Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Terapi

Her finder du spændende bøger om Terapi. Nedenfor er et flot udvalg af over 103 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Personlig og åndelig udvikling for hest og rytter
    af Ditte Young
    197,95 - 230,95 kr.

    For mange år siden fik dyretelepatør, terapeut og clairvoyant Ditte Young at vide, at hun en dag ville få himlen og jorden til at mødes. Et arbejde, som hun ikke vidste, hvordan ville blive muligt. I arbejdet med hestene begyndte hun at forstå, hvor stor en udvikling der er i den sjælerejse, man som rytter gennemgår sammen med sin hest. En rejse, hvor to sjæle mødes og spejler hinanden på godt og ondt. Et udviklingsarbejde, som kan være smertefuldt og bekymrende, men også fyldt med latter, smil, sammenhold og kærlighed. Derfor gør det alt arbejdet og det hårde slid med hestene det hele værd. Med dem kan du opleve et NU og en mening med livet, hvis du er stille og lytter til, hvad hesten hvisker til dig. Bogen handler om, hvilken rolle hestene spiller i menneskets personlige og åndelige udvikling. Hvordan det kan lade sig gøre at kommunikere med dem uden sprog. Du vil også kunne læse om, hvad der sker med heste i forbindelse med en aflivning, om reinkarnation og om sjælens rejse til det evige liv. Du kan læse om evidens og også om den store modstand, Ditte Young mødte på sin vej i et for hende ukendt land, da hun ikke selv havde haft med heste at gøre, men som hun med årene fik et indgående kendskab til. I Ditte Youngs arbejde med hestene kæmper hun for, at du som rytter stoler på det, du mærker – alt, hvad du mærker, er netop sandheden for dig. Om forfatteren Ditte Young er uddannet psykoterapeut, clairvoyant, kranio-sakral-terapeut og healer og så er hun en af Danmarks mest anerkendte dyretelepatører. Hun holder foredrag, konsultationer, kurser og uddannelse både i ind- og udland. Hun arbejder med alle typer af hesteejere både fritidsryttere og eliteryttere fra landsholdet, inden for dressur, spring, military, western og meget mere og over det meste af verden.

  • - Emotionsfokuseret terapi for enkeltpersoner, par og familier
    af Susan M. Johnson
    267,95 - 337,95 kr.

    På baggrund af den nyeste forskning i voksnes tilknytningsmønstre argumenterer Susan M. Johnson i denne bog for, at psykoterapi er mest effektiv, når den fokuserer på emotionelle forbindelsers helbredende kraft. Johnson, der er en af verdens mest anerkendte parterapeuter og den primære udvikler af emotionsfokuseret terapi (EFT), giver os hermed et nytænkende landkort over den kliniske praksis, der viser vejen frem i arbejdet med enkeltpersoner, par og familier. Johnson beskriver, hvordan kombinationen af EFT og tilknytningsteori kan tilbyde velunderbyggede interventionsteknikker til behandling af angst, depression og problematiske forhold. Hver modalitet (enkeltperson, par- og familieterapi) dækkes i kapitel-par, der henholdsvis introducerer nøglebegreber og præsenterer dybdegående case-eksempler. Transskriptioner af sessioner fremhæver fra et tilknytningsperspektiv det, der foregår i terapien, fra øjeblik til øjeblik. Sidst i kapitlerne findes øvelser og refleksionsspørgsmål. Ved at betragte intime relationer og den terapeutiske relation som danse, viser Johnson, hvordan de centrale træk ved EFT ser ud, og hvorledes en dygtig terapeut sekvenserer og pacer interventioner. Bogen afdækker, hvordan tilknytningsbaseret terapi ikke bare sigter efter at løse klienters problemer, men også at redefinere deres selvbillede og vanlige måder at møde andre på. Målgruppe Med en kombination af empirisk stringens og klinisk visdom kan denne grundbog vejlede og inspirere kliniske psykologer, par- og familieterapeuter og -rådgivere, socialarbejdere, psykiatrisygeplejersker og psykiatere såvel som studerende med interesse i psykoterapi. ”En letforståelig bog om psykoterapi, der vil være anvendelig for studerende såvel som erfarne terapeuter. Med afsæt i pionerer som John Bowlby, Carl Rogers og Harry Stack Sullivan samt i betydningsfuld empirisk forskning i emotionelle og interpersonelle fænomener har Johnson skrevet et fremragende værk, der vil have stor værdi for vores fag mange år frem.” – Irvin Yalom, professor emeritus i psykiatri, Stanford University ”Med kombinationen af Johnssons store viden om tilknytningsteori og -forskning, hendes forskningsbaserede tilgang til terapi og hendes mange års erfaring med klinisk terapi og undervisning formår hun at skildre, hvordan man bedst begrebsliggør og gennemfører succesfuld livsændrende terapi med enkeltpersoner, par og familier.” – Philip R. Shaver, professor emeritus i psykologi, University of California Susan M. Johnson er en af verdens mest anerkendte parterapeuter. Hun er klinisk psykolog og professor emerita. Har skrevet flere fagbøger om parterapi og underviser og vejleder i emotionsfokuseret parterapi (EFT) i hele verden. EFT har vundet stort indpas på verdensplan, den har opnået en forbløffende succesrate på 75 % med resultater, der er langvarige, og den er kåret som den mest succesfulde parterapiform af New York Times.

  • - Metoder i hverdagen 2
    af Henrik Tingleff
    187,95 - 387,95 kr.

    2. bind i serien om den kognitive terapis konkrete metoder til at evaluere tanker og mindske ubehag. Alle metoder er rigt eksemplificeret med cases fra hverdagen. Bogen henvender sig til psykologistuderende, rådgivningspersonale, terapeuter - og alle personer der ønsker at udvikle sig.

  • af Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray
    147,95 - 183,94 kr.

    ”Denne bog handler om de forestillinger, vi bringer med os uden at tænke over dem. Om de fordomme, som guider vores tænkning og adfærd. Og den handler om, hvordan vi kan undgå at blive fanget i de fælder, som disse fordomme kan lægge for os. Den er et opråb om uærbødighed. Ikke for provokationens skyld, men i forsøget på at undgå fastlåsthed i tanke og handling.” (fra den danske indledning af Jacob Mosgaard)Uærbødighed og fordomme er skrevet af Cecchin, Lane og Ray, der alle arbejder med et systemisk tankesæt inden for familieterapi. Terapeuten ses som en del af det system, han eller hun observerer, og gennem terapeutens og familiens interaktioner skabes en fælles virkelighed. Bogens erfarne teoretiske overvejelser og de mange øjenåbnende casebeskrivelser gør bogen relevant for alle professionelle, der arbejder med mennesker og deres relationer. Den danske indledning giver forhistorien om Milanogruppens arbejde og gennemgår de centrale Milano-systemiske begreber om hypotesedannelse, cirkularitet, neutralitet og nysgerrighed.Med en allestedsnærværende klog humor, definerer de tre forfattere i bogens første del begreberne om uærbødighed og fordomme. Bogens anden del beskriver, hvordan man kan arbejde med dem i praksis.

  • - Kognitiv adfærdsterapi i børnehøjde
    af Barbara Hoff Esbjørn & Sonja Breinholst
    291,95 kr.

    Her får nye og erfarne terapeuter en grundig indføring i, hvordan kognitiv adfærdsterapi med børn gennemføres. Med solid erfaring med behandling af børn i alderen 5-14 år beskriver forfatterne konkret og praksisnært, hvordan du opbygger et forløb, hvem du inddrager, og hvordan du udfører de klassiske kognitive adfærdsterapeutiske teknikker. Du får eksempler på dialoger mellem terapeuter og børn, arbejdsark samt ideer til, hvordan du kan tilpasse teknikker til det enkelte barn. Bogen består af tre dele: I. Elementer og teknikker i kognitiv adfærdsterapi II. Principper for kognitiv adfærdsterapi III. Vilkår for den kognitive børneterapeut

  • af Judith Becker Nissen
    327,95 kr.

    Niks til tics er en bog til dig, der vil lære at bestemme over dine tics. Mange børn og unge med tics prøver at skjule dem i skolen, og når de er sammen med deres venner. Men tit gør det ticene endnu værre. Denne bog giver dig konkrete ideer og metoder til at vinde kampen over dine tics. Med arbejdsark og skemaer kan du følge med i, hvordan dine tics bliver færre og færre. Bogens øvelser er en støtte for dig, der er i Niks til tics-behandling. De hjælper dig til at øve dig derhjemme på det, du har lært i terapien. Men du kan også arbejde med øvelserne på egen hånd med støtte fra en voksen. Terapeutens manual kan købes her.

  • - Naturlig og effektiv terapi
    af Henrik Jul Jørgensen
    187,95 - 223,95 kr.

    Nu har du mulighed for at få et dybt og detaljeret indblik i hypnosens verden. En verden af uendelige muligheder, hvor sindets enorme kapacitet udforskes og undersøges. Du lærer om, hvordan underbevidstheden arbejder som en super computer, der styrer og kører en række programmer, som har til hensigt at hjælpe dig bedst muligt gennem din hverdag, og sikre din overlevelse i farlige situationer. Desuden får du indsigt i, hvordan den helt naturlige tilstand som hypnose i virkeligheden er, kan anvendes til at opnå både større selvforståelse og selvindsigt, men også dybe og varige, positive forandringer. Bogen giver dig endvidere indblik i hypnotiske teknikker, og terapeutiske metoder og principper. Gennem 35 klientcases, får du desuden et dybdegående kendskab til den praktiske anvendelse af hypnose og hypnoseterapi som redskab til at give slip på psykiske og fysiske problemstillinger og opnå større psykisk og fysisk velvære.

  • - Evidens og metoder i praksis
    af Mai-Britt Guldin
    313,95 kr.

    I sorgterapi leder vi ikke efter en vej ud, men efter en vej ind.Ind til kontakten med sorgen.Det er i kontakten med sorgen,at helingen befinder sig. Sorgterapi skal ikke fjerne al sorg. Terapeuten skal snarere hjælpe mennesket til at møde sin sorg, så den bliver en livskraft. Den gode terapeut skal kunne følge den sørgendes smertefulde følelser og samtidig udfordre den sørgendes forståelse af dem. Denne bog sætter rammerne for en moderne sorgterapi med en gennemgang af, hvad sorg og sorgterapi er, samt konkrete evidensbaserede metoder til arbejdet med forskellige aspekter af sorgen: Tabet og relationen til den mistede Støtte fra andre Genoplevelse, undgåelse, skyld og eksponering Savn og længsel At bære sorgens smerte Minder og kærligt eftermæle Mål for det nye liv Sorg som læring Bogen tilbyder en overordnet struktur for terapeutiske forløb, men med mulighed for tilpasning og inspiration til læserens egne metoder og erfaringer.

  • - Seks enkle trin til at slippe dårlige vaner og få et bedre liv
    af Magnus Maimonide
    157,95 - 176,95 kr.

    Denne bog er til dig, som gerne vil slippe en dårlig vane for altid og skabe en bedre version af dig selv. Dårlige vaner smadrer ofte mere, end du måske ved af. De spinder et net af negative tråde ud til andre områder af dit liv. Men tager du fat om bare én dårlig vane, vil det påvirke dit liv positivt. Se det som ringe i vandet, der bevæger sig længere ud end først antaget.Du kan bruge denne bog, hvis du fx vil holde op med at bide negle, overspise eller bekymre dig. Bogen kan også hjælpe dig, hvis du tjener for få penge, har en dårlig vane i dit parforhold, går for sent i seng, bruger for meget tid på sociale medier og fjernsyn, skælder for meget ud på dine børn eller noget helt andet. Bogen og dens metode fungerer som en schweizerkniv, der har potentiale til at komme alle slags dårlige vaner til livs.Bogens forfatter trækker på de tusindvis af konsultationer, han har haft som metakognitiv terapeut og hypnoterapeut. Han tager dig med hele vejen rundt om din dårlige vane og giver dig en dybere forståelse for, hvorfor du har skabt et behov for den. Gennem et program på seks enkle trin lærer du at erstatte din dårlige vane med nye fysiske handlinger og at sætte dig delmål på vejen mod at blive fri. Spørgsmål og øvelser opfordrer dig til at handle aktivt på det, du læser, så du kan slippe din dårlige vane for altid.Om forfatterMagnus Maimonide er certificeret metakognitiv terapeut og certificeret hypnoterapeut. Han er også certificeret Peace Power Qi Gong-instruktør og har mange års erfaring med meditation. Desuden leder Magnus Familie Master Uddannelsen sammen med sin kone, hvor han uddanner i Bevidst forældreskab. Magnus var på landsdækkende TV 2 i 2017 i programserien Den perfekte opdragelse? Han har i sin klinik i Nordsjælland haft over tusinde konsultationer med både børn, unge og voksne med forskellige typer udfordringer. Denne bog og dens metode giver læseren essensen af Magnus’ effektive terapeutiske arbejde.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Tebrygning og kunsten af fordybe sig
    af Marcus Udsen Grandjean
    157,95 kr.

    Denne bog tager sit udspring i et personligt og dybdegående møde med den ældgamle tradition, der i østen kaldes chadao, ’teens vej’. Bogen er et stort skridt ind i den bredtfavnende verden af te og den tætte forbindelse, denne kultur har med meditation. Du vil blive guidet i nogle af de traditionelle tebrygningsmetoder på en jordnær og poetisk facon.Foruden at få en praktisk fornemmelse for tebrygning og værktøjerne til at navigere i denne komplekse proces, giver bogen også refleksioner omkring, hvordan te kan bruges som element til at udvikle og forfine et roligt og oprigtigt sindelag. Te har sine filosofiske rødder i zen-buddhismen og taoismen, og det vil være dette udgangspunkt, der ligger til grundlag for forbindelsen mellem meditation og te.Det personlige islæt har stor betydning, da te kan akkompagnere ethvert individ og tilpasses alles dagligdag. Det vigtigste er den interne rejse, man begiver sig ud på, når man vælger at åbne for sine sanseindtryk og lader sig dykke ind i den nærværende og fleksible te-verden. Her er der plads til, at alt, hvad vi er, bliver omfavnet, og her kan vi kultivere et sind, der uforstyrret ser den verden, vi lever i.Om forfatterenMarcus Udsen Grandjean er uddannet human fysiolog og har beskæftiget sig med zen-buddhisme og praktiseret te-kulturens storslåede filosofi igennem mere end 12 år. Marcus har afholdt workshops, retreats og foredrag om te og meditation. Marcus har valgt en egenhændig og indsigtsfuld tilgang til at lære om te, meditation og alle de aspekter, der følger med. Derfor var rejsen mod at skrive en bog om netop dette emne en naturlig forlængelse af de mange timers fordybelse i denne nærværende og poetiske praksis.

  • af Linda Burlan Sørensen
    114,95 - 117,95 kr.

    Klienterne får med arbejdshæftet et redskab til at kunne holde øje med deres egen udvikling og får dermed også mulighed for i højere grad at reflektere over deres egne fremskridt. Arbejdshæftet kan efterfølgende også fungere som et opslagsværk og en privat øvelsesbog, de kan genbesøge efter behov – og dermed få endnu mere ud af et terapeutisk forløb. Mange klienter synes, at det er rart at have et personligt og håndgribeligt praktisk materiale, de kan arbejde i undervejs i det terapeutiske forløb. Og ikke mindst et materiale, der følger dem i deres udvikling.Linda Burlan Sørensen er autoriseret klinisk psykolog og specialist i psykoterapi og supervision. I årene 2014-2015 uddannede hun sig i metakognitiv terapi ved MCT Institute i Manchester. Siden har hun løbende videreuddannet sig. Hun er indehaver af Neokognitivt Institut i København, der tilbyder metakognitiv terapi samt kurser, uddannelser og supervision for fagpersoner. Derudover er Linda Burlan Sørensen forfatter til bøgerne "Fængslende tanker – kontrollér tankemylderet med metakognitiv terapi" (2018), "Stressbehandling med metakognitiv terapi – en håndbog for terapeuter" (2019) og "Gruppeforløb med metakognitiv terapi – en håndbog for terapeuter" (2021).

  • - Lær at leve dit bedste liv
    af Josefine Valentin
    167,95 - 197,95 kr.

    For 3 år siden levede jeg et liv med lavt til loftet. Jeg mærkede ingen passion, og drænende relationer, lavt selvværd, ondt i sjælen og opgivelse fyldte det meste i mig. Når mit vækkeur ringede, kunne jeg kun få øje på ét lyspunkt: At jeg senere samme dag igen ville ende i min seng. Jeg var udkørt. Jeg var trist. Og jeg havde næsten givet helt op. Men så skete der et mirakel ... Josefine Valentin har knækket koden til personlig succes. I dag kan hun bl.a. skrive forfatter, skodesigner, foredragsholder, coach, blogger og influ­encer på CV’et. Blot tre år efter det, hun kalder sit livs store nedtur. Hverdagsstrategier er en håndbog til dig, der ønsker at vende skuden og komme ud af den negative spiral. Dig, som føler dig handlingslammet og præget af negativ tænkning og manglende overskud. Med udgangspunkt i sine personlige erfaringer og oplevelser giver Jose­fine sine bud på små strategier og værktøjer, der kan hjælpe dig videre, når sindet føles tungt, og hverdagen spænder ben. Bogen er samtidig en personlig og livsbekræftende fortælling om at finde vej ud af mørket. Ligesom i sin første bog, Vilje slår talent, skriver Josefine på en levende og hudløst ærlig måde, der rammer hjertet og sætter sig i smilebåndet. Om forfatteren:Nordjyske Josefine Valentin har på få år skabt et stærkt personligt brand og en succesfuld karriere som influencer, blogger, foredragsholder, desig­ner og forfatter. Hun har flere end 63.000 følgere på Instagram, hvor hun især er afholdt for sin bundærlige facon og sit optimistiske sind. Josefi­ne har bl.a. holdt foredrag under overskrifter som ”Digital dannelse”, ”Vejen til personlig succes”, ”Jeg vil være glad” og ”Stå ved, at du er vigtig”, og i 2019 udgav hun sin første bog med titlen Vilje slår talent. Hun er des­uden certificeret NLP­-coach.

  • - - om følelsernes funktion, dynamik og helende kraft
    af Martin Tidén
    177,95 - 272,95 kr.

    Vi mennesker er styret af vores følelser. Det ved de fleste. Men vidste du, i hvor høj grad vores emotionelle system påvirker vores adfærd og de valg, vi træffer i livet? Der er forskel på emotioner og følelser. Emotioner er en automatisk og basal livsproces i vores organisme, som vi ikke har nogen bevidst kontrol over. Som for eksempel når vi reagerer med vrede, hvis vores fysiske grænser overtrædes, eller smiler stort, når vi møder én, vi holder af. Vores følelser, derimod, er den oplevelse, vi har af emotionerne. I bogen undersøger vi hele det emotionelle systems dynamik og hvad der sker, når det naturlige emotionelle udtryk forstyrres. Vi ser også nærmere på menneskets grundlæggende emotioner: angst, vrede, sorg, glæde og kærlighed, samt emotionslignende processer som skam, skyld og seksualitet. Det emotionelle system er med til at forme den vi er og måden, vi ser os selv og omverdenen på. Når vi modsætter os emotioner, er konsekvensen, at vi skaber problemer for os selv og oplever konflikter med omverdenen. Hvis vi omvendt lærer at tillade deres udtryk, kan de bringe os mere livskraft, glæde og kærlighed i livet.

  • af Mia Skytte O\'Toole
    212,95 kr.

    Følelser fortæller os, at der er noget af konkret betydning på spil for os i et konkret øjeblik. På den måde peger de på den forskel, der er mellem dér, hvor vi gerne vil være, og der,hvor vi er. I stort og småt. Følelser opstår i interaktion med omverdenen og tilbyder netop derfor information om både os selv og vores verden. På den måde indeholder vores følelser et væld af information og fungerer som et slags kompas, der peger på handlemuligheder. Følelsernes kompas inviterer læseren til at kigge på sit følelsesliv fra nye vinkler og behandler spørgsmål som: Hvad er følelser? Hvad skal man gøre med dem? Og hvad betyder vores følelsesliv for sundhed og sygdom?

  • af Judith Becker Nissen
    367,95 kr.

    Niks til tics er en behandlermanual skrevet til terapeuter, der arbejder med børn og unge, som er belastede af tics. Forfatterne har solid erfaring med behandling af tics. Med denne manual tilbyder de en konkret trin for trin-guide til et terapiforløb for børn og unge fra 9-års alderen. Manualen er den første på dansk, der præsenterer de to tilgange Habit Reversal Training (HRT) og eksponering og responshindring (ERP), der har vist sig særdeles effektive til reduktion af tics og i forhold til børnenes generelle trivsel. En kombination af de to metoder giver børn og unge et bredere repertoire af redskaber. Én metode kan være hensigtsmæssig i situationer med mindre mulighed for koncentration, for eksempel i skolen, og en anden kan være mest velegnet, når de er hjemme.Til terapiforløbet hører desuden Niks til tics - arbejdsbog, som er henvendt til børn og unge med tics.

  • - At skabe velvære og vækst hos alle klienter
    af Susan M. Johnson & T. Leanne Campbell
    267,95 - 337,95 kr.

    “Den emotionelle og kliniske visdom, der lyser ud af denne bogs terapeutiske dialoger, vil inspirere og styrke enhver terapeut med en oplevelsesorienteret tilgang (…) det bedste, man kan gøre, er at begynde med at læse denne bog.” – Steven C. Hayes Grundbog i Emotionelt Fokuseret Individuel Terapi (EFIT) er skrevet af den førende kapacitet inden for Emotionsfokuseret Terapi (EFT), Susan M. Johnson, og hendes kollega T. Leanne Campbell. De overfører her de centrale interventioner i EFT til arbejdet med individuelle klienter og giver dermed både et overblik over og en guide til behandling af klienter, der lider af depression, angst og traumatisk stress. Bogen indledes med et resumé af teorien og videnskaben om tilknytning – det teoretiske grundlag for denne model – og den oplevelsesorienterede tilgang til forandring i psykoterapien. Herefter redegøres der for de tre EFIT-stadier, makrointerventioner såsom EFIT-Tangoen og forskellige mikrointerventioner ved hjælp af kliniske øvelser, caseeksempler og transskriptioner af dialoger for at vise, hvordan denne model fungerer i praksis med enkeltklienter. Alle EFIT-interventioner, -teknikker og -forandringsprocesser er beskrevet i et lettilgængeligt og praktisk format, som kan hjælpe terapeuten med at gøre brug af de målrettede og empirisk underbyggede interventioner, der ikke blot kan mildne symptomer på ubehag, men også forstærke klientens emotionelle balance, handlekraft og selvfornemmelse.

  • - Metodens oprindelse, teoretiske fundament og udvikling
    af Leslie S. Greenberg
    267,95 - 313,94 kr.

    Emotionsfokuseret terapi er en introduktion til teorien, historien, forskningen og praksis af den emotionscentrerede humanistiske tilgang til psykoterapi.Emotionsfokuseret terapi er en hel teori om den menneskelige funktionsmåde, baseret på emotionernes adaptive rolle og på ideen om, at vedvarende forandring fordrer emotionel udvikling. Terapien lægger vægt på bevidsthed, accept, forståelse og forandring af emotioner og foreslår, at emotioner har et tilpasningspotentiale, der kan aktiveres og derved hjælpe klienters forandring.Emotionsfokuserede terapeuter hjælper klienter med at opleve deres emotioner i terapiens trygge rammer, så de snarere end at undgå eller kontrollere deres følelser kan lære at anvende dem som rettesnor for, hvad der er vigtigt eller nødvendigt i deres tilværelse.Leslie S. Greenberg gennemgår terapiens proces, de primære forandringsmekanismer, empirien for metodens effektivitet og de nyeste udviklinger af EFT.MålgruppeVed at kombinerer forhistorie, teori og udfoldede casehistorier, kan denne grundbog fungere som oplagt materiale for såvel studerende som praktiserende psykologer.

  • af Martin Holmgaard Laursen
    137,95 - 164,95 kr.

    Ind i taknemligheden udfolder, hvordan taknemlighed kan forvandle vores liv og gøre det mere intenst og kostbart. Bogen henvender sig til dem, der selv ønsker at arbejde med taknemlig­hed, og som efterspørger en grundigere indførelse i begrebet. Herunder også de forhold, der skal sættes lys på, når man vil dybere ind i taknemlig­heden. Bogen er fyldt med praktiske eksempler på, hvordan taknemlighed kan sætte sit præg på hverdagen. Endvidere belyses taknemlighed ved hjælp af passager hentet fra litteraturen, religionen og historien. Forfatteren kommer rundt om taknemlighedsbegrebet og udforsker bl.a. følgende temaer: Veje ind i taknemligheden Taknemlighedens pris Hvordan du opdager din egen utaknemlighedTaknemlighed og børn Kritik af taknemlighedsbegrebet Den foruroligende taknemlighed Endelig præsenteres læseren for en mangfoldighed af forskellige utraditi­onelle taknemlighedsøvelser, således at der kan findes øvelser for hver en smag. Om forfatteren:Martin H. Laursen (1966) er aut. psykolog og har tidligere arbejdet som adjunkt på lærersemina­rier i Haslev, Jelling og Aarhus. Har siden 2008 arbejdet med kræftpatienter, også i den palliative fase, med fokus på, hvordan livet bedst leves på trods af de begrænsninger, som alvorlig sygdom medfører. Martin har holdt kurser i, hvordan vi kan få øjne­ne op for de betydningsfulde dimensioner i livet ved at forholde os til vores egen død. Han har selv dyrket meditation i en længere årrække og er knyttet til meditationscentret Tigerens Rede i Gedved. Han har tidligere udgivet Abduktiv undervisning og læring (2017).

  • af Esben Hougaard & Ole Karkov Østergård
    177,95 - 206,94 kr.

    Hvad er psykoterapi? Hvilke forskellige retninger er de mest almindelige? Hvordan virker psykoterapi? Hvordan foregår det i praksis? KORT & GODT OM PSYKOTERAPI kommer rundt om alle de væsentlige aspekter ved psykoterapi. Den fortæller om de mest udbredte retninger, og om hvordan og hvorfor de virker. Den fortæller om psykoterapi ved forskellige psykiske lidelser, og den giver et overordnet indblik i den vigtige forskning bag psykoterapien og dens virkningsmekanismer. Bogen henvender sig både til fagfolk og privatpersoner. Den er til dig, der ønsker faglig indsigt i psykoterapi som behandlingsmetode, og til dig, der ønsker praktisk viden om, hvordan psykoterapi helt konkret foregår, og hvornår det er hensigtsmæssigt at søge hjælp.Om forfatterne:ESBEN HOUGAARD og OLE KARKOV ØSTERGÅRD har beskæftiget sig med psykoterapi gennem hele deres karriere. Esben er professor ved Psykologisk Institut, AarhusUniversitet, og klinisk psykolog ved Psykiatrisk Hospital i Risskov. Ole er leder af Universitetsklinikken på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet og har været klinisk psykolog i psykiatrien og ved Studenterrådgivningen. Esben har især arbejdet med kognitiv adfærdsterapi, mens Ole særligt har arbejdet med psykodynamisk terapi. Begge har dog erfaringer med andre retninger.

  • af L. Ron Hubbard
    127,95 kr.

    Her er L. Ron Hubbards egen historie om udviklingssporet og rejsen gennem to årtier til opdagelsen af det reaktive sind, der slavebinder mennesket, samt hvordan man kan overvinde det. • Find ud af, hvordan den optimale computer – sindet – virkelig fungerer • Lær hvordan forkerte svar kommer ind i sindet og bliver der, så de giver yderligere forkerte svar

  • af Amanda Lagoni
    197,95 - 230,95 kr.

    Fasthold parforholdet midt i forældreskabet.At forblive kærester midt i forældreskabet er en kunst, der statistisk set har svære odds. I livet med børn er det ofte ikke parforholdet, der får den største investering, og vi har en tendens til at udskyde parforholdet, til "når vi får mere tid og overskud".Men i familielivet kommer parforholdet sjældent først, og overskud er i restordre. Mens vi venter, bliver vi mere forældre og venner, end kærester og elskere. Det er der heldigvis råd for.Parterapeut og sexolog Amanda Lagoni præsenterer parforholdets tematikker og udfordringer fra børnene er små, til de flytter hjemmefra.I familielivet med børn er det ikke gnisten, der bærer parforholdet i det lange løb. Nu er vi afhængige af økosystemet af familie, venner, institutioner og arbejdspladser, der aflaster, bekræfter og adspreder os, og som samtidig stiller krav og forventninger til forældreskabet, alt imens vi forsøger at fastholde gnist, lyst og det vi i sin tid faldt for hos hinanden. I VOKSENKÆRLIGHED I BØRNEFAMILIEN viser Amanda Lagoni, hvordan vi med lette greb og værktøjer kan guide parforholdet i den romantiske og lystfulde retning og undgå, at forældreskabet overskygger parforholdet og tosomheden.VOKSENKÆRLIGHED I BØRNEFAMILIEN er til alle forældre, de nybagte og dem, der for længst har opdaget, at de først er forældre og dernæst elskere, og hvad det koster for parforholdet. Især er bogen til alle, der ønsker at være elskere OG forældre. For det er muligt – med viden, vilje og gode valg.Amanda Lagoni (f. 1984) er certificeret parterapeut og sexolog. Hun er en aktiv foredragsholder, underviser, skribent, podcastvært og forfatter til bøgerne At elske er ikke en følelse og Lidt om lyst

  • - Boost dig selv og dit hjem gennem oprydning
    af Sanne Severinsen
    167,95 - 192,95 kr.

    Trænger du til et kærligt boost af dig selv og dit hjem?Gennem oprydning kan du give slip på det, der dræner dig, og du kan skabe rum til alt det, der virkelig giver dig energi, værdi og mening.Denne bog gør dig klogere på dit rod, hvorfor det opstår, og hvordan det kan minimeres. Samtidig får du indsigt og redskaber til at gøre din oprydning lettere og mere lystbetonet og flowfyldt.Følger du principperne i bogen, vil du få et hjem, du elsker. Samtidig vil du øge din energi, dit overblik, din selvkærlighed og din beslutningskraft, så du står stærkere i dig selv. For når vi rydder op og ud i vores hjem, rydder vi også op i vores liv. Vi slipper det, der tynger, fortiden falder på plads, og det sætter os fri til at leve vores liv nu.Er du klar til at løfte dig selv og dit hjem og skabe rum til livet?Om forfatterSanne Severinsen er oprydningsekspert og -coach og har siden 2018 drevet virksomheden Rum Til Livet, hvor hun hjælper mennesker med at rydde op i deres hjem og liv. Sideløbende er hun grundlægger af uddannelsen til oprydningsmentor, hvor hun indtil videre har uddannet og certificeret 18 oprydningsmentorer. Sanne er bidt af oprydning og selvudvikling i kombination – og altid på udkig efter ny viden om mennesket og den måde, vi skaber vores hjem og liv på. Hun er af flere medier blevet kaldt Danmarks svar på Marie Kondo. Hendes fortællestil er personlig, opmuntrende og motiverende. Læs mere på hjemmesiden www.rumtillivet.dk og Instagramprofilen @rumtillivet.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Personlige beretninger fra voksne børn om at miste en mor eller far
    af Louise Lindtner
    137,95 - 157,95 kr.

    Bogen til efterladte voksne børn, som har brug for at finde trøst og sindsro ved at læse om andres erfaringer fra den svære tid efter deres mors eller fars død. Temaerne omhandler selve dødsfaldet, den akutte sorg og den livslange sorg. Derudover fortæller de interviewede, hvordan de har udviklet sig efter deres forældres død, og de giver gode råd til andre, der mister.Sorgen perspektiveres desuden ud fra en psykologisk og filosofisk vinkel, som giver læseren en dybere forståelse for den proces, vi mennesker gennemgår efter et tab.UDDRAG FRA BOGEN’I den første tid efter min fars død var jeg konfus og desorienteret. Jeg var sat kognitivt ud af spillet. Jeg kunne ikke træffe en eneste beslutning og havde bare brug for en voksen. Jeg vidste ikke, om jeg nogensinde blev mig selv igen.’ Maries far døde som 66-årig efter flere års alkoholmisbrug.’’Far er død.’ Da han sagde de ord, forsvandt jorden under mig. Jeg kunne slet ikke forstå det, for min far var altid stærk og fuld af energi.’ Ainuras far var 65 år, da han pludselig døde.’I forhold til at miste, så er de mest robuste nok dem, der har accepteret, at der er visse ting, man ikke kan styre. Hvis man bliver ved med at tro, at man har herredømmet over noget, man ikke har, så bliver det en umulig kamp, hvor man bare bliver skuffet.’ Sognepræst Jannik Theilgaard fortæller om sin erfaring med at møde efterladte.Om forfatterLouise Lindtner er uddannet cand.ling.merc. i tysk fra CBS og har beskæftiget sig med skriftlig kommunikation og interviews i flere sammenhænge. Ideen til bogen opstod, da hun pludselig mistede sin 71-årige far i efteråret 2020. Dødsfaldet kastede hende ud i en livskrise, og hun læste flere bøger om sorg belyst på forskellig vis. Især fandt hun dog trøst i at tale med andre efterladte. Derfor besluttede hun sig for at skrive en bog, som netop består af samtaler med mennesker, der har mistet en mor eller far, således at andre kan blive klogere af de medvirkendes oplevelser og erfaringer.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Anne Cathrine Bomann
    63,94 - 138,95 kr.

    På et kontor i Paris i 1940’erne tæller en livstræt psykiater ned til pensionen. Egentlig skal han bare have afviklet sine sidste patienter, men hans plan forstyrres, da en ung, tysk kvinde insisterer på at komme i terapi hos ham. Og da hans trofaste sekretær pludselig melder sig syg, tvinges han til at overveje, om han for første gang i sit liv skal træde i karakter og række ud efter et andet menneske.Anne Cathrine Bomann (f. 1983) er forfatter og psykolog. Hun har udgivet digte, skøn- og faglitteratur. Hendes romandebut "Agathe" (2017) er solgt til over 25 lande og blev i 2019 tildelt den internationale litteraturpris Scrivere per Amore.

  • af Michael Molin
    81,95 - 277,95 kr.

    Terapi for Mennesker i Uniform er en bog om, hvad det vil sige at være menneske bag uniformen, og de særlige udfordringer det rummer. Uanset om uniformen er blå, grøn, rød, hvid eller usynlig, er der et menneske i den, som kræver omsorg, forståelse og beskyttelse for at fungere optimalt. Noget vi ofte glemmer, fordi uniformens værdier, identitetsfølelse og intense dagligdag tager over. Men hvis ikke vi først og fremmest lærer at være menneske, risikerer vores psyke at lide et knæk, den dag livet i uniform hober sig op til noget, som vi ikke længere kan overskue. Det være sig stress, udbrændthed eller traumer.Med afsæt i sine mere end 18 år i politiet og i sin rolle som krise- og traumeterapeut fortæller Michael Molin om sin egen vej til selverkendelse, og de overvejelser han har måttet gøre sig for at blive et helt menneske igen efter sine egne traumer fra tjenesten. Samtidig giver han et unikt indblik i krise- og traumeterapien, og hvad den kan gøre for mennesker i uniform og deres pårørende. Ikke kun efter traumet er en realitet, men også som den altafgørende forebyggende indsats.

  • - en introduktion
    af Viviann Anastasia Vicktoria Lindhesgaard
    267,95 kr.

    Shiatsu for Begyndere er en introduktion til Shiatsu Terapi. Shiatsu er en ældgammel japansk behandlingsmetode i lighed med Akupunktur og Zoneterapi.Shiatsu betyder "finger-tryk" og ved hjælp af stræk, rotationer og tryk i medianbanerne skabes balance i medianbanerne og eventuelle symptomer mindskes eller fjernes helt. Shiatsu er en god forebyggelsesmetode og er effektiv for både fysiske og psykiske ubalancer.Bogen er skrevet så alle kan få glæde af den. Foruden en gennemgang fra diagnose til behandling, beskrivelse af medianerne, elementerne og teorierne, finder du også selvhjælpspunkter og forhåbentlig får du lyst til at vide endnu mere.

  • - Metaltræning til positiv udvikling, motivation og selvværd
    af Line Spicker & Frank Rothstein
    133,95 kr.

    Mange unge mennesker mistrives i det danske samfund. Store trivselsundersøgelser viser, at omkring 30 % af unge mennesker i Danmark har problemer med mistrivsel og lider bl.a. af mavepine, stress, tristhed, søvnproblemer, angst og depression. Denne bog er et bidrag til, hvordan vi kan hjælpe vores unge mennesker til at håndtere og takle de udfordringer og krav, de møder i livet.Bogen indeholder et mentaltræningsprogram, der er rettet mod at styrke den unges positive udvikling, motivation og selvværd, og strategier til at kontrollere følelser gennem mentaltræning.Programmet bygger på metoder og teorier inden for positiv psykologi og tager udgangspunkt i mental robusthed og resiliens, der handler om evnen til at komme sig over modgang i livet.Teorier og metoder beskrives og forklares i første del af bogen. I anden del af bogen præsenteres det mentale træningsprogram, der ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi forsøger at ændre de unges tænkesæt, så de lærer at finde muligheder og alternative tanker frem for underminerende tanker om dem selv. Vigtige elementer i arbejdet, hvor der opnås god effekt af mentaltræningen, er relationer og sociale færdigheder, selvværd og selvindsigt, motivation og faglig udvikling, håb og mindfulness.Bogen henvender sig til alle, der til daglig arbejder eller beskæftiger sig med unge mennesker, fx lærere, pædagoger, psykologer, familiebehandlere og socialrådgivere. Dernæst til forældre, der oplever at have børn, der mistrives og som har behov for at få viden og konkrete metoder til, hvordan de kan hjælpe og støtte deres børn.Om forfatterneLine Spicker er uddannet sygeplejerske, lærer og master i positiv psykologi. Hun har i de seneste 11 år arbejdet som lærer i folkeskolen med en særlig interesse for udsatte børn og unge. Line arbejder primært med inklusion af børn med diagnoser og indsatser for udsatte og sårbare unge.Frank Rothstein er uddannet lærer og master i positiv psykologi. Han har arbejdet 10 år i folkeskolen og 4 år med undervisning i Heltidsundervisningen med udsatte og psykisk sårbare unge. Frank har været støttelærer for unge med forskellige diagnoser og problematikker og har altid været optaget af, hvordan man bedst muligt styrker og fremmer de unges udviklingspotentiale og selvværd.

  • - Festskrift i anledning af Gestaltterapeutisk Instituts 25-års jubilæum 2007
    af Antologi GI-Terapeutforeningen
    72,95 kr.

    Den 3. september 2007 er det 25 år siden Gestaltterapeutisk Institut (GI) blev etableret. Bestyrelsen har valgt at festligholde jubilæet med udgivelsen af dette festskrift. Ni færdiguddannede og praktiserende gestaltterapeuter fra GI skriver i dette festskrift på forskellig vis om, hvad uddannelsen har betydet for dem. Vi har modtaget ni spændende artikler, hvor skribenterne beretter om lige netop deres særlige erfaringer. Artiklerne spænder vidt og kommer rundt om selve uddannelsen, hvordan den har påvirket arbejdsliv og privatliv, og om hvordan der bliver arbejdet terapeutisk. Det er varieret og ligefrem læsning, som bestyrelsen håber vil give inspiration til kommende og nyuddannede gestaltterapeuter. Stefan Green Meinel og Kirsten Fabricius Toubro skriver om den krævende proces, det er at starte egen praksis og blive selvstændig terapeut. Derefter tre artikler om gestaltterapien i sundhedssektoren fra tre forskellige vinkler: Marianne Christensen Jensen: Psykoterapi i sundhedssektoren, Johan A. Wallin: Det er farligt at blive gestaltterapeut og Judith Warny Berg: At forstå sit liv baglæns. De tre næste har en mere pædagogisk og familieterapeutisk vinkel: Birgit Juel: Skæbnens veje og Karenn Nielsen: Om at skabe sig og om nærvær. Marianne Mærsk-Møller skriver om drøm og virkelighed – min uddannelse på GI. Festskriftet sluttes med, at Hans Henrik Roholm skriver om, hvordan gestaltterapien bl.a. kan påvirke det ledelsesmæssige aspekt.

  • - Psykoterapi på et eksistensfilosofisk grundlag
    af Karsten Borg Hansen
    101,95 kr.

    Med udgangspunkt i begreber fra Heidegger giver bogen en beskrivelse af samspillet mellem tanke og følelse, som ophæver den traditionelle psykologis og psykoterapis dualistiske billede af kognition og emotion. Den drager en række konsekvenser, som den beskrevne eksistentielle menneskeopfattelse må have for en eksistentiel terapeutisk praksis og udmønter disse i en enkel og overskuelig model kaldet Den ligeværdige dialog.

  • af L. Ron Hubbard
    127,95 kr.

    Kender du virkelig dig selv? Med denne bog til at auditere dig selv kan du komme til det. Ved at anvende en række lette, men effektive processer, tager du fat på det spændende eventyr – at opdage dig selv. Livets barrierer er i virkeligheden kun skygger. Lær dig selv at kende og ikke blot en skygge af dig selv. • Rejs gennem din fortid, gennem dine potentialer, dit liv • Gør din hukommelse og reaktionstid bedre. • Lær lovene for overlevelse og overflod at kende

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.