Bøger om Ungdomsoprør

Med et dybt greb i arkivernes og museernes dokumenter, billeder og samlingergiver denne bog for første gang det samlede indblik i danskernes omgang med te lige fra 1660 og frem til i dag. Hvem var de første tedrikkere i de forskellige samfundslag? Via varelagre, dagbøger, regnskaber og meget andet følges tehistorien gennem århundreders krig og fred, arbejdsliv og fritid, ungdomsoprør og frem til den moderne tekultur i dagens Danmark. Er te sundt eller ikke? Den diskussion er lige så gammel som teens første optræden herhjemme. 272 illustrationer.

En ung mand, en gammel violin og søgen efter sin egen vej – i en verden, der konstant forandrer sig.Præget af to verdenskrige og i 60‘erne, en tid med forandring og oprør, står fortælleren mellem den gamle og den nye verden.Violinen, som engang repræsenterede fortiden, bliver et symbol på hans egen søgen efter frihed og identitet.Men i en verden fyldt med nye lyde og idealer spørger han sig selv: Hvilken betydning har de gamle strenge stadig? Og hvad bliver tilbage, når livets musik forstummer?“

I bogen skildrer P.C. Asmussens sin opvækst i et gammelt fiskerhus ved Juelsminde med en kreativ far, som sommetider endte i et sort hul, og en kærlig og omsorgsfuld mor, som altid holdt med de svage i samfundet.Bogen giver et farverigt tidsbillede af brydningen mellem 50’ernes knaphed og starten på velfærden og overfloden i 60’erne og det spirende ungdomsoprør, der fører til nøgne, rødmalede kvinder og bortvisning fra gymnasiet. Som koret i de græske tragedier vil handlingen regelmæssigt blive kommenteret af stamkunderne ved Carl Hermans pølsevogn i Odelsgade. I baggrunden høres mågernes skrig og havets evige brusen.

Skønne Elena sprudler af livsbekræftende kærlighed og erotik.Italienske Elena giver Peter fra Århus et lift, da han blaffer i Italieni sommeren 1971.De to - på mange måder - voksnes møde udvikler sig til et varmterotisk forhold, der udfordrer kærlighedens grænser plus omgivel-sernes normer.Elena og Peter holder en intens sommerferie sammen og mødesendnu en gang i slutningen af året med hver deres forventningertil fremtiden.Skønne Elena er fuld af inspirerende frihed og sanselig livsappetit.Af eufori og sextase. - Bogen emmer af østrogen og testosteron.Alt sammen i en personlig, kulturel og politisk brydningstid. I eteksplosivt krydsfelt mellem varm idealisme og nøgtern realisme.Skønne Elena er en intens oplevelse for alle sanser. Den er fuldaf empati og underfundig charme.Bogen er skrevet til DIG og til den, som DU VIL ELSKE med.

Ånden fra 68 er en journalistisk overflyvning af de berømte 60’ere og 70’ere med spændende portrætter samt interviews med mange af datidens centrale meningsdannere. Bogen sætter lup på de kulturpersonligheder, der var med til at definere ungdomsoprøret, og den undersøger, hvordan de selv ser på tiden fra nutidens synspunkt. Blandt de interviewede kan nævnes Leif Sylvester, Franz Beckerlee, Stig Møller, Jytte Abildstrøm og Bent Rej. Hvem var disse flippere, hippier, ungdomsoprørere, blomsterbørn og rødstrømper med bare fødder, pandebånd, afghanerpelse, chillummer, flagrende indiske gevandter og langt hår? Hvad var deres projekt, og havde de overhovedet en fælles dagsorden? Vi taler ofte om 68 som et samlet fænomen, men bogens samtaler viser, at ungdomsoprørets ånd i virkeligheden var meget mere elastisk end først antaget. Det er måske også derfor, perioden har bevaret sin fascinationskraft og vedbliver at inspirere, for nysgerrigheden, modsætningerne og de overraskende holdninger viste sig at være et frugtbart og slidstærkt udgangspunkt for både samfundsdebat, kunst og det menneskelige fællesskab overhovedet. Bogen henvender sig både gamle nostalgikere og nutidens unge, der selv er optagede af forskellighed, social retfærdighed og klodens fremtid. Ånden fra 68 fordufter ikke så let, og vi er på sæt og vis alle blomsterbørnenes børn. Bogen er illustreret af Danmarks bedste rockfotograf, Susanne Mertz, der har indfanget tiden og menneskene i sine stemningsfulde reportagefotos. Uddrag af bogen Jacob Ludvigsen udråbte Christiania til ”fri stat” og malede ”Christiania – en fri stat 26.09.71 kl. 12.08” på porten til området, hvorpå alle tog tilbage på redaktionen. Nu skulle der arbejdes på både for- og bagside, midteropslag samt en lederartikel og den berømte rubrik med fede bogstaver: ”Emigrér med Linje 8”. Bladet var en landsdækkende weekendavis, så 1. oktober 1971 sendte Hovedbladet en spiseseddel rundt til kioskerne. De opsigtsvækkende artikler var det første, offentligheden hørte om Christiania. ”Med min kæreste Elizabeth fik vi organiseret en guerillaagtig erobring af den 32 hektar store Bådsmandsstræde Kaserne, som militæret havde rømmet tidligere på året,” skrev Jacob Ludvigsen. Denne gang var det lykkedes Jacob Ludvigsen at sammenblande journalistisk selviscenesættelse med et idealistisk initiativ. For hvad var der galt i at skabe stof til næste uges avis, hvor man både kunne læse hans proklamation og en programerklæring med gode ideer til en fristad? Om forfatteren Elisabeth Saugmann er kulturjournalist og forfatter. Har arbejdet i DR, på Jyllands-Posten og Berlingske Media. Redaktør af bogen Musikkens førstedamer. Bidrag til bøger om Aage Haugland, Jesper Skibby og Kontra-Kvartetten. Har skrevet Lidt hippie er man vel altid, børnebogen Supermouse og fejlfinderne, Prins Henrik 1934-2018 og Kongefamilien i tre generationer.

Efter at have drevet omkring i mange år på forskellige caribiske øer modtager Daniel et brev fra ungdomsvennen Thomas i Danmark, som han ikke har set i årevis. Tonen i brevet er så desperat og ulykkelig, at Daniel beslutter sig for at vende tilbage til Danmark for at finde Thomas. Men gensynet med Danmark sætter gang i en masse gamle følelser, erindringer og hemmeligheder, der ikke så let lader sig begrave igen. Et længe tiltrængt opgør med fortiden og med 1960’er generationens idealer kan ikke længere udsættes.Jan Gustafsson (f. 1955) er en dansk forfatter og lektor i latinamerikanske studier ved Københavns Universitet. Han har boet på Cuba, hvor flere af hans romaner udspiller sig.

Trippet er baseret på autentiske begivenheder i forfatterens liv som ung i 1970’ernes Farum. Det er en bog om et usædvanligt venskab og er et tidstypisk portræt af tiden med ungdomsoprør og hippieliv. Vi følger en gruppe unge flipperes tragiske liv og skæbne, da de bevæger sig ud i et stadig hårdere stofmisbrug.Martin Riel fortæller om baggrunden for sin roman: "Jeg blev som ganske ung bedste ven med Kim – søn af Benny Andersen – Vi var ikke bare venner, jeg flyttede også ind hos familien på Kastanie Alle i Farum.De efterfølgende år var både farverige og farlige. Vi blev en del af en gruppe unge, der over 3 år mistede os selv og hinanden. Det var en tid, der efterlod os med ar på krop og sjæl.For Kims vedkommende sluttede det i en leverkoma på Bispebjerg hospital.Jeg lovede ham at sige noget pænt til hans begravelse, og det gjorde jeg. Men jeg ville gerne sige noget mere, så jeg har skrevet bogen Trippet.Det er en beretning, der indeholder de rigtige navne på alle i bogen. Alle hændelserne er også autentiske. Men fortællingen er lagt ned i en romans form. Det er både 'Rich kid, poor kid'-historien og en beskrivelse af tiden i en (dengang) lille by.Historien 'krydsklipper' mellem 1970-1973 og 2010-2013 i et mix af optagede samtaler mellem Kim og undertegnede og hovedpersonens egen fortælling." – Martin Riel"Lev stærkt, dø ung: 'Trippet' er barsk autofiktion om rodløse danske skolebørn på stoffer. Bagsiden af 1970’ernes berømmede frisind var unge, der drak, røg og junkede sig ihjel, uden at nogen greb ind. Herregud, børn skal da have lov at udfolde sig, ikke sandt?" – Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten ****Martin Riel (f. 1957) har arbejdet inden for musikbranchen i England og Danmark som presseagent for pladeselskaber og lydstudier. Siden 1980 har han skrevet tekster til en lang række danske musikgrupper. Han debuterede som romanforfatter med ÷ G i 1985 og har i 2019-2020 udgivet de første tre sci-fi-romaner i en planlagt serie på fire. Riel stiftede i 1994 Serious Radio Business med studier, hvor han stadig producerer podcast og lydbøger, når han ikke er optaget af at skrive sine romaner.

Forskningsbibliotekar og historiker Morten Thing har i anledning af sin 75-års fødselsdag i denne bog samlet et udvalg af 50 års tekster fra 1970-2020. Artikler, anmeldelser, kommentarer, indledninger, foredrag og efterskrifter i en lang række tidsskrifter fra politisk revy til Social kritik, i aviser fra Information til Den røde tråd, i bøger og på internettet. Morten Thing har gennem hele sit liv været kulturhistoriker og politisk aktivist på venstrefløjen, og bogen rummer eksempler fra begge områder. Derudover har han i mange år været boganmelder, også det er der eksempler på.TA’ MIG LIGE LIDT PÅ ORDET rummer, blandt mange andre, indlæg om Kejsergadesagen, antisemitisme, Israel og Palæstina, ungdomsoprør, kommunisme og marxisme, litteratur, ottetimersdagen, fagforeninger, Gud, Benito og Mao, porno og sex, lynchninger, kulturradikalisme, Elias Canetti, Halldór Laxness, russiske jøder, jiddish, hebraisk, Bent Blüdnikow, zionisme – emner og mennesker, som forfatteren har været optaget af gennem sin samtid over to århundreder.

PROTESTKRITIK samler en række kritiske, analytiske, eksperimentelle og teoretiske tekster i lyset og den lange historiske skygge af oprøret i '68. Gennem elleve forskellige bidrag formuleres nye historiske analyser og aktuelle protestbevægelser såsom klimabevægelsen, #MeToo, De Gule Veste, Nuit Debout, Et andet universitet og Occupy analyseres.Bogen er en flertydig og fælles refleksion over protestens væsen, et møde mellem generationer, erfaringer og fagligheder, og en anledning til at reflektere over, hvordan vi kan bringe arven fra '68 med ind i fremtiden.MED BIDRAG FRA: Mikkel Bolt, Kirsten Hyldgaard, Michael Hardt & Antonio Negri, Tania Ørum, Brian Benjamin Hansen, Gry Worre Hallberg & Sisters Hope, Arkivaristerne, Katrin Hjort, Kristian Thorup, Rasmus Bro Clemmensen og Gustav Johannes Hoder.

Generationerne støder sammen i romanen "Ministeren tager imod". To personer står overfor hinanden på hver sin side af ungdomsoprøret, men bliver pludselig tvunget til at skulle finde frem til en løsning - nogen mere tvungent end andre. For ungdomsoprøret tager en ny drejning, da en yderligtgående aktivist beslutter sig for at tage sagen i egen hånd og afpresser undervisningsministeren med trusler om at skabe en skandale så stor, at den vil ryste regeringen...Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

I "Ungdomsoprøret i Danmark" tegner forfatter Niels Martinov et billede af en række turbulente år fra slutningen af 60'erne og starten af 70'erne.Niels Martinov var selv involveret i denne kamp for et alternativt samfund. Portrættet viser med hudløs ærlighed begge sider af idealismens medalje, og hvordan ungdomsoprøret kom til udtryk i musikken, billedkunsten, litteraturen, teateret, filmen og ikke mindst familien.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNiels Martinov (f.1949) er en dansk forfatter og gymnasielærer. Niels Martinov deltog i det danske studenteroprør i slutningen af 1960’erne, og meldte sig ind i Venstre Socialisterne i 1973. Han blev ansat som gymnasielærer i dansk og film ved Det Frie Gymnasium i 1975. Niels Martinov debuterede som forfatter i 1984 og har siden hen udgivet en lang række bøger blandt andet romaner og biografier.

Andet bind i Arne Herløv Petersens romantrilogi over 60 års dansk udviklingshistorie: Brønshøjdrengen Pelles, Københavns, og venstrefløjens. Skrevet over 35 år, så lydhørt tæt på tidens atmosfære, at trilogien er en autentisk, og til tider bittersød, kærlighedserklæring til det danske sprog og et Danmark under forvandling. Bogens fire dele foregår i henholdsvis 1967, 1972, 1977 og 1982. I 1967 er Pelle optaget af Vietnamkrigen, men meget mere af sin forelskelse i den skøre Tulte. Pelle bliver gift og etableret som far og gymnasielærer, indtil han involverer sig i kampen mod Atomkraften... Ægteskabet begynder at knirke, og muligheden for en atomkrig rykker tættere på. Ligesom Henrik Pontoppidan i store realistiske romaner fra slutningen af det nittende til de første årtier af det tyvende århundrede skildrede Danmarks historie gennem Det forjættede land, Lykke-Per og De dødes rige, således formår Arne Herløv Petersen at skildre den senere danmarkshistorie fra besættelsen til velfærdsstaten og opløsningstiden i romanværket Fjerne mål.