Bøger om Transhumanisme

Biologien og beslægtede dele af naturvidenskaben anfægter ofte, at vi mennesker skulle være andet og mere end en del af naturen. Bevidstheden anses blot for at være en slags biologisk drøm, som skal fungere som et værktøj, der forbedrer vores chancer for at klare os i evolutionen. Bevidstheden er ud fra denne opfattelse en menneskelig software, der bæres af elektriske og kemiske strukturer og netværk i vores hjerne. Samtidig ser vi i forskningsmiljøer en opblomstring af transhumanismen, som ved hjælp af teknologi, kemi og genmanipulation vil “forbedre” mennesket og på sigt skabe et helt nyt posthumant væsen, der fungerer som en avanceret computer. Ved at anlægge en humanistisk synsvinkel på spørgsmålet om, hvem vi er, og ved at inddrage et folkeeventyr som et redskab for en analyse af det materialistiske menneskesyn, afdækkes i bogen svaghederne i den dekonstruktion af mennesket, som materialismen og transhumanismen er udtryk for. Uddrag af bogen Dekonstruktionen af mennesket drives af udviklingen af kunstig intelligens, som i stadig højere grad styrer vores samfund. Af den stigende brug af optimering, både medicinsk, genetisk og teknologisk. Af ateismen, som placerer mennesket som et væsen uden referencepunkt udenfor sig selv. Døden skal overvindes, ikke ved troen på et åndeligt liv efter det jordiske eller reinkarnation, som vi kender det fra forskellige religioner, men som fysisk fænomen. Der forskes i livsforlængelse, og for nogen gælder det om at opnå fysisk udødelighed, også selv om det koster vores menneskelige essens, som vi i dag mere eller mindre præcist opfatter den. Om forfatteren Tom Horn (f. 1947) har i mange år undervist på Rudolf Steiner Skolen i Vejle, hvor han bl.a. har været dirigent for skolens store elevsymfoniorkester. Han har desuden været dirigent for diverse ensembler og kor, ligesom han er udøvende jazzmusiker. Han har tidligere udgivet romanen Genpigen og forskellige fagbøger om musik og pædagogik.

"Aarbog 2015" er anden del i triaden af "Aarbog 2014", 15 og 16, der trefold belyser den kommende posthumanitet. Den fjerne nære fremtid mennesket "begynder at 'lego' Livets Byggesten", altså den frie leg med gener, biotech og psykotrop farmaka, for at skabe det forbedrede, optimerede, lykkeligere menneske: HOMO-version-II. 2015 Temaer: (i) (a) Gives en menneskelig essens? (b) Freud und »das Unheimliche« (c) Blodets baand og genetik . (ii) hiint kommende overmenneskes moralske forhold til det oprindelige, ringere, bedagede menneske. Men, når denne leg for alvor fænger an, når vi manipulerer med gudskaberens værk eller Darwins evolution - hvad er vi da egentlig i færd med? Og implicit, hvad risikerer vi? er de spørgsmål Aarbog 2015 tager livtag med i ulige vinkler af litteratur, kunst, film, filosofi og videnskab. Slig kartografi bringer "Centrale post- og transhumanistiske temaer til overfladen… Dybe problemstillinger som: Hvad vil det egentlig sige at være menneske versus det ikke at være menneske? Gives der en essens? en fast, absolut og uoverskridelig kerne, eller er homo en plastisk, dynamisk størrelse?" Det dykker vi ned i via H.C. Andersens eventyr »Den lille Havfrue« (1837). Hiin skønmø skifter nemlig gestalt, væsen og væren - som de hippe transhumanister i den fjerne nære fremtid, når de hoppe til HOMO-version-II, ad libido, ad libitum. "Den lille havfrue forbliver verliebt, verliert und verlockt i menneskehed og prinds, og forført - i en aura af »Hvo ikke vover, ikke vinder« - opsøger hun havhexen, datidens trolddomskraft ud i biotech og genetik. En handel indgås, og den uberørte jomfru bliver nu modificeret, transskriberet og translateret om til et væsen med to ben, to støtter - ergo et menneske, »i jagten på det bedrede liv, lykken og længslers fylde.«" Nuvel, den posthumanistiske æra synes at svinge mellem utopi og dystopi; således oscillerer eventyret mellem lykke og ulykke. Det bringer stof til eftertanke. - Og endvidere, uhygge. Derfor sonderer Aarbogen psykologiens skakt-og-skatkammer med Freuds afhandling »Das Unheimliche« (1919). For der gives almindelig hyggelig uhygge, og så dyb, pur uhygge. Og spørgsmålet pikker os, pukker, hvilken indlejrer den vordende posthumanistiske epoke? - Den tråd vi trævle. »Og nogen eller noget skal dø!« siger De! Enig. Ja, der er tilstrækkeligt fynd at fange, at fænge, i fundet af fremtiden; dén vi sammen udgrunde, De og jeg Lieber Leser. Om De tør! Atter løbe med - ud i existensens potentielle 'functio laesa'.

Transhumanisme: "»Fremtidens grænseløse menneske« Vi uploader vores hjerner til computere. Vi tager piller for at bevare forelskelsen i vores ægteskab. Vi bliver klogere, hurtigere og mere tolerante – og så lever vi meget længere. Sådan tegner fremtiden sig, hvis det står til de udviklingsoptimistiske transhumanister. De accepterer ikke uden videre menneskets biologiske grænser. Kritikere mener derimod, at transhumanismen er på et sidespor, og at vi som samfund må sætte klare grænser." … Saadan lyder over-log-in paa Artiklen »Det optimerede menneske«. (note) Derhen Tiden haste, og inden De kan taste – tikke det fagre ny Aartusindmenneske ind:biotechnificeret, genmanipuleret og psykotropt accelereret. Det indlejrer den gryende posthumane Æra; den, hvori det traditionelle gammelkendte humane Subjekt er transcenderet og skraveret til fordel for en stærkere, sundere, klogere og lykkeligere Menneskeudgave. – "O", hil denne! begejstres de Begejstrede i en Geist, der har afspunden sin helt egen optimistiske world-wide-vækkelse: Transhumanismen, forenet i Humanity. En Bevægelse, der kun afventer det ny Tusindaarsmenneskes Nedstigen – i Utopia. For efter lang og ulidelig Tid, underkuet og kastet for Guds Skaberværk eller Darwinismens Mekanik – tager Mennesket endelig Haand om egen Skæbne, udformende sig selv, i sit eget Billede. Det er Mennesket, der enfin frigør sig og bliver sin egen Herre, i en Aura af Promethiske Længsler. – "O" hiin Mytterist. Men! samtidigt frygter de Frygtsomme: grueligt galt det gaa, naar Bio- og Genteknik frit Gænge faa – i Dystopia. For, hvad sker der egentlig naar Mennesket leger Gud? Bliver det af ´det Gode´ … af ´det Slette´ … endsige udslettende – Humaniteten, som vi hidtil kender den, befærdes i, tiltror! – "O" dette hulde Menneske, hvem vi kende. Hvem Gud den almægtige i sin Alvidenhed og Godhed skabte … eller, ´det bedst tilpassede´ Væsen som aldres Darwinisme har tilskikket os – saare egnet. Spørgsmaalene ere mange, og de taarne sig op. Derfor, plugin i den vankende Disput – belæs »Poetisk Parloir – Aarbog 2014« og faa belyst Transhumanismen i ulige Vinkler af Litteratur, Kunst, Film, Filosofi og Videnskab. Attentio: Aarbog 2014 er første Del i en tricyklisk Struktur af Aarbog 2014, 15 og 16, trefold belysende – hver centrerende sit centrale post- og transhumanistiske Tema. 2014: Tema – den fri Flux Hjerne-Up-and-Download af Viden, Færdighed og Bevidsthed. Note: au.dk files 34400626