Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det stærke portræt af Bettys kvindekamp begynder i 1930'ernes Stockholm.Året er 1937, da syttenårige Betty forlader sit simple hjem for at blive tjenestepige hos en fin doktorfamilie i Stockholm. Betty får det svært fra begyndelsen med urimeligt lange arbejdsdage og nedladende arbejdsgivere. Heldigvis finder hun trøst i nye venner, såsom den muntre tjenestepige Viola, der inddrager Betty i den spirende tjenestepigebevægelse, som kæmper for bedre arbejdsforhold.Gennem sin kærlighed til litteratur møder Betty universitetslektoren af jødisk oprindelse Martin Fischer, som fører hende ind i bøgernes verden. De indleder et på mange måder umuligt kærlighedsforhold og forlover sig. Men Bettys lykke bliver afløst af magtesløshed og tvivl, da Martin pludselig forsvinder under uklare omstændigheder.Tæl hjerteslag er første bind i kvartetten om Betty, som vi følger gennem forelskelse og kærlighedssorger, moderskab og karriere fra 1930-1960ʼerne.
I 2021 er det 100 år siden, at tyendeloven blev ophævet. Der blev dermed sat punktum for århundreders tilsidesættelse af tjenestefolks rettigheder. F.eks. var det nu slut med den forhadte skudsmålsbog, og det var ikke længere tilladt at slå sine tjenestepiger og -drenge.Denne bog skildrer for første gang tjenestefolkets historie som en samlet fortælling. Den beskæftiger sig med både karle og piger på gårdene samt med tjenestefolk hos borgerskabet i byerne. Hovedfokus er på perioden 1682-1921 med tråde helt tilbage til middelalderens trællesystem og op til nutidens ofte skjulte arbejdsudnyttelse. For der er stadig i dag mennesker, der arbejder under kritisable forhold og udfører samme type arbejde, som tyendet varetog tidligere.Bogen er skrevet til historieundervisningen på landets ungdomsuddannelser. Den forholder sig til kernestof som ideologiernes kamp (klassekamp og faglig organisering) og nationalitet (bl.a. svenske tjenestepiger, polske roearbejdere og filippinske au pairer). Hertil kommer temaer om køn og klasse, familiestrukturer før og nu, ud- og indvandring samt historiebrug.På his2rie.dk kan du finde kildetekster, arbejdsspørgsmål og ekstramateriale til bogen.Bertha Rex Coley underviser i historie og engelsk ved Gefion Gymnasium og er oversætter for Arbejdermuseet. Rikke Lie Halberg er tidligere gymnasielærer og inspektør ved Arbejdermuseet. I dag er hun ph.d.-studerende ved Lunds Universitet.
I 1187 bliver en ung greve født. Hans navn er grev Victor Danefeldt. Han vokser op med sin amme og tjenestepige Katrine. Da Victor bliver 10 år, forsvinder hans far sporløst på et korstog i Jerusalem. Det udøser et bondeoprør, der næsten koster den unge greve livet. Han flygter til et kloster, og der møder han en mystisk ridder, som hjælper ham på vej. Dette er en rejse for en ung mand, til han bliver en frygtløs ridder. Et eventyr med krige, mord, forræderi og kærlighed. En rejse ind i en ridders verden i den mørke middelalder.
Historien om fange nr. 101 er historien om en ung pige, der gjorde det helt utilgivelige.Hun dræbte sit eget barn.
Bogen giver et tidsbillede af et Danmark gennem 40’erne frem til midten af 60’erne og beskriver to liv, hvis opvækst næsten ikke kan blive mere forskellige. Den ene, bybarnet, der vokser op i Parmagade på Amager i en middelstandsfamilie med faciliteter som elektrisk lys og varmt vand i bruseren. Den anden med en opvækst i en sønderjysk landfamilie med petroleumslamper, vand fra brønden og udendørs das. En fin beskrivelse af de sociale forskelle, der i tidsrummet finder sted mellem by og land. I bogen beskrives også gennem otte år forholdene ombord på den danske handelsflåde med rejser jorden rundt samt som tjenestepige på landet, højskole og ophold i Norge, på Grønland og kibbutz i Israel. Uddrag af bogen Da vores far kommer hjem fra sit engagement i Stege, er det for at pakke en kuffert. Det var noget med en dame, der arbejdede som tjenestepige på hotellet, der hørte til restauranten. Tjeneren, der salvelsesfuldt vred sine hænder ved vores afsked, havde berettet om utroskab og hyrdetimer. Måske en hævnakt, fordi han selv havde lagt an på vores mor med en afvisning til følge. I lang tid var det billede jeg havde af vores far, en ensom stakkel, der sad alene og forsmået i et tomt værelse uden andre møbler end kassen til sin harmonika. Det gjorde virkeligt ondt i den barnlige sjæl, og fulgte mig resten af skoletiden. Borte var den far, der kunne kikke på himlen og fortælle om fiksstjerner, der var så langt væk, at lyset kunne være millioner af år om at nå jorden. Borte var den far, der kunne berette om fimbulvintre, der kom fra det sibiriske fastland langt mod øst, og dagligt gjorde sig notater om vejr og vind. Om forfatteren Bogens medforfatter, Jytte Skovby, har, efter sin opvækst på et lille landbrug i Sønderjylland, gjort tjeneste på gårde, såvel i Danmark som Norge og Grønland. Efter gymnastikhøjskole og kibbutz har hun arbejdet som pædagogisk leder af flere institutioner i Ballerup. Har sammen med sin mand deltaget i et rigt rejseliv. Bogens forfatter, Ole Emil Hanen, har efter 8 år til søs arbejdet med børn og unge som daginstitutionsleder. I den forbindelse med opførelse af teaterstykker, sangskrivning m.m. Gennem årene er det blevet til et omfattende rejseliv bl.a. med udgivelse af to rejsebeskrivelser: Syd for Solen samt Tyrkiet på egen hånd.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.