Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ebbe Kløvedal Reichs forfatterskab er særegent og næsten uden lige i det 20. århundredes litteratur. Det er stort og spænder over emner inden for politik, historie, samfund, kultur, kunst og litteratur, livsanskuelse og tro. Og det har en umiskendeligt særlig profil, dybde og kompleksitet. Det skyldes for det første nogle af Kløvedal Reichs varige, personlige grundforudsætninger, som denne monografi betegner med ordene kamillen og svampen. Derudover er forfatterskabet blevet til i et tæt samspil med det personlige engagement i 1960’ernes politiske, kulturelle og litterære kampe og omvæltninger. Det samspil er dynamikken i hans såkaldte svampebøger. Kløvedal Reichs litterære arbejde rummer både aktuelt orienteret agitation, kritik og polemik og historisk-litterære værker, som fortolker og bruger historien med aktuelt og fremtidigt sigte. Dette og meget mere vil denne monografi om manden med de mange talenter belyse.
Tyve digte fra livets efterår - om kærlighed og indsigt.Mærker en uroen brise i luftenI sindet en rørelseSom en eftervirkningaf oplevetsorgSom et varselom kommendelindring("I den stille morgen")
Kvækerne er både på verdensplan og i Danmark et meget lille trossamfund, der dog i mange sammenhænge har spillet en stor rolle. Allerede få år efter, at englænderen George Fox i 1652 har grundlagt kvækerbevægelsen, møder vi i Danmark på svenskekrigenes tid Jesper Baltzarsen Könecken, der agiterer mod deltagelse i krigen. Kvækerne bliver i Danmark nogle af de første militærnægtere, ligesom de arbejder for samfundsreformer på en række områder. Efter at der i 1875 er blevet stiftet et egentligt kvækersamfund i Danmark, organiserer dette længe før folkekirken og staten et hjælpe- og flygtningearbejde. Kvækerne bliver i 1944 medstiftere af Mellemfolkeligt Samvirke og er ligeledes initiativtagere til flere skoler. Denne bog skildrer hele historien op til coronakrisen, der også rammer det lille trossamfund hårdt.
Der er flere grunde til, at jeg har besluttet at udgive denne min tredje bog, som omhandler forskellige faser og dele af mit liv: Barndomsår på godt og ondt - mine 13 år på Refsnæs; Min tid på Tutten - fra kadaverdisciplin til kaos; Fra asken til ilden og ud igen - tiden efter Jehovas vidner; Børstenbinding - en livsstil som håndværker; samt dagbog fra en enkelt dag: Kære 6. september. Bogen giver et billede af, hvem jeg var og blev, fra mit udgangspunkt som institutionsbarn og blind, gennem mine kriser og søgen, og til jeg fandt mit ståsted. Den er samtidig et vindesbyrd om dagligdagen på institutioner i 50'erne, 60'erne og 70'erne, og om de forandringer der fandt sted i samfundet og på institutionerne. Jeg håber at jeg med denne bog kan give indblik og inspiration.
Mennesket er et filosofisk væsen. Langt de fleste bærer rundt på spørgsmål om verden og sig selv. Ved at begive sig ud på tankeeventyr og ved at læse, hvad andre har tænkt om de samme spørgsmål, kan man få holdbare svar.Hvem er du? Hvad vil du? Hvordan fungerer fantasien? Hvis du har kigget op mod stjernevrimlen en aften og mærket spørgsmålene myldre frem. Hvis du har længtes efter at vide en masse om alt det, som er vigtigst i livet, længtes efter at forstå, hvordan ting og sager virkelig hænger sammen. Så har du filosoferet, og bogen her er for dig. Filosofi er tankens store eventyr. Det er dit liv. Du kommer ikke til at leve i al evighed, så glem ikke dine drømme: TÆNK STORT!
Vi har religionsfrihed i Danmark, og hvert år er der mennesker, der vælger at skifte tro. Nogle af dem tilslutter sig den katolske Kirke, der på verdensplan omfatter mere end en milliard mennesker, men i Danmark er et mindretal, som de fleste ikke ved så meget om ud over den dårlige omtale! For mange konvertitter er det et stort skridt og en omvæltning, for andre en naturlig vækst, og alle vil møde spørgsmålet: Hvorfor blev du egentlig katolik? Denne bog samler tyve beretninger, skrevet af meget forskellige mennesker, om den eksistentielle rejse, der endte med at føre dem hjem til den katolske Kirke.Marguerita Olga Hvid Spangsberg er født i 1984 og cand.mag. i nordisk sprog & litteratur ved Aarhus Universitet. Hun har arbejdet som skribent samt med kommunikation og undervisning i forskellige organisationer. Hun er selv konvertit, gift og bor i Randers.
”Det blide forenes med det skarpe i Ditte Steensballes novellesamling. På en stille måde afdækker hun dybder. Med sans for det barokke og sarkastiske – og med en medlevende humor, der holder sig diskret i baggrunden, men alligevel fornemmes som væsentlig” * * * * * Kristeligt Dagblad ”Det er aldrig kedeligt at få lov at glo ind i andre mennesker” ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken ”Steensballe er bedst, når hun får blandet det triste med det morsomme, hvilket hun heldigvis ofte gør” * * * * Jyllands-Posten Requiem for en kornmark er ni nøgterne noveller om ensomhed, der munder ud i en taknemlig skildring af bøger og balloner, om menneskets evne til at begynde igen og med Løgstrup for enden af himmelstigen.
Hvad er forskellen på at være mand eller kvinde? Er forskellene ene og alene produkter af det samfundog den tid, vi lever i? Eller er der en dybere mening med det, som møder øjet? Disse og mange andre spørgsmål svarer Christopher West på idenne bog, som bygger på pave Johannes Paul 2.’s tanker om mennesketsseksualitet. Til grund for begrebet ”kroppens teologi” ligger overbevisningenom, at mennesket ikke er blevet til ved en tilfældighed, men at der eren mening med, at vi er født som enten mand eller kvinde. Kun hvis vi findertilbage til denne mening, får vi muligheden for at forstå den dybe sammenhængmellem kærlighed, ægteskab og seksualitet – og i sidste instans for at forstå,hvem vi selv er, og hvad meningen er med vores liv.Forfatteren Christopher West har skrevet flerebøger om kroppens teologi og er grundlægger af The Cor Project ogThe Theology of the Body Institute i USA, hvor man på internationaltplan arbejder med at udbrede kendskabet til kroppens teologi.
Emmita rejser fra Syrien og oplever, på vejen gennem bjergene, et forunderligt møde med Kærligheden. Kærligheden Selv viser Emmita, det guddommelige i et andet menneske. Denne åbenbaring får stor betydning for Emmitas forståelse af en højere kærligheden. Efter rejsen gennem bjergene, bevares et nærhedsrum i Emmita. Mellem HAM, Kærlighedens Eget Væsen og hende. Senere i Tyskland, oplever hun en stemme, der taler til hende, en stemme, der fortæller om kærligheden. Men det er som om, mødet med HAM, har åbnet for noget dybere i Emmita, der ikke kan lukkes, og hun oplever Kærlighedens nærvær i sig selv. Samtidig vokser en stadig større undren over hvem HAN egentlig er...
Om at ville livet, selvom man bliver ramt af en kronisk sygdom.Der er et liv alligevel!For det er der, selvom det synes som om mange mener, man burde gå direkte i kørestolen og opgive alle sine drømme, når man pludselig får et tvangsægteskab på nakken i en alder af 19 år.Ægtefællen som sagde “Ja” havde multiple sklerose.Ditte Bjergsted fortæller i denne bog på en rå og ærlig måde om at skulle leve med denne ægtefælle som hun på ingen måde havde ønsket sig. Det at skulle leve med en kronisk sygdom resten af sit liv og alligevel råbe op om at “Ja, jeg har et liv alligevel”.Det er bog med smerte, håb og tro.Mød Ditte. Hun har en stemme som ingen anden; en stemme, der vil råbe op og fortælle, at hun stadig vil have ret til at elske livet … selvom hun også er kronisk syg.Forfatter: Ditte Bjergsted er født i 1988, opvokset- og fortsat bosat i København. Hun er uddannet fra Københavns Universitet, hvor hun tog en bachelor i arabisk og en kandidat i Mellemøstens sprog og samfund. Til daglig arbejder Ditte i en børnehave og arbejder ved siden af, på at starte hendes egen forretning op. Dette er hendes anden bog.Forord af: Mikkel Anthonisen (født 1967) er overlæge på Herlev Hospital og har i mange år arbejdet med sklerose. Mikkel er desuden psykoterapeut og sømand og stiftede i 2013 Sailing Sclerosis Fonden og Oceans of Hope og sejlede fra 2014 til 2015 jorden rundt i en sejlbåd med en aktiv besætning af mennesker med sklerose. Mikkel bor i Sydhavnen i København sammen med Ida og deres fire børn.
I 1527 udgav Stephan Rodt på Luthers opfordring de prædikener, Luther havde holdt på de særlige helligdage, hvor man fejrede de vigtigste helgener. Som det fremgår er Luther meget kritisk over for datiden helgenlegender og vælger i stedet at udlægge den evangelietekst, der er anordnet til den pågældende dag. Disse prædikener på helgenfestdagene blev udgivet igen i 1545 og kan ses som et tillæg til den egentlige Kirkepostil. Teksterne er oversat efter originaludgaverne, som også findes i WA 17 II, 249-516.
Martin Luthers store Kirkepostil udkommer nu i en ny dansk oversættelse. Den omfatter Luthers prædikener over hele kirkeårets første tekstrække med både evangelierne og brevene. Kirkepostillen fremkom ikke fuldt færdig på én gang. Afbrudt af de historiske begivenheder omkring reformationens voldsomme begivenheder udkom den over en årrække i større og mindre stykker. Først i 1543-44 forelå den fuldt færdigt med Luthers forord. Det er denne udgave der her bringes i en ny dansk oversættelse, sammenholdt med den tidligere dansk-norske oversættelse udgivet i Stavanger 1862. På grund af Kirkepostillens store omfang udgives den nu 3 bind: Bind 1: Advent til helligtrekonger Bind 2: Første søndag efter helligtrekonger til pinse Bind 3: Trinitatistiden På net-siden lutherdansk.dk findes der en samlet oversigt over alle prædikenerne. Desuden er der her mulighed for at søge på ord og vendinger i hele Kirkepostillen.
Er du nysgerrig, har du spørgsmål - selv om svære emner. Kan den Katolske lære give svar på spørgsmål i dit liv? I denne bog finder du 200 udfordrende spørgsmål fra unge mennesker om Gud, tro og moral. P. Michel Remery svarer på dem alle i tweets af 140 tegn eller færre.Denne bog kan hjælpe dig, hvis du ønsker at vokse i troen og udvikle dit forhold til Jesus. I projektet Tweeting with GOD (#TwGOD) får du en introduktion til, hvad Bibelen og Den Katolske Kirke siger om troen på Gud.
En pædagogisk og sød papbog, der hjælper forældre og små børn med at lære de evigtgyldige Davids Salmer fra Bibelen at kende!De smukke og meget inderlige Davids Salmer er omskrevet nænsomt til små børn.
Historien om en mand, der ønsker at undersøge, hvad livet går ud på – er der en mening med vort liv på jord? Ellers kendt fra Det Gamle Testamente (under titlen Prædikerens Bog).Skeptikeren lover ikke noget, end ikke et liv hinsides, men erkender sagtmodigt og fortrøstningsfuldt, at mennesket ikke kan gøre noget bedre end at glæde sig og opføre sig ordentligt, spise brød og drikke vin med muntert hjerte og nyde livet med én, det holder af, alle sit flygtige livs dage.Første bog i en ny serie af ”urnebøger”: bøger man gerne ville have stående ved siden af sin urne, skulle man vælge at få placeret sin aske i en urnehal, sådan at en besøgende kan tage bogen ned, sætte sig på en bænk og dvæle ved vise ord. Eller et helt andet sted, til en stund i stilhed; måske som en gave til en, der kunne trænge til en stund i stil- og tankefuldhed.Skeptikerens Bog er illustreret med håndtegnede uncialer af illustrator Dorte Karrebæk, palimpsester ovenpå skitser af Leonardo da Vinci.
Igennem kirkeåret, der er delt op i advent, jul, faste, påske og det almindelige kirkeår, kan børnene gå på opdagelse i den kristne tro med katolsk islæt. Her er jeg, Herre hjælper forældre og undervisere med at sætte ord på kirkens tro overfor 3-7 årige børn. Bogen indeholder mere end 70 aktiviteter, lege, billeder, bønner og klippe-klistreaktiviteter tilrettelagt til børn i 3-7 års alderen.
Mens Carrie Lautrup, som er uddannet psykolog, befandt sig i sin livs største krise, fik hun sat sin tro på prøve. Hendes 10-årige søn kæmpede for livet med en livsfarlig kræftdiagnose. Hun stillede sig selv spørgsmålet: "Hvad er tro?". Dette er et spørgsmål, som mange stiller sig, og indledningen til det 11. kapitel i Hebræerbrevet. Spørgsmålet har altid plaget forfatteren, og i disse mørke timer, fandt hun tilflugt i dette kapitel i Biblen. Ville troen holde - havde hun tro nok? Forstod hun virkelig, hvad tro var? Dette var udgangspunkt for denne bog, som blev født gennem hendes daglige bibellæsning på Rigshospitalets Børnekræftafdeling og derhjemme mellem indlæggelserne. Carrie har arbejdet inden for forskning, social service og udsatte grupper, og med human resources i den private sektor. Men det er først igennem et certificerings-forløb med kristen helbredende bøn, at hun fandt redskaber, som flyder direkte fra Gud til mennesker for at bringe helbredelse og frihed til ånd, sjæl, og legeme. Ud over at tilbyde samtaler og bøn i kirken er Carrie også kontaktperson i Danmark for International Association of Healing Rooms. Carrie er gift med Hans og mor til tre teenagebørn - hvor de to er hjemmeboende og den tredje bor i Himlen med Jesus.
Christine vokser op i den lille landsby Shere i Surrey. Hendes far er byens tømrer. Christine er en helt almindelig pige og lever et liv, som man nu gjorde i England i 1300-tallets begyndelse.I Shere går livet sin vante gang, indtil den unge Christine i 1329 af kærlighed vælger at blive anchoresse. Hun vier sit liv til Vor Herre og lader sig indmure i kirken – kun med et lille vindue ind til kirkerummet og et ud til omverdenen. Men i og med at hun lukker sig ude fra verdenen, åbner hun for sluserne til de verdslige og gejstlige centres magtspil og intriger – og det gør man ikke ustraffet ...“Martin Jensen formidler sin store viden om middelalderen helt ubesværet og med fin sans for den sigende detalje og det store overblik. En roman, som på bedste vis forener det underholdende med det oplysende.”Henrik Tjalve, Dagbladet
Kirkens historie er sjette bog i serien”På vej med Kristus”, som er en undervisningsserie om katolsk tro og liv til de katolske menigheder og skoler. Målgruppe: Ca. 13-14 år eller 7.-8. klasse trin. Bogen er oversat og redigeret af ph.D Sebastian Olden-Jørgensen, Historiker og Lektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.
Debutroman der hurtigt blev et fænomen i Finland med over 50.000 solgte eksemplarer: Et fanatisk religiøst samfund skildret indefra, en dyb og svær historie om kærlighed og moderskab.Fra den morgen, Vilja for femte gang ser to streger på graviditetstesten, begynder livets virkelige test.En dramatisk kærlighedsroman og et stærkt etisk budskab. Himmelsang er på livets side helt til det sidste. "Himmelsang er en af de fineste, smukkeste og mest rørende kærlighedshistorier, jeg har læst i år." Kotivinkki
Da Ann var 6 år gammel blev forældrene skilt og moderen forlod hjemmet sammen med Anns nyfødte lillebror. Ann og lillesøsteren blev tilbage hos faderen. Faderen giftede sig igen og hele Anns opvækst var præget af den traumatiske oplevelse, svigt og konflikter. Teen age årene var domineret af uro og rastløshed og et følelsesmæssigt kaos som kastede hende ud i et selvdestruktivt liv, hun ikke selv havde kontrol over. Den første pibe hash blev røget nytårsaften, da hun var 14. Som 15 årig kom hun fast nede på APs krostue for at sidde og drikke øl. Hun var på speed til musikkoncerter som 16 årig, og da hun var 18, prøvede hun at fixe pakistanerpiller. Ann kom helt ud over kanten. Efter en speednedtur kom der frygt ind i hendes liv og en længsel efter at blive fri. Hendes søgen efter frihed ledte hende dybt ind i New age verdenen....Indtil en dag, hvor Ann oplevede et overnaturligt indgreb i sit liv og fik en oplevelse som forvandlede hende for altid.....
"Healing Rooms Træningsmanuel" til brug i forbindelse med den grundlæggende undervisning i Healing Rooms Danmark.
Irina Belova-Smorzh blev diagnosticeret med kræft i 2005, lige inden hun skulle giftes. Brylluppet blev afholdt i hast og så begyndte hun i behandling. Hun gennemgik kemoterapi, operationer, strålebehandling, og en række eksperimentelle behandlinger. Hun var tidligere blevet helbredt for en alvorlig leversygdom, men denne gang var der intet, der virkede. Lægerne sendte hende hjem med ordene: "Vi har gjort alt, hvad vi kan gøre." Hun blev sendt hjem, hvor hun kunne dø i fred omgivet af familie og venner. Men så skete der noget. Ud af dødens tåge vendte Irina tilbage til livet. I 2006 blev Irina helbredt – hun blev erklæret fuldstændig rask. I denne bog fortæller Irina, hvordan Gud gav hende styrke igennem de mange behandlinger og indlæggelser på sygehuset. Og hvordan Han lærte hende, hvordan hun kunne styrke og fastholde tro hos sig selv og andre. "Jeg gik ofte omkring på hospitalsgangene og bad for folk. Ingen skubbede mig væk. Jeg prøvede at trøste folk, og fortalte dem historien om dengang Gud helbredte mig fra en uhelbredelig sygdom. Jeg fortalte dem, at der var håb for dem endnu. Mennesker lyttede til mig med stor opmærksomhed, men af og til var der én der spurgte: ’Hvorfor er du så her’? Så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle svare. Det bedste jeg kunne finde på at sige var: ’Jeg er her for din skyld. For at bringe dig håb og hjælpe dig til at tro, at Gud helbreder i dag’." Vi har fået bogen oversat til dansk med et håb om, at også du kan finde vejen til helbredelse i dit liv for ånd, sjæle, og legeme gennem denne bog.
Jesus Kristus står i centrum for Kirkens tro. Han er den som dagligt går vejen sammen med os, som lytter og taler til os, som helbreder, tilgiver og som frelser os. I Det glade budskab lærer Mariam, David, Anna, Peter, Julia og Jakob mere om det Det nye Testamente og om Kirkens syn på kærlighed, livets ukrænkelighed og om Guds rige. Bogen følger Markus-evangeliet. Det glade budskab er femte bog i serien ”På vej med Kristus”, et kateketisk materiale til brug i katolske menigheders og skolers kristendomsundervisning.
Guds folk på vandring fortæller om, hvordan Gud henvender sig til mennesket og frelser sit folk.Find ud af, hvordan historierne om Moses, der vandrede med folket gennem ørkenen, og mange andre historier fra det gamle testamente, i virkeligheden minder meget om vores egen livsvandring i nutiden!Bogen kommer ind på de vigtigste bibelske personer og bruger eksempler fra børnenes egne erfaringer. Sproget er uhøjtideligt og tæt på børnenes eget sprog, og der er friske og flotte illustrationer og tegneserier.Format: A4 96 (sider farvetryk)
Bogen består af 27 kronikker med hovedvægten på komponisten bag værket.Carsten Lindegaard (f.1924) er læge, mag. art. i litteraturvidenskab, cellist og musikskribent.
Insha`Allah! Om Gud vil! - Lys og visdom fra Kristus og Muhammad. Når troen åbner vores hjerte, skinner Guds lys i os. Kærlige muslimer, kærlige kristne. Kan tro gøre os kærlige? Kan tro skabe fred? Forfatteren Katrine Rudolph fortæller om personlige oplevelser, hun har haft med kristne og muslimer, der har rørt hende dybt og inspireret hende til selv at gå troens vej. Hun er overbevist om, at religion kan gøre os mere menneskelig og tolerante både overfor os selv, hinanden og overfor hele skaberværket - hvis blot vi lader troen åbne vores hjerter! I bogen præsenteres 10 leveregler fra henholdsvis Islam og Kristendommen, med henblik på at vise, hvordan disse grundsyn kan præge os positivt som mennesker og samfundsborgere. Forfatteren ser med kristiske øjne på vores såkaldte velfærdssamfund med al dens menneskelige forarmelse, integrations problemer, skilsmisser, alkoholisme mm. Budskabet er: - bliv troende - åbn dit hjerte og se hvordan dine simpleste handlinger - kan være med til at skabe meget mere glæde og meget mere fred her i vores samfund og på hele vores jord!
Bind III af MUSIK OG EKSISTENS består af nye kronikker og essays om musik, eksistens og tro.Carsten Lindegaard er forhenværende praktiserende læge, mag. art. i litteraturvidenskab, cellist og skribent.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.