene, og som i årenes løb havde været årsag til de personlighedsforstyrrelser, der førte til selvmordstanker og flere nytteløse indlæggelser på psykiatrisk hospital. Først da Signe bliver fundet bevidstløs i sin lejlighed, og en læge ved indlæggelsen observerer nogle mistænkelige trækninger i hendes ene ben, bliver hun scannet.Den scanning forandrer fuldstændig livet for Signe og familien og fører til to operationer med tre års mellemrum og mange behandlinger.Fortællingen beskriver de udfordringer, man støder på i det danske sygehus- og social- og sundhedsvæsen, når alvorlig sygdom bliver et livsvilkår, og om omkostningerne for den nære families relationer.Men også om dejlige stunder med optimisme, glæde og gode oplevelser, som da Signe møder den mand, hun bliver gift med, en måned før hun dør.Signes egne dagbogsnotater fra tiden før den rigtige diagnose og under hele sygeforløbet er anvendt i fortællingen.Bogen er en mors beretning om kampen mod tumoren, om håb og kærlighed, om dejlige stunder med glæde og optimisme. Og den store sorg det er at miste et barn
En dag bortfører forfatteren sin far fra Århus Kommunehospital, hvor han ligger indlagt med kræft. Sammen med sin nærmeste familie sejler de ham over Kattegat i en gummibåd. Målet er et privat sygehus for kræftpatienter på Sjælland. Forfatteren er blevet desperat på grund af det danske sygehusvæsens enorme inkompetence, uansvarlighed og ligegyldighed. Derfor tager hun sagen i sin egen hånd. Til sidst overtager datteren selv plejen af sin far, og de sidste stunder på den lille ø Tunø er både symbolske og meget dramatiske.Bogen er en dybt bevægende beretning om en datters forgæves kamp for sin far, der rammes af en aggressiv, uhelbredelig kræftform. Det er næsten uudholdeligt, hvad forfatterens far må gennemgå. Mødet med det danske sygehusvæsen i denne bog er ganske enkelt skræmmende. Enhver sundhedspolitiker burde læse denne bog
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.