Bøger om Symbolisme

Kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer fylder siderne i denne antologi, hvis ti tekster er optaget af det naturstridige, misdannede og sygelige. Denne type litteratur har aldrig været særlig ud­bredt i Danmark, men den blomstrede ikke de­sto mindre op i første del af det 20. århundrede.Vi har stået på hovedet i Det Kongelige Biblioteks bunker af glemte tidsskrifter og støvede, halvvejs formuldede bogudgivelser og her samlet de bedste fund fra en omfangsrig arkæologisk udgravning af den litteraturhistoriske køkkenmødding i perioden mellem 1910 og 1920. De udgør det bedste fra en fragmenteret og relativt upåagtet litterær strømning, der kulminerede i årene omkring Første Verdenskrig. Set på afstand udgør disse tekster en stort set glemt litterær strømning gemt bagved tidens publikumssucceser og avantgardens eksperimenter.Stilistisk varierer de fra det lavmælte og poetiske til det overspændte og feberhede, men alle opsøger de det aparte og groteske, og alle er de bundet sammen af en interesse for det, der bryder med menneskets almindelige, hverdagsagtige eksistens.Menneskekød: Grotesker 1910-1920 er med sin præsentation af denne strømning et forsøg på at nuancere og udbygge den historie, der normalt fortælles om dansk litteratur i perioden. Først og fremmest er antologien dog tænkt som en kilde til nye læseoplevelser.De fleste tekster i bogen har ikke været udgivet, siden de udkom første gang. Antologien indeholder blandt andet to noveller af Astrid Ehrencron-Kidde, der fik flotte anmeldelser, da Det sukker så tungt udi skoven udkom i Serie for grotesker i 2018.Indhold:Thorkil Barfod: ”Tandhjulet”Laurids Skands: ”Golgata-Studien”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Flammerne”Karin Michaëlis: ”Erasta”Laurids Skands: ”Menneskekød”Gustav Bauditz: ”Morfinguden”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Året før –”Johan Plesner: ”Nocturne”Carl Gandrup: ”Ene med Satan”Ingeborg Johansen: ”Tanker”

Ikke for ingenting kaldes Claussen erotiker. Imidlertid skal ordet ikke forstås i den vanlige forstand. Claussens digte er ikke pikante scenerier eller dristige ritorneller, som det kendes fra Danmarks anden store lyriske erotiker, Emil Aarestrup. Det erotiske er en kvalitet og et ideal i Claussens digtning, nærmere end det er en tematik. Hans sprog gennemsyres af det sanselige, og eros knytter an til den oprindelige græske gud Eros, der var guden for skabelse, poesi og for både den jordiske og den himmelske kærlighed. For Claussen er dyrkelsen af Eros også dyrkelsen af livskraften. Endvidere bliver den erotiske situation, og de følelser der omgærder den også klangbunden for den lyriske virksomhed. Dette ses tydeligt i de to rejseromaner Antonius i Paris og Valfart, hvor episke beskrivelser af kærlighedsmødet fungerer som kontekst for de forskelligartede digte. - Sidsel Sander Mittet

Fjorten tekster fra dansk og norsk litteratur er samlet i denne antologi. De stammer alle fra perioden mellem 1900 og 1910, hvor den overnaturlige uhygge og det groteske begyndte at manifestere sig som en mærkbar understrøm i de to landes fælles litterære landskab.Bogens sider befolkes af et righoldigt udvalg af bizarre skabninger fra genfærd og menneskeøgler over havfruer og døde guder til kannibalistiske katte, mens teksternes ophav strækker sig fra i dag totalt glemte skribenter til kanonforfattere, der lejlighedsvis udforskede det fantastiske og groteske. Også geografisk spænder fortællingerne vidt og byder på en rejse rundt i Europa – fra Danmark til Sverige og Norge og fra Island til Frankrig og Spanien.Perioden fra 1900 til 1910 er lige på kanten af modernitetens endegyldige indtog i Norden, og bogens fortællinger gennemløbes både af erindringen om folketroens gamle sagn og myter og af en gryende modernisme.Teksterne i bogen foregår i grænselandet mellem det virkelighedsnære og det overnaturlige og mytologiske. En mand bevæger sig gennem en giftig og regnvåd skov frem mod stedet, hvor den store gud Pan har lagt sig til at dø. En ond norsk olding har gemt en uhyggelige hemmelighed i gammel jernmine. En sindssyg gammel kone driver et herberg i en dyster storby, hvor både mørkets kræfter og hendes katte har frit spil. En desperat adelsmand i Paris opdager, at han kan dræbe alene ved hjælp af sit eget dybe, glødende had. En mand i Danmark taler i telefon med sin afdøde ven. En udhungret mand i Spanien forvandler sig til en menneskeøgle. Og i den sidste fortælling lægges hele verden øde af ragnarok.Vildsindet forfølger en relativt upåagtet grotesk litteraturhistorisk strømning i dansk og nordisk litteratur tilbage til det tyvende århundredes begyndelse. Udgivelsen viderefører det litteraturarkæologiske gravearbejde, som i 2017 resulterede i udgivelsen af antologien Menneskekød i Serie for grotesker.Indhold:Harald Kidde: ”Pan”Thit Jensen: ”Den lodne hånd”Sigurd Mathiesen: ”Den gamle grube”Holger Rygaard-Hansen: ”Rundjernet”Sten Drewsen: ”Hunger”Thomas Krag: ”Djævlebesættelse”Johannes V. Jensen: ”Vinternat”Sigurd Mathiesen: ”Jernkor­set”Thit Jensen: ”Spøgelset i bispereden”R. Jahn Nielsen: ”Et brev til en ven”L.C. Nielsen: ”Visioner II”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Marietta – Marietta!”Johannes V. Jensen: ”Kondignogen”Harald Kidde: ”Vidar”

Kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer fylder siderne i denne antologi, hvis ti tekster er optaget af det naturstridige, misdannede og sygelige. Denne type litteratur har aldrig været særlig ud­bredt i Danmark, men den blomstrede ikke de­sto mindre op i første del af det 20. århundrede.Vi har stået på hovedet i Det Kongelige Biblioteks bunker af glemte tidsskrifter og støvede, halvvejs formuldede bogudgivelser og her samlet de bedste fund fra en omfangsrig arkæologisk udgravning af den litteraturhistoriske køkkenmødding i perioden mellem 1910 og 1920. De udgør det bedste fra en fragmenteret og relativt upåagtet litterær strømning, der kulminerede i årene omkring Første Verdenskrig. Set på afstand udgør disse tekster en stort set glemt litterær strømning gemt bagved tidens publikumssucceser og avantgardens eksperimenter.Stilistisk varierer de fra det lavmælte og poetiske til det overspændte og feberhede, men alle opsøger de det aparte og groteske, og alle er de bundet sammen af en interesse for det, der bryder med menneskets almindelige, hverdagsagtige eksistens. 'Menneskekød: Grotesker 1910-1920' er med sin præsentation af denne strømning et forsøg på at nuancere og udbygge den historie, der normalt fortælles om dansk litteratur i perioden. Først og fremmest er antologien dog tænkt som en kilde til nye læseoplevelser.De fleste tekster i bogen har ikke været udgivet, siden de udkom første gang. Antologien indeholder blandt andet to noveller af Astrid Ehrencron-Kidde, der fik flotte anmeldelser, da 'Det sukker så tungt udi skoven' udkom i Serie for grotesker i 2018.Indhold:Thorkil Barfod: ”Tandhjulet”Laurids Skands: ”Golgata-Studien”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Flammerne”Karin Michaëlis: ”Erasta”Laurids Skands: ”Menneskekød”Gustav Bauditz: ”Morfinguden”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Året før –”Johan Plesner: ”Nocturne”Carl Gandrup: ”Ene med Satan”Ingeborg Johansen: ”Tanker”

Marcel Schwobs dekadente hovedværk Monelles bog (1894) er en hallucinatorisk hyldest til det flygtige, et portræt af titelfiguren Monelle og hendes tolv søstre. Hun er en flygtighedens profet, både kynisk og klartseende, naiv og omsorgsfuld. Hendes skikkelse er gadepigens og moderens, men først og fremmest barnets.Monelle lærer fortælleren om kunsten at miste i en roman, hvis handling er lige så svær at fastholde som Monelle selv. Første del handler om fortællerens møde med Monelle og hendes lektion om at leve i et evigt nu. Anden del er en serie af bittert ironiske lillepigeeventyr om Monelles søstre: unge piger, præget af lige dele barnlig enfoldighed og overmenneskelig viljestyrke, som konfronteres med en mindre eventyrlig virkelighed. Tredje del handler om Monelles død og genopstandelse.Romanen er skrevet på forfatterens sorg over tabet af en ung kvinde ved navn Louise. Man ved ikke mere om hende, end at hun formentlig var prostitueret, at hun døde af tuberkulose, og at Schwob elskede hende. Romanfiguren Monelle er Schwobs litterære genopvækkelse af Louise, som belærer ham: "Glem mig, og du skal få mig tilbage."Ud over at være et vidnesbyrd om personlig sorg er romanen en dybt intertekstuel bog, der trækker på folkeeventyr, på nietzscheanske aforismer og på Tusind og én Nat. Og ligesom den er inspireret, har den inspireret andre: André Bretons roman Nadja, en kernetekst i surrealismen, ville være utænkelig uden Monelles bog. Derudover har Schwob, virkelig en forfatternes forfatter, fundet så forskellige beundrere som Oscar Wilde, R.L. Stevenson, Alfred Jarry, William Faulkner, Jorge Luis Borges og Roberto Bolaño.Marcel Schwob (1867-1905) var fransk-jødisk polyhistor, journalist og forfatter. En opvækst mellem bibliotekshylder gav ham det encyklopædiske fundament, som han byggede sine selv- og altandetrefererende fiktioner på. Han var plaget af dårligt helbred, døde for tidligt af lungebetændelse og efterlod sig adskillige ufuldendte værker.

Underflugt-serien udvides med tredje bind, hvor der blandt andet indflettes en sonet-krans om årstiderne. Dette bind vender tilbage til udgangspunktet, hvor samtalen med den unavngivne ven fortsættes i et til tider voldsomt sprog, hvor symbolerne åbner en ny front.

Aage Knaks sælsomme billedverden er opstået ud af en fascination af tingenes iboende skønhed og tidens hårde regime. Gennem sin linse har Knak indfanget de særeste iscenesættelser, som han selv opbygger, alle fulde af undren og refleksioner, og som åbner sig for det nysgerrige blik ind mod en verden betagende original og samtidig foruroligende.Bogen er inddelt i tre fotosuiter - et andet sted, smeltepunkt og i sandhed, som på på hver sin måde gennemsøger et grænseland mellem det kendte og det fremmedgørende.Gennem Iscenesættelser løber også en strøm af små tekster, skrevet af Jens Carl Sanderhoff. Disse ord er sprunget ud af en undersøgelse af Knaks billedverden og lægger sig til deres fortælling, men udvider også forståelsen af det særlige rum, fotografierne samlet etablerer.

Obra poética de hondo calado que nos llega de la mano de uno de los poetas más relevantes de América Latina: Basilio Belliard. Palabras vivas en las que pervive un rabioso grito contra el colonialismo, un sentido casi chamánico de experimentar la vida y una pluma certera y afilada que nos rasga la visión para que podamos penetrar más allá de lo evidente. Una colección poética contundente y reflexiva.Basilio Beliard es un poeta y ensayista dominicano. Ha participado en congresos y festivales literarios por toda Europa, América Latina y Estados Unidos. Su obra, traducida a varios idiomas, le ha valido un gran éxito tanto de crítica como de público. Se le conoce como uno de los valores más sólidos de las letras dominicanas.

This book is a collection of short stories, articulated in 7 sections. Cassandra is about vision. A "premonition." It is loosely related to neuro difference, mental illness, mental states often considered "altered." Hell is about death (as an ultimately altered state), but not only. Also about our imaginary of the afterlife, especially about the figure of the devil/demon, the idea of evil. Mozart, a section about love, declined by a number of different love stories, some happy some not, some complex, some linear. In Color is also about love, but from a child's point of view. It is about childhood. I should say girlhood. About coming of age, but it goes backwards and closes upon infant memories. Alter Alter contains the title story, and it focuses on the main theme of the book. It contains several stories of sisterhood, either biological or not. All the stories in Long Distance add to the relationship with the other an element of displacement and remoteness. Drift amplifies the distance and resumes a surreal tone, similar to that of the first section.

A Strange Case from the 1890s in fin de siècle Paris. A chilling tale of decadence and delirium, to quicken even the deadest, darkest heart ...

«Querer pintar una rosa es como intentar pintar a un ángel. Tanto la rosa como el ángel son de naturaleza etérea y efímera. Nos está concedido oler su esencia pero jamás tocar sus formas».Enamorados que se encuentran más allá del tiempo, ciudades en las que todo vale, o mujeres que asesinan a sus hijos, son algunas de las historias que encontrarás en este título.Sin embargo, las dos grandes temáticas que componen esta obra son la vida y la muerte. Tramas tan relacionadas entre sí, que resulta imposible hablar de una sin pensar en la otra. Se habla o se piensa en la muerte porque se ama la vida. Pero tampoco tendría sentido vivir para no morir, sería horrible. Los dos grandes enigmas del hombre están recogidos en este libro, junto al amor, y la poesía se nutre de este triángulo.Antonio Soto Alcón, nace en Librilla (Murcia) en 1952. Poeta y pintor, ha participado en diferentes grupos, revistas y antologías, tanto en narrativa como en poesía. A lo largo de su trayec­toria ha recibido numerosos premios literarios, como el III Premio de poesía "Miguel de Cervantes" Armilla (Granada), con el libro "En aquellas islas del alma", 1998. Asimismo, destaca su mención de Honor "Premio Interna­cional Antonio Machado" Colliure (Francia) con el libro: Desde mi venta­na, 1999.

Un poemario que nos enfrenta de cara con la naturaleza más íntima y descarnada, una manera de atravesar la noche del alma a través de la poesía. Ríos, bosques, la realidad vivida y la realidad recordada se dan cita en un lugar poético donde la memoria no tiene dueño. Una colección de poesía que no deja indiferente.Jesús Díez Fernández es un autor español nacido en Sopeña de Curueño (León). Especializado en poesía, también ha tocado en varias ocasiones el campo de la fotografía. Sus poemarios destacan por una sensibilidad inusual y una forma única de ver el mundo tanto exterior como interior.

Romances recoge toda la obra del poeta español Luis de Góngora adscrita a este tipo de poesía: poemas en versos octasílabos con rima en los pares, con temas que van desde la mitología hasta el juego de palabras con puro carácter lúdico.Luis de Góngora es un autor nacido en Córdoba en 1561 y fallecido en 1627. Poeta y dramaturgo, su obra alcanzó tanta fama que su estilo se convirtió en propia corriente literaria: el gongorismo, también llamado culteranismo. Es conocida su enemistad con el también poeta Francisco de Quevedo, y las batallas de versos a cual más hiriente entre ambos. Sin embargo, más allá de polémicas, su obra queda como una de las cumbres de la poesía y el teatro español universal.

Après le récit témoignage "Les Enfants du Ça", Orell Kingzy signe son second ouvrage, "Visions et Puissances I". Dans une errance de vie libertaire, dans l'intensité des phénomènes, Orell Kingzy cristallise de 16 à 25 ans ses invocations, perceptions dans un carnet de route.Il livre ici quelques uns de ses écrits à travers son regard personnel, animiste, passionné et poétique.Visions éphémères et éternelles.

Gelebtes 2023 in Wort und Bild,lyrisch eingefangen, mit verkratzter Linse festgehalten.

Gregor Samsa erwacht eines Morgens verwandelt - in ein riesiges Insekt. Familie und Arbeitskollegen sind entsetzt und versuchen die widerwärtige Kreatur unter Kontrolle zu halten."Als Gregor Samsa eines Morgens aus unruhigen Träumen erwachte, fand er sich in seinem Bett zu einem ungeheueren Ungeziefer verwandelt. Er lag auf seinem panzerartig harten Rücken und sah, wenn er den Kopf ein wenig hob, seinen gewölbten, braunen, von bogenförmigen Versteifungen geteilten Bauch ..."

Una poderosísima colección de poesía de la mano de uno de los absolutos maestros literarios de Japón del siglo XX: Akutagawa Ryünosuke, autor de obras tan emblemáticas como Rashōmon. Se articula en torno reflexiones tan profundas como certeras y meditativas sobre la vida cotidiana, todas en forma de haiku, cada uno acompañado de un kigo, es decir, información sobre la estación del año en que anida cada poema. Piezas tan breves como intensas, tan simples como exuberantes en detalles, tan meditativas como imprescindibles.Akutagawa Ryūnosuke (1892-1927) nació en Tokio en el seno de una familia burguesa. Desde niño desarrolló un apetito voraz por la literatura japonesa tradicional, que en la adolescencia compaginaría con la lectura de autores occidentales. Estudiante brillante, ingresó en la prestigiosa Universidad Imperial de Tokio y comenzó a publicar con éxito sus primeros relatos: «Rashōmon» (1915) y «La nariz» (1916). Tras graduarse en la universidad en 1916 trabajó como profesor de inglés en la Escuela Naval de Yokosuka. En 1918 se casó con Fumi Tsukamoto y abandonó su trabajo para dedicarse en exclusiva a la literatura gracias a un contrato con el diario Osaka Mainichi. Comenzó una época de producción muy fecunda: «Lujuria», «El otoño» o «En el bosque». Tras un viaje a China como corresponsal en 1921, su salud, ya de por sí delicada, empeoró notablemente: insomnio, neurastenia, alucinaciones y un miedo cerval a la locura no le impidieron crear las que muchos consideran sus obras maestras: «Engranajes», «Kappa» o «Vida de un idiota». El 24 de julio de 1927, a los 35 años de edad, Akutagawa puso fin a la «vaga angustia confusa» que lo consumía ingiriendo una dosis letal de Veronal.

Dette er en digtsamling som jeg startede på 2016. Da det var en tid der var svær for mig, havde jeg brug for at skrive mine tanker og oplevelser ned. Jeg havde oplevet flere af dem der har læst mine digte efterfølgende har opfordret mig til at udgive dem. Da de fleste af dem der læste, kunne se det abstrakte, tvetydigheden i den måde jeg skriver på og kunne leve sig ind i det jeg forsøgte at fortælle med digtene.Dette er den første digtsamlingen i en serie ud af 3

Primer volumen que recoge la obra poética de Miguel de Unamuno, con poemas que abarcan desde el compromiso político hasta el lirismo obsesionado con la relevancia del ser humano, la filosofía, la trascendencia, el pasado y el transcurrir del tiempo.Miguel de Unamuno nació en Bilbao en 1864. Firmó obras en distintos géneros como el ensayo, la novela, la poesía, el teatro y como modernista contribuyó a disolver las fronteras entre todos ellos. Unamuno tuvo un papel central en la vida intelectual de España, ya que fue rector de la Universidad de Salamanca durante dos períodos distintos. Se le considera uno de los autores más destacados de la literatura española.

Colección de poemas del autor Alberto Lista y Aragón, en los que apreciamos algunos de los temas estrella presentes en toda su obra: la melancolía por el pasado perdido, el amor frustrado, el enciclopedismo y el ensalzamiento de la razón pura por encima de las pasiones humanas.Alberto Lista y Aragón fue un periodista y poeta español nacido en Sevilla en 1775 y fallecido en 1848. Ordenado sacerdote en 1808, cultivó el ensayo periodístico de corte político, hasta que sus escritos lo obligaron a exiliarse tras el fin de la Guerra de la Independencia en España por haber sido considerado «afrancesado». Desde el exilio continuó escribiendo varias obras críticas con la situación política y social en España.

En Fragmento de una pesadilla asistimos al Antonio Machado más onírico, que se presenta a sí mismo bajo el disfraz freudiano de su propio yo soñador en un texto emparentado tanto con Joyce como con el Proceso que Franz Kafka escribiría más adelante.Antonio Machado, nacido en Sevilla en 1875, es uno de los autores emblemáticos de la literatura española. Miembro de la Generación del 98, su poesía evoluciona desde el modernismo a la crudeza comprometida con valores políticos, pasando por una etapa simbolista que cultivó en sus años en Madrid. Obligado a exiliarse por sus convicciones durante la guerra civil, murió en Francia pocos días después de atravesar la frontera. Su obra, sin embargo, ha alcanzado estatus universal.

"Leda uden svanen" er historien om en ung kvinde - hendes navn får læseren aldrig at vide – hvis tilværelse trods hendes skønhed og mange elskere er uden kærlighed, og hvis liv er domineret af en mystisk mand, som afpresser og underkuer; en på flere måder dunkel historie, som fortælles med en nærmest hypnotisk fremdrift af forfatterens alter-ego, Desiderio Moriar (navnet kan oversættes som "Jeg vil dø af begær").Titelfortællingen blev første gang udgivet som føljeton i Corriere della Sera i 1913. Ved bogudgivelsen i 1916 tilføjedes "En Licents", som i en slags fiktionaliseret dagbogsform beretter om forfatterens oplevelser som soldat og flyver i Frankrig og Italien under de første år af 1. verdenskrig.Gabriele D'Annunzio (1863–1938), var en italiensk forfatter, dramatiker, journalist, aristokrat og officer. Han indtog en fremtrædende plads i italiensk litteratur fra omkring 1890, og senere som politiker fra 1914.D'Annunzio kombinerede i sin litterære produktion elementer fra naturalismen og symbolismen med et erotisk billedsprog, og var en af de fremmeste fortolkere af den europæiske dekadence i Italien.Hans mange kærlighedsaffærer, ikke mindst det stormfulde forhold til den berømte skuespillerinde Eleanora Duse, hans forskellige heroiske eventyr under Første Verdenskrig og den næsten operetteagtige besættelse af bystaten Fiume (i dag Rijeka i Kroatien) i 1919-20 gjorde ham til en levende legende. I sine senere år ophørte han stort set med forfattervirksomheden og beskæftigede sig i stedet med politik som fortaler for en slags Nietsche-inspireret ultranationalisme, der var nært beslægtet med fascismen. I en periode optrådte han ligefrem som Mussolinis politiske rival, men blev pacificeret ved at blive "udnævnt" til Italiens nationalskjald.

Volumen que recoge la producción poética del escritor Pedro Antonio de Alarcón, dividida en lo que él llama Poesías Humorísticas y Poesías Serias. En ambas se aprecia su gusto por el recurso estilístico, su lirismo y su profunda sensibilidad.Pedro Antonio de Alarcón fue un escritor español nacido en Guadix en 1833 y fallecido en Granada en 1891. Sus obras oscilan entre el realismo imperante en su época y un romanticismo tardío que lo emparenta con Byron o Espronceda. Cultivó tanto la novela como el teatro, la poesía o los libros de viaje, alcanzando la excelencia de todos los campos.

La universal redención es un auto sacramental del dramaturgo Antonio Mira de Amestua. Como todas las obras del subgénero, se centra en transmitir un mensaje de profundas raíces católicas, en este caso al presentar el tira y afloja entre las Virtudes Cardinales y los Pecados Capitales por el alma de un hombre.Antonio Mira de Amescua es un poeta y dramaturgo español nacido en Guadix (Grandada) en 1577 y fallecido en la misma localiad en 1644. Enmarcado en el Siglo de Oro Español, su obra teatral entronca directamente con el auto sacramental, la comedia religiosa y el costumbrismo. Escribió más de sesenta obras que le valieron gran renombre, siempre desde un punto de vista cristiano y adscrito a la moral de su época.

Colección de sonetos escritos por el poeta y dramaturgo Antonio Mira de Amescua, la mayoría de los cuales aparecen en sus obras teatrales como parte del texto. En ellos el autor aborda algunos de sus temas estrella presentes en su obra: la moral cristiana, el fervor religioso y el amor.Antonio Mira de Amescua es un poeta y dramaturgo español nacido en Guadix (Grandada) en 1577 y fallecido en la misma localiad en 1644. Enmarcado en el Siglo de Oro Español, su obra teatral entronca directamente con el auto sacramental, la comedia religiosa y el costumbrismo. Escribió más de sesenta obras que le valieron gran renombre, siempre desde un punto de vista cristiano y adscrito a la moral de su época.

La jura del príncipe es un auto sacramental del dramaturgo Antonio Mira de Amescua. Como todas las obras del subgénero, se centra en transmitir un mensaje de profundas raíces católicas, en este caso al presentar el conflicto entre la naturaleza humana y las virtudes católicas en lucha por el control de un alma humana, en este caso del príncipe de España.Antonio Mira de Amescua es un poeta y dramaturgo español nacido en Guadix (Grandada) en 1577 y fallecido en la misma localiad en 1644. Enmarcado en el Siglo de Oro Español, su obra teatral entronca directamente con el auto sacramental, la comedia religiosa y el costumbrismo. Escribió más de sesenta obras que le valieron gran renombre, siempre desde un punto de vista cristiano y adscrito a la moral de su época.