Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Tyrkiet trækker overskrifter. Det gør det internationalt. Det gør det i Danmark, og det har det gjort i snart to årtier. Landets præsident og ubestridte leder af regeringspartiet AKP, Recep Tayyip Erdoğan, har været en central figur for denne opmærksomhed. Hans måde at føre politik på har givet anledning til diskussion om landets retning både i forhold til styreform og dets alliance med NATO samt relationerne til EU. Landets invasion af det nordlige Syrien og krigen mod de syriske-kurdiske grupper YPG og PYD påkaldte sig stor opmærksomhed og fordømmelse. Siden er Tyrkiets rolle i krigen i det splittede Libyen og konflikten i Aserbajdsjan kommet til, mens spændingerne i det østlige Middelhav vokser på daglig basis og har sat Tyrkiet på konfrontationskurs med Grækenland og Frankrig. Og bag det hele lurer der en frygt for, om flygtningeaftalen fra 2016 med Tyrkiet kan holde. Målet med Tyrkiet hvorfra, hvorhen? er at sætte disse forhold i perspektiv og skabe kontekst. Hvordan skal vi forstå Erdoğans politik i forhold til Tyrkiets statstradition og politiske kultur? Er Tyrkiet på vej mod et islamistisk enmandsvælde – eller er der tale om den samme form for polarisering og dominans, som gav Atatürk diktatoriske magtbeføjelser, og som fik den sekulariserede middelklasse til at juble, når militæret tog magten fra de folkevalgte? I hvilket omfang er landets politisk over for Syrien og spændingerne mellem Tyrkiet og dets vestlige allierede udtryk for brud eller kontinuitet med de lange linjer i Tyrkiets udvikling – for har landet ikke tidligere udfordret status quo i det østlige Middelhav og været genstand for amerikanske sanktioner?Måden til at besvare disse spørgsmål er at bruge Tyrkiets historie sidenRepublikkens grundlæggelse og Det osmanniske Riges opløsning som ramme. Ved at inddrage den fulde periode fra Atatürk til Erdoğan giver vi læseren en mulighed for at forstå, hvorfra Tyrkiet kommer og for at vurdere, hvorhen det bevæger sig – en mulighed der ikke findes i andre danske værker.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.