Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kniber det med at huske alle formler, forbindelser og begreber inden for biologi, kemi og fysik? Når Newtons lov, det periodiske system, fotosyntese, astronomi og alt det andet naturvidenskabelige stof, som vi forældre gerne vil hjælpe med at forklare, bliver en del af skolearbejdet – så er bogen her lige noget for dig. Hjælp dit barn med biologi, kemi og fysik har en ny, inspirerende visuel tilgang til stoffet, farverige diagrammer og trin-for-trin-forklaringer, som gør det nemmere end nogensinde at forstå og følge med i både biologi, kemi og fysik. Bogen dækker de tre naturvidenskabelige områder og giver med en enkel og pædagogisk tilgang til fagene barn og forælder mulighed for at arbejde sammen om at forstå selv det mest indviklede naturvidenskabelige stof. Bogen er det ultimative opslagsværk, som giver barn som voksen hjælp og støtte til lektierne – samt større forståelse for og indsigt i de tre naturvidenskabelige fag. Findes også som HJÆLP DIT BARN MED MATEMATIK.
BASISBOG I FYSIOTERAPI er den første samlede danske fremstilling af de temaer, der tegner fysioterapi som fag og profession. Bogen er skrevet af en bred vifte af forfattere, og den er inddelt i fire hovedtemaer: grundlag for fysioterapifaget, grundlag for kvalitet i klinisk praksis, den fysioterapeutiske arbejdsproces og samfund og perspektiver. Inden for hvert af de fire områder præsenteres de nødvendige teorier og kundskaber, som ligger til grund for udøvelsen af fysioterapi. Den primære målgruppe er studerende på fysioterapeutuddannelsen, men også fysioterapeuter i efter- og videreuddannelsesforløb vil have stor glæde af en samlet fremstilling af fysioterapiens teoretiske og praktiske grundlag. Alle andre fysioterapeuter, som ønsker en opdateret gennemgang af fagets redskaber og udvikling, kan også have god gavn af bogen. Gennem beskrivelser af både det praktiske, det teoretiske og det videnskabelige grundlag præsenterer BASISBOG I FYSIOTERAPI en sammenhængende ramme for fysioterapiprofessions virke og understøtter således udviklingen af den faglige identitet.
51.000 opslagsord 28.000 udtryk og vendinger 13. udgave af Gyldendals Røde Engelsk-Dansk Ordbog har gennemgået en meget omfattende revision. Indholdet er grundigt revideret: Der er tilføjet over 10.000 nyere ord og udtryk, både fra det almene sprog og en del fagord, som kan træffes uden for rent faglige sammenhænge. Forældede ord og udtryk er fjernet. En del navnestof er udgået. Eksempler på nye ord: anoraky, speciesism, twenty-four seven, Beamer, bendy bus, bog-standard, be bumped, binge, bull bar, CPU, car valet, cetologist, dickhead, drug mule, get a grip!, goody-two-shoes, mosey along. Opstillingen er ændret og gjort mere overskuelig, hvilket gør det lettere at finde frem til det, man søger: Artiklerne er brudt op, og hver ordklasse har fået sin egen artikel. Betydningerne er blevet nummereret inden for artiklerne. Vi arbejder konstant på at vælge de rigtige ord til ordbogen i stedet for bare at hælde nye ord oveni, fordi målsætningen for de røde ordbøger er at dække det almene behov så bredt som muligt, uden at ordbogen bliver for stor og upraktisk. Vi synes, det er lykkedes rigtigt godt i denne nye udgave af Engelsk-Dansk Ordbog. Ordbogen dækker meget bredt og er rettet mod generalistens behov. Den er et uundværligt sprogværktøj både i folkeskolens sidste klasser, i gymnasiet og i hjemmet.
65.000 opslagsord, 27.000 udtryk og vendinger. Ordbogen indgår i serien Gyldendals Røde Ordbøger. Ordbogens 10.udgave er fuldstændigt opdateret til nutidig sprogbrug, fra kilder som fx dagspressen, nyere litteratur, radio og tv, samt de nyeste håndbøger på området. Alle opslagsord har deres egen artikel, også sammensætninger, hvilket gør ordbogen let at finde rundt i. Ordbogen dækker meget bredt, og er rettet mod generalistens behov. Den er et uundværligt sprogværktøj både i folkeskolens sidste klasser, i gymnasiet og i hjemmet. Dansk-Engelsk Ordbog fås også på cd-rom.
I sin nye og længe imødesete samling af psykoterapeutiske fortællinger beskriver den kendte psykiater Irvin D. Yalom nogle af sine patienters – såvel som sine egne – kampe for at forholde sig til tilværelsens to store udfordringer: Hvordan man lever et meningsfuldt liv, og hvordan man tager højde for dets uundgåelige afslutning.”I Kærlighedens bøddel og andre psykoterapeutiske fortællinger opfandt Irvin Yalom en ny litterær genre: psykoterapeutiske fortællinger krydret med skønlitterær patos og tilsat essayistisk klarsyn. For de af os, der har lært så meget om menneskets natur og menneskets vilkår af Yalom, er udgivelsen af Døgnfluernes dans en stor begivenhed.” – Steven Pinker, Harvard University. Irvin Yalom (f. 1931) er professor emeritus i psykiatri ved Stanford University og forfatter til adskillige faglitterære bøger, deriblandt Eksistentiel psykoterapi og The Theory and Practice of Group Psychotherapy. Han har også skrevet noveller og romaner med temaer hentet fra det psykoterapeutiske felt, bl.a. Kærlighedens bøddel, Sex, løgn og psykoterapi og Meningen med livet. Hans seneste fagbog var Som at se på solen. At leve med døden.
Foldebøger i dansk er en bog fuld af inspiration til, hvordan du kan inddrage foldebøger i din danskundervisning på alle klassetrin.Foldebøger i dansk gennemgår 12 enkle fold trin for trin. Hvert fold er konkretiseret i to danskfaglige eksempler, der spænder bredt fra litteraturarbejde i indskolingen, over fagtekster på mellemtrinnet til arbejdet med nabosprog i udskolingen.De mange eksempler i bogen emmer af kreativitet, skaberglæde og motivation og er lige til at integrere i undervisningen. Eksemplerne kan også bruges som inspiration til selv at tænke foldebøgerne ind i andre genrer, danskfaglige områder og klassetrin.Bogen er en del af serien LÆRERGNISTER. Læs mere om serien, og find via Unilogin gratis supplerende materiale på lærergnister.gyldendal.dk
Over 40.000 opslagsord Nyttig rejseparlør Gyldendals franske miniordbog er tænkt som et handy hjælpemiddel på rejsen, på jobbet og i skolen - et effektivt redskab til en hurtig oversættelse Opslagsordene er udvalgt med henblik på aktualitet og anvendelighed, og hovedvægten ligger på dagligsproget. Derudover vil man finde det ordforråd, man har brug for på rejser, på apoteket, på posthuset, i lufthavnen, til konferencer og møder, på hotellet m.m. Ordbogsartiklerne har en klar og enkel udformning, så det er let at finde den delbetydning, oversættelse eller vending, man søger. Ordbogen indeholder tillige en nyttig rejseparlør med de mest nødvendige fraser, man har brug for hos lægen, på hotellet, på restauranten, ved grænsen, i butikken m.m. Typografien er let læselig, og alle opslagsord står til venstre i spalten - det gør ordbogen let at orientere sig i. Og med sin ringe vægt kan miniordbogen være i enhver taske.
Klinisk reumatologi tager som i første udgave udgangspunkt i de problemstillinger, den viden og de spørgsmål, som ergo- og fysioterapeuter stiller i relation til reumatologien. I denne 2. udgave af lærebogen er der sket betydelige ændringer, både omkring de enkelte afsnit og det indholdsmæssige. Først og fremmest er strukturen ændret i hele bogen, idet den nye udgave er opdelt i fire dele: 1) Generelle forhold, 2) De reumatiske sygdomme, 3) Undersøgelsesprincipper i reumatologi og 4) Rehabilitering. Opdelingen betyder bl.a., at en gennemgang af den ergo- og fysioterapeutiske behandling er flyttet fra gennemgang af den mere konkrete sygdom til mere generelle beskrivelser i del 4. Der er tilstræbt stor tværfaglighed repræsenteret ved mange kapitler, og foruden de tværfaglige videnskabelige aspekter er der fortsat også lagt vægt på en meget pædagogisk fremstilling. Det er håbet at fremme god og optimal diagnostik, behandling og rehabilitering i forbindelse med bevægeapparatets almindelige sygdomme. Bogens primære målgruppe er ergo- og fysioterapeutstuderende, men også de færdiguddannede terapeuter, læger og andre faggrupper kan have stor nytte af den.
Hvad er en organisation egentlig for noget, og hvordan fungerer den?Denne bog adskiller sig fra traditionelle bøger om organisations- og ledelsesteori ved, at den ikke har fokus på at give en generel indføring i organisationsteorien. I stedet vises, hvordan du kan analysere organisatoriske problemstillinger med udgangspunkt i organisationsteori. Dette valg er truffet for at give et overblik over nogle væsentlige mønstre og dynamikker i denne teori.Organisationsanalyse i teori og praksis er bygget op ud fra en overordnet tredeling, hvor del 1 handler om forudsætningerne for at lave en organisationsanalyse.Del 2 præsenterer udvalgte dele af organisationsteorien i form af 11 temaer. Der indledes med temaet relationer, da det udtrykker noget centralt om organisering af menneskelig aktivitet. Herefter er temaerne: ledelse, magt og beslutninger grupper, organisationskultur og struktur motivation, læring og ændringer i organisationer strategiDel 3 præsenterer en række situationer, der kendetegner ledelse. Her fortælles om problemstillinger og virkelige hændelser fra hverdagen. De er tænkt som cases til undervisning og refleksion.Sammen med bogen Metoder til organisationsanalyse – isen er usikker, som retter sig mod analysens teknikker og værktøjer, gives der et teoretisk fundament til forståelse af organisationer, organisering og ikke mindst til at ”læse” hændelser i det organisatoriske felt. Bøgerne udgør dermed en værktøjskasse til at foretage en grundig organisationsanalyse.Bogens målgruppe er studerende på organisationsfag ved mellemlange og videregående uddannelser.
Tabelsamlingen består af tabeller over ca. 500 uorganiske og 370 organiske stoffers fysiske egenskaber samt ca. 80 andre tabeller med praktiske oplysninger.
80.000 opslagsord, 14.000 udtryk og vendinger. I denne 15. udgave af Tysk-Dansk Ordbog er antallet af opslagsord forøget med 3.000 ord. I ordbogen anvendes den nye tyske retskrivning. I vejledningen er der et særskilt afsnit om de vigtigste ændringer i den nye tyske retskrivning.
73.000 opslagsord, 30.000 udtryk og vendinger. I denne nyreviderede udgave af Dansk-Tysk Ordbog er antallet af opslagsord forøget med 3.000 ord. I ordbogen anvendes den nye tyske retskrivning. I vejledningen er der et særskilt afsnit om de vigtigste ændringer i den nye tyske retskrivning.
Bogen om grundstofferne er rigt illustreret, og den er skrevet i et sprog som almindelige mennesker kan forstå. En interesseret skoleelev kan læse bogen, men også en videnskabeligt uddannet voksen vil få udbytte af den. Bogen indeholder de nyeste forskningsresultater og de mest moderne anvendelser m.m. - det hele beskrevet uden brug af indforstået fagterminologi.Ved at læse bogens beskrivelse af et grundstof får man det vigtigste at vide om netop dette grundstof. Det kan være teknologi, geologi, kosmologi, medicin, miljø, forskning, kulturhistorie m.m. Man får også at vide, på hvilken måde det enkelte grundstof er noget særligt. Det kan være det tungeste, farligste, dyreste osv. Derudover er bogen fyldt med interessante og tankevækkende billeder og oplysninger, som man husker, når bogen er lukket.
ValMO-modellen kan anvendes som et redskab til at beskrive og forstå menneskers aktiviteter, hvordan de opleves, og den kompleksitet de udgør.Bogen er inddelt i to dele. Del 1 omhandler den sammenhæng, som modellen er udviklet i, og præsenterer de grundlæggende begreber og dimensioner. Del 2 giver en uddybning af modellen og behandler aktiviteterne ud fra et økoetisk holdbarhedsperspektiv.Bogens hovedmålgruppe er ergoterapeutstuderende og færdiguddannede ergoterapeuter, men også andre med interesse for emnet kan have stor nytte af bogen.
Det historiske overblik Illustreret kronologisk overblik. Det historiske overblik giver et kronologisk overblik over verdenshistorien med særligt fokus på Danmark - fra homo sapiens til Muhammedkrisen. Hvert kapitel afsluttes med en oversigt over væsentlige begivenheder i den beskrevne periode. Illustrationer understøtter teksten hele bogen igennem. Integrerer historiekanon. Undervisningsministeriets kanonpunkter for historie fremhæves igennem bogen, hvor de indgår naturligt i den større kronologiske sammenhæng. Til overbygningen. Bogen henvender sig til grundskolens ældste elever. Med bogen som faglig ballast får eleverne en grundlæggende kronologisk sammenhængsforståelse. Gratis ekstramaterialer. Under EKSTRAMATERIALER finder du fire pdf'er til download: Opgaver i form af kopisider, materialelister, forslag til arbejdet med kanonpunkterne og ideer til temaer,
Der, die, Deutsch - grammatik og strategibog er en opslagsbog til tysk, der giver eleverne en håndsrækning i den daglige undervisning.Basisgrammatik med rettenøgleDen tyske basisgrammatik gennemgås på en overskuelig og letforståelig måde. I tilknytning til grammatikken er der udarbejdet en rettenøgle, der gør det nemmere for eleverne at rette deres fejl og samtidig lære af dem.Fokus på skriftlig fremstillingEleverne får en introduktion til, hvordan de arbejder med procesorienteret skrivning. Ved at bruge bogens grammatiske huskeliste kan eleverne minimere deres fejl i skriftlige opgaver. Afsnittet Skrivetips giver hjælp til at skrive forskellige teksttyper, fx artikler, breve og noveller.LæsestrategierBogen giver eleverne en række strategier, der kan gøre det lettere for dem at forstå en tysk tekst.
Denne ordbog indeholder 64.000 opslagsord og over 32.000 udtryk og vendinger. Siden forrige udgave har 7. udgaven oplevet følgende ændringer: 10.000 nye opslagsord er tilføjet. Den franske tekst har gennemgået en grundig korrekturlæsning foretaget af franskmænd. Desuden er afsnittet med verbalbøjninger sidst i bogen udvidet betydeligt og gjort mere overskueligt. Bogens layout gør, at alle opslagsord hurtigt kan findes. Eksempler på nye ord: andengenerationsindvandrer, anderumpe, batteridrevet, broafgift, drageflyver, e-mail, genvejstast, gafle, højrøvet, krigsråd, lurepasse, miljøbevidst, områdenummer, PR, pushe, ravende, scanne, skærmkort, tricky, underlægningsmusik, urobetjent, vævsprøve.
Fysik og kemi fortæller om naturen - fra det mindste til det størsteFysik og kemi fortæller om stjernerne og Solsystemet, om luft og vand, ja helt ind i atomernes verden vil faget føre dig. Fysik og kemi fortæller ikke kun om det fjerne, men også om det nære. I denne bog kan du bl.a. læse om: hvordan en plasmaskærm virker nanopartikler nitratbomben hvordan kemikerne gør dig til Spiderman den perfekte sportsdrik hvorfor vindruer og blod smager sødt metaldetektorer hvorfor alt guld er skabt i stjerneeksplosioner hvordan salt redder liv sorte hullerFysik og kemi er et naturvidenskabeligt fag. Spørger du naturen, får du et svar. Og man spørger naturen ved at lave eksperimenter. Resultatet af et eksperiment afslører tit grundlæggende forhold i naturen, de såkaldte naturlove. KOSMOS indeholder mange eksperimenter, som du kan foretage. Fysik- og kemisystemet KOSMOS er til undervisningen i fysik/kemi i 7.- 9. klasse. Systemet består af tre grundbøger, tre kopimapper, tre lærervejledninger og en hjemmeside www.kosmos.gyldendal.dk.
Supplerende træningshæfte til biologi. Masser af sjov og varieret træning. Gratis adgang til digital udgave.
Læs om de millioner af mennesker fra hele verden, der rejste hjemmefra for at slå sig ned i USA. Om indianere, nybyggere og slaver, om krige og oprør og om den amerikanske drøm. Der er også helt aktuelle perspektiver på emner som terror, overvågning, politivold, racisme og religion.Opgaver til bogen på: fagbog.gyldendal.dk
2. verdenskrig udgives i serien De store fagbøger skrevet til børn og unge fra 11 år. I bogen kan eleverne læse om, hvorfor 2. verdenskrig begyndte, hvor og hvordan krigen blev udkæmpet - og hvordan livet var i Danmark og Tyskland under krigen.
Med sine 53.000 opslagsord og 42.000 udtryk og vendinger dækker ordbogen det almene ordforråd, som både turisten og andre, der har et mere fagligt mål for deres rejse, kan møde. Ordbogen gør sig også godt til brug i skolen, ved læsning af litterære tekster samt blade og aviser. Den 10. udgave af ordbogen er opdateret på følgende punkter: Der er tilføjet over 8.000 nye ord og 11.000 nye udtryk, både fra det almene sprog og en del fagord, som kan træffes uden for rent faglige sammenhænge. Forældede ord og udtryk er fjernet. Mange nye opslagsord fra den digitaliserede hverdag (fx internaute (=netbruger) og télécharger (=downloade). Områder med særligt fokus i revisionen: Politiske nyheder, samfundsstof, tekniske udtryk fra den moderne hverdag, sport, mode og det uformelle talesprog, fx ONG (=ngo), pacs (=registreret partnerskab), la gauche caviar (=kystbanesocialister), fusée de détresse (=nødraket), déstockage (=udsalg), santiag (=cowboystøvle), relooker (=style, shine op). Franske forkortelser og kortformer, som ofte volder udlændinge besvær, er blevet inkluderet, fx expo for exposition (=udstilling), clim for climatisation (=airconditionanlæg). Mange opslagsord eller ordforbindelser har fået tilføjet ny betydning, fx renouvelable (=vedvarende), caviste (=vinhandler).
UgeskemaRevolutionen – Få ro, trivsel og overskud i lyset af folkeskolereformen Med skolereformen er der kommet et øget fagligt fokus. Men det betyder ikke, at du skal tilsidesætte elevens personlige og sociale udvikling. Mange faktorer spiller ind i forhold til børn og unges lyst og læring. Det er komplekst, men det behøver ikke at være kompliceret.Selvom meget er nyt i folkeskolereformen, kan du sagtens bruge det undervisningsmateriale, du er vant til. Men ved at give din undervisning et lille tvist bliver det enkelt for dig at nå de 10.000 ting, du skal som lærer, mens du også lever op til alle kravene i skolereformen – og samtidig bevarer dit eget overskud! Bogen er en håndsrækning til alle lærere – fra indskoling over mellemtrin til udskoling, ja faktisk helt op i gymnasiet.Drømmer du om: • ro i din undervisning? • inspiration til en varieret skoledag? • en nem vej til undervisningsdifferentiering? • konkrete redskaber til at inkludere elever med særlige behov? • at alle dine elever bliver så dygtige, de kan? • mere tid til dialog med hver enkelt elev? • at alle dine elever trives? • at bevægelse og nye måder at lære på bliver en naturlig del af undervisningen? • et frugtbart samarbejde mellem lærere og pædagoger? • at komme lettere gennem din forberedelse? • aktive, engagerede og ansvarlige elever med lyst til at lære? • elever, der laver overraskende meget skolearbejde? • udbytterige møder og bedre tid til pædagogiske drøftelser? • bedre plads i klasselokalet og et skønt læringsmiljø?Måske er du en af de mange tusinde lærere, der allerede arbejder med UgeskemaRevolutionen? Glæd dig! Bogen bugner af nye redskaber, der løfter din undervisning til nye højder. Og er du endnu ikke i gang, så er du klar, når du har læst kapitel 2. På www.UgeskemaRevolutionen.dk finder du materialer fra bogen – klar til brug i din pædagogiske praksis.
"Andreas, inden du pakker op, skal du vide en ting: I voresfamilie betyder det rent faktisk noget at træde ind i de voksnesrækker. Det, der sker nu, er sket for alle drengene i min familiepå deres konfirmationsdag. Jeg håber meget, du vil følgetraditionen og gøre mig stolt, " sagde far og så på mig, somhan aldrig havde set på mig før. Jeg flænsede gavepapiret af.Det gav et sug i maven og begyndt at suse for ørerne."Fuck," gispede jeg.I Hitman 1 kommer Andreas i sit livs dilemma, da han får en noget anderledes konfirmationsgave af sin forældre. Lige meget hvad han gør, synes hans liv kun at have én retning: Direkte mod afgrunden.Hitman 1 er første bog i en vanvittigt spændende og overraskende serie i Sort Læseklub.Læs også Hitman 2. Sort LæseklubHitman 1 er henvendt til læsere fra 13 år og udkommer i serien Sort Læseklub, som er læsepædagogiskbearbejdede tekster. Der findes flere gode bøger til målgruppen i samme serie.
Hvordan kan du analysere organisationer med udgangspunkt i organisationsteori?Metoder til organisationsanalyse går i dybden med dette spørgsmål og viser, hvilke værktøjer der især er velegnede til organisationsanalyse.Organisationsanalyse kan ses ud fra en overordnet tredeling, der afspejler følgende arbejdsprocesser:1. Hvad vil du?2. Hvad kan du?3. Hvad gør du?Første del, ”Hvad vil du?”, handler om de akademiske og tekniske krav til at skrive en opgave. Der er nogle formkrav, som kaldes for forudsætningerne, og der gøres rede for, hvordan en opgave kan struktureres.Anden del, ”Hvad kan du?”, forholder sig til det organisationsteoretiske grundlag, og det kan vi gøre med forskellige teoretiske udgangspunkter, her i form af tre analytiske forståelsesrammer, som vi har valgt at se ud fra og analysere i forhold til.Tredje del, "Hvad gør du?", tager de klassiske metodeværktøjer op til behandling. Hvis man skal kunne foretage en organisationsanalyse, skal håndværket skal være i orden. Derfor tages de klassiske metodeværktøjer op i denne del.I fjerde del tages 11 temaer fra organisationsteorien op, og gennem korte indføringer illustreres nogle centrale teoretiske aspekter. Behandlingen af hvert tema sigter mod et ”Hvordan gør du?”, når du vil lave en organisationsanalyse med afsæt i teori.Bogen er skrevet parallelt med Organisationsanalyse i teori og praksis, som giver et teoretisk fundament til forståelse af organisationer, organisering og ikke mindst hændelser i det organisatoriske felt, og bøgerne bliver dermed samlet set en værktøjskasse til at foretage en organisationsanalyse.Bogen er skrevet til studerende på mellemlange og videregående uddannelser, hvor organisationsanalyse er en del af pensum.
Skrivekogebogen er en håndbog i skriftlig fremstilling. Bogen præsenterer de vigtigste genrer inden for fiktion og sagprosa - også skolegenren skriftlig stil er repræsenteret.Skrivekogebogen indeholder tips og gode råd, der kan inspirere i skriveprocessen. Bl.a. en grundig gennemgang af forskellige skrivemodeller, genreskemaer og nyttige redskaber til at variere sproget, fx oversigter over forskellige typer anslag og billedsprog.Skrivekogebogen indeholder alt det, eleverne i 7.-10. klasse har brug for i det forberedende arbejde hen imod den skriftlige afgangsprøve.
Flyvevåbnet sender sine jagerfly, transportfly og helikoptere i krig langt fra Danmark. Folketinget bestemmer, hvor de skal hen, men det er piloterne, som skal løse opgaverne.I Militær flyvning får eleverne viden om, hvordan man bliver militær pilot, og hvilke opgaver man bliver sendt ud på. En pilot i Flyvevåbnet må regne med, at han eller hun skal i kamp. Opgaven er det vigtige, flyvemaskinen er værktøjet.Bogen fortæller også om flyenes teknik, om tankning i luften, specielle radarfly, om piratjagt med helikoptere og om, hvordan Flyvevåbnet samarbejder med militære fly fra andre lande.Til Militær flyvning er der udarbejdet opgaver til faglig læsning på www.fagliglaesning.dk.
Fysik og kemi fortæller om naturen - fra det mindste til det størsteFysik og kemi fortæller om stjernerne og Solsystemet, om luft og vand, ja helt ind i atomernes verden vil faget føre dig. Fysik og kemi fortæller ikke kun om det fjerne, men også om det nære. I denne bog kan du bl.a. læse om: Jorden kan blive ramt af en stor asteroide fuglene der har et indbygget kompas hvor vi får energien fra, når olien og kullene slipper op at der findes "lys", der ikke kan ses at det er luften i klassen, der får elever til at gabe guld og andre metaller hvorfor det smager surt, når man har kastet op farlige stoffer at hullet i ozonlaget er farligt for digFysik og kemi er et naturvidenskabeligt fag. Spørger du naturen, får du et svar. Og man spørger naturen ved at lave eksperimenter. Resultatet af et eksperiment afslører tit grundlæggende forhold i naturen, de såkaldte naturlove. KOSMOS indeholder mange eksperimenter, som du kan foretage. Fysik- og kemisystemet KOSMOS er til undervisningen i fysik/kemi i 7-9. klasse. Systemet består af tre grundbøger, tre kopimapper, tre lærervejledninger og en hjemmeside www.kosmos.gyldendal.dk.
For omkring 200 år siden bestod USA blot af nogle få stater i det østlige Nordamerika. Alt land vest herfor var pionerland. Meget af det blev ejet af Frankrig og Spanien. Her var vildmark uden veje – og ingen lov og orden. Kun pelsjægere og indianere. Så begyndte USA at købe de store landområder af Frankrig, Spanien og Mexico. USA købte hele Det Vilde Vesten. Guldgravere, diligencer, nybyggere og jernbaner dukkede op. Sammen med dem kom røvere, revolvermænd og banditter.Det Vilde Vesten giver eleverne viden om en spændende og barsk periode i USA’s historie, som ofte er skildret anderledes og mere romantisk i populære film, bøger og tegneserier.Til Det Vilde Vesten er der udarbejdet opgavesæt til faglig læsning på www.fagliglaesning.dk.
Raymond Murphy's English Grammar in Use is the first choice for intermediate (B1-B2) learners and covers all the grammar you will need at this level. This book has clear explanations and practice exercises that have helped millions of people around the world improve their English. It also includes an interactive ebook with audio that you can use online or download to your iPad or Android tablet. It is perfect for self-study and can also be used by teachers as a supplementary book in classrooms.Diese Ausgabe enthält außerdem vollvertonte Grammatikinhalte und eine Kurzgrammatik speziell für deutschsprachige Lernende, die über Klett Augmented erhältlich ist.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.