Bøger om Tidshistorie

"Blodspor" er min første bog. Den er ikke nogen krimi, som titlen måske kunne forlede til at tro, men antyder den smerte, som kan ligge i aftrykket fra ens familiemæssige baggrund. Bogen er altså en slags erindringsbog fra min barndom og ungdom. Min specifikke historie, som jeg ser den. Født i 1942 voksede jeg op i en tid, hvor piger begyndte at få uddannelse og øjne nye horisonter. Så udover at være min personlige historie, er bogen en slags kvindehistorie og tidshistorie. Det er mit håb, at min bog vil vække genkendelse hos mine jævnaldrende, og at yngre læsere vil få et indblik i en brydningstid, spejlet i et enkelt individ. Else Pedersen

Håbet dør aldrig begynder med at fortælle en biografisk tidshistorie. Jo mere forfatteren beskæftiger sig med at fortælle sin egen livshistorie, jo mere kan læseren følge med i, at forfatteren er et tidsvidne.Historien bliver spændende, da det hele foregår i et lille hjem, hvor livet bliver mere og mere besværligt, da hele familien er statsløse. De lever som udsatte, da de ikke har et tysk pas, ganske enkelt har de ikke penge til at købe det tyske statsborgerskab, alle og enhver kan sende dem ud af landet. Faderen arbejder for en lille løn i sin fætters slagteri.Da moderen er meget syg, ender det på tragisk vis, hun dør som 34-årig. Børnene Erika og Irma flytter for en kort tid til Oma Stein i Hagenerstrasse. Knap tre måneder efter moderens død gifter faderen sig med en meget yngre kvinde. Hun bryder sig slet ikke om de to børn, og en mishandling på brutal vis begynder.Faderen begår selvmord, og børnene finder ham hængende i sit eget slips. De to børn blev vajsenhusbørn og kommer et år i et katolsk børnehjem i Gerresheim, som er en forstad til Düsseldorf.