Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Tvangshandlinger

Her finder du spændende bøger om Tvangshandlinger. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Guide til at slippe tvangstanker- og handlinger
    af Bruce M. Hyman & Cherry Pedrick
    248,95 kr.

    Nogle børn kalder det ’Klister på hjernen’. Som OCD-ramt føler man sig styret af jeg-fremmede tvangstanker og -handlinger. De føles absurde og uvelkomne, og de OCD-ramte kan overvældes af angst og stærkt ubehag, hvis de forsøger at bekæmpe tankerne og handlingerne. Det drejer sig derfor ikke blot om at ’kunne tage sig sammen’, og for pårørende og udenforstående er det svært at forestille sig, hvilke kræfter de OCD-ramte er oppe imod. Bogen er en selvhjælpsbog med et selvstyret program, der bidrager til at frigøre den OCD-ramte for OCD’ens snærende bånd. Den gennemgår den vigtigste og til dato bedst dokumenterede behandling for OCD, som er kognitiv adfærdsterapi (KAT), og hvornår denne kan være hensigtsmæssig at supplere med medikamental behandling, men kommer også ind på den nyeste form for adfærdstearpi ACT (Acceptance and Commitment Therapy). Bogen falder i fire dele: Del 1: forklaring af OCD, og hvordan lidelsen diagnosticeresDel 2: gennemgang af det sevstyrede program trin for trinDel 3: indføring i forskellige symptomer og former for OCDDel 4: støtte og netværk Bogen øger forståelsen af og indsigten i OCD’ens magt. Den gennemgår de grundlæggende former for OCD: kontroladfærd (tjekking), vaske- og rengøringstvang, ordens- og gentagelsestvang, rene tvangstanker, samlemani og skrupuløsitet. Bogen anviser forslag til og eksempler på, hvordan børn og voksne kan tage kampen op mod tankernes og handlingernes tyranni, når den trænger sig på – hvad enten det er hjemme, i skolen eller på arbejdet. Henvender sig primært til personer med OCD, der ønsker at tage kampen op mod OCD’ens snærende bånd. Derudover psykologer og psykiatere, der ikke har speciale i OCD, samt pårørende, der ønsker at vide mere om OCD og støtte den OCD-ramte.

  • af Per Hove Thomsen
    178,95 - 207,50 kr.

    Hvad er OCD? Hvorfor får man OCD? Hvordan stiller man diagnosen? Hvordan foregår behandlingen? Hvad kan man selv gøre? Og hvordan kan man hjælpe, hvis man er forældre til eller tæt på et menneske med OCD? Kort & godt om OCD er skrevet til dig, der har OCD eller er tæt på et barn, ung eller voksen med OCD og gerne vil have mere at vide om emnet, hvordan behandlingen foregår, og hvad man selv kan gøre. Bogen giver kort og klar viden om OCD, om symptomer, årsager og behandling, særlige forhold for børn, unge og voksne med OCD, og om hvordan man kan forholde sig til OCD i hverdagen. Kort & godt om OCD indeholder viden om tvangstanker og tvangshandlinger og giver råd til, hvordan man bedst kan begrænse og håndtere dem og andre vanskeligheder, som ofte opstår i kølvandet på OCD. Bogen er også relevant for lærere, pædagoger, behandlere og andre, der er i kontakt med mennesker med OCD.

  • - Eva og Carl har tvangstanker og -handlinger
    af Anne Vibeke Fleischer & Rikke Mølbak
    198,95 kr.

    De fleste små børn har et naturligt behov for gentagelser og vaner. Vi kalder det et normalt tvangspræg, fordi det er et led i barnets udvikling. På den anden side har vi tvangspræg, som forstyrrer barnets videre udvikling, og som er forbundet med angst. I den første del hører vi om to børn og deres tvangstanker og tvangshandlinger gennem illustrerede historier. Barnet kan læse historierne selv eller få dem læst højt. Undervejs er der forslag til samtale om emnet. Bogens anden del er til de voksne, der omgiver barnet i hverdagen og beskriver forskellige aspekter ved tvangspræg, -tanker og -handlinger som fx: hvordan det kommer til udtryk, årsager hertil, planlægning af indsats og forskellige handlemuligheder. Bogen kan bruges af forældre, bedsteforældre, lærere, pædagoger eller andre voksne i barnets hverdag. Eller i børnehavegrupper eller skoleklasser, der ønsker at øge fokus på rummelighed og børnenes forståelse for hinandens forskelligheder. Illustreret af Claes Movin.

  • - En guide til familie, venner og professionelle
    af Amita Jassi
    148,95 kr.

    I denne bog kan du møde Katrine – en pige med OCD, der fortæller om OCD set fra hendes perspektiv. Bogen kan hjælpe børn og voksne til bedre at forstå de udfordringer, der følger, når man har OCD.Katrine beskriver bl.a.:• hvad OCD er, og hvordan det føles• hvordan hun fik sin diagnose• hvad tvangstanker, tvangshandlinger og undgåelsesadfærd er• hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe et barn med OCD til at klare udfordringerne hjemme og i skolen.Denne flot illustrerede bog er en ideel introduktion til OCD til børn og unge i alderen syv år og opefter samt til forældre, venner, lærere og andre fagfolk, der arbejder med børn med OCD. Bogen kan også bruges som et godt udgangspunkt for en diskussion i klassen.

  • - Kasper og Lærke har tvangstanker og -handlinger
    af Anne Vibeke Fleischer & Rikke Mølbak
    198,95 kr.

    De fleste små børn har et naturligt behov for gentagelser og vaner. Vi kalder det et normalt tvangspræg, fordi det er et led i barnets udvikling. På den anden side har vi tvangspræg, som forstyrrer barnets videre udvikling, og som er forbundet med angst. I den første del hører vi om to børn og deres tvangstanker og tvangshandlinger gennem illustrerede historier. Barnet kan læse historierne selv eller få dem læst højt. Undervejs er der forslag til samtale om emnet. Bogen kan bruges af forældre, bedsteforældre, lærere, pædagoger eller andre voksne i barnets hverdag. Eller i skoleklasser, der ønsker at øge fokus på rummelighed og børnenes forståelse for hinandens forskelligheder. Illustreret af Claes Movin

  • af Per Hove Thomsen & Judith Nissen
    178,95 - 207,50 kr.

    Hvad er tics – og hvordan opstår de? Hvad er forskellen mellem tics og Tourettes syndrom? Hvordan håndterer og behandler man tics? Tics er en lidelse, der ofte begynder i den tidlige barndom og derefter har et svingende forløb, hvor symptomerne i perioder kan være meget belastende og hæmmende. Tics kan være både motoriske og vokale – dvs. bevæge-tics og lydtics – og de kan være forbigående eller af mere kronisk karakter. Man kalder det Tourettes syndrom, når man både har motoriske og vokale tics i længere tid end et år.Kort & godt om TICS & TOURETTES SYNDROM giver grundlæggende viden og konkrete råd om lidelsen. Blandt andet afliver den 10 udbredte myter om tics og Tourettes syndrom. Den indeholder også et skema med en opgørelse over motoriske og vokale tics, som læseren selv kan udfylde, for at få et overblik over symptomerne.KORT & GODT OM TICS & TOURETTES SYNDROM er skrevet til unge og voksne med tics og deres forældre, lærere, pædagoger og andre tæt på. Den henvender sig også til psykologer, læger og alle andre faggrupper, der arbejder med børn og unge med tics.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.