Bøger om Teater

I "Ungdomsoprøret i Danmark" tegner forfatter Niels Martinov et billede af en række turbulente år fra slutningen af 60'erne og starten af 70'erne.Niels Martinov var selv involveret i denne kamp for et alternativt samfund. Portrættet viser med hudløs ærlighed begge sider af idealismens medalje, og hvordan ungdomsoprøret kom til udtryk i musikken, billedkunsten, litteraturen, teateret, filmen og ikke mindst familien.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNiels Martinov (f.1949) er en dansk forfatter og gymnasielærer. Niels Martinov deltog i det danske studenteroprør i slutningen af 1960’erne, og meldte sig ind i Venstre Socialisterne i 1973. Han blev ansat som gymnasielærer i dansk og film ved Det Frie Gymnasium i 1975. Niels Martinov debuterede som forfatter i 1984 og har siden hen udgivet en lang række bøger blandt andet romaner og biografier.

"Vi ville lave et fantastisk show som verden aldrig havde set mage til! Og vi ville rejse jorden rundt med det! Vi forestillede os store haller hvor dansere, mimere, rockmusikere, skuespillere og cirkusartister var med i vores gigantiske mega-lysshow..."Nina Rasmussen ser tilbage på teatergruppen Solvognens fødsel i 1969 og de forunderlige og håbefulde år frem til gruppens opløsning i 1983. Hendes historier om Solvognen er også historier om unge, der vil ændre verden, om skæve eksistenser, hvis særheder bliver hyldet, om drømmere omkring Christiania, om aktioner og konflikter med ordensmagten og den humor og overraskelse, der blev brugt til at løse dem.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter og eventyrer Nina Rasmussen (f. 1942) debuterede i 1983 med rejsebeskrivelsen "Held og lykke", som fortæller historien om et spændende år med familien på motorcykel gennem Sydamerika. Bogen er ligesom mange andre skrevet sammen med Nina Rasmussens mand, Hjalte Tin. Mange af hendes senere bøger handler om hendes egne rejser i den arabiske verden, efter hun i 2006 konverterede til islam.

"Ingen har nogen sinde forstået Jesus, og ingen vil nogen sinde komme til at forstå ham. Han er derfor en gåde og en udfordring. Man kan naturligvis lade ham være og beskæftige sig med noget andet, for selv om en gåde bliver stillet, kan ingen tvinges til at løse den … Man kan negligere Jesus, og i så fald negligerer man ham, og det er i sig selv en bestemt måde at forholde sig til ham på."Således indleder Johannes Sløk kapitlet "Det absurde i Jesu forkyndelse" i bogen, der sætter den oldgamle form for teater – nemlig det absurde – i forbindelse med selve Jesu forkyndelse.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Der er utvivlsomt skrevet mangt og meget om den folkekære forfatter H.C. Andersen, men i romanbiografien "Ej blot til lyst" fokuserer Gerd Rindel på en særlig tid i Andersens liv: hans tid som elev ved Det Kongelige Teater, der var præget af modgang og vanskeligheder for den unge forfatterspire.Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

Med den slags ord er vi ganske enkelt forpligtede til at være mere end mennesker, vi er Thalias Tjenere, vi er skuespillere for Gods sake. Anmeldelse handler om teater og Olivia. Olivia er en pige med lav vægt og et endnu lavere selvværd. Til gengæld har hun høje ambitioner og endnu højere tanker om teatret som helhed og Shakespeare i særdeleshed. Med stor hjælp fra veninden Marie får hun en forestilling skruet sammen, samlet et hold og får sit Endnu Større Ståhej op på scenen i et gammelt og ellers lukket teater i midt byen. Men allerede til premierefesten går noget fuldstændigt galt. Er det hele slut, nærmest inden det er kommet igang, eller forpligter succes så meget, at alle menneskelige hensyn bliver underlagt teatrets krav om den ultimative tilstedeværelse? Bogen giver et indblik i, hvordan teater og mennesker spiller sammen. Hvordan pigen Olivia og instruktøren Olivia kæmper om pladsen og de vågne timer. Det koster at være skabende, men det giver til gengæld så meget igen, at Olivia undervejs kommer til at tvivle på sin egen tvivl. Lars Thelonius har beskæftiget sig med teater og Shakespeare i mange år. Bla som stifter og leder af THE LOYAL SHAKESPEARE COMPANY. Han er i dag Teaterlærer på Hoptrup Efterskole. Efterskolen for Scenekunst i Danmark.

En grundlæggende indføring i centrale emner inden for dramatik. Centrale faglige begreber og teorier bliver belyst gennem tekst, video og fotos. Formålet med bogen er at give læseren forudsætninger for at anvende den faglige indsigt som baggrund for analyse og vurdering af forskellige former for iscenesættelser – og at give forudsætninger for at udvikle og udføre teaterpraksis. Centrale emner i forbindelse med teaterforestillingens elementer behandles i bogens forskellige kapitler: 1. Skuespilleren 2. Teaterforestillingen 3. Iscenesættelse 4. Værkerne 5. Teaterrummet og scenografien 6. Teaterhistoriske oversigter 7. Videointerviews Der er forslag til bogens anvendelse i undervisningen. Udgivelsen som iBog® har et omfattende video- og billedmateriale, der gør den velegnet som inspirationskilde til egne produktioner, og som udgangspunkt for analyser af teaterforestillingens mange elementer. Materialet henvender sig til elever med dramatik som fag på gymnasialt C- og B-niveau, samt til alle andre, som ønsker at få viden og indsigt i teaterteoretiske emner af såvel praktisk som historisk art.

Bogen henvender sig til studerende og elever med dramatik som fag på gymnasieniveau, samt til alle andre som ønsker at få en grundlæggende viden og indsigt i teaterhistoriske emner. Bogen kan endvidere betragtes som et teaterhistorisk supplement til Dramatik – en grundbog.Dramatik – en teaterhistorie indeholder kapitler om hver af disse otte teaterhistoriske perioder:AntikkenCommedia dell’arteDet Elisabethanske teaterOplysningstidenNaturalismenDet episke teaterAbsurd teaterDet moderne teater.Hver periode indledes med et kort kulturhistorisk signalement. Derefter følger en gennemgang af den enkelte periodes karakteristiske træk:Skuespilleren og spillestilenTeksten og dramaturgienScenen og scenografiske forholdKort oversigt.Bogens omfattende billedmateriale giver sammen med teksten en samlet fremstilling af det vesteuropæiske teaters udvikling fra antikken til i dag.

I de senere år har der været stadig større interesse for den danske guldalders omfattende kulturliv. Det er ingen overdrivelse at sige, at kvinder spillede en vigtig rolle på næsten hvert eneste kulturelle område i denne periode. På dansk er der udgivet nogle bøger om emnet, men internationale læsere har kun i ringe grad haft mulighed for at vurdere kvindernes vigtige bidrag til guldalderens kulturliv. Det forsøger denne monografi at lave om på. Den viser, hvilken rolle kvinderne spillede inden for litteratur og teater, og diskuterer det mere generelle spørgsmål om datidens kvindefrigørelse. Med afsæt i tre centrale interesseområder er bogen inddelt i tre sektioner. I hver sektion er omdrejningspunktet en vigtig skikkelse, der kan ses som repræsentativ for det pågældende område. Første sektion, der handler om litteraturen, bruger således Thomasine Gyllembourg (1773-1856) og hendes forfatterskab som fikspunkt. Anden sektion behandler teaterlivet og periodens mest berømte skuespillerinde, Johanne Luise Heiberg (1812-90). Endelig tager tredje sektion spørgsmålet om kvindefrigørelse op til diskussion med udgangspunkt i den kontroversielle forfatter Mathilde Fibiger (1830-72). Katalin Nun er freelance redaktør, forsker og forfatter i København. Hun er medredaktør på Kierkegaard and the Greek World: Volume 2, Tome I

Endnu et mesterstykke fra Danmarks grand old dramatiker Ernst Bruun Olsen. Denne gang er inspirationen Henrik Ibsen og dennes forhold til musen Suzannah.

Anden bind indeholder de tre skuespil1966-1972 "ARVEN"1989-2002 "PENSIONISTSAMTALER"2007 "SIDSTE AFTEN"

Molière brugte for sidste gang sin armstol som Argan i "Den indbildte Syge". Det var i 1673 - altså for 333 år siden. Stolen opbevares stadig på Comédie Francaise.

Det herskende teater er de herskendes teater. Claire Lacombe brød ud af dette teater og søgte til den første store franske revolutions barske virkelighed - hvor hun i kamp for Kvindens ligerettigheder blev en taber - men dog set i historisk perspektiv en af de mange langsomt sejrende tabere. Så voldsomme vilkår havde Betty Nansen ikke i Danmark. Hun måtte blive i det herskende danske teater. Men i sin protest mod forholdene og i sin vilje til at ændre verden gav hun sit liv og sin kunst mening. Fotografen Per Kruses foto af Gladsaxe Teaters ensemble er tydeligt inspireret af Eugène Delacroix's maleri fra den næste franske revolution i juli 1830: "Friheden fører folket på barrikaderne" - og gir et festligt og romantisk billede af Kvinden som Friheden: Revolutionens anfører - mens de for længst afdøde Ludvig den 16., Danton og Robespierre forholder sig lidt passivt.

MOLIÈRE (1622-73) var akademisk uddannet og kendte til græsk-romersk kultur i almindelighed - og som teatermand i særdeleshed til tragedien og komedien - hvor den græske opstod et halvt årtusind før Kristendommen. »Den græske ånd« synes at være baggrunden for TARTUFFE eller HYKLEREN hvor Molière satiriserer over den franske »hellige kabale« i Solkongen Ludvig den 14.s imperie. - I det 21.århundredes »imperie« er hykleriet stadig markant – både inden for det politiske - og inden for det kirkelige - hvor adskillige hykleriske politikere og præster påberåber sig Kristendommen som den eneste bærende kultur – til trods for at moderne europæisk åndsliv (og teatret!) har sit udspring betydeligt længere tilbage i tiden.

Bind 1 indeholder følgende 3 skuespil:1939-1941: "DE FØRSTE SAMTALER"1937-1945: "AKTION"1945-1949: "VENTESALEN"

Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Jeg er Antonin Artaud, og lad mig sige det, som jeg har lært at sige det, straks vil De se min foreliggende krop sprænge i stumper og stykker og under ti tusind notoriske aspekter samle sig en ny krop, hvor De aldrig mere vil kunne glemme mig.I 1966 introducerede Arena den franske forfatter Antonin Artaud på dansk. Med udgivelsen af Artauds sidste værk, det sagnomspundne radiostykke Den endegyldige afskaffelse af guds dom (1947) tager vi tråden op igen.Den endegyldige afskaffelse af guds dom blev skrevet på bestilling til opførelse i fransk radio og blev også indspillet i november 1947. Da radioens direktør hørte optagelserne, blev de ikke desto mindre straks taget af programmet under henvisning til deres obskønitet. Artaud døde året efter, og disse omstændigheder har bidraget til mytologiseringen af Den endegyldige afskaffelse af guds dom.Den endegyldige afskaffelse af guds dom indtager en central plads i radiokunstens historie, men er også, hvis ikke først og fremmest, en tekst og et litterært værk, og det er ikke mindst som sådan, at det har haft sin store udbredelse, siden det udkom første gang i bogform en måned efter Artauds død i 1948 – og som sådan at Arena nu gør det tilgængeligt på dansk.Antonin Artauds forfatterskab vidner om en højspændt udveksling mellem liv og skrift og kredser om en eksistentiel ufrihed og en hertil svarende uomstødelig frihedstrang. For Artaud var endemålet, at skriften skulle revolutionere livet, kroppen og sproget. Således også i Den endegyldige afskaffelse af guds dom. Opgøret var stærkt subjektivt funderet, voldsomt i sit udtryk og blev rettet mange steder hen. Fra frigørelsen fra kropsfunktioner – det er i Den endegyldige afskaffelse af guds dom, at Artaud former den idé om en ‘krop uden organer,’ som de franske filosoffer Félix Guattari og Gilles Deleuze siden har gjort til et af de mest berømte omdrejningspunkter i deres fælles værker – over frigørelsen fra sociale magtformer til en frigørelse af sproget selv. Frihedstrangen kommer selvfølgelig ikke mindst til udtryk i det revolutionære formsprog – med dets blanding af lyddigtning, provopolitik og rituel poesi – som også i dag forlener teksten med en poetisk aktualitet og næsten uforandret provokationskraft.Den endegyldige afskaffelse af guds dom er oversat af Kristian Husted og Kenn Mouritzen. Oversættelsen ledsages af et appendiks med en række af Artauds breve og manifestet “Grusomhedens teater” (1947). Desuden omfatter udgivelsen en introduktion forfattet af oversætterne og et efterord af radiojournalist Jan Høgh Stricker – der tilsammen indsætter stykket i en bredere radio-, litteratur- og kulturhistorisk kontekst.Om forfatteren Antonin Artaud (1896-1948) var fransk digter, dramatiker, skuespiller og teaterkritiker. Som skuespiller bl.a. med i den danske filminstruktør Carl Theodor Dreyers La Passion de Jeanne d’Arc (1928). Sammen med den surrealistiske dramatiker og digter Roger Vitrac drev han mellem 1926 og 1928 det blandt tidens kunstnere legendariske og æstetisk indflydelsesrige teater Le Théâtre Alfred Jarry. Blandt hovedværkerne er: L’Ombilic des limbes (1925), Correspondance avec Jacques Rivière (1927), Le Pèse-Nerfs (1927) og Le Théâtre et son double (1938). På Arena udkom i 60’erne og 70’erne: (et udvalg af tekster i) Aktuel surrealisme. Poesi og prosa (1966), Det dobbelte teater (1967) og Antonin Artaud i udvalg og gendigtning ved Peter Laugesen (1973).Om oversætterne Kristian Husted (f. 1976) er dramatiker og teaterkritiker. Kenn Mouritzen (f. 1972) er komponist, lyddesigner og oversætter. Oversætterne iscenesatte i 2012 Den endegyldige afskaffelse af guds dom på Warehouse 9 i København.

Andromaque er et forrygende og klaustrofobisk skuespil om en kvinde der ikke bøjer sig for pres. Karaktererne og handlingen udvikler sig ubønhørligt frem mod den voldsomme og overraskende slutning. Stykket er underholdende at læse - og kan spilles på den lille eller store scene med få eller mange medvirkende. Kaare Thomsens nye oversættelse er mundret og egnet til en moderne opførelse - samtidig med at versenes rytme klart fornemmes, og den aristokratiske stil og stemning er bevaret. Jean Racine slog sin berømmelse fast med dette stykke. Det blev opført første gang i 1667 i Paris for den franske dronning og hendes hof.

Hubert skal på tur med klassen. De skal i teateret og se en spændende forestilling med sørøvere. Han har glædet sig så meget til turen, at han næsten ikke har sovet i nat.Nu sidder han i bussen. Han er så træt, at han falder i søvn. Hubert drømmer, at det er ham, der slås med de grumme sørøvere. Det går som smurt for Hubert. Den ene sørøver efter den anden får sværdet slået ud af hånden. Til sidst løber de alle sammen deres vej.Da Hubert endelig vågner er hele klassen væk. Og han er blevet låst inde i bussen.Hvad skal han nu gøre?