Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Gothenburg fragmentsBetween the 3d and 5 September 2021. 12 artist, thinkers, workers and strikers met in former hotel Volrat Tham in Gothenburg. This is the exact location where the fifth situationist conference took place in 1961 from which the legendary and disputed split in the movement occurred.The anniversary impulse derives perhaps from the notion that the unconsciouis, as psychogeography teaches us not only structured as a language but also in time and even as a space. Therefore, a conference on a conference in the same room and 60 years after the event took place is maybe not such a bad idea. As it would turn out, it is not clear which of the conferences, in a historical meaning could be categorized as tragedy and which as farce.But dealing with Situationism could if you believe Asger Jorn be a quite risky affair, as he himself described it as the most dangerous of all -isms from the moment you start believing in it. This self-collapsing reasoning might be one of the conflicting affects that the fifth conference legacy’s leaves us with. The contradiction impacts also on the way the events can be historicized, there seem to be a conflict in looking back on someone who is looking to the future. It might feel as is if they are looking at us with an injunction. Perhaps there is an inherent guilt in a prophecy that have failed. But what if it did not fail, what if it is still in the making? From an anachronistic view the absence can be transformed into latency of presence which would be Jorns comparative-vandalist approach towards history. When the fifth conference dispersed into a traveling derive in 1961, it meant that some members of the SI ended up in Hamburg where they continued their discussions. They came to formulate the mythic Hamburg Theses which effectively ended the first phase om the movement, meaning that a stronger position against art within its modern context was established. The works in this books can be read as fragments of the conference aftermath where the actual gorge in movements ideology is the focal point.Did the conference in 2021 put something to its final rest or was it a resurrection? Neither probably. In the haunted house of Volrat Tham there was no corps or ghost but rater something not living, not dead, the undead.The contributions in this publication can be read as a response to immanent divergence in art, value, labor and capital that has somatized into situations. Recuperation is still unfolding but we are looking at new symptoms on which the participants of the book are scouting.Ambrosius Fjord
”Umuligheden af at tale med præcision og sikkerhed om fremtiden kan ikke være nogen undskyldning for tavshed. (…) Når man har at gøre med fremtiden, er det vigtigere at kunne bruge sin fantasi og at være indsigtsfuld end at have 100 pct. ret. Teorier behøver ikke være rigtige for at være enormt nyttige. Selv fejltagelsen har sin værdi.”Alvin Toffler – Fremtidschok, 1970Uddrag af bogenAdralln og jeg er nogle fordømte klovne. Og Eva lider øjensynligt af coulrofobi.Nå. Der er nu noget, der siger mig, at Eva er blind.I hvert fald så hun ikke, at hun rejste sig lige op i en jernpæl.Den stakkels kvinde besvimede.Nu havde hun været bevidstløs to gange i løbet af den halve time, hun havde været i akvariet.Adralln havde fået hikke. Det hjalp ham ikke.Jeg råbte over til ham, at vi måtte opføre os civiliseret.Han hikkede tilbage.Eva lå pladask på ryggen.Chancen var oplagt.Jeg mobiliserede er rejsning og kastede mig ind i kampen.Jeg løb listende fra mit skjulested og til kvinden.Om forfatteren Michael Pedersen (f. 1974) er gymnasielærer og har tidligere udgivet Den afmægtige Adam, 2007, Evighedsstudenter, 2008, Kierkegaards kabale, 2013, Potemkins paraply, 2021, En stor misforståelse, 2022, På egen regning, 2022, Tørke, 2023 og Man må vente til i morgen, 2023.
I sommeren 2008 besøgte jeg Palæstina. Jeg var inviteret af Art School Palestine til at samarbejde og mødes med lokale kunstnere og andre folk i de besatte områder. Besøgets tema var temmelig åbent og min palæstinensiske vært havde forklaret mig, at opholdet godt kunne betragtes som en form for kunstnerisk forskning. Det passede mig fint, da jeg havde arbejdet med aktivistiske undersøgelser og kunstnerisk forskning ved Det Fri Universitet i København.Som et minimum havde jeg besluttet at føre en blog under mit ophold, hvor jeg løbende ville fortælle om mine oplevelser og overvejelser i de besatte områder. På den måde kunne jeg påtage mig rollen som vidnet, der formulerer sit vidnesbyrd til dem derhjemme for at give et kritisk og detaljeret billede af forholdene.Selv om jeg egentlig troede, at jeg var godt orienteret om livet på Vestbredden, var det faktisk forbløffende, hvor anderledes forholdene blev oplevet, da jeg stod på gaden i Ramallah. Alene den erfaring gør det klart, hvor langt der er fra mediebilledet af Palæstina til det konkrete liv i de besatte områder. Samtidig var det en gave at opleve, hvor rig og sammensat kulturen var blandt den gruppe palæstinensere, som jeg brugte det meste af mine seks uger sammen med.
Det spørgsmål, som den destituerende opstand stiller, går givetvis på, hvordan man skal afmontere og forlade lovenes system, men endnu mere på, hvordan det kan være muligt at gøre det, uden at man umiddelbart efter indgår i det igen.— Marcello TarìDenne bog indeholder bidrag af forfattere tilhørende kredsen om den usynlige komité, der ikke findes længere, men som igangsatte drøftelsen af begrebet destitution for ti år siden. Destitutionens begreb og historie kan forklare spændingen mellem teori og praksis og analysere overgangen fra opstand til revolution: Radikaliserede anarkismen den borgerlige revolutions satsning på frihed, lighed og broderskab, og begrundede den videnskabelige socialisme arbejderbevægelsens bestræbelse på at ophæve formerne løn, pris og profit i kapitalismen, så samler destitutionen erfaringer og vidnesbyrd fra de seneste 14 års statsundergravende kampe.
At være førstehjælpsinstruktør er et multidisciplinært "håndværk", som inddrager viden inden for mange forskellige fagområder – blandt andre pædagogik, didaktik, planlægning, videnskab og kommunikation. Samtidig findes der ingen eller meget få bøger, som binder alt dette sammen og skaber rammen om virket som førstehjælpsinstruktør. Håndværket som førstehjælpsinstruktør beror sig med andre ord på de mere uskrevne regler, eller hvad der kunne kaldes tavs viden. Som udøvende eller kommende førstehjælpsinstruktør kan det være svært at søge viden, der målretter sig til førstehjælpsundervisningen. Det er håbet med denne bog, at du kan få konkrete værktøjer, men også en dybere forståelse og baggrundsviden, der får dig til at stå endnu stærkere og troværdig som underviser.I bogen kan du blandt andet læse om, hvordan guidelines bliver til, og hvad en god relation til dine kursister har af indflydelse på din undervisning. Bogen forklarer teorien ud fra fiktive, men realistiske eksempler og inddrager højaktuelle emner fra det omkringliggende samfund.
Aristoteles er grundlæggeren af adskillige videnskaber. Han har skrevet om langt de fleste filosofiske og pædagogiske temaer. Denne bog gentænker den græske filosof Aristoteles’’ filosofiske værker i en nutidig pædagogisk ramme og giver på den baggrund bud på, hvorledes Aristoteles’ tanker fra antikkens Grækenland stadig har relevans i den moderne pædagogik.Kaj Struve bidrager i bogen med stor indsigt i Aristoteles ‘ omfattende arbejde og sætter det ind i en praktisk pædagogisk kontekst. Bogen indeholder 8 kapitler, som gennemgår, diskuterer og fortolker Aristoteles set i en praktisk pædagogisk kontekst med særligt fokus på pædagogikken i grundskolenBogen henvender sig til alle, der interesserer sig for sammenhængen mellem den teoretiske viden, metoder og praksis. Den henvender sig derfor til studerende, lærere, pædagoger og alle, der arbejder professionelt med mennesker.
I forbindelse med kunstner Jørgen Michaelsens aktuelle udstillingCyber versusBuddha på Holstebro Kunstmuseum udgiver forlaget Antipyrine et katalog isamme navn. Bogen Cyberversus Buddha er et værk i egen ret og indeholder litterære bidrag i formaf en korrespondance mellem forfatteren René Jean Jensen og Jørgen Michaelsen,der også sammen har kommenteret en serier værker, collager, som indgår iudstillingen. Herudover indeholder bogen kunsthistoriske essays af Teresa ØstergaardPedersen og MagnusThorø Clausen, samt naturligvis installationsfotos mm. fra selve udstillingen.Udoverkataloget udgiver Antipyrineyderligere to bøger af Jørgen Michaelsen, sangbogen Cockroach og poesibogen Tusind borgerhaikuer, der alle ernært sammenvævede med udstillingen, dens tematikker og perspektiver.Europæiskidentitet mellem verdenskriser Cyber versus Buddha udfoldersig helt generelt som en kritisk-eksperimentel perspektivering af despændinger, der netop nu kendetegner den dominerende bevidsthedsform i denvestlige kultur. Et væsentligt historisk tema er den europæiske idé om USA somrealiseringen af den moderne utopi og i særdeleshed den udvikling, som denneforestilling har gennemgået siden 1945. Efter den kolde krigs afslutning medSovjetunionens sammenbrud i 1991 er den europæiske idealisering af USA ogamerikansk kultur efterhånden kommet under pres. Ruslands invasion af Ukrainehar måske nok styrket NATO-alliancen, men har især eksponeret Europas problemmed at optræde som samlet autonom aktør på den globale geopolitiske scene, derisær præges af tiltagende rivalisering mellem nøglespillerne USA og Kina, menhvor udviklingen generelt går i retning af en multipolær verdensorden, hvorVestens førende rolle ikke længere er givet.En samtidsdiagnose Under denne identitetskrise ligger et komplekst trusselsbillede afforestillinger om enorme migrationsstrømme udløst af politisk ustabilitet ogøkonomisk ulighed, tilspidset kamp om kontrol over ressourcer, den kritiskeinfrastrukturs voksende sårbarhed som følge af cyberteknologiernes stigendekompleksitet, staters og private firmaers stadig mere gennemgribendeovervågning af borgerne, demokratiets tilbagegang på verdensplan samt denglobale biosfæres sandsynligvis kommende kollaps forårsaget af de nuværendepolitisk-økonomiske strukturers tilsyneladende uforanderlighed. Alt detteoptræder i kølvandet på en international finanskrise, en globalCOVID-19-pandemi samt USA og de øvrige vestlige landes tilbagetrækning fraAfghanistan efter 20 års fejlslagen nationsbygning, hvilket i sidste endeindikerer Vestens erkendelse, eller i al fald følelse, af det universelleoplysningsprojekts principielle sammenbrud. <font face="Arial, Helvetica, sans-serif">@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}@font-face {font-family:"Minion Pro"; panose-1:2 4 5 3 5 3 6 2 2 3; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-format:other; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:1610613383 1 0 0 415 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-font-kerning:1.0pt; mso-ligatures:standardcontextual; mso-fareast-language:EN-US;}p {mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-margin-top-alt:auto; margin-right:0cm; mso-margin-bottom-alt:auto; margin-left:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Times New Roman",serif; mso-fareast-font-family:"Times New Roman";}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}</font>
Tusind borgerhaikuer indeholder ganske bogstaveligt tusind haikutekster, dvs. at hver tekst består af tre dele efter stavelsesskemaet 5-7-5. Haiku er en japansk digtform, der opstod i 1600-tallet, og som i moderne tid er blevet almindeligt udbredt og nærmest ‘demokratiseret ihjel’ som en slags altædende skabelon. I Tusind borgerhaikuer fremskrives komplekse forbindelser mellem forskellige figurer, der i større eller mindre grad afspejler nutidens politisk-kulturelle virkelighedsbillede, på en sådan måde, at hver tekst i sig selv virker som en ultrakoncentreret tankebevægelse, der ud fra sine begrænsede præmisser synes at drage en åben, men alligevel specifik konklusion. Hver haiku indledes med et nummer samt et borgernavn anført med versaler, hvilket skaber følelsen af, at den efterfølgende haiku er ‘funktionelt personaliseret’, som om en algoritme havde ‘oprettet’ haikuen i en given borgers navn og dermed skabt en form for indholdsmatch. Et eksempel: “0263. Borger MØLMAND / Kromosomtrompet // Sæt sfinksen i / stinkskabet // Spænd kyskhedsbæltet”. Men hvis læseren lader blikket glide hen over bogens sider, viser det sig, at borgernavnene alle er frembragt via en ‘borgergenerator’, der arbitrært kombinerer hhv. et forled og et bagled af ‘typisk dansk’ herkomst: ABILDGREN, DAMSBALLE, ABILDBALLE osv. Der findes ingen sen-navne eller navne, der afslører ‘anden etnisk herkomst’. Åbenbart er der gennem et filter skabt et navnenes ekkokammer, en slags incestuøs boble, der synes at indramme haikuernes udsagn.
Jørgen Michaelsens Cockroach er en sangbog på engelsk. En sang det ville tage mere end fire timer at afsynge. Melodien som er komponeret af kunstneren, er meget enkel ogbringes indledningsvis som notation med becifring, sådan at der læggesop til musikalsk inklusion: fællessang. Cockroach er genereret ud fra stramme principper: Hver strofe består af firelinjer, hvis enderim udgør strukturen ABAB, sådan at linjerne har hhv. 6 og 5 stavelser. Endvidere påbegyndes hver linje med ordet “Cockroach”,der på den måde bliver en ‘overtydelig’, obskøn omdrejningsfigur. Eteksempel: “Cockroach needs reactor / Cockroach needs repair / Cockroachflaky factor / Cockroach nudist stare”. Cockroach udgør en syntetisk-strukturel ‘boreprøve’, hvor samtidens forestillingsunivers og vokabular udsættes for syntetisk sondering.Udgivet i forbindelse med udstillingen Cyber versus Buddha, Holstebro Kunstmuseum, 2023-24.
Verden i dag er en verden af medier.Overalt støder vi på medier, og vi bruger dem i stigende grad aktivt. Vi nøjes ikke med at læse avis, høre radio, se fjernsyn eller gå i biografen. Vi er også aktive med medierne. Vi blogger, facetimer, liker, opdaterer, uploader, swiper og skriver fanfiktion. De ‘gamle’ medier er der i høj grad endnu, men de indgår i dag i en ny medieverden, i et nyt mediemiljø, der præges af digitale medier, og som konstant er under forandring.MEDIEANALYSE præsenterer et bredt udvalg af aktuelle medier: pressen, fotografiet, filmen, dokumentaren, reklamen, radio, tv, digitale tekster og kontekster, bloggen og computerspillet. Vinklen er analytisk, historisk og aktuel: Kapitlerne sætter det enkelte medie ind i en historisk sammenhæng, samtidig med at de præsenterer aktuelle udviklinger og tilbyder begreber, metoder og teorier, der kan bruges i analysen af mediet.MEDIEANALYSE er redigeret af medieforskerne Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. De har – ligesom bogens øvrige forfattere – stor erfaring i at undervise i medieemner på universitetsniveau. I København, Odense, Roskilde, Aalborg og Aarhus.
I Hvad stiller vi op med middelklasserne?, som er bådeessay, poetik, selvbiografi og programskrift i ét, er det de selvfornægtendemiddelklasser hun forsøger at få hold på. Det er særligt middelklassernesparadokser, f.eks. arbejderen der gik ind på kontoret, blev sit job, ogbegyndte at sige ”os” når han egentlig talte om sig selv. Essayet baserer siglige dele på research og dokumentation, bakket op af citater fra en rækkeforfattere (Nietzsche, Debord, Ballard, såvel som Lojkine, Huelin og Brustier).Resultatet er en finurlig definition af middelklasserne, selvkritisk,engageret, syrligt lysende og poserende (i øvrigt et klassisk karakteristika;middelklasserne poserer). Nathalie Quintane er i bogen en etnolog over det absurde og gør sociologi tilen kampsport, og selvom ”dramaets” udgangspunkt; data, citater og interiør, erfranske, så resonerer teksten særlig godt med den skandinaviske velfærdsmodel,hvor ”samfundskontrakten” i dag er ved at smuldre, i den paradoksalekvantificering af omkostninger og udbytte af alt, selv det allerhelligste ”detgode liv”. Middelklasserne sidder, ifølge Quintane, ubehjælpeligt fast iflaskehalsen, mens den rigeste 1% fortsætter sin absurde akkumulation, mensmiddelklassernes identitet og samfundsorganisationen som helhed udhules ogfamler. ”Den Europæiske drøm” er gået fra tro til overtro, hvor vi fortsatprædiker for vores børn, at hvis de gør det godt i skolen, vil de få "etgodt liv" eller bare ”et job”, til trods for at virkeligheden viser detmodsatte. Det er særligt middelklassernes afstand mellem hvad de siger og hvadde gør, Quintane undersøger, middelklassernes benægtelser og vrede, der endermed at ”straffe virkeligheden”, blandt andet ved at inkriminere demokratiet,som gøres ansvarlig for vores strukturelle mangel på opstigning og nydelse.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}
Den tidslige åndenød er disse års obskure onde. … Ethvert øjeblik er blevet ubeboeligt.— Donatella Di Cesare: Suveræn virus? Den kapitalistiske åndenød
Gennem 2022 besøgte jeg Jessie Kleemann i hendes lejlighed på Amager og lavede i alt fire lange interviews. Denne bog bygger på disse interviews og er et forsøg på at fange Jessie Kleemanns egne ord og tanker om sin praksis, som baserer sig på maleri, grafik, performance og litteratur. Bogen forsøger også at fange en stemme fra det grønlandske kulturliv i perioden fra Hjemmestyrets indførsel i 1979 op til selvstændighedsdebatten i dag. Det er ikke en detaljeret historisk redegørelse eller kronologisk fortælling, men forskellige indblik i perioden italesat af og igennem Jessie Kleemanns praksis.
Derudover glædede jeg mig over i menneskemyldret at få øjenkontakt med en hund. Med en anerkendende gestus bekræftede vi hinanden i, at den anden så altså også befandt sig dér, midt i alt dette, inden den igen modvilligt blev trukket af sted. Ejeren indførte en rytme, som han pålagde sin hund, når han trak af sted med den. Det er det første, magten pålægger: en rytme. En livsrytme, en rytme for tiden, en rytme for måltider, en rytme for tanken, en rytme for talen, en rytme for alt. Hunden kunne ikke få lov at gå i sit eget tempo, den blev trukket af sted i en påtvungen hastighed og rytme. Nu går vi, her stopper vi og så videre. Et krav om egen rytme er altid i opposition til magten.
Politik er i dag de paranoides spil: fra paranoiaen over at blive cancelled af identitetspolitikkens forkæmpere til paranoiaen over den københavnske kulturelites magt. ”Bare fordi du er paranoid, betyder det ikke, at du ikke har fjender,” sagde Henry Kissinger.Dette essay om paranoide læsemåder er et af de bedste redskaber til at forstå samtidens politiske klima. Hvorfor foregriber så mange politiske positioner i dag den smerte, som de samtidig forsøger at begrænse eller undgå? Hvorfor smitter denne form for politik så voldsomt, og hvorfor tager den så ofte afsløringens form?Udover titelessayet indeholder denne bog også essayet Queer og Nu, som er en refleksion over at blive latterliggjort for sin forskning i pressen, og samtidig leve med døden helt tæt på kroppen i form af en brystkræft-diagnose. Det er den første enkeltstående udgivelse af Eve K. Sedgwick på dansk, som sammen med Judith Butler er en af queerteoriens grundlæggere.
Det politiske er et af samtidskunstens privilegerede “materialer”. Kunstnere producerer ikke blot repræsentationer af politiske konflikter, de bruger kunstrummets relative autonomi til at facilitere diskussioner, der ofte ikke finder sted i en bredere offentlighed. Det er historien om samtidskunstens funktion som en art substitutoffentlighed i fraværet af en kritisk, international modoffentlighed. Denne funktion fungerer imidlertid også som legitimation for institutionen, der bryster sig af og forstår sig som systemkritisk: Kritik er i dag på den måde sine qua non for samtidskunstinstitutionen. Men, må vi tilføje, kritik i en nedskaleret forstand, som institutionelle reformer og reformistiske interventioner. Det er institutionskritikkens hegemoni.Det kan synes ulogisk at bruge tid på kunstneriske udsagn i en situation, hvor kapitalens vold tager til, flere og flere går på gaden, og hvor den mest sofistikerede politiske samtidskunst har travlt med at organisere modeshows for Dior. Men den moderne kunst har fra starten været et af de steder, hvor det har været muligt – ikke at det var nemt eller ligetil – at artikulere en kritik af den kapitalistiske modernitet og forestille sig verden på en anden måde.Dialog med de døde skitserer et historisk forløb, hvor kunsten har fungeret systemkritisk, fra mellemkrigstidens surrealisme over situationisterne, Black Mask, Art Workers’ Coalition og Artist Placement Group i 1960’erne til den politiserede samtidskunst og aktivistiske statuevæltninger.
En lyd i natten, et gulv, der knirker, og et værelse, der bliver foruroligende køligt. De er set i alle former og farver, fra dystre grå damer til kulørte mareridt.I årtier har efterforskere og medier viet deres liv til at trænge gennem sløret og få kontakt med den anden side. Uanset om spøgelser er de dødes sjæle, huller i tiden eller væsener fra andre dimensioner, så har vi reageret med frygt og fascination på deres skrækindjagende spøgerier.Tag med på en gennemillustreret spændende og fantasifuld rejse i de myter, legender og sære historier, der findes om spøgelser.Denne nervepirrende illustrerede fagbog for børn giver en historisk indsigt over genfærd og spøgelser fra forskellige lande op gennem tiden. Bogen består af seks kapitler fra forhistorien til det 21. århundrede.Bogens illustrationer består af små tegninger, helsides tegninger og tegneserier. Indeholder desuden indholdsfortegnelse, ordliste og stikordsregister.Selvlæsning fra 10+
Forestillingerom en udstilling med Sonja Ferlov Mancoba er en guidet tur gennem en spekulativudstilling med den dansk-franske billedkunstner Sonja Ferlov Mancoba(1911-1984). Den forestillede udstilling finder sted på et mellemstort, dansk, kunstmuseumspecialiseret i kunst fra det 20. og 21. århundrede.Udgivelsentager Sonja Ferlov Mancobas udtryk ”ingen skaber alene” bogstavelig og går idybden med udvalgte emner i hendes kunstnerskab. Det er derfor på ingen mådertale om en typisk monografisk fremskrevet udstilling, men derimod en udstillingsom med Sonja Ferlov Mancoba i centrum inddrager aspekter, der breder sig udtil sociale, politiske, religiøse, antropologiske og psykologiske forhold ipræsentationen. Udstillingen ønsker at gøre op med ideen om, at et kunstnerskabkan eller skal skilles skarpt fra kunstnerens liv og dennes samtid. Samtidenstænkning spiller ind, når man i dag på historisk afstand prøver at forstå etkunstnerskabs tilblivelse. Et afgørende aspekt for denne udstilling har væretat inddrage de mange forskellige informationskilder Ferlov Mancoba lader sigpåvirke af. Her er relationen mellem Ferlov Mancoba og hendes livslange partnerErnest Mancoba (1904-2002) betydningsfuld for at forstå hendes praksis.Udstillingen ser derudover hendes kunst i et lys af globalt udsyn ogtransnational udveksling over tid. Her er der fokus på de afkolonialespørgsmål, som Ferlov Mancoba blev stillet overfor og som vi i dag forsøger atbearbejde. Teksten behandler hvordan de kan inddrages på udstillingen oghvordan det er nødvendigt at arbejde med dem i dag.Tekstener skrevet i en essayistisk form og handler om kuratering og hvad detindbefatter af research, rammesætning af kunst og de diskussioner (med én selvog andre), spørgsmål og udfordringer som dukker op i arbejdet medkunstudstillinger. Udgivelsen er et nyt bidrag til hvad kuratering er og kansom fagligdisciplin. Essayet indgik som en del af kurator Johanne Løgstrupspraksis-baseret ph.d.-afhandling på Institut for Æstetik og Kultur på AarhusUniversitet som blev antaget efter forsvar i marts 2021.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}
How does the performativity of algorithms relate to that of bodies? And how may performative artistic practices contribute to a rethinking of the interrelations between bodies and the discourses, histories, technologies, practices, and networks they are actualized within and entangled with?1 Through the notion of “algorithm,” which titles this publication, we wish to explore further the complex interconnections of algorithmic information processing, technical infrastructures, the performativity of bodies and bacteria as well as cultural scripts, or codes. At the center of the book are the contributions by artists Lauren Lee McCarthy, Jenna Sutela, Anna Lundh, Tabita Rezaire, and Linda Hilfling Ritasdatter exploring performativity and algorithmic culture from different perspectives. Via the artists’ works we move in and out of these different perspectives in five chapters, from smart
Det selvmodsigende eller paradoksale er at virkelige ting i endokumentar har en tendens til at miste deres virkelighed ved at blivefilmet og præsenteret på den “dokumentariske” måde, og det er der ikkenoget poetisk i. I poesi sker der noget andet. Det er svært at sigepræcist hvad det er. Lad os kalde det nærvær, sjæl eller ånd, en empatifor det der dvæles ved, at føle med det – til det punkt hvor manidentificerer sig med det.
Demokratiet er en politisk fiktion. Som stormen på Kongressen i USA understregede, befinder det moderne demokrati—uløseligt knyttet til staten, nationen, folket og markedet—sig i en dyb krise. I et slags væbnet karneval sætter en broget flok US-amerikanske patrioter sig for at redde demokratiet fra sig selv. Men hvad er det for et demokrati, der skal reddes? Og hvorfor? For Marx og den revolutionære bevægelse var det borgerlige demokrati først og fremmest en strategisk kampplads, ikke et politisk mål i sig selv. Trods vigtige sejre viste demokratiet sig hurtigt som en slags politisk fælde, som hver gang kanaliserede den ‘socialistiske’ massevækkelse ind i forbrug for de heldige og for evigt udsatte verdensrevolutionen. I stedet fik vi det liberale markedsdemokrati, hvor venstre- og højrepopulister rituelt slås om definitionsretten på det virkelige demokrati.Andet bind i forlaget Antipyrines serie om “repræsentationskritik” rummer tre nøgletekster om demokrati af hhv. Karl Marx, Claude Lefort og Mario Tronti. Bogen er redigeret og forsynet med forord af Mikkel Bolt og Dominique Routhier.
Rundt omkring i verden siges der rigtig meget om ingenting, og mange løber stærkere og stærkere for blot at undgå at sakke bagud. Måske skulle vi have fokus på at sige så lidt som muligt om så meget som muligt, og måske skulle vi sætte farten lidt ned, for på den måde at komme foran?Der er ingen tvivl om, at mine beskeder er skrevet med et glimt i øjet, og at de primært er skrevet for min egen skyld, men det betyder jo ikke, at mine beskeder taler usandt. Kirkegaard er citeret for at sige: ”Det hændte på et teater, at der gik ild i kulisserne, Bajads kom for at underrette publikum derom. Man troede, det var en vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Således tænker jeg, at verden vil gå til grunde under almindelig jubel af vittige hoveder, der tror det er en Witz.”Hvis ”man” er Kirkegaards spidsborger, så er jeg oprigtig glad for, at det var til dig, jeg skrev. Jeg tror ikke, du blot har siddet og applauderet i troen om, at det var en Witz. Jeg er sikker på, at du også har kunne gennemskue alvoren i det sjove.Alle tekster er skrevet med dyb respekt for Jesper og jeg håber at du som læser, fornemmer denne respekt.
Det er en bemærkelsesværdig tekst, den er filosofisk, psykologisk, æstetisk, antropologisk, som franske filosofiske bidrag ofte er, og som François Flahaults tekster har været siden forfatterskabets start i de tidlige 1970ere. Men denne artikel er også i denne kontekst noget særligt; han har gjort en opdagelse – en iagttagelse, som jeg tror indfører en ny dimension i forståelsen af nutidig kunst og sandsynligvis i forståelsen af kunst i det hele taget.— Per Aage Brandt
Udgivelsen samler de to centrale essays »Ti teser om politik« og »Politik, identifikation, subjektivering« som er oversat fra fransk af Anton Sylvest Lilleør. Disse to essays udgør Rancières væsentligste kortere politiske bidrag, og er forsynet med et forord, der opridser de vigtigste hovedlinjer i forfatterens tænkning.Fra forordet: »Samfundet er til enhver tid ordnet på en bestemt måde: Nogle aktiviteter og personer er synlige, mens andre ikke er; nogle kan få ørenlyd og andre kan ikke; og nogles ytringer, når de lykkes med at trænge igennem, høres som tale, mens andres høres som støj. […] Sagt på en anden måde: Politik er ikke regering eller styring. Politik er snarere uregerlighed og forstyrrelse.«
Spændende og fantasifuld illustreret fagbog om ufologiFagbogen er er inddelt i tidsperioder, fra oldtiden og til det 21. århundrede, og indeholder beretninger om observationer, forskning og fantasifulde teorier, fx Bigfoot, kometen Hale-Bopp, Men in Black og Roswell-hændelsen.Bogens illustrationer består af små tegninger, helsides tegninger og tegneserier.Indeholder desuden ordliste, indholdsfortegnelse og stikordsregister.Bogens omslag illustreres med oversigt over 61 forskellige typer ufoer og 47 rumvæsener - med sted og årstal.
I korrespondancebogen Vektor 2020-21 udveksler MICHAELSEN og JENSEN fra maj 20 til maj 21 overvejelser ogspørgsmål om kunst, litteratur, politik, COVID 19-pandemien,bionihilisme, det postkulturelle, harmonisme, konfliktualisme,gravlæggelser, mudder, social ulempegodtgørelse, det cyberfysiskeimaginære, hattefabrikken J. Bomholts Eftf., aktiv ikke-tænkning,memetik, bjørnedyr og tunicata, kolobok og Houdini, subjektnostalgi,hjerne-tarm-aksen, ‘patafysik, patafysik, Aggressiv Mainstream,konspiratisme, esoterik, hypokondri, highlanderism,unidentified aerial phenomena, klovnefascisme, ontologiske Möbiusbånd,gemmelegsusynlighed, selvaftørring, ambivalensmaskiner,makroindifferens, ingenting til ingen, FOMO, terminalkommunisme,posthumant velvære, Vågn Op!, lapsusmanøvrer, kunstneraktivisme,svindlere, forfængeligheden som farlig konsistens, den perfekteforbrydelse, sneskulpturer, et latterlighedskursus, usikker is,immunologisk naivitet, megaloman impotens, kapitalismens redningsbåde,katechontik, buddhismens spøgelse, stråmandsskoler, parasitærservilitet, tvivlens stabilitet, kakerlakforsamlinger,socialdemokratiske kulturopfattelser gennem tiden, symptomalblikket,ironiernes geninstallering i det patetiske, selvfodrendeforståelsesloops, en intervampyristisk verden, dødelighedens komfort, en Nobelpris opløst i kongevand, skjulthedens potentiale, stormen påKongressen, stupiditetens ontologi, store armbevægelser præsenteret somsmå, egernsyge, desperat konceptkunst, ektoplasmiske værker, ViljstensDag, kunstnertyrannen, Rusland i 1993, Agentur forKomparativ Føniksologi, abstrakt menneskekærlighed og ditto misantropi,rumkolonialisme, Den Selvoversavende Mand, autofellatio,lejlighedsgysere, poetofobi, Laurentii ristvending, latter i Bibelen,zombieeliten, Keops-impulsen og meget mere.Med andre ord: Vektor 2020-21 er et uundværligt værk til alle danske hjem, over 300 siders intens ogtankevækkende underholdning plus navne- og titelregister.Jørgen Michaelsen er dansk billedkunstner.René Jean Jensen er dansk forfatter.
"Fortsæt til der ikke kommer mere slim på overfladen og skyl derefter sneglene i rent, koldt vand."Kunstner og forfatter Kasper Hesselbjerg udgiver i forbindelse med Den grænseløse festival (august 2021) bogen Opskrift på snegle og succes, der også er en servering og performance, samt en have/installation ved Ebeltoft Kunsthal (2021-2022) med skulpturelle elementer og grøntsager/urter som bruges i opskrift såvel som lancering.Bogen udgives i samarbejde med Art Sonje Center i Seoul (Korea).
HABITAT + BODYSCAPINGJorddepotet er helt nyt land, dersvarer til 1% af Københavns samlede areal.Før det blev til Jorddepotet var det hav,men så blev et spunshegn banket ned i havbunden, og man begyndte at fylde jordpå i to afdelinger: Én for ren jord og én for forurenet jord. Efter 8-9 årsopfyldning ligger det nu dér, på den yderste spids af KøbenhavnsNordhavn.Gennem det seneste år harperformance- og billedkunstner Nana FranciscaSchottländer udforsket og arbejdet med Jorddepotet – et landskab i konstantforandring i en levende koreografi mellem jord, mennesker, maskiner og alt detandet liv, der indfinder sig her.Undervejs er andre kunstnere blevetinviteret ind i dialogen med det hyper-antropocæne landskab, og det er udmundeti tre forbundne delprojekter: udstillingen HABITAT +, performancen BODYSCAPINGpå selve Jorddepotet (del af Metropolis festival 2021) samt publikationenHABITAT + BODYSCAPINGMedudgangspunkt i aktuelle tematikker om by/menneske/natur/materialitet samlerpublikationen en række tekster, der fra forskellige vinkler diskutererJorddepotet i poetiske, intellektuelle og fabulerende formater, sat overforbilleder fra det sidste års arbejde i landskabet.HABITAT + BODYSCAPING forholder signysgerrigt og kritisk til de dynamikker, der driver udformningen af et landskabsom Jorddepotet, og giver gennem de forskellige vinkler ‘huller’ i hegnet indtil et møde med Jorddepotets landskaber og de konflikter, potentialer, fortider,nutider og fremtider, der dirrer i dem.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Times; panose-1:0 0 5 0 0 0 0 2 0 0; mso-font-alt:Times; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1342185562 0 0 415 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p {mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-margin-top-alt:auto; margin-right:0cm; mso-margin-bottom-alt:auto; margin-left:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Times New Roman",serif; mso-fareast-font-family:"Times New Roman";}span.il {mso-style-name:il; mso-style-unhide:no;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}
Verden er i forandring, de gamle koordinater for klassekampen er ubrugelige, og sammenbruddet af den senkapitalistiske verdensorden er helt åbenlyst i gang, hvad enten man kan lide det eller ej.I forlængelse af en venstrekommunistisk tradition for historisk analyse og kritisk tænkning, fra Rosa Luxemburg over Karl Korsch og Walter Benjamin til Guy Debord og Jacques Camatte og frem til Roswitha Scholz, sætter vi fokus på klassekampens historiske og nuværende repræsentationsformer. Strejken, som vi ønsker at pointere med Luxemburg, er ikke blot et pressionsmiddel i kampen for bedre lønvilkår men en historisk specifik form for konfliktoptrapning i en uforsonlig klassekamp, der ændrer sig organisk i takt med kapitalakkumulationen. Spørgsmålet er så, om strejken fortsat har en rolle at spille i dag, hinsides traditionelle forestillinger om arbejderklassen og klassekampen?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.