Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Tarmskylning

Her finder du spændende bøger om Tarmskylning. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 21%
    af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg & Charlotte Gylling Mortensen
    138,95 - 158,95 kr.

    Mikrofloraen i vores tarmsystem er helt afgørende for vores immunitet, fordøjelsesevne samt optagelse og omdannelse af næringsstoffer m.m. Ny forskning viser, at vores tarmbakterier også har stærk indflydelse på vores hjernekemi og psyke. Den absolut enkleste vej til at styrke mikrofloraen er via fermenteret mad og de rigtige fibre til bak-terierne. Om serien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så -tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi -bruger maden som medicin. I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge. Andre bøger i serien: Bone broth, Gurkemeje og Kokos. Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder. Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.

  • Spar 21%
    - Få styr på dine tarme
    af Pia Brixved & Dennis Raahave
    138,95 - 158,95 kr.

    Vi er vant til at snakke om alle mulige slags emner; botox, uønsket hårvækst, sex osv. Men hvis snakken skulle falde på toiletbesøg og dets resultat – eller mangel på samme, så begynder øjnene at flakke og stemmelejet forstummer, for alle ved jo, at i hvert fald vi kvinder helst skal dufte af rosenvand, når vi har været ude og lave nummer to. Vi giver det mindst muligt opmærksomhed – for det er jo både ulækkert og klamt. Det skal bare overstås i stilhed og diskretion – lugtfrit og lydløst – og helst hjemme under private omgivelser. I takt med at flere og flere mennesker lider af forstoppelse, irritabel tyktarm og oppustethed, så stiger salget af afføringsmidler og sygedage også. Vores hverdag i hamsterhjulet har sat kroppen skakmat og kombineret med en fremmedgjorthed og afstandtagen til kroppens naturlige udskillelse af vores afføring, ja, så bliver det svært. Da jeg åbnede klinik i 2005, var dr. Dennis Raahave allerede et veletableret og respekteret navn for folk, der havde fordøjelsesproblemer. Han var den eneste læge, der rigtig tog folks lidelser seriøst, og han var en eftertragtet herre med lang ventetid. Som en yngre tarmskyller indgød han en vis respekt tangerende til det autoritære. Han var jo det allerypperste videnscenter inden for mit område, og jeg husker, at det var med lige dele spænding og ærefrygt, da jeg fik lov til at følge ham en dag på hans Tarmlaboratorium på Hillerød hospital. Ligeså formelt jeg synes, han kunne være, ligeså gavmild og generøs var han med sine mangeårige erfaringer, som han gladelig delte ud af. Da vores veje krydsede mange år senere, var ideen om en bog om fordøjelsessystemet allerede sået. Raahave og jeg fandt hurtig ud af, at vores drive til at oplyse andre mennesker om det tabu, andre helst ikke ville tale om, var stærkere end nogensinde. Det er vores håb, at du vil blive oplyst, hvorfor din fordøjelse er så vigtig for din sundhed og velvære, uden at det skal blive for højttravlede og kedeligt. Vi kan gå i bad, klæde os pænt på og slutte af med et par stænk af dyr parfume, men hvad hjælper det, hvis vi er så forstoppet, at vi lider af kronisk dårlig ånde, uren hud, er så oppustet, så kjolen snærer - og mangler letheds fornemmelsen efter toiletbesøg? Glem buzzwords som glutenintolerance og detoxkure - et godt forhold til sin afføring er det nye sorte. Man kan vel ikke gøre for, at man har tarme. Om forfatterne Forfatterne bag bogen er; dr. med. Dennis Raahave, ph.d. speciallæge i kirurgi og kirurgiske mave-­tarmsygdomme, tidl. overlæge på tarmlaboratorie på Hillerød sygehus og Pia Brixved – der på 12. år driver tarmskylningsklinikken Colonic.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.