Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Mød Kristina, som løb 1.841 kilometer alene gennem Iran; Gitte, som tre gange vendte tilbage til Sahara for at løbe 250 kilometer med sin proviant på ryggen; og Molly, som løb 222 kilometer i Himalayas ilttynde luftlag. Få et unikt indblik i, hvad der får mennesker til at løbe i dagevis i ufremkommelige bjergområder, 100 kilometer på et stadium eller 5.649 gange rundt om en boligblok i New York. Hvor det tidligere var en præstation af de helt store at løbe et maraton, stiger ultraløbet i dag eksplosivt i popularitet. Ultraløb er oprindeligt betegnelsen for løb, der er længere end den klassiske maratondistance på 42 kilometer og kræver en hel særlig form for motivation, styrke og udholdenhed. Der er i dag stort set ingen grænser for sværhedsgraden. Der er traditionelt færre kvinder end mænd, der stiller op på startlinjen til ultraløb. Men også blandt kvinderne er der i disse år stadigt flere, som kaster sig ud i de mest ekstreme fysiske og mentale udfordringer, der tester både krop og sind. I bogen følger vi journalist Mette Birk Jensen på hendes personlige rejse ind i ultraløbsverdenen, hvor hun møder nogle af verdens sejeste ultrakvinder, som presser sig selv til grænsen for, hvad der er menneskeligt muligt. Og lidt til. I en række farverige portrætter deler de hudløst ærligt ud af deres oplevelser og erfaringer. Hvad driver dem? Hvad får de ud af det, og hvilke råd, kan de give videre? Deres bevæggrunde er lige så forskellige, som de er. Nogle løber fra indre dæmoner eller depression, andre for en sag, for at føle sig i ét med naturen, for at lære sig selv bedre at kende eller for at prøve grænser af. Fælles for dem alle er, at løbet ikke blot gør dem klogere på sig selv, men også bedre rustet til livet generelt. Ultrakvindernes erfaringer viser os, at både krop og sind gemmer på uanede ressourcer. Og hvor der tidligere var en udbredt tendens til at frygte de potentielle skadevirkninger af for meget motion, går den seneste både danske og internationale forskning nu mere i kvindernes retning. Vi kan fysisk holde til en del mere, end vi tror, og mentalt kan der være stor gevinst at hente ved følelsen af at præstere langt ud over det sædvanlige. Udover en grundig introduktion til ultraløb, giver bogen via sine mange portrætter inspiration til enhver, som drømmer om ikke blot om at løbe lidt længere, men også at vove lidt mere. Om forfatteren Mette Birk Jensen er selv ultraløber. Hun bor og træner til dagligt i Thailand, men løb sine første 100 kilometer i Danmark, hvor ideen til Ultrakvinderne opstod. Bogen tager udgangspunkt i og forsøger at besvare de spørgsmål, hun selv stillede sig under sit første møde med de helt lange distancer.
1968-2007. Mellem disse to årstal udspiller historien om de italienske ultraer sig: fra grundlæggelsen af den første gruppe til politibetjenten Filippo Racitis og fanen Gabriel Sandris død. Og det kan blive enden på historien, hvis undertrykkelsen af ultraverdenen for enhver pris skal gennemføres. Der er gået fyrre år, men der er stadig mange mennesker – inklusive de kommentatorer, der kun ser fodbold i fjernsynet, og de politikere, der kun betragter publikumspladserne fra de behagelige VIP-tribuner – som stadig kun ved lidt om ultraernes verden Det er de sønderlemmende domme, der fylder avisernes spalter: ”De er alle kriminelle.” ”De er blot nogle udyr, og skal behandles som sådanne.” ”Fodboldens absolutte bærme.” Mens vi venter på en mere effektiv terapi end den, der hidtil er praktiseret hidtil – nemlig irettesættelser og advarsler – og på en mindre anakronistisk ledelse af stadionerne, er det det rette tidspunkt til at løfte hykleriets slør og kaste lys over et fænomen, der langtfra er den mest rådne del af det kontroversielle ”fodboldsystem”.Det er en ærlig og provokerende bog, der ærligt og redeligt fortæller om, hvad der går for sig på tilskuerpladserne. Og så er den fortalt af én, der selv har befundet sig der.Uddrag af bogenDet er den 11. november 2007. Klokken er ni om morgenen. To biler, den ene med fire, den anden med fem Lazio-fans, har forladt Rom og sat kursen mod Milano for at se Inter-Lazio, stopper ved Badia al Pino-motorvejsstationen på A1, tæt på Arezzo. En anden bil ankommer: Det er Juventus-fans, som også kommer fra Rom, men er på vej til Parma, for at se Parma-Juventus. De to små grupper genkender hinanden. Nogle fornærmelser flyver gennem luften. De klassiske sætninger: ”Hvad fanden kigger I på?” De skændes. De slås. Måske flyver der nogle sten. En scene, der mange gange er set på den tankstation, som ofte er et mødested for udebanefans. Og som næsten altid slutter sammenstødet hurtigt, uden konsekvenser for nogen. Alt ser ud til at være overstået, bilerne kører af sted igen, da noget smadrer den bagerste siderude på bilen, som folkene fra Lazio kører i, og som kører på motorvejen. ”Bastarder, de kastede en sten efter os,” råber den unge fyr ved rattet. Men det er ikke en sten. Det er et pistolskud, som rammer Gabriele Sandri på otteogtyve år, en kendt romersk DJ, i nakken. Og skuddet dræber ham.Om forfatterenGiovanni Francesio (f. 1970) var på stadion for første gang i 1976 og stoppede aldrig med at komme der. I mange år var han en ultra. Det indebar, at han rejste tusindvis af kilometer for at tage del i sammenstød med modstandere fans og med politiet. Han oplevende at flygte, at være bange, men også at opleve sit livs eneste oplevelse af at tilhøre et fællesskab, at glæde sig med andre og at lide sammen med dem.
Med ULTRA NYTS fake eller fakta kommer man hele vejen rundt i politik, kendte, sport, dyr, rekorder og andre relevante kategorier.Med denne quiz-bog får du mere viden og leg, som kan være til oplysning og sjov for hele familien, såvel som til nye måder at være sammen med vennerne på.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.