Bøger om Uddannelse

Dette er en tekstsamling om forarbejdet til projekt FlexVid. FlexVid står for Fleksible videregående uddannelser, og projektet går meget kort fortalt ud på at udvikle studie- og kommunikationsformerne inden for erhvervsakademi- og professionsuddannelserne i UCN med udstrakt anvendelse af elektroniske medier.Forarbejdet blev afsluttet i sommeren 2012. Herefter indledes eksperimenter med tilrettelæggelses – og arbejdsformer i fire udvalgte uddannelser i UCN. I denne første bog om projekt FlexVid er der fokus på generelle overvejelser om muligheder og begrænsninger for at praktisere undervisning og studier efter principper, som kan sammenfattes med begrebet blended learning. Den centrale del af denne bog udgøres af lærernes modeller for, hvordan de vil gribe blended learning an i henholdsvis bygningskonstruktøruddannelsen, læreruddannelsen, markedsføringsøkonomuddannelsen og radiografuddannelsen. Vi planlægger en opfølgende udgivelse i efteråret 2014 om erfaringer og resultater ved afslutningen af projektet.En vigtig ambition med projekt FlexVid er, at modeller, analyser og resultater potentielt skal kunne bruges af alle de videregående uddannelser, der retter sig mod bestemte jobfunktioner, og hvor jobpraktik indgår som en obligatorisk del af uddannelsen.

Dette er historien om Katrine, der bliver soldat i Sønderborg og senere kommer på sergentskole og bliver sergent. Hun er 19 år og fra Jylland og er vant til at klare sig selv på den hårde måde. I Sønderborg finder hun et sted at høre til, en slags familie at have omkring sig. Hun mærker venskab og føler fjendskab, men hun passer ind på en måde. Og både karriere og kærlighed ligger måske lige for?Nordisk Film A/S har købt alle filmatiseringsrettigheder til bogen. En efterfølger til bogen er på vej, og filmselskabet har sikret sig option på denne og evt. yderligere bøger om Katrine Kracke også.Det er bogens store scoop, at den er skrevet indefra og anskuer sit tema med en piges øjne. Det gør fremstillingen komplet. Og bag den stive omgangstone ligger både lune og varme. Ikke mindst pigerne imellem.«- Steffen Larsen, Politiken.Man fornemmer helt tydeligt en kompliceret opvækst, hvor Katrine tidligt har gjort oprør.«- Anny Skov Madsen, Lektørudtalelse.Karen Schultz er selvstændig organisationspsykolog og har en datter og en søn på Katrines alder. Men forfatteren har også selv været soldat: I 1979 kom hun til Sønderborg, i 1980 blev hun sergent og i 1984 premierløjtnant fra Hærens Officersskole. Hun er stadig soldat, men nu i reserven; blev medio 2003 chef for den danske civil-militære koordinations-enhed (CIMIC-ENH), der bl.a. sendte en deling til Irak.Oberstløjtnant-stillingen er et ønskejob, og stillingen og stjernerne ligger helt sikkert langt uden for Katrines fatteevne. Selv om hun er en meget ambitiøs ung dame ...

Mona kender en biavler, som hedder Bent. Hun har lovet at hjælpe ham med at sælge honningen i en bod på markedet. Da Mona kommer hjem til Bent, skal han lige til at høste honningen og spørger, om hun vil se, hvordan man gør. Det vil Mona naturligvis gerne. Hun synes, det er meget interessant, hvordan de flittige små honningbier samarbejder og får indsamlet så meget honning, at der faktisk også er nok til andre end dem selv. Men flittige skal de være, for 17.000 bier skal besøge 10.000.000 blomster, for at lave et glas honning på 450 gram.

Joakims nabo Thomas er politibetjent, og Joakim får lov at komme med på patrulje. Han ser hvad politiet arbejder med lige fra at holde orden ved demonstrationer til cykeltyverier til røverier og trafikuheld. Han synes, at politiets arbejde er meget spændende.

Janus kender en brandmand, som hedder Benny. Benny ved alt om, hvordan man slukker en ildebrand, og han ved også en hel masse om, hvad man kan gøre for at undgå farlige situationer med ild. Men brandmænd hjælper også med andre ting. F. eks. kan deres pumpeudstyr bruges med oversvømmelser.En dag får Janus lov at besøge Benny på brandstationen.

Mette kender en bager, som hedder Bo. Hun har fået lov at besøge ham på hans arbejde. De står op, før det bliver lyst, for en bager møder meget tidligt om morgenen. Han skal jo nå at bage de brød som andre spiser til morgenmad.Mette møder nogle af Bos kolleger og kommer rundt og kigger på de forskellige maskiner og hjælpemidler de har i bageriet. Hun synes, et bageri er en spændende arbejdsplads, og hun er ret sikker på, at hun selv vil være bager - bare de ikke skulle så tidligt op.

Nina kender Karina som er sygeplejerske og bliver vist rundt på hospitalet. De ser de forskellige stuer og Karina fortæller om arbejdet på et hospital. Anna møder en skolekammerat, som er faldet på sit skateboard og kommer med til hansundersøgelse.

Niklas kender en racerkører, som hedder Tom. Han ved alt om, hvordan man kører stærkt, og han ved også en hel masse om, hvordan et formel-1-løb foregår. Han ved hvad alt muligt udstyr hedder, hvem der gør bilerne klar og hvem der sørger for sikkerheden. En dag får Niklas lov at komme med Tom på racerbanen.

Johan kender en lastbilchauffør, som hedder Lasse. Lasse har spurgt, om Johan vil køre med, når fragten skal bringes ud til kunderne. Johan kommer med Lasse rundt i hele byen og ser forskellige lastbiler og store køretøjer. Lasse ved en masse om de store biler, og Johan er sikker på, at han selv vil køre lastbil engang.

Anna kender en kok, som hedder Robert. Hun besøger ham i restaurant-køkkenet, hvor han arbejder og er med ude at købe ind til gæsterne. Bagefter er Anna med til at lave mad. Hun får en god opskrift med hjem og laver middagsmad om aftenen.

John Dewey er en stemme, der tværs gennem århundreder tilbyder en håndsrækning til de lærerstuderende, der vil være deltagere i samtalen om design af undervisning og læring og om uddannelsens demokratiske betydning i den særlige samværsform, der udvikles gennem den deliberative samtale mellem mennesker dvs. mellem lærer og elev i det formaliserede uddannelsessystem. Uddannelse er ikke i sig selv "dannende" men kan blive det undersærlige omstændigheder, mener John Dewey.

Bidragene er samlet i nærværende bog, som indeholder 14 bidrag fra norske og danske forskere.Der sættes kritisk spot på Luhmanns teorier om dannelse ud fra 4 perspektiver:Del 1.: Luhmann som generel dannelsesteoretiker - Kritisk fokus på tesen om at al psykisk og social realitet dannes i operationelt lukkede selvdannende systemer.Del 2: Luhmann om medieret dannelse - Kritisk fokus på betydningen af psykiske og sociale systemers brug af digitale medier til at danne sig selv.Del 3: Luhmann som uddannelsesteoretiker - Kritisk fokus på, hvorledes uddannelse som lukket system har betydning for, hvordan uddannelse kan være mulig.Del 4: Luhmann om dannelse som semantik - Kritisk fokus på dannelsesbegrebet som en historisk semantik uddannelsessystemet har brugt som en selvbeskrivelseDisse 4 perspektiver danner forskellige veje ind og ud af Luhmanns forsøg på at tænke dannelse i det moderne samfund.Bidrag: Simon Calmar Andersen, Stein Bråten, Yvonne Fritze, Lars Geer Hammershøj, Jens Jørgen Hansen, Gorm Harste, Tina Bering Keiding, leg Koefoed, Helle Mathiasen, Yngve Nordkvelle, Michael Paulsen, Lars Qvortrup, Ole Thyssen og Jesper Tække.

Cand.scient pol. Lisbeth Jarlov beskriver i Velfærdssamfundets datter udviklingen i det danske samfund siden 1949. Hun tager afsæt i sin egen rolle som kvinde, mor, professionel, forbruger mv. Beretningen suppleres af generelle samfundsmæssige udviklingsmønstre og udgør til sammen en uvurderlig kilde til velfærdsstatens historie.

OM KRISEN I DANSK PÆDAGOGIK Thomas Aastrup Rømer skriver på en gang udtryksfuldt, nænsomt, stringent, klart, kritisk, idealistisk, rebelsk og med stor sandhedskraft om emner, der spænder fra pædagogik og kærlighed til kontraktstyrede systemer med totalitære tendenser. Bange for sit eget skind er han ikke. Han kritiserer frejdigt ”størknede monarkistiske strukturer” i uddannelsesverdenen og ”den magtfulde intelligentsia” for at have blikket rettet mod fjerne lister og abstrakte begreber. Med fare for at miste anseelse, meritering og position går han end ikke af vejen for at kritisere navngivne personer og overordnede i en saglig strid. Der er blandt andet hug til Aarhus Universitet, professionshøjskolerne, læreruddannelsen, Fremtidens Skole i Odenses, OECD’s skolesyn, LP-metoden, VIA, frygten og tavshedskulturen, Silkeborg Kommune, Ny Nordisk Skole, Canada-begejstringen og til fremtrædende personer i skole- og uddannelsesdebatten: Lars Qvortrup, Jens Rasmussen, Stefan Hermann, Andreas Rasch-Christensen, Per Fibæk Laursen og Niels Egelund. Men der er også engagerede forsvar for mennesker og kolleger, der har været udsat for uretfærdigheder i de seneste år, f.eks. de afskedigede pædagogiske filosoffer, de tvangsforflyttede børnelitteraturforskere, Linda Maria Koldau og lærerne i Odense. Pædagogik er ifølge Thomas Aastrup Rømer diskussioner og praksisser, der vedrører et menneskes indvielse og tilblivelse i en levende kulturs dialoger. Men i stedet har vi fået en karikatur af en pædagogik, der ødelægger store dele af, hvad man kunne kalde en dansk eller en europæisk pædagogisk tradition. Evidenstænkningen har på ganske få år placeret sig i dansk pædagogik og uddannelse med hegemonisk status. Den pædagogiske teoridannelse domineres af den såkaldte systemteori, der opfatter alt som lukkede kognitive funktionssystemer, og som derfor afskyr virkeligheden som negativt ladede magneter. Dannelse reduceres som så meget andet virkeligt til et kommunikationstrick. Der findes i dette lys ikke noget fælles, ingen egentlig samtale, men kun lukkede selvrefererende systemer, der irriterer hinanden, skriver Rømer. Ingen fag, ingen kultur, intet fællesskab, ingen fornuft, ingen historie, ingen kærlighed, ingen frihed, ingen børn, ingen jord, ingen skønhed, ingen skabelse. Ingenting. Kun systemer og metoder. Fra pædagogik til didaktik, evidens og metode. Fra fællesskab til funktion. Fra pædagogik til metode uden tænkning og etik. Det er en farlig rejse. De i alt 80 Indlæg i denne bog, der er blevet til hen over de seneste to-tre år, har løbende været publiceret for et relativt smalt publikum på fagbladet Folkeskolens hjemmeside. Der er indlæg af meget varierende længde og karakter lige fra lange analyser af hele forfatterskaber til små pædagogiske digte. Der er både analyserende, polemiske, dagsaktuelle, kontemplative og undersøgende essays.

Menneskelig blindhed og livets betydning er to forelæsninger af den amerikanske psykolog og filosof William James. De udkom oprindeligt i 1899 som sidste del af bogen Talks To Teachers On Psychology; And to Students On Some Of Life’s Ideals.Den særlige menneskelige blindhed handler om menneskets erkendesituation i verden, ja, om et helt verdenssyn og vores moralske relation til den. Verden og andre mennesker i den forstås indefra, responsivt og sansende, aldrig kun udefra eller i forhold til et mål. Både verden og sandheden er, skriver James, for stor for et enkelt menneske at sande. De praktiske konsekvenser af William James’ psykologi og filosofi ses tydeligt i hans tale om, hvad der gør et liv betydningsfuldt, der handler om undervisning, uddannelse, civil ansvarlighed og livsidealer. Alt sammen set gennem en mesterlig forfatters mangestemmige litterære stil.