Bøger om Uddannelse

I SKOLEREFORMENS KØLVAND handler om årene efter skolereformen fra 2014. Bogens indhold er en beretning, en form for vidnesbyrd fra pædagogikkens kampplads. Det er så vidt vides den første fremstilling, der omhandler skolepolitik i denne periode. Thomas Aastrup Rømer er én af de skarpeste iagttagere og kritikere af tidens pædagogik og uddannelse. Der er tale om en storslået og dramatisk beretning, hvori pædagogikkens lag og stemmer væver og genvæver samfundets mest grundlæggende strid, mens politikere, organisationer og ideologier kommer og går ind og ud af teksten. Rømer undersøger det pædagogiske og kritiske momentum, som udviklede sig i forbindelse med Merete Riisagers tid som undervisningsminister fra november 2016 til juni 2019, da reformen blev “justeret”. Kampen mellem kritik og justering bølgede frem og tilbage. DEN KRITISKE SKOLEPOLITISKE BEVÆGELSE toppede ifølge forfatteren i sensommeren 2018. Regeringens almene interesse for digitalisering og økonomisk vækst forstærkedes samme efterår af en række begivenheder på forskningsfronten, herunder en øget interesse i OECD og digitalisering. Begrebsmæssige processer flyttede nogle fagligt set tomme humanistiske værdier til neurovidenskab, globale curricula og psykologi, som igen knyttedes direkte til evidens og praksis. Den nye situation, som den så ud i starten af 2020, bar præg af en politisk accept af skolereformens vilkår tilført en stærk interesse for økonomen James Heckmans arbejde med forholdet mellem lighed, sociale metoder og økonomisk afkast. Med dette statistisk-økonomiske udgangspunkt kollapser det pædagogiske sprog ifølge Rømer i statistiske styringsformater. I SKOLEREFORMENS KØLVAND indeholder også en grundig gennemgang af to spektakulære personsager, der optog sindene, og som hang sammen med justeringsdiskussionen, nemlig sagen om Keld Skovmands kraftfulde kritik af skolereformen, og Erik Schmidt-sagen, der handlede om ytrings- og åndsfrihed i folkeskolen.

I første bog, Aldrig som mor, fulgte vi fortælleren som barn og som tidlig teenager, hvor hun alt for ung kom til at stå alene med ansvar for sig selv. I bog nr. 2 er vi i slutningen af 1960’erne, hvor myndighedsalderen er 21. Hun er i sidste læreår som maler og er i slutningen af teenageårene. Hun oplever den gengældte forelskelse, hun bor alene på lejet værelse og skal lære at klare sig for en lærlingeløn. Gradvist føres vi gennem en ung piges første gang i mange af livets faser. Man spørger sig selv, om en bog, hvor handlingen foregår for over 50 år siden, har noget at sige unge i dag?Ja, det har den! Der er temaer, som er universelle, og der er egenskaber, som til enhver tid kræves for at træde sikkert ind og gennem ungdommen. Mod er et af dem: at turde elske. At turde tro på, man selv er værd at elske, at tage sig mod til at spørge, at lære at få mod til at sige til og fra. Alle unge har behov for at have en troværdig voksen at spejle sig i under dannelsen af sin egen karakter. Det dejlige er, at det ikke behøver at være en forælder …Den er desuden også en hyldest til faglærepladser med mester, svende, lærlinge og kunder. Fortælleren får meget af sin livslæring og introduktion til det sociale liv via disse kolleger – foruden sin faglige stolthed og uddannelse. Bogen er for unge og for folk, der arbejder med unge på egne ben. Køb den også til lærepladser, fagskoler, ungdomsklubber, og drøft med hinanden. (Birthe Stahmer Humlum)

Vi lyttes ved – eller et håndslag, et ophold og at give det videre … indeholder i hvert fald 20 fortællinger pakket ind i en begyndelse, en midte og en afslutning, i et håndslag, et ophold og at give det videre … Fortællingerne er født ud af en uddannelsesmæssig beskæftigelse med litteratur og er en slags bevægelse fra at tale/skrive om litteratur til at gøre det selv – en bevægelse fra ord til handling.Og når der nu skal være sådan en bagsidetekst i formatet at udgive en bog, skal den videre og allerede afslutningsvis lyde således for Vi lyttes ved …: 20 fortællinger forhåbentlig med masser af interessant indhold og dette kombineret med en eller anden form for position i forhold til det at være fortællinger. Sådan på et generelt niveau nødvendigheden af et metaniveau for overhovedet at kunne finde sig en plads. Og herfra må de så bare stå, som de fortællinger de er – ikke mere overstemme herfra at kommentere dem ud fra. Hermed er de blevet givet videre ud til læserne/lytterne.Uddrag af bogenLad mig gøre et kort ophold på dette særlige sted i rækken af min ledsagers historier. Hvorfor det nøjagtigt må blive her, skyldes, at der på begge sider af dette sted i tekstrækken står det samme antal af fortællinger. Oprindeligt i disse fortællingers liv fandtes et sådant punkt næppe, jeg bemærkede i hvert fald ikke dets tilstedeværelse, dengang da de blev mig fortalt. Ja, måske var der endog flere fortællinger end de, jeg her har givet videre (og fortsat i det følgende vil give videre, skal jeg huske at tilføje), det tror jeg faktisk, at der var – kan ikke huske det nøjagtigt – og i så fald bliver dette opholds fiktive karakter endnu tydeligere. Jeg kunne også have valgt at kalde dets karakter for løgnagtig – jeg nævner det bare. Om forfatterenThomas Haugaard Jørgensen iværksatte i 2020 virksomheden Taleskrift, hvori aktiviteten at tilegne sig litteratur udgør den ene af i alt tre aktiviteter. Virksomheden er navngivet efter formen i Vi lyttes ved …, hvori i hvert fald en fortæller videregiver sine historier til i hvert fald en tilhører, som bestemmer sig for at nedfælde dem på skrift.

”Styrmand, er De klar over, at De har begået mytteri?” er det første, kaptajnen siger, da han kommer op på broen igen. ”Hvad havde De egentlig tænkt Dem, at jeg skulle gøre? Jeg kunne jo ikke vække Dem. De var beruset, og lodsens krav for at tage over var, at jeg blev på broen under indsejlingen,” svarer jeg, mens jeg kigger fast på ham. Jørgen Damgaard er 26 år gammel i 1962 og overstyrmand, da han i Fècamp i Frankrig med ét får hele ansvaret for skibet M/S Jens Emil af Nørresundby. En foreløbig kulmination på en karriere, der starter med en udfordrende klassisk uddannelse på Kogtved Søfartsskole i Svendborg i 50’erne og en endnu hårdere lærlinge - praktik på galeasen Fremad af Svendborg. En anden kulmination er den britiske trans-antarktiske ekspedition i 1955, hvor han i en række af mange oplevelser møder en flok nysgerrige pingviner på Sydpolen. Og tager en af dem med sig hjem i skibets kølerum. Et liv på havet og på land. Om mytteri, pingvindrab og prægtige skibe er Jørgen Damgaards ærlige og levende fortælling om et arbejdsliv, der starter til søs og ender på land. En historie, der viser, hvordan hans grundige sømandsuddannelse og mestring af store udfordringer på verdenshavene bliver til kompetencer, der resulter - er i, at han bliver en vigtig aktør i opbygningen af arbejdsmarkeds - uddannelser i både Danmark og i Østeuropa i 70’, 80’ og 90’erne. Bogen giver også et levende indblik i, hvad det er, man som sømand siger farvel til, når man går i land. Og hvor svært en beslutning det kan være at tage.

Jura er en stor og kompleks størrelse. Den er resultat af utallige års historiske begivenheder, kulturelle normer og menneskelige forhold. Denne bog er tænk som en guide ind i den retsvidenskabelige verden til den unge jurastuderende.Den erfarne professor i retshistorie Ditlev Tamm besvarer her den studerendes umiddelbare spørgsmål vedrørende opbygningen af det juridiske studium og beskærtigelsesmulighederne efterfølgende. Desuden giver han et grundigt indblik i juraens baggrund, blandt andet i relation til verdenslitteratur, der har haft betydning for juraens udvikling. Endelig introducerer han det omfangsrige juridiske sprog, med en oversigt over de nyttigste fagudtryk.En værdifuld håndbog for fremtidens jurister!idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDitlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Niels er blevet alene, skilt fra den kvinde, som han har levet med i mange år, og blevet alenefar med to teenagedrenge. Han har i hele sit voksne liv arbejdet som slagter, fritiden har han tilbragt i den lokale bokseklub. En rygskade sætter ham i gang med en ny uddannelse som folkeskolelærer. Det er en stor omvæltning for ham. Der er spørgsmål, der trænger sig på. Kan han overhovedet styre eleverne og sætte sig i respekt, samtidig med at han skal lære dem noget? Skal han være alene resten af sit liv? Under uddannelsen stifter han bekendtskab med indvandrermiljøet på Aarhus-skolerne og beslutter sig for at søge et job på en skole på landet, hvor der er mere fredeligt. Niels kommer fra asken til ilden. Intet er, som han forestiller sig.

Vi går en usikker fremtid i møde, hvor globale vilkår i et stadig hastigere tempo ændrer verden på uforudsigelige og ukontrollerbare måder. Vi ser dødbringende konflikter, uretfærdighed, global opvarmning og pandemiske sygdomme.Den amerikanske socialpsykolog og filosof Kenneth J. Gergen spørger i denne hans seneste bog: Hvordan skal vi komme videre i en sådan verden? En ting er klar: Under sådanne vilkår er det bydende nødvendigt at arbejde sammen. Et vellykket samarbejdefordrer ifølge Gergen en radikal ændring i vores forståelse af relationer. Så længe vi holder fast i den opfattelse, at relationer består af uafhængige enheder – personer, fællesskaber, organisationer eller nationer – vil vores overlevelse være truet.Denne korte introduktion til et relationelt perspektiv, en relationel etik om man vil, har et rigt reservoir af forslag til relationelle praksisser inden for uddannelse, sundhedsvæsen, organisationsudvikling og konflikthåndtering. Det er samtidig en kortere og mere lettilgængelig gennemgang af hans tanker om relationel væren og tilblivelse.

Bogen handler om en pige, som er den mindste ud af tre piger. Hun bor sammen med sin mor, far og to søskende. De flytter til provinsen fra storbyen. Der begynder det at gå skævt for familien. Pigen har haft meget modgang lige fra børnehaven til voksenlivet. Hun har stået meget alene og mistede sin mor i en tidlig alder. Hun har klaret to uddannelser, fået sin egen familie.Hun er en stærk kvinde i dag og klarer sig godt. Trods de store udfordringer hun har været igennem, og at hun har fået en kronisk sygdom, er hun altid positiv og ser muligheder fremfor begrænsninger.

Indeholder taler og prædikener af Lewis fra 1940'erne:Introduktion ved Walter Hooper1. Herlighedens tyngde2. Uddannelse i krigstid3. Derfor er jeg ikke pacifist4. Omstilling5. Er teologi poesi?6. Inderkredsen7. Medlemskab8. Om tilgivelse9. En fortalelse

Digtsamlingen er en særdeles velformuleret ny bog, som forfatteren har gået og arbejdet på igennem 3 år på gymnasiet. Bogen handler derfor om alt fra ungdommelige crush’ til dybe tanker om identitet, baggrund og livet. Digtsamlingen er blevet til på opfordring fra mange i forfatterens omgangskreds. Digtsamlingen starter ud i et lavt niveau, men udvikler sig, ligesom forfatteren , jo længere man bevæger sig ind i samlingen. Samlingen bliver derfor et unikt øjebliksbillede af tre samlede år, der for alle unge i momentet forekommer skelsættende. Digtene er ufiltrerede. ucensurerede og har med vilje ikke modtaget nogen efterbehandling. Digtene er kort sagt skrevet af én forfatter uden uddannelse, der ikke burde skrive digte.

”Hvordan kan det være, at jeg har det så svært med nye situationer?” spurgte jeg atter engang mig selv i en alder af 19 år. Som barn var jeg ikke det typiske barn, hvilket fik visse folk omkring mig til at udtrykke bekymringer for min sociale trivsel. Jeg nød til gengæld at være mig selv. Jeg nød at være den niårige med de atypiske interesser, den 17-årige gymnasieelev, der ikke kan lide at feste, og altid har jeg nydt en alenetilværelse. Når andre anså min ”asociale” levemåde som et problem, kunne jeg ikke følge dem. Jeg følte mig ikke asocial. Som ung studerende overvældede en studiestart med en masse nye mennesker mig så meget, at jeg fuldkommen mistede overskuddet til at følge med på min uddannelse, selvom jeg ellers et år forinden var blevet student med et snit over 10. Som dominobrikker faldt 18 år lige efter hinanden … Uddrag af bogen Ved flere beskrivelser af psykiske diagnoser kunne jeg med meget ærlig tankegang se paralleller til egne symptomer, men samtidig tænkte jeg, som jeg altid havde gjort: ”Hvorfor blev jeg så ikke diagnosticeret meget tidligere?” da der i mange af diagnosebeskrivelserne nemlig stod, at de fleste diagnosticeres i barndommen. Jeg fandt dog også eksempler på folk, der som voksne havde fået sådanne diagnoser. Der blev desuden visse steder fremhævet, at ens liv og tilværelse af natur kan have været så tilpasset til en, så man måske slet ikke selv har mærket det, hvilket fik mig til at tænke over mit eget liv. I mine egne øjne havde jeg jo levet et normalt og problemfrit liv i over 18 år. Om forfatteren I over 18 år var Miralem Pobrić fuldkommen tilfreds med sit liv. Selvom der i barndommen udtryktes bekymringer for hans socialisering, var Miralem selv tilfreds med egen tilværelse. En socialt overvældende begyndelse på en uddannelse fik til gengæld i 19-årsalderen Miralem til at sætte spørgsmålstegn ved både for- og nutid.

"Man kan ikke integrere sig alene - kun sammen"Sådan lød mottoet for Interkulturelt Center (IKC) - et uddannelsessted og kursuscenter i Aarhus, hvor først indvandrere og flygtninge, siden også etniske danskere, modtog undervisning i alt fra dansk til pædagogik, psykologi, samfundsfag, it og kunst. Kurserne forberedte eleverne på at fortsætte i det danske uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet. Samtidig lærte de at samarbejde på tværs af sociale, uddannelsesmæssige, sproglige, religiøse og kulturelle forskelle på en måde, hvor alle deltageres erfaringer og kompetencer kom i spil. Interkulturelt Center blev grundlagt i 1984, dengang under navnet Skolen for Interkulturel Pædagogik, og eksisterede frem til 2007. stifter og leder var Inge Thorning, der oprindeligt var uddannet billedkunstner og socialpædagog. I 1970erne engagerede hun sig i arbejdet med danske og tyrkiske børn i et fattigt kvarter i Aarhus og etablerede en fritidsklub for børn. Erfaringerne herfra førte til etableringen af Interkulturelt Center. Bogen her fortæller historien om Inge Thorning og hendes banebrydende arbejde inden for det integrations- og uddannelsespolitiske felt. Den tegner - via interview med tidligere ansatte og kursister - et billede af Interkulturelt Center og dets stifter og leder. En tidligere ansat, der havde baggrund som flygtning fra Bosnien, siger f.eks. om Inge Thorning: ”Egentlig var hun jo kunstner, men så havde hun også det pædagogiske spor. Jeg tror, der er en vigtig del af forklaringen på den kultur, hun skabte på IKC. Der var en kultur, hvor der virkelig var plads til alle, og alle kunne få lov at føle, at de bidrog med noget værdifuldt. Det fik folk til at føle sig hjemme – uanset hvor de kom fra, og hvad de kom med.”Malene Fenger-Grøndahl (f.1976) er journalist, forfatter og foredragsholder. Hun har skrevet og bidraget til en række bøger om bl.a. flygtninge, islam, kulturmøde og religion samt skrevet børne-, debat- og rejsebøger.

To unge mænd med indvandrerbaggrund i en forstad til Oslo forsøger at finde et ståsted i samfundet og livet. Den ene er indadvendt og eftertænksom, den anden usleben og rebelsk. ****** ”Måske efterårets vigtigste bog.” Dagbladet***** ”En fryd af en roman.” Stavanger Aftenblad***** ”Rå og varm debutroman.” VG***** ”Når der knap nok er noget at udsætte på en debutroman, tager man sig i at spekulere på, hvilket pseudonym forfatteren har skrevet under tidligere.” Adresseavisen”En virkelig stærk roman.” Morgenbladet”Zeshan Shakars debut er både vigtig og litterært vellykket.” AftenpostenOpråb fra blokken er solgt i over 150.000 eksemplarer i Norge, hvor forfatteren er blevet hædret med litteraturpriserne Tarjei Vesaas' debutantpris, Bokbloggerprisen og Neshornet samt Oslo bys kulturpris.

Det Store Stille er en roman i genren ”fiktiv historie”, hvormed menes, at romanen tager udgangspunkt i historiske begivenheder, men overvejende er fiktiv. Jens Bek kan ikke se sig selv som landmand i Østjylland og har ringe lyst til at overtage slægtsgården i Grundfør. I stedet får han en uddannelse i regnskabsvæsen i ØK og udsendes til Østen. Sammen med vennerne Niels og Hans introduceres han til livet i Østen i 1920’erne, og det går ikke stille af sig. Jens dømmes for et mord og sendes i en fangelejr i det østlige Siam. Efter hjemkomsten til Danmark seks år senere ansættes han som kæmner i et provinsielt sogn og hvirvles ind i modstandskampen mod tyskerne, som besætter Danmark. Romanen er også historien om en ung mand, der traumatiseres af de barske oplevelser i et siamesisk junglefængsel og langsomt føres ind i et psykisk parallelunivers, der giver mindelser om PTSD. Uddrag af bogen ”Og så hovedretten,” råbte han, ”babath, gedemave kogt i olie og dertil skal De spise pittu, som er ruller af kokos og rismel.” Jens så på Hans og sagde: ”Velbekomme, når vi når til maverne, tror jeg, at jeg har fået rigeligt, du får vist et dejligt ophold her på Ceylon.” Hans kiggede ned i skålen med babath, og Niels sagde, at hans ansigtskulør lignede Jens’ under stormen. Efter den femte øl og et par whiskyer rakte Hans ud efter skålen med gedemaven. ”Hvis jeg skal leve her nogle år, kan jeg vel lige så godt gå til biddet først som sidst.” Jens og Niels fulgte spændte eksperimentet. Hans tog en ordentlig skefuld af den halvflydende, lettere grågrøngrumsede substans, snusede til den, greb whiskyglasset og kylede indholdet ned, hvorefter han lod skeens indhold gå samme vej. Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række biologiske fagbøger. Det Store Stille er Niels-Ole Hørlyks tredje skønlitterære roman. Visse personer går igen fra Gamle stier – nye veje og Carlo – at finde vejen. Men Det Store Stille er en selvstændig roman, der kan læses helt uafhængigt af de to.

Historien om Corfitz Ulfeldt er et væsentligt stykke Danmarkshistorie om en tid, hvor det danske rige bevægede sig med mellem stormagt og bankerot, tæt på tilintetgørelse.Han blev født i 1606 og fik al den uddannelse, der skulle til for at få stilling i kongens tjeneste. Han blev hofjunker og trolovet med kongens datter Leonora Christina og avancerede med tiden til rigshofmester.Med Frederik 3.s tronbestigelse begyndte Corfitz Ulfeldts politiske deroute og Ulfeldt-parrets personlige fald.I 1651 flygtede familien fra Danmark og kom på flugten til Sverige, hvor Corfitz Ulfeldt indgik i den svenske konges tjeneste og ad den vej konspirerede mod sit fædreland. Han deltog i krigen mellem Danmark og Sverige, hvor han var medunderskriver på det dokument, der fratog Danmark en tredjedel af riget til Sverige ved fredsaftalen i 1658.Tilbage i Sverige mødte han nemesis, der førte videre til både hans og Leonora Christinas undergang og død. Udddrag af bogen”Her har vi en pakke breve fra Vibe i Stockholm, og i den finder vi hans mening om, at Sverige samler galde og raseri sammen i en krudttønde, der skal stilles for foden af kongen af Danmarks slot i Helsingør, og når tønden er futtet af og slottet med, er vejen gennem sundet fri for told og andet djævelskab for både Sverige og Nederlandene. Ja, her står både det ene og det andet, og det er mig kært, at Vibe har opsnappet, at Oxenstierna gruer for, om vi får lykke med det forbund, som Polen, Rusland og Danmark gerne vil knytte, for da må Oxen bøje sin tyrenakke og synke i knæ!” Kongen lod blikket glide ned over Vibes brev. Om forfatterenLisbeth Weitemeyer er født i 1950 og bor på Mols. Uddannet cand.mag. i dramaturgi, formidling og dansk fra Aarhus Universitet og voksenpædagog fra Aarhus Seminarium. Hun arbejder som foredragsholder, fortæller og guide i virksomheden Klar Scene. Bogen om Corfitz Ulfeldt er hendes femte udgivelse.

Ny uddannelse + 50 år, eller derunder, er skrevet på baggrund af personlige erfaringer fra forfatteren, og indeholder en dyb visdom i hvordan vi bryder med egne fordomme, og på den måde påbegynder en ny uddannelse.Bogen er skrevet som en personlig vejledning til hvordan du finder vej igennem dine egne og andres fordomme for at påbegynde en uddannelse i en måske sen alder. Du lærer at forstå hvorfor alder ikke har nogen betydning i forhold til hvornår vi uddanner os, men erkender at når vi som voksne mennesker tager ny viden til os, så gør vi det udfra et levet liv, og med den forståelse, erkender vi viden på en helt anderledes og unik måde, end da vi var 25 år.I bogen er der en step to step vejledning for hvordan du finder den uddannelse der er rigtig for dig.Som færdiguddannede har vi den nyeste viden, men alligevel årevis af arbejdserfaring bag os. Vi er et kæmpe potientiale for virksomhederne i de næste mange år, hvor fertiliteten falder, og i særdeleshed når årgang 1966 som jeg tilhører, går på pension, vil der opstå et bragende hul, da denne årgang er en af de største i de seneste hundrede år.Derfor er der brug for dig og mig, også efter pensionsalderen.

Alle verdens regeringer har i FN vedtaget 17 mål, der frem mod 2030 skal gøre Jorden et bedre sted for os alle. ’Victoria & Verdensmålene’ er en serie om den 17 mål.’Uglens Univers’ handler om kvalitetsuddannelse (mål nr. 4). I bogen deltager 12-årige Victoria og hendes klasse i Verdensmåls-Eksperimentet, hvor det handler om at være kreativ og nysgerrig. Undervejs møder Victoria og hendes venner en energisk kvinde i Uganda, børn i en landsby i Indien, en familie under verdens tag i Nepal og finner i en varm sauna. Kirkeuglen Minerva er med hele vejen. Uglens Univers er fri fantasi, men det hele minder om virkeligheden.’Victoria & Verdensmålene’ er for børn på 9-12 år… og deres forældre, bedsteforældre og lærere - både hjemme og i skolen. På www.victoriaogverdensmaalene.dk ligger der stadig flere undervisningsmaterialer, spil mm.Lektørudtalelse fra DBC: 'Bøgerne er lette at læse. De er skrevet i et levende sprog, og de tegneserieagtige illustrationer understøtter teksten. Victorias oplevelser giver noget at snakke om, både hjemme i familien og i skolen'.Victoria & Verdensmålenes forfatter, Jesper Tornbjerg, modtog Jytte-Prisen 2019. Den ærefulde pris uddeles af HK Kommunal.

Bogen er en del af en trilogi, der er med til at forankre tesen, at friluftslivet udspringer af samisk urfolkskundskab og er opbygget i en socialpædagogisk diskurs, der bygger på erfaringer fra vejlederuddannelsen i friluftsliv fra Sjövik. Bogen illustrerer, hvorledes man kan implementere friluftsliv i undervisningen i et idéhistorisk arbejde på forskellige undervisningsmæssige niveauer, og den appellerer til alle med interesse for profylaktisk friluftsliv – en psykologisk sundhedsmæssig bonus er alle de æstetiske oplevelser. Bogen udfolder temaer i et kulturhistorisk perspektiv og henvender sig til en bred målgruppe af foreninger, institutioner og folkeskolens tre trin og åbner op for mange funderinger, spørgsmål og belyser samfundets kvalificerende nøglekompetencebegreber og gør udøveren af friluftsliv forståelig af egne færdigheder og kundskaber, således at den implicerede udøver kan forholde sig til sin egen forforståelse og forståelse overfor egne kundskaber og færdigheder: konsekvenspædagogik, høstet af korrekt sikkerhedsmæssig mestring og vurderinger truffet på baggrund af sund fornuft. Uddrag af bogenNøglekompetencer: De mange intelligensers pædagogik tager afsæt i det enkelte menneskes idealfelt, deres helt personlige DNA, det de er dygtige til og som kan videreudvikles og som sammensættes i mange andre sammenhænge – man oplever en følelse af at opdage man godt kan, at det ikke er sværere end som så og således udfolde selvindsigt. Man kan illustrere det som en amøbe, der bobler op og vokser sig større og større alt efter, hvor meget ny læring, kundskab og færdigheder man tilegner sig og således udfolder handlekompetence. Handlekompetence er indbegrebet af at turde tro på sig selv og at man godt kan, når man bare forsøger: mestring. Intelligens udfolder sig som et bredt begreb, der omfatter det hele menneske.Om forfatterenHenrik Warburg er videbegærlig i sin undrende og spørgende tilgang til sine medmennesker og har en åben og innovativ indfaldsvinkel til omverdenen. Han har en mangeårig socialpædagogisk og psykologisk referenceramme fra breddeidrætten som aktiv idrætsudøver, træner, vejleder i friluftsliv og som faguddannet pædagog med profilering i idræt og friluftlivets væsen.

"Jeg læser på nettet, at sabbatår, såkaldt ’fjumreår’, er et års orlov fra uddannelse til mental genopladning og adspredelse fra hverdagens stress og forventninger. For fem måneder siden lød det tiltalende, tilfredsstillende og brugbart, men nu er jeg midt i min første og største eksistentielle krise."Sådan lyder det i "Absurd Fri" når Signe spekulerer over sin hverdag efter gymnasiet. For første gang i 20 år er Signe fri fra uddannelsessystemet, men hvordan behandler man alt den frihed man pludselig har i hænderne? Tankerne flyder og Signes valg og forventninger gennemtænkes.

2018 blev et år, der ændrede alt, et år, jeg aldrig glemmer. Efter lang tids sygdom og en længere indlæggelse fik jeg diagnosen Wegeners granulomatose, som er en sjælden kronisk sygdom. I bogen fortæller jeg hudløst ærligt om hele mit forløb. Hvor svært det var at være indlagt, hvor alt var uvist, og hvor jeg efterfølgende var igennem et længere behandlingsforløb, som resulterede i, at et helt år blev sat på pause, hvor sygdommen fyldte alt. Jeg fortæller åbent om mine tanker og følelser igennem godt og ondt, men også hvor svær tiden har været efterfølgende. At skulle acceptere at man pludselig har en kronisk sygdom som 21-årig. Indse, at man aldrig bliver rask, og alle spekulationerne omkring fremtiden, uddannelsen, og hvad andre tænker om en, har resulteret i sygdomsangst, som også pludselig skulle håndteres. Uddrag af bogen ”Vi tror, vi har fundet frem til, hvad du fejler. Du har fået en sjælden kronisk sygdom, som er en autoimmun sygdom.” Denne besked fik jeg den 20. april 2018. Jeg er 21 år, sygeplejerskestuderende og bor sammen med min kæreste Mathias. Hvordan håndterer man sådan en besked, når man sidder alene i en sygehusseng på en tosengsstue, men er placeret som tredjemand pga. overbelægning? Det simple svar er, at det kan man ikke selv håndtere. Tårerne væltede frem, og lægen sagde, at der ville komme en anden læge enten senere på dagen eller i morgen og snakke om diagnosen sammen med mine pårørende. Hun havde ikke tid til at vente på, at min familie kom, før hun gav mig diagnosen, selvom de var på vej. Om forfatteren Nicoline Kjeldgård Petersen (f. 1996) er vokset op i Nordjylland i Hirtshals. Bor i dag i Hjørring med sin kæreste og er ved at læse til sygeplejerske og er færdiguddannet juni 2020.

Bogens 16 essays giver nye, kulturkritiske analyser af og inden for så forskellige emner som blandt andre almengyldig moral, menneskerettighedernes idégrundlag, 12- og 13-karakterskalaerne, humanioras status, det populære værdibegreb, kunstmuseernes rolle, billedkunstværker, skønlitteratur, musik, religion, æstetik og filosofi. Artiklerne er hver især selvstændige, af hinanden uafhængige skrifter, men sammen belyser de hinanden og giver læseren nye vinkler på især den hjemlige og den vestlige kultur, dens idégrundlag og dens frembringelser. En central hensigt med bogen er at give læseren aktuelt, relevant og originalt tænkt stof til egne refleksioner.

“En god lærer påvirker sine elever og får måske afgørende betydning for deres valg i livet. Han kan skærpe deres sans for helt uproduktive fænomener som skønhed og poesi. Undertiden i engrad, så det etablerede system må anse det for en trussel mod samfundets orden.” Det skriver Mikael Busch i sin indledning til denne bog med henvisning til Peter Weirs tankevækkende film “Døde poeters klub” (1989), hvori den karismatiske gymnasielærer John Keating (Robin Williams) forsøger at lære sine elever at “gribe dagen”. CARPE DIEM handler om fænomener på alle niveauer i uddannelsessystemet– folkeskole, gymnasiet og universitetet. Mikael Busch har været gymnasielærer i 25 år. Teksterne, der dels er helt aktuelle, dels er skrevet i den nære fortid, sætter uddannelsespolitikken og den pædagogiske udvikling i et tiårigt perspektiv og er som nedenstående uddrag af forfatterens indledning skrevet med både forstand og følelse som drivkraft: Selvom der lå en god del 68-tænkning til grund for 2005-reformen, beskylder jeg ikke min gamle dansklærers generation for at have ansvaret for al uddannelsespolitisk dårskab de sidste 40-50 år. I virkeligheden har jeg et ambivalent had/kærlighedsforholdtil 68’erne. I store dele af min ungdom hørte jeg 68-generationens musik, selvom det ikke var min musik. Jeg misunder den selvfølgelighed, hvormed 68-generationen lod sig opsluge af en tidsånd og blev en del af en slags vækkelsesbevægelse, der føltes rigtig. Opgøret med den sorte skole forekom naturligvis indlysenderigtigt og nødvendigt, da det foregik. De fatale konsekvenser blevførst tydelige mange år senere. (…) I dag kunne jeg godt ønske mig et nyt anti-autoritært oprør. Denne gang rettet mod det nye professorvælde, der prædiker “læringsmålstyret undervisning”, hvor eleverne skal “lære at lære” og blive “så dygtige, som de kan” (hvad ellers?). Mod endnu mere ulyksalig kompetencetænkning. Kort sagt: mod det New Public Management-regime, der er ved at forvandle vores skoler, gymnasier og højere læreanstalter til målstyringsdrevne produktionsvirksomheder. Efter en række gennemgribende organisatoriske og uddannelsespolitiske reformer fremstår vores samlede uddannelsessystemefterhånden som noget, der er værre end den sorte skole. John Keating ville formentlig flygte skrigende bort, hvis han var underviser i dagens Danmark. I konkurrencestatens mistrøstige tidsalder handler det meste kun om fremdrift, om det målbare og det nyttige. Men dybest set bør undervisning selvfølgelig handle om det gode, det sande og det skønne. Og lærerjobbet er mere end nogensinde det vigtigste i verden. Carpe diem!

En beskrivelse af forholdene på landet i tiden før mekaniseringen.

Kasper kender en bygningsarbejder, som hedder Bo. Han er med til at bygge huse, broer og veje rundt omkring i landet. Bo kan godt lide at arbejde udendørs. Han elsker også at bruge sine kræfter, og det gør en bygningsarbejder, for mange af de materialer man bruger til at bygge med: Beton, jern, mørtel og sten, er meget tunge. Kasper synes, Bo har et dejligt arbejde, og en dag får han lov at komme med på byggepladsen.

Lotte kender en skraldemand eller renovationsarbejder, som det også kaldes. Han hedder Mogens, og han ved alt om at stå tidligt op og holde byen ren. Han kan fortælle en masse om, hvor meget folk smider ud, og om hvilke ting der kan genbruges, så man skåner miljøet. Lotte synes, det er et godt arbejde Mogens har, og elsker at høre ham fortælle om det.

Peter kender en tandlæge, som hedder Helle. Hun ved alt om tænder, og hun ved også en hel masse om, arbejdet på en tanbdlægeklinik. Hun ved, hvordan man passer sine tænder, men også hvordan de kan repareres, hvis man knækker en tand eller får et hul, og hun kan rette skæve tænder.En dag besøger Peter Helle på tandlægeklinikken.

At drive virksomhed handler om at uddanne mennesker, således at kompetence og ansvar fordeles ud i alle organisationens niveauer. Mange penge spildes på værdiløse kurser, som tager udgangspunkt i den illusion, at jo flere dage man er på kursus, jo dygtigere bliver man. Men det er forkert. Færdigheder læres bedst i det praktiske samarbejde med sine kolleger og yderligere dygtighed (excellence) erhverves gennem lang praktisk erfaring, supervision og personlig modning. Alle ønsker i sidste ende det samme. Vi vil tjene penge og have det sjovt. Men hvordan når vi det fælles mål?

Tiden og stedet er i fokus, når en række førende forskere undersøger kulturelle processer i EU i et fagkritisk perspektiv. Bogens artikler giver et samlet billede af nye strømninger inden for den etnologiske og folkloristiske forskning, og forskerne stiller det spørgsmål, om man i højere grad end tidligere kan tale om et transregionalt Europa. Emnerne spænder vidt: Fra betydningen af EU's kulturpolitik til analyser af vore dages oplevelsesøkonomi over for datidens fortællinger om et nøjsomt liv på bare fødder, fra poesibøgernes vers til digitale hoax på internettet. Forskerne undersøger koblingen mellem hverdagsliv og internet, hvor man måske kan tale om et egentligt netværkssamfund. Også steder i deres betydning af mentalt atlas udforskes. Her udgør mindesmærker et vigtigt samlingspunkt med rødder til fortiden og danner udgangspunkt for nye oplevelser; ligesom en artikel viser, hvordan skiltning er mere end konkrete vejvisere, idet de udtrykker sprog og mentalitet i forandring.

”Flexvidere” har som arbejdstitel haft ”FlexVid Bog 2”, fordi det er en opfølgning på den tekstantologi, viudsendte i første fase af projekt FlexVid, et forsknings og udviklingsprojekt om fleksible arbejdsformeri videregående uddannelser med udstrakt anvendelse af digitale medier. Udgivelsen fra oktober 2012kaldte vi som undertitel ”– Skitser fra tegnebrættet”, og her beskrev vi, hvad vi gerne ville nå frem tilgenerelt og med fire uddannelser på UCN som eksempel. Uddannelserne til bygningskonstruktør,folkeskolelærer, markedsføringsøkonom og radiograf har fra august 2012 til juni 2014 arbejdet på atimplementere de modeller for fleksible arbejdsformer, som blev beskrevet i Bog 1 på hvert af de fireførsteårs hold, som begyndte i august 2012, kaldet FlexVid-hold.Med udgangspunkt i FlexVid-holdene har vi undervejs arbejdet på at anvende de vigtigste principperfor arbejdet på andre hold og i andre uddannelser, og denne bog indeholder, foruden overvejelserom de første to års arbejde på FlexVid-holdene, eksempler på, hvordan man på andre hold og i andreuddannelser arbejder med blended learning, forhåbentlig til inspiration for endnu flere undervisereog studerende i og uden for UCN. Håbet er, at de konkrete eksempler, erfaringer og overvejelser kanbruges af undervisere og ledere, ikke bare på UCN, men på videregående uddannelser i det hele taget.